29 bevingede pip fra en skamskudt hjerneskade

af morton_h aka marco_hanuman, the blogger

Alt kan ske i den blå time, når kyst møder himmel i reflekteret blåhed.

Absolut intet sker, selv den lille lyd af radioen på båden kan ikke forstyrre den kvalitative øredøvende stilhed, den store klangkasse der tier stille og synker ind i sig selv.

Så er det tid til at give tankerne et 100.000 km's eftersyn.
Er de blevet en smule rustne og slidte, har ligegyldigheden indsneget sig?
Lad vrøvlet forsvinde i gradienten mellem horisont og kystlinie, lys og mørke.

De 17 gæs, der krydser himlen fra nordvest til sydøst er fuldstændig ligeglade med betalingsbalance, UEFA-cup, Hollywood-celebriteter, benzinpriser, CO2-afgifter, mobiltelefoni og pensionsordninger. Deres fokus er overgangen mellem tydelig blå over rød-orange til utydelig blå-grøn reflekteret i et spejlblank hav.

Intet kan være vigtigere.

Bag enhver stor mand er der en stor kvinde.
Betyder det så, at der ikke er ret mange store kvinder?

Eller betyder det, at de der er, nægter at stå bag mænd men hellere vil stå forest, stå i vejen eller stå på egne ben? I så fald er vi en hel del mænd, der gerne står tilbage og ønsker jer held og lykke mod alle odds i en verden, hvor de ivrigste frontfigurer er udset til at være de nyttigste bagstræbere.

Bagstræberen har lært sig selv at bruge ordet progressiv - om sig selv.
Så hvad er problemet i at stræbe bagud? Intet.

Problemet opstår først, når stræberen ikke selv vælger, hvad den stræber efter, fremad eller bagud, men lader dig servere alle valg for din stræben.

Bag ethvert suveræn valg er der en suveræn vælger.
Sig det lige igen – har du mødt en suveræn vælger for nylig?

Definér suveræn. Det betyder selvstyrende.

Cyborgeren er flyttet ind, den er din nye nabo.

Cyborgeren har omdefineret begrebet nabo til én der befinder sig i samme rum som dig uden at være i kontakt med dig.
Cyborgeren kommunikerer digitalt vha divices. Den ser ind i En Ny Verden, der er prædefineret for den. Cyborgeren mener, at den selv har defineret Den Nye Verden.

Cyborgeren holder sig til meget korte udsagn, der ikke optager for meget mental båndbredde.

Cyborgeren udsender et konstant signal, så den ikke bliver væk for den store moder.

Cyborgeren har kredit- og debikort, kørekort, pas, cpr-nummer, rejsekort – og IP-adresse på enhver device, den identificerer sig med.

Du er cyborgerens nye nabo.

Der var engang et Sprog. Det endte i en krog. Som føde for en snog.
Der var engang Etik. Og siden slog det klik. Nu sutter den på pik.
Der var engang Natur. Den døde præmatur. Nu bruger vi kultur.
Der var engang et Land. Omkring det var der vand. Vi pisser i en spand.
Der var engang et Rige. Pirater måtte vige. Det ejes nu af rige.
Der var engang en Visdom. Vi tænkte på vort afkom. Vi trues nu af dødsdom.
Der var engang en Tro. At alting kunne gro. En kage fra en ko
Der var engang et kald. Og hovmod stod for fald. I dag et hurtigt knald.
Der var engang en fortid. Til sammen med en fremtid. Nu sidder vi i utid.

Engang i tidernes morgen så de Verdenshjulets vendepunkt. Hamlets kværn havde nået sit Zenith, og pendulet svingede den anden vej. Det startede derude, hvor den store spiral står stille for at kunne dreje. Som Retfærdighedens Hjul drejer det langsomt men sikkert, og ingen undslipper.

De så med stor sørgmodighed, at alt det skabte og venererede var dømt til at visne og skrumpe ifølge en profeti, der byggede på kostbar, indhøstet erfaring, der tog 100 generationer og gik tilbage til en tid, de ikke selv var i stand til at tidsregne.

Forinden havde de flyttet rundt på en masse umanerligt store sten. Og nu begyndte de at nedfælde det i sten, grave sig ned i sten og dynge sten og jord oven på deres sten.

Da deres efterkommere i den visne og skrumpede tid så deres efterladenskaber, undrede de sig og begyndte at opfinde sære bortforklaringer af tidernes morgens utilladelige storhed.

For de uindviede kan det synes helt hen i vejret. For den hjemmearbejdende er det med årene blevet indlysende. 
Verden er en syg stodder med ondt i samtlige organer.

Nyrerne, vandet, den rensende blå kilde, blodets destillator.
Leveren, mineralerne, det kemiske grønne kraftværk.
Lungerne, luften, det kølende hvide nærvær.
Hjertet, ilden, det flammende elektriske røde, den anden hjerne.
Maven, jorden, det nedbrydende og nærende gule, al sundheds kilde, den tredje hjerne.

Sådan burde det være.
Men Verdens recirkulerede blod flyder dårligt. Hver gang det passerer destilatoren er det mere beskidt. Snarligt forestående nyresvigt.

Verdens kemi er petrokemi. Det hele stinker af olie, medicin og tilsætningsstoffer. Snarligt forestående forgiftning.

Verdens luft er fyldt med smog, beskidt elektricitet, sjove striber på himlen. Snarligt forestående kvælning.

Verdens iltede blod, den store økonomi og husholdning er inficeret og blokeret. Snarligt forestående parasit-ophobning.

Verdens køkkenhave, grønttorv og spisekammer er fuld af kakkerlakker, dræbersnegle og pest i siden. Snarligt forestående udhungring.

Gør det noget, at jeg lige blander mig i diskussionen?
Det er blot fordi, jeg savner substans og facts og fornemmer en udtalt mangel på forholden sig til virkeligheden. 

Jeg hører en masse snak om Utopia og Dystopia i en kultur ved navn Myopia.

Jeg kunne godt tænke mig at tale om Verden, som den er, har været og bør være og ikke Verden, som den sidder ubehjælpeligt i flæsket på os.

Jeg ved og anerkender, at denne snak eller rettere mangel på samme er et produkt af det århundrede, der ødelagde al samtale om virkeligheden. Jeg mener ikke, at det er endegyldigt og for sent.

Jeg mødte for nylig en stak mennesker, der havde det på samme måde. Og de begynder nærmest at stimle sammen. Jeg tænkte, at det måske ikke var så forhåndsbestemt og håbløst alligevel?

Havet er uendeligt.
Det er med vand som hønen og ægget: det umuligt at sige, hvad der kom først, skyen, regnen, isbjernet eller havet. I mellemtiden udsprang kilden, floden, søen og senest ankom kanalen, havnen og isterningemaskinen, så meget ved vi. Men hvor kom havet fra?

Der er dem, der siger, at det kom ned fra Himlen, fordi en ukendt vandplanet i en ukendt fortid af ukendte årsager gik i stykker. 

Der er dem, der siger, at der er en kæmpe iskugle inde i Jorden, der konstant udvider sig. Hvor kom den så fra?

Der er stadig dem, der siger, at Gud zappede med sin kæp og sin stav (med andre ord pissede over det hele) og skabte vandene efter først at have skabt Himmel og Jord.

Der er også dem, der er ræbende ligeglade, bare der er koldt og varmt vand i hanen.

For et halvt århundrede lå der en fyrbøje i Østersøen mellem Sjælland og Bornholm. I jobannoncen til stillingen som fyrpasser blev der udover de faglige kvalifikationer stillet som krav at ansøgeren var i stand til at være alene med sig selv på ubestemt tid. Fyrpasseren kunne ikke forlade sin bøje, og han fik kun et kort besøg en gang om måneden af en forsyningsbåd.

Der kunne også have stået i annoncen:
- Har du et afklaret forhold til uendeligheden og dit eget sjæleliv?
Underforstået: hvis ikke, vil du gå rablende gazongas efter et stykke tid, og du er dermed ikke den rette mand til jobbet.

Information til samfundet fra borgerne:

Kære Samfund! 
Det drejer sig om den titel, du ved nok, som du bruger, når du snakker: borger. Det med at være en borger, er det ikke noget med at være i sikkerhed indenfor murene? Ikke at vi savner hverken Berlinmuren, Grædemuren eller muren ved Dannevirke. Vi synes også, det ville være besværligt at møve sig gennem voldanlægget omkring København kl. 8 om morgenen på cykel. Men vi er nogen, der synes, at herrerne og damerne på Borgen ikke helt har forstået udtrykket, og at de har forpligtet til at passe på de folk, der bor i og udenfor bymuren. Vi synes ikke, at hverken de såkaldt borgerlige eller de venstreliberale – altså de, der hed de venstreorienterede før socialismen omkom – borger for nogen kvalitet i den måde de sælger ud af både nationale værdier såvel som moral for tiden og tydeligvis mere ser det som deres opgave at passe på, at Goldman Sachs og A.P Møller ikke kommer til skade – som om de havde indgået borgerlig vielse på råddenhuset og var hoppet i kanen sammen bagefter.

Vi kunne derfor godt tænke os ikke at blive kaldt for borgere længere men bare mennesker. Og så kunne vi måske også tænke os, at I holdt op med at kalde jer selv for Samfundet. Det kan godt være, at I har fundet sammen om at dukke nakken på alle de undermålere, som I kalder for borgerne, men det sted, I kalder for samfundet har ikke længere fundet sammen. Det er klasket og stuvet sammen.

Og hvis I absolut insisterer på at bruge det skrankepave-udtryk, så burde I i det mindste yde noget borgerservice, så det såkaldte samfundet ikke kører ud i en borgerkrig. Hermed et par borgerlige ord fra Borgmester Hansens Allé.

Jobannonce: Gud søges.
Unik stilling som Verdens Skaber og Opretholder.

Du er den rette ansøger til denne attraktive stilling, fordi du:
- altid har drømt om et Big Gang Bang
- ikke ser dig unødvendigt over skulderen, når du fyrer ansatte
- ikke er bange for at slukke lyset ved konjunktursving
- har mindst to ansigter og gerne et par stykker i skuffen
- bipolaritet er derfor ingen hindring
- har forstået, at begrebet kompetence er et darwinistisk koncept, der handler om, at visse dyr æder andre dyr
- har forstået, at verdens skabelse og opretholdelse er noget bullshit,
og at du er i ingeniør- og design-branchen
- har en tordenkile og er ikke bange for at bruge den på givent signal
- er højt hævet over begreber som mental sundhed, samvittighed og medfølelse

Du har mindst 3000 års erfaring med menneskeofring.
Kvinder er også velkomne til at søge stillingen og behøver ikke at have langt skæg.

Korrekthedens lov:

Du skal ikke tro, du kan mene noget, der ikke er godkendt.
Vi er korrekthedens stempel.

Du skal ikke tro, at du kan nyde accept uden at være korrekt.
Vi er korrekthedens psykiatri.

Du skal ikke tro, at du kan være klogere, end korrektheden tillader.
Vi er korrekthedens skolevæsen.

Du skal ikke bilde dig ind, at du kan være korrekt på egen hånd
Vi er korrekthedens forældre.

Du skal ikke tro, at du kan være mere korrekt end korrektheden.
Vi er korrekthedens perfektion.

Du skal ikke tro, at der findes andet end korrektheden.
Vi er korrekthedens univers.

Du skal ikke tro, at du kan stille noget op mod korrekthedens lov.
Vi er korrekthedens højesteret.

Du skal ikke tro, du kan korrigere os.
Vi er korrekthedens ingeniører.

Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dine indvendinger mod det korrekte.
Vi er korrekthedens omdrejningspunkt.

Du skal ikke tro, at du kan gennemskue korrektheden, for vi ved alt om den, selvom den er uigennemskuelig.
Vi er korrekthedens ypperstepræster.

Du skal ikke tro, at korrektheden kan gennemskues.
Vi er korrekthedens kryptører.

Du skal ikke tro, at vi ikke ved bedre, selvom du aldrig kan vide bedre.
Vi er korrekthedens oplyste


Du skal ikke tro, at du kan undslippe den politiske korrekthed, for vi ved noget om dig. 
Vi er korrekthedens efterretningsvæsen.

Landet, jeg bor i, er bygget af lerbanker, kalkaflejringer, muslingeskaller, gæs der har skidt, vestenvind, træer og græs, salt- og brakvand og millioner af regnorm, der har trukket visne blade ned i jorden. Kun få nævnt, ingen glemt.

Landet, jeg bor i, var beboet af utalte generationer af mænd og kvinder, der ærede landet, de boede i, dets gaver, dets landskab, dets dal- og bakkestrøg, dets heder, dets skove og dets enge og strande. Af leret sprang der mursten og tegl, af strandengene sprang der rør til tage. Af skovene sprang der planker til møbler, vægge og skibe. Af jorden sprang der afgrøder og alskens overflod.

Landet, jeg bor i, er udtværet af en maskine. Maskinen har fældet skovene, gennempløjet og udpint og forgiftet jorden, vandet og luften. Hvor der før var en variation af forskellige dyr og planter har maskinen efterladt få og ensartede. Hvor der før gik glade grise rundt på markerne, bor de nu i etageegendomme, vader rundt i eget lort og sygdomme og får et skud penicillin i røven. Ligesom forsøgsdyrene på to ben i byerne.

Landet, jeg bor i, er for det meste ved at dø.

Mørkets Fyrste kalder de mig. 

Jeg er ikke upåvirket af smiger, men smigreren har mere brug for at smigre, end jeg jeg har brug for at blive smigret.

Jeg tager gerne imod invitationer. Jeg kan ifølge min stillingsbeskrivelse ikke ankomme uden, men da tilbudene synes at ankomme løbende, er det aldrig et problem.

Jeg er en meget reserveret person, så jeg holder af at færdes incognito. Derfor indeholder min garderobe et stort og varieret udtræk af tillidsskabende og respektable outfits. Ligeledes indeholder mit sminkeskab muligheder for at skjule min til tider lidt gustne teint.

Som den fødte sportsmand holder jeg af at spille på udebane. Du vil derfor have mulighed for at møde mig i såkaldt fine og hæderlige selskaber. Hvis du dog for en stund kan holde på en hemmelighed, så er disse selskaber langt fra så hæderlige og fine, som de udgiver sig for. Faktisk føler jeg mig for det meste hjemme der. Jeg vil tro min stil har dannet mode gennem tiderne.

Som særdeles erfaren i mørkets kunster kan jeg tilbyde en række konsulent-ydelser. Alle sammen for en pris, selvfølgelig.

Når der falder frugter ned fra Himlen, så er det på tide at overveje, om de er bedst til at fodre geder med, brygge vin på, lave chutney af eller smide efter naboens kat. Eller det hele på én gang og efter tur.

Hvis du aldrig har haft en frugtgård/træhave, så ved du ikke, hvad jeg taler om. Jeg vidste det ikke, før jeg havde én og oplevede den, hvorefter jeg ved om den, værdsætter den og taler om den og bruger den i ære og respekt for dens rige gaver. 

Jeg ser en udtalt mangel på værdsættelse, hvor jeg kommer og går. Det gror, det er gratis, det er en gave. Sådan er det, men vi har lært, at det er dødt, det er dårligt, og det er debit. Og hvis det ikke koster kassen, er det ikke noget værd.

Naturen, det billige skidt, tænker anderledes. Det giver, og det giver igen, og hvis det værdsættes, giver det endnu en gang. Hvis du oven i købet giver tilbage, giver det fire-dobbelt.

Ordet er frit, siger de. Det kaldes ytringsfrihed.
Det er nok, hvad der kaldes en sandhed med modifikationer.
Det demokratiske selvbedrag holder af at smykke sig selv med dette udsagn.

Ordet er kun frit, så længe du taler og stryger det liberale projekt med hårene.
Ordet er kun frit, hvis Imperiet føler sig tryg ved dine ytringer.
Ordet er kun frit, hvis du ikke kritiserer de egentlige magthavere - du kan til enhver tid kritisere deres demokratiske stand-in-dummies, det er det, de er beregnet til.
Ordet er kun frit, hvis du ikke kommer for tæt på tampen, der brænder. 
Ordet er kun frit, hvis du ikke nævner denne verdens egentlige herskere.
Ordet er kun frit, så længe du ikke udtrykker berettiget vrede, det kaldes hadetale og er blevet forbudt i flere lande i Verden.
Ordet er kun frit, så længe de er sikker på, at du ikke bliver hørt. Du må gerne lukke døren og råve efter tøjdyrene i sofaen.

Ordet er til gengæld frit for de, der er clearet for enhver tilskyndelse til at udtale sig om noget, der kan vække anstød i det toneangivende selskab bag røgfarvede panserglas.

Ponenos på græsk er ondskab. 
Findes der overhovedet ondskab, spørger relativisten?

Der stilles hermed et svært spørgsmål, for begreberne er vendt på hovedet og al tale om ondskab er blevet idømt politisk ukorrekthed af Ondskabens Imperium. For relativisten er det bare et stupidt spørgsmål.

Svaret er entydigt: selvfølgelig findes der ondskab. Vi bør indføre et nyt kriterium, der ret beset er et ældgammelt kriterium: intuitivt korrekt. Folk ved via simpel intuition, at ondskab findes. Ondskaben er direkte oplevbar.

Ondskabens Imperium, sagde du, hvad er det? Det er uhyre simpelt. Det er psykopat-vældet. Herefter et det blot at stadfæste, hvori dette vælde består. Det er de 5% hjerneskadede af menneskeheden, der tvinger 20% til gøre deres beskidte arbejde, så de 75% kan bidrage med deres dumhedskraft.

Hvorfor er der 5% hjerneskadede, spørger du?
Spørsmålet kan ikke besvares uden at blive politisk ukorrekt. 

Det skyldes for en dels vedkommende, at en særlig etnisk-social-politisk gruppe af global-dominante mennesker har valgt at omskære og traumatisere deres drengebørn i deres 8'nde levedag, hvilket forstyrrer den essentielle 21-dags periode (den primære pubertet) for dermed at skabe sociopater, egnet til at styre Ondskabens Verden. Læg dertil størstedelen af den mandlige amerikanske befolkning, hvor man ikke ventede 8 dage med overgrebet men gjorde det ved fødslen. Om det så er værre eller bedre, er uvist

Læg dertil de psykopater, der ikke tilhører den omtalte etnisk-social-politiske gruppe, der blot er blevet svigtet og mishandlet på anden vis indenfor deres første to leveår. Mere skal der ikke til. Gør det sig mere gældende i lavere sociale lag? Tværtimod. Whiskybæltet nærmest massefabrikerer dem qua deres selvoptagede karriereforældre. Vi ser dem senere stige til vejrs som korkpropper i alle magtstrukturer.

Var det svar på spørgsmålet, spørger vi relativisten?

Q& A


Hvad er forskellen på en tyran og en politisk korrekt?
Tyrannen giver sig ikke ud for at være andet.

Hvorfor bruger man ikke ordet stokkonservativ længere?
Vi har ordet venstreliberal i stedet.

Hvad er forskellen på elektroniske og trykte nyhedsmedier?
De trykte kan til nød bruges til at tørre røv med.

Hvad er forskellen på TV-avisen og en telefonbog?
Telefonbogen er non-fiktion.

Hvad er forskellen på den amerikanske præsident og Adolf Hitler?
Hitler var folkevalgt.

Hvad er forskellen på et banklån og en agurk?
Agurken indeholder substans, der ikke er opstået ud af den blå luft.

Hvad er ligheden mellem Anders Fogh og en bagerjomfru?
Begge har haft fingrene i kagedåsen.

Hvem er mest pålidelig, CIA eller en statistik?
CIA - du kan trygt stole på, at de lyver hver gang, de bliver spurgt.

Hvad er ligheden mellem amerikansk krigsførelse og en telefonsvarer?
Begge gentager sig selv ad infinitum, indtil nogen knalder røret i.

Råb i ørkenen, råb til Himlen, råb ad Helvede til hvis så
Røv en bank, bank en røv, red et barn fra voksnes ar
Rod i grunden, grav i bunden, kræv i bund og grund et svar

Ryg en pibe, rul en tåbe, rentefri er kæmperim
Ryst et træ med søde frugter, vinens bobler buldrer svagt
Giv din Fanden skud for panden, gød din gane ganske bragt

Rid din mare før den rider, ryd din bar for kildevand
Ret din rygmarv, rank din retfærd, rist en rune til en ven
Ret din færden i din Verden, ryst og rens og råb igen

Således talte profeten Alcaselzer i et surt opstød:

Gud fri os fra de frigjorte fra alt, thi de har fribyttet Jorden og belånt dens indvånere med global friværdi og liberal libido.

Salig er de levende i ånden, thi rentedøden er dem vederstyggelig, og ågerkarlene vil lede forgæves i ørkenen efter gæld og skyld.

Forsager eder Mammon, al hans gerning og alt hans væsen.

Sandelig siger jeg: Jeg vil uddrive den ny tids kræmmere fra den ny tids Templer.

Jeg anråber Himlen til et Jubilæum for denne Verdens udpinte.

Men mere end alt anmoder jeg Jordens udpinte: Lad så for helvede være med at hoppe på den forpulede limpind én gang til, for kræmmerne og ågerkarlene har glemt, hvad et Jubilæum er.

Og som en af mine kolleger med langt gråt skæg mumlede allerede for et par årtusinder siden: Falske vægtskåle er Herren en gru, fuldvægtig lod er efter hans sind (Ordsp 11,1). Det er sgu de samme typer, der snyder ved vægten i dag som dengang!

En anden af mine kolleger fik nok en dag, hvorefter han tævede alle ågerkarlene i Templet med en hårdt vredet gulvklud. Så tag bare sådan en med næste gang, du skal til møde med skattevæsenet, har en aftale med din bankråddengiver eller assurandør. Og mens du er i gang, kan du også lige lammetæve et par mobilabbonementsælgere i forhallen til Hovedbanegården. Du har min velsignelse, min søn.

Tro ikke, at du kan fortælle de skriftkloge noget.
Thi de har dekonstrueret alt, de kom i nærheden af og sat det sammen igen på forunderlig vis. 

De har skabt lejehære af kimærer, kloner, klabautermænd, kastrater, kulturradikalister, kron-kapitalister, kontorterrorister, kabbalister og andre kakafonister.

De har vist os vejen som ind i helvede med kvantiteter, klimasuppe, kapitalgrød, kompetencer, kønsforvirring, kræftformer, kinasyndromer, kz-lejre krigsmaskiner, kvindeforskning, kujonforherligelse og kosmisk vækstforstoppelse.

Mener du, at du har noget at byde ind med i misforster-industrien?
Hvis ja, god fornøjelse så længe det varer.

Utyske, sagde de. De skiftede bare dyr ud med tyske.
Den britiske premierminister sagde i starten af krigen:
Dette er ikke en krig mod nazisterne, dette er en krig mod hele det tyske folk.

Herefter bombede man ikke længere militære eller industrielle mål men kun beboelseskvarterer om natten. Der var ikke kun Dresden, der var 75 brandbombede Dresden'er. I kælderskaktene flød der et tykt lag af smeltet menneskefedt. I slutningen af krigen blev millioner af tyske kvinder voldtaget til døde. De, der overlevede, var pumpet fulde af bolsjevik-sæd efter ordre fra Stalins propagandaminister, Ilya Ehrenreich.

Det tog to verdenskrige at knække og knægte tyskerne. 1. Verdenskrig knækkede dem økonomisk og smurte krigen og gælden/skylden af på dem i Versailles, selvom det var det britiske establishment, der udtænkte og startede krigen for at destruere deres misundelsesobjekter: det østrig-ungarske, det tyrkiske, det tyske og det russiske rige. 2. Verdenskrig fandt sted, fordi tyskerne forståeligt nok ikke accepterede skylden for det Perfide Albion's misundelsesprojekt. 

Det lykkedes. Tyskerne er i dag et skyldbetynget, selvcensurerende folkefærd, pumpet op med politisk masochistisk korrekthed, ædende op den bolsjevikkiske løgn om gaskamrene, det perfekte cover-up for både Gulag, 75 Dresden'er og det store folkmord på en halv milliard mennesker i det 20. århundrede.

Det giver ordet utyske en dybere betydning. Tyskerne har lært at være utyske.

Var der nogen, der sagde noget? (seen til højre og til venstre)
Godt, for hvis der var, så kom lige herop, så vi kan få visse ting på plads!

Først og fremmest skal du ikke være næsvis.
Eller selvsikker.
Eller kålhøgen.
Eller kritisk.
Eller konspiratorisk teoretisk.
Eller bedrevidende, fordi du mener, at du har gjort et stykke hjemmearbejde.
Eller uautoriseret, fordi du fraskriver dig uddannelsesskade.
Eller suveræn, fordi du ikke vil indordne dig som subjekt.
Eller fordomsfri, fordi du ikke anerkender vores suveræne domsafsigelser.
Eller lidt for krævende, fordi du ikke har tænkt dig at leve op til vores kravs-specifikation.
Eller utilstedeligt vredladen blot fordi du bliver røvpulet.

Så fik vi lissom det på plads. Sæt dig ned igen og sut lidt på dén.

What the fuck, er der ikke noget wifi!? det er det rene wildcart, der her!

OK, Bimboline, når vi nu har et par af de anglo-lækre ord fremme, kan det godt være, du kunne trænge til en detox fra din dåse der - altså mobildildoen. Det er jo rimelig sygt at se på, at du hiver den op af lommen hver gang du holder for rødt lys på cykel i fald af, at skulle være ankommet en sms, som, hvis ikke du straks svarer på den med en en-liniers blørp, bevirker, at du vil blive socialt udstødt.

Hvornår har du sidst sovet uden at have din iTingest under hovedpuden til at udsende et elektromagnetisk signal lige gennem din hjerne, der er fire gange så kraftigt som emf'en fra et diesellokomotiv? Suppleret af de 48 lignende wifi-signaler af fremragende styrke, der kører i opgangen og ejendommen overfor. Samtidig med at der står en sendemast på jeres tag. Samtidig med, at ejendomsselskabet har installeret smartmetre på dine radiatorer, der pinger dit nervesystem hvert 4. sekund.

Hvornå slukkede du sidst for lommetyrannen og tog ud og sov under åben himmel i bælravende mørke med lyden af natugler midt i stilheden? Eller endnu bedre: lod den blive hjemme. Som kontormus er du punket til at levere hurtige svartider, men derfor behøver servicebranchens krav vel ikke også gælde dit privatliv?

Siger du, at du bliver enormt stresset, hvis ikke er online 24/7? Den tror jeg lige, du skal vende med din psykolog-coach. Det hedder abstinenser, for du er iNarkoman, det er symptomer på AT du er kronisk stresset i forvejen. Det er da klart, at narkomanen er helt nede og køre, hvis hun ikke får sit fix, hvad havde du regnet med?

X er et sært overflødigt og i nogen grad udenlandsk bogstav.

Xerxes og Alexander havde brug for x for at være helte.
Pax Romanorum fik romerrigets undersåtter til holde op med at gøre oprør.
Okkulte farvekodninger kræver hexadecimaler.
Sex stavet uden x er en gang xxx bunkepul.
Apple har et okkult X i den bløde afdeling.
Oaxaca er en by i Mexico, der udtales wahaka (hvad skulle man så med x'et?)
Metaxa kan ikke drikkes uden x.
Exit fungerer ikke uden x.
P_x er en mærkelig måde at skrive Jesus på.

P^x er noget med medicinalindustri. Det hedder symbolgenbrug.
Jeg har mødt en, der kalder sig for Jexper for at være mere interessant, og nu har jeg vrøvlet 12 linier i træk, mindst.

Hvis vi skal sige noget ikke-vrøvl om X, så skal vi tilbage til den ældre Futhark, hvor X er Gebo, gaven. Og gæt, hvad vi løber ind i her: X-mas!
Men den historie er så spændende, at jeg vil gemme den til en anden gang.

Ydmyghed er et miskendt og misforstået ord.

Det forveksles med duknakkethed, selvom det betyder respekt for det, der er større end dig selv. En hjerneskade fra en imperial-slave-kultur.

At være ydmyg er at udvise ære og respekt uden opfordring og i simpel anderkendelse det anerkendelsesværdige.

I en kultur, der dyrker foragt og disrespekt, kan en sådan gestus meget nemt tolkes som det modsatte: underkuethed. Det har intet med mangel på selvværd eller falsk beskedenhed at gøre. Det er det modsatte af megaloman.

Slavekulturen forstår ikke, at ydmyghed er en ganske suveræn og frivillig gestus. Både slaven og slavepiskeren vil straks tænke på den ydmyge som den ydmygede. Tyv tror, at hver mand stjæler.

Zombierne vælter op af kloakkerne for tiden og blander sig med vampyrerne, automatonerne og dræbersneglene.

En psykopat på afveje krydser indover for lige netop ikke at give plads til en hipster-varulv med et afdanket heroinvrag på bagagebæreren, der kolliderer tre roadracer-hooligans.

En kønsforstyrret men politisk fuldstændig korrekt trækkerdreng råber racist efter den afblegede blondineluder, der er kommet for langt ud i rabatten.

Gaden er fuld af hylende teenage-øgler på gule og blå piller, der skulle ha været i seng for flere timer siden, og som dumper deres logistiske ekskrementer på stedet - der var én, for hvem det undtagelsesvis lykkedes at ramme en tom skraldespand med en pizzaæske.

Et mappedyr med slips er det mest eksotiske indslag. En overtatoveret nålepudepunk med en halvkilotung hængelås gennem sit venstre øjenlåg er den mest afbalancerede i miles omkreds.

Æblet er frugtens konge i nord. Druen er frugtens dronning i syd.

Æblet hænger på sin stilk og venter på det sekund, hvor det slipper. Svup!

Som enhver frugt ønsker æbletræet på vegne af sine æbler, at der kommer en hjort, en ged eller et andet venligt dyr og spiser det, går en tur og fordøjer, og efter fire dage lægger en stak kugler i græsset med intakte æblekærner og medfølgende gødning, hvorefter et nyt æbletræ vokser op.

Det nedbrydende æble skaber sin helt egen form for liv. Hvis du fanger det, kan du få del i dette liv. Den ædle drue i syd giver liv til den dybe vin. Det spændstige æble i nord giver liv til den perlende cider eller den mindre ædle, men ikke mindre livgivende æblevin. Og i modsætning til druen overlever æblet med sin tykke skal adskillige vintermåneder med den rette opbevaring.

Et æble om dagen.

Vidste du i øvrigt, at du altid skal spise kernerne i æblet? I de kulturer, hvor man spiser æblekerner, eksisterer kræft ikke. En særlig syre i æblekernen kombinerer sig med en anden komponent og går målrettet og eksklusivt efter cancerceller. Medicinalindustrien ved det. De ved i det hele taget rigtig meget, men de skilter som bekendt ikke med naturens kure for de kroniske eller terminale sygdomme, for det er via uvidenhed og sygdom, de tjener alle deres penge.

Øl, fisse og hornmusik – bliver det større?
Bøvs, OMG og kulørte lamper.
Kunne vi sætte kikkertsigtet en anelse skarpere?

Kunne det tænkes, at der fandtes større landskaber, mere solid næring, bedre kvalitet, dybere boringer, højere flyvninger - eller større fremtidssikring og bæredygtighed for at bruge de mest fladtrampede buzzwords på markedet?

Her vil nogen måske indvende: Skal øl, fisse og hornmusik nødvendigvis være fremtidssikret? Der fik du mig! Jeg indrømmer, at jeg satte målet for urealistisk højt. Det ene udelukker ikke det andet.

Jeg føler mig allerede behageligt kompromitteret.

Årene, der gik, har enten gjort os dummere eller klogere.
Pessimisten siger, at vi alle er blevet dummere.
Optimisten siger, at vi har nået bunden og er i færd med at blive klogere.
Divissionisten siger, at de fleste bliver dummere og et mindretal bliver klogere.
Personligt har jeg aldrig været dummere, så det kan stort set kun gå den anden vej herfra.

Årene har lært de af os, der ikke kan blive dummere:

- At der findes en form for viden, der bliver tilgængelig, når man holder op med at tænke på sig selv som vidende, blot fordi man er en halvstuderet røver eller oven i købet har en eller andet blæret titel på sit eksamenspapir.

- At viden er et spørgsmål om at turde stille de rigtige spørgsmål i forventning om, at du selv og ligesindede kan besvare disse spørgsmål. Med andre ord: du er ikke så dum, som man skulle tro.

- At være dum eller ikke at være dum er et Hamlet'sk dilemma. Man kan forestille det ene, mens man vælger det andet. The Way of the Fool (det lyder forkert i oversættelse).

- At dumhed ofte er et valg og ikke nødvendigvis en medfødt egenskab. Nogen har valgt, at det er bedst for dem, at vi er dumme. Herefter vælger vi selv at forblive dumme for ikke at fornærme ingeniørerne fra Stupiditetsakademiet. Eller fordi dovenskab skaber dumhed. Eller fordi vi er bange for at vide vel vidende, at viden forpligter og har konsekvenser.

The Deep State, milliardæren og gynokraten

af morton_h, aka marco_hanuman, the blogger 

Verden har et stort problem. Det hedder USA. Problemet er ikke landet USA som sådan eller dets indbyggere. Problemet er, at USA næppe kan kaldes demokrati, og at det ikke styres af en folkevalgt regering men af visse strukturer, der har taget denne kæmpenation på som en overfrakke. Problemet er med andre ord, at især udenrigspolitikken i USA er privatiseret, dvs. der findes en klike, der aldrig er blevet valgt til deres job, og som ikke tåler indblanding i deres private projekt. 

Udenrigspolitikken i USA køres af et segment, en klub af oligarker, som Peter Dale Scott har kaldt The Deep State, en stat i staten, og som kører nationen som et firma ved hjælp af mafiametoder. Derfor er det umuligt at demokratisere udenrigspolitikken. Derfor mener oligarkerne heller ikke, at det er nødvendigt at spørge Kongressen til råds, når USA indleder endnu en krig et tilfældigt sted i verden, hvor der var en stat, der som de amerikanske neocons – de synlige hoveder i The Deep State – mener trænger til 'regimeforandring', hvis de har gjort tiltag til at beskytte sig selv mod overgreb fra den globale finans- og krigsmaskine. Det mener de ikke, og det gør de ikke, og de er sluppet afsted med det siden slutningen af den kolde krig, selvom det er mejslet i granit i den amerikanske forfatning at USA ikke kan indlede en krig uden Kongressens godkendelse.

The Deep State er ligeglad med, hvem der formelt regerer landet, så længe de regerer. Derfor er deres propagandaapparat for tiden oppe at køre over, at en uforudsigelig type som Donald Trump kommer med udsagn, der går i retning af at begrænse oligarkiet, The Deep State's uhæmmede adgang til det marked, som det udenrigspolitiske betragtes som deres ejendom. Alle de amerikanske angrebskrige handler om at berige sig og skabe fri adgang for de globale firmaer og det privatejede centralbankvæsen, hvoraf firmaerne for størstedelens vedkommende har hovedsæde enten i Wall Street eller The City of London med de koordinerende organer IMF og WTO som spydspidser, der gennemborer og kontrollerer markedet. Men som den russiske økonom Valentin Katasonov siger: markedet er et svindelnummer.

Katasonov

The Deep State er i virkeligheden ikke et amerikansk fænomen, men den femte kolonne, der skal garantere, at egentlig nationale interesse aldrig lægger hindringer i vejen for dem. Så når Donald Trump foreslår at sætte en begrænsning på NATO, ikke tillade destruktiv masseindvandring, genskabe de arbejdspladser, som USA havde for 50 år siden, at spørge Kongressen før man går i krig og rette op på den kæmpe skævhed, som USA har overfor Kina grundet de forsvundne arbejdspladser, så bliver han kaldt alle de skældsord, som de liberale kan komme op med. Og hvorfor de liberale? Fordi The Neocon Gang i mellemtiden har flyttet sig over til dem i og omkring Hillary Clinton, der på sin side lover at bombe Syrien sønder og sammen (hvilket allerede er sket, så er det nødvendigt igen?), indlede krig med Iran, Rusland og Kina, lukke så mange indvandrere ind som muligt og slå hårdt ned på alle, der kritiserer hende med censur og internering i en af de 1000'er af koncentrationslejre, der ligger klar til den Amerikanske Borgerkrig 2.0. Det sidste er hun ikke eksplicit om, men det vil komme til at ske. Allerede nu er Homeland Security ved at overtage kontrollen med valgprocedurerne, så der kan svindles yderligere, hvilket allerede skete i forbindelse med primærvalget. Så Donald Trump vil ikke kunne vinde valget, for man flytter eller sletter bare stemmerne. Ejheller er det muligt at retsforfølge Hillary Clinton, da direktøren for FBI Richard Comey (FBI's notat her), har sørget for at blokere en eventuel retsforfølgelse. Bureauet er en integral og korrupt del af The Deep State og har dokumenterbart haft deres fingre med i spillet i de terrorskyderier, som vi har været vidne til indenfor de seneste år, hvor terror nu mere end nogen sinde er blevet et såkaldt legalt politisk styreredskab. 

At den dybe stat ikke begrænser sig til USA er helt klart. Vi ser den udfolde sig, hver gang vi er vidne til terrorhandlinger som i Frankrig og i England. EU har sin dybe stat og alle de europæiske lande har deres filialer. Når politikere, businessfolk, bankfolk og mediefolk mødes i deres aflukkede logelignende fora som fx Bilderberg-gruppen eller blot i deres palælignende frimurerloger, så operer den dybe stat. Hver gang der sker afgørende ryk i politikken, der medfører inddæmning af folks civile rettigheder, salg af nationale klenodier til Goldman Sachs, godkendelse af transatlantiske traktater om 'frihandel', der formaliserer globaliseringen og nedlæggelsen af nationen som garant for de civile rettigheder, beslutninger med FN's og NATO's godkendelse om at ødelægge endnu en region i udkantsverden, udplyndre de sydeuropæiske lande via ECB og IMF, støtte et nazi-fascistisk statskup i Ukraine – altså hver gang demokratiet sættes til side, fordi det er alt for besværligt at spørge folk, så er det The Deep State, der opererer.

Markedet er et svindelnummer, fordi det er rigged, der er snoretræk i det, som kan styres af den store dukkefører. Det er et svindelnummer, fordi de bliver brugt som en slags anden natur, der ikke kan styres, der er helt tilfældigt, der har sine egne lovmæssigheder, som man bare kan observere. Det var ikke os, sagde talsmændene for The Deep State, der var markedet.

• Det sagde de, da de plyndrede Rusland efter murens fald.

• De sagde de, da de havde kørt en finanskrise i stilling.

• De siger de, når arbejdsløsheden i Sydeuropa, England og USA er nået tårnhøjde.

• De siger de, når de vil prakke europæerne TTIP på ærmet, så et kartel kan sagsøge en stat, hvis denne stiller krav til anstændig opførsel (men hør, sagde Frankrig og Tyskland ikke nej forleden …?).

• Det sagde de, da krakket ramte Wall Street i 1929.

• Det sagde de, da 1. Verdenskrig rullede ud - One incident led to another, det skete bare, det var bare en form for naturlig tilfældighed, krigen er ligesom et stort marked (det er ikke engang løgn!).

• Det sagde de, da de kørte oliekrisen i stilling og crashede tigerøkonomierne i Østen i 70'erne.

• De sagde de, da de fik mafioso'en Clinton til at fjerne Glass-Steagal akten i 90'erne, der banede vejen for Finanskrisen et årti+ senere.

• De sagde de også, da IMF angreb Jugoslavien før krigen i 90'erne.

• Det siger de, hver gang de sender en delegation af økonomiske hitmen ind i en svækket nation et sted i udkantsverden – soon coming to a country near you – for at enten at korrumpere præsidenten og hans regering eller skyde ham en kugle for panden, skaffe landet en gæld på halsen via lån, som aldrig kan betales tilbage og dernæst overtage landet og stjæle alle dets ressourcer.

Det er bare markedet, siger den dybe stat, globalisterne og oligarkerne igen-igen, vi kan ikke gøre for, at det opfører sig, sådan som vi gerne vil have.

Det sagde de så igen, og tilstrækkelig mange tænkte, atså må det jo passe, siden de siger det. Tilstrækkelig mange har aldrig hørt udtrykket Deep State eller har nogen anelse om, hvordan Verden styres. Ej heller har de funderet nærmere over, at der åbenbart er så mange sammenfaldende mønsterlignende begivenheder, der altså bare opstår helt af sig selv.

Denne farvelade er fuldstændig tilfældig og opstået ud at intet.
Der er ingen genkendelighed eller nogen form for struktur.

Selv de, der har en vis kritik tilovers for den USA-politik, der medfører kaos og destruktion overalt i Verden, henviser for det meste til stupiditet og inkompetence i den amerikanske administration. De gør sig ikke klart, at denne administration ikke nødvendigvis er inkompetent, men at den er blevet saboteret og udueliggjort, og at det kaos, der opstår som følge deraf, på ingen måde er tilfældigt eller uønsket. Det er uønskværdigt, javist, men på ingen måde uønsket, for nogen har haft et ønske og fået dette ønske og deres vilje igennem.

Her når vi ikke frem til klarhed ved blot at hævde, at det er jødeslænget, den khazariske mafia, der har været på spil igen. Javist, det har de bestemt, og The Neocons render flere af dem rundt med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er israelsk. Men parasitten har mere end de seks ben, der er i zionisternes logo. Den er den hemmeligholdte struktur, som John F. Kennedy nævner i sin tale til the American News Publishers Society i 22 nov 1962.

Her er et par citater fra talen:

Selve ordet hemmelig bør afskys i et frit og åbent samfund; og vi er som et folk via vores arv og historie i opposition til hemmelige samfund, hemmelige edsaflæggelser og hemmelige tiltag og beslutninger.

I dag er der ikke ankommet nogen krigserklæring – og hvor frygtindgydende kampen end måtte synes, vil denne krig muligvis aldrig blive erklæret på en traditionel måde. Ikke desto mindre er vores måde at leve på udsat for et angreb.

Vi oppe imod en monolitisk, verdensomspændende og ubarmhjertig sammensværgelse, der hovedsagelig bruger fordækte metoder til at udvide sin indflydelsessfære – infiltration i stedet for invasion, subversion i stedet for valg, intimideringer i stedet for frit valg og guerillaer om natten i stedet for fjender om dagen.

Det er et system, der har investeret umådelige mængder af menneskelige og materielle ressourcer i opbyggelsen af en højeffektiv maskine, der kombinerer militær, diplomati, efterretningsvæsen samt økonomiske, videnskabelige og politiske operationer. 

Fuldt transscript af talen:
wakeup-world.com/2011/05/20/jfks-speech-on-secret-societies/

Derfor har den samme monolitiske, verdensomspændende og ubarmhjertige sammensværgelse, der bestilte mordet på Kennedy – og mordet på Peron, mordet på Palme, mordet på Malcolm X, mordet på Luther King, mordet på Bob Marley og John Lennon og en hel stribe politiske mord i årtierne herefter (husk at både Marley og Lennon var særdeles outspoken mod The Deep State) – sandsynligvis allerede bestilt et mord på Donald Trump, hvis han på nogen måde skulle komme igennem med et valg. Det er ikke sandsynligt, selvom han fører i opinionerne, og selvom ikke ret mange amerikanere bortset fra rabiate feminister (gynokrater), illegale immigranter fra Mexico og en stak ideologiforvirrede kulturmarxister bryder sig om fru Clinton. For nu har de jo fuld kontrol over valgmaskinen og er ikke bange for at bruge den. FBI-direktøren skal nok få forhindret en efterforskning her også.

Skulle det ske mod alle odds, det korrupte statsapparat taget i betragtning, vil vi blive vidne til endnu et politisk mord i form af en rituel menneskeofring (kabbalistisk, satanisk praksis), hvor offeret bagefter vil blive tildelt den fulde og ensidige skyld for handlingen. Han var jo rabiat, isolationistisk, racistisk, farlig, uegnet, han fornærmede folk, blabla... Læs: han satte sig op med The Deep State, han var som oligarark ulydig mod oligarkiet, og derfor måtte han dø, basta! Der vil også ankomme en ganske forfærdelig bunke hyklere. Staten vil hoppe flere skridt frem mod et gennemtotalitært politi-slavesamfund, som om de ikke allerede er godt på vej. Medierne vil kamme over i kvalmende løgne, og folk vil endnu en gang hengive sig skamløst og hovedløst til deres egen snotforvirrethed ligesom efter 9/11. Måske vil mordet blive det nye 9/11, skal få de forvirrede amerikanere og resten af verden til at sluge en hel hær af kameler.

Kennedy havde, og Trump har sine skyggesider. Vi ved godt, hvordan Kennedyfamilien tjente deres penge, og der var ikke meget mindre svindel og mafia over dem end Bush'erne og Clinton'erne. Kennedys far havde sine deal kørende med nazisterne. Derfor ville han blive nem at kontrollere. Troede man i The Deep State. Og så var han en womanizer og en misbruger af dope. Alligevel lykkedes det ham at træde så meget i karakter som moralsk integreret og samvittighedsfuld, at han udgjorde en seriøs trussel mod The Deep State.





Trump er en benhård forretningsmand, og har uden tvivl tromlet sine business-modstandere. Han har visse forbindelser til zionistslænget, bla. via sine børn. Han har bestemt ikke tænkt sig at skære ned på militærbudgettet, men mener, at USA stadig skal være stærk rent militært. Den afgørende forskel er, at han erklærer, at anvendelsen af militærmagt ikke længere skal være førsteprioriteten som nu. Han tror åbenbart fuldt på sine evner som forhandler, siden han anbefaler forhandling, bla. med Rusland, frem for som i Clinton-doktrinen skyd først og spørg heller ikke bagefter. Hvorefter 3. Verdenskrig er en no-brainer!

Det er meget interessant at se, hvordan de demokratiske stormtropper ter sig vil valgmøderne. De bekender kulør, og det måtte ske. The Liberals er voldelige. Det er har de altid være, det vil de altid være. De opfører sig ekstremt voldeligt som fascistiske brunskjorter, de overfalder, sviner til. Virkelig, virkelig charmerende. Hvilket selvfølgelig er dybt iscenesat, da det er standard indenfor social ingeneering, crowd control, colored revolution-taktik. Det er asfalten, der skal koge, når Deep State spiller folk ud mod hinanden. Det er helt i ånden i forhold til den demokratiske kandidat, der er en notorisk voldsperson med fingrene dybt nede i ødelæggelsen af Libyen og etableringen af ISIS. Læg dertil hendes emailsvindel og den bundkorrupte Clinton Foundation. En mentalt meget syg person, der desværre svarer til jobbeskrivelsen af den næste præsident. Ligeledes fysisk syg og får black-outlignende spasmer som dette foran åbent kamera. En læge har kigget på alle de symptomer, hun viser (konstant hoste, overdreven ansigtsmimik, svært ved at holde sig oprejst, rysteture med hovedet, synkebesvær, momentan paralysering, sår på tungen, latteranfald for åben skærm udover hvad der føles socialt komportabelt, vredeanfald i hovedet på en journalist), som klare symptomer på Parkinsons syge. Et lægeligt institut kommer med samme diagnose. Det kan være trigget af en hjerneskade efter et fald i 2012, eller faldet kan have været en tidlig følge af begyndende Parkinsons. Årelang drugmisbrug ligeledes. Gætterier har også været inde over syfilis grundet hendes mands omfattende sexmisbrug. Andre igen nævner, at hun er inde over autismefeltet, da hendes mangel på empati er udtalt (sociopati). En af hende kampagnemedarbejdere udtaler:

'Hillary havde skrigende barnagtige raserianfald, der efterlod stabsmedlemmerne grædende og ude af stand til at arbejde. Hun mente, at nomineringen var noget, hun kunne forlange, men hendes tilstandsproblem er blevet værre, og hun er blevet skinger og nogle gange endog voldelig.'

En liderliberal gynokratisk spasme eller en meget syg person? Eller begge dele?

Clinton-familiens personlige livvagt (secret service officer, air marshall), Gary Byrne, har skrevet Crisis of Character om hende og Bill. Den beskriver et ægtepar fra, som man sagde om dem, Arkansas-mafiaen, der har arbejdet deres vej til magten gennem løgne, svindel og forbryderisk virksomhed.

Der er blevet spekuleret over, hvorvidt man planlægger at rigge valget for at vælge Hillary og så erklære hende uegnet på grund af hendes tilstand. Ikke at man så ville sætte Trump ind i stedet, men man ville finde en kringlet paragraf om, at en præsident under særlige forhold kan sidde i tre perioder. Selv The Deep State kan måske blive nervøse ved en hjerneskadet psyko-bitch. Og nu gik det lige så godt med en demokrat, der kan forføre The Liberals til at elske krig. Men det er indtil videre spekulationer, selvfølgelig.

Uddannelsesskade og Autoritetstro

by ChaosNavigator

If you take away the meaning of words it incapacitates our thought.

• If you cannot speak, you cannot think.
• If you cannot think, you cannot figure things out.
• If you cannot figure things out, you will never see that you are a slave.
• If you cannot see that you are a slave, you can never rebel.
• If you cannot rebel, you will never be free.
• If you cannot be free, you can never fulfill your purpose on earth to be your highest and best self.

"It is to be expected that advances in physiology and psychology will give governments much more control over individual mentality than they now have even in totalitarian countries. Fichte laid it down that education should aim at destroying free will, so that, after pupils have left school, they shall be incapable, throughout the rest of their lives, of thinking or acting otherwise than as their schoolmasters would have wished... Diet, injections, and injunctions will combine, from a very early age, to produce the sort of character and the sort of beliefs that the authorities consider desirable, and any serious criticism of the powers that be will become psychologically impossible. Even if all are miserable, all will believe themselves happy, because the government will tell them that they are so.'
- Bertrand Russell


Happy slaves are the bitterest enemies of freedom
- Marie Freifrau von Ebner-Eschenbach


I freed a thousand slaves I could have freed a thousand more if only they knew they were slaves
- Harriet Tubman


"The ultimate tyranny in a society is not control by martial law. It is control by the psychological manipulation of consciousness, through which reality is defined so that those who exist within it do not even realize that they are in prison. They do not even realize that there is something outside of where they exist."
- Barbara Marciniak, 'Bringers of the Dawn'


None are more hopelessly enslaved than those who falsely believe they are free.”
- Goethe


It is difficult to free fools from the chains they revere.
- Voltaire


There will be, in the next generation or so, a pharmacological method of making people love their servitude, and producing dictatorship without tears, so to speak, producing a kind of painless concentration camp for entire societies, so that people will in fact have their liberties taken away from them, but will rather enjoy it, because they will be distracted from any desire to rebel by propaganda or brainwashing, or brainwashing enhanced by pharmacological methods. And this seems to be final revolution
- Aldous Huxley


“To make a contented slave,’ [Frederick] Bailey later wrote, ‘it is necessary to make a thoughtless one. It is necessary to darken his moral and mental vision, and, as far as possible, to annihilate the power of reason.’ This is why the slaveholders must control what slaves hear and see and think. This is why reading and critical thinking are dangerous, indeed subversive, in an unjust society.”
- Carl Sagan






En ung gymnasieelev har idag i JP fattet ovenstående pointer, så der er måske håb endnu:

'Der er adskillige historiske eksempler på, at når man skal knække et folk, er det bedste våben at fratage dem deres historie og viden, for så ved de slet ikke, at de bliver undertrykt.'
http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8474636/kultur-et-fremmedord-for-min-generation/

Lidt tilbageblik:



POLITIKEN
Lektor: Studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige
"Denne vinter har jeg igen censureret flere end hundrede opgaver hos blomsten af Danmarks ungdom på kommunikations- og politikstudierne.
De skriver som 11-årige, så er det sagt, og de ræsonnerer på nogenlunde samme niveau.
- http://politiken.dk/debat/ECE1201611/studerende-skriver-og-raesonnerer-som-11-aarige/


POL.DK
Vi sender den ene analfabetiske generation ud fra gymnasiet efter den anden
Sandheden er, at vi i løbet af de tre gymnasieår slet ikke har tid til at træne eleverne i de basiskundskaber, de skulle have lært i 4., 5. og 6. klasse.
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2356869/vi-sender-den-ene-analfabetiske-generation-ud-fra-gymnasiet-efter-den-anden/

Den legendariske George Carlin, systemkritisk stand-up komiker i en af hans mest berømte performances (video + transcript): http://shoqvalue.com/george-carlin-on-the-american-dream-with-transcript

Udvalgte kommentarer fra oplyste mennesker in the real know:

De fleste tror stadigvæk, at skolen er til for børnene. Det er den ikke. Formålet med den prøjsiske skole [den model som er fremherskende i den vestlige verden] er at skabe lydige borgere, der ikke stiller spørgsmål og blot gør, som de får besked på.

Måden det gøres på er som følger:

* Get them while the're young. Børnene skal starte i skole eller på de statslige opdragelsesanstalter (kaldet dagtilbud, pasningstilbud eller slet og ret børnehaver eller vuggestuer) så tidligt som muligt. Hermed søger man at mindske forældrenes, bedsteforældrenes og lokalsamfundets indflydelse så meget som muligt og giver i stedet fremmede mennesker, kaldet pædagoger, retten til at opdrage.

* Fjern dem fra lokalsamfundets virkelighed og placér dem då længe som muligt i en kunstig virkelighed. Dette gøres ved at skabe kunstige rammer for børnene, væk fra forældrene og lokalsamfundet, i de kunstige opdragelsesinstitutioner kaldet skoler. Selvom en skole ligger midt i et brokvarter, har det, der foregår på skolerne, intet med virkeligheden at gøre. Både forældre, børnene, lærerne og ledelsen på skolen kan alle gøre en stor indsats for at give børnene en god uddannelse, men 1) at sidde i et klasselokale, 2) med 25 andre børn på samme alderstrin, 3) få undervisning af en lærer der skal fange 26 børns individuelle behov, 4) med et skema der hakker både dagen og emnerne op i og til plukfisk, 5) løsrevet fra enhver mulighed for at skabe en samlet forståelse af, Hvordan Verden Virkelig Fungerer, sker kun i skolen, ikke andre steder.

* Opløs landsbyskolerne og skab store administrative enheder i byerne. Lige siden Ruder Konge gik med sin far på arbejde har magten i samfundet altid været stærkest i byerne. Selv i disse elektroniske tider betyder afstand meget. Byerne er derfor stedet, hvor så mange som muligt skal være, hvis man vil have kontrol over tingene - også uddannelse. Det er lettere at administrere store enheder teknokratisk og indoktrineringsmæssigt, hvis de er i byerne. Der er ganske enkelt for meget virkelighed i landsbyskolerne til, at de kan fungere efter planen. Derfor må de erstattes og slås sammen med andre skoler, der evt. må udbygges til at kunne opsuge børnene fra landdistrikterne. (Det er der desværre en hel del forældre ude på landet, der ikke har forstået, hvorfor man har ændret reglerne, så de er blevet sværere at bevare skolerne der. Til gengæld affolkes landdistrikterne, fordi forældrene søger til byerne for at give børnene en uddannelse (i den tro, at set er det, skolerne er udtænkt til at give dem), og så får man slået en ekstra flue med samme smæk: Flere mennesker i byerne er lig med øget kontrol).

* Dræb børnenes kreativitet, nysgerrighed, lyst til at lære - og deres oprørstrang. Hvis skolen virkede efter hensigten, ville vi have dygtige børn, der har lyst til at lære, selvstændige børn, der er kreative og nytænkende. Men det modsatte sker - ikke hos alle men hos en alarmerende stor del af de danske (og amerikanske) børn. Skoletræthed er udbredt, som det blev vist i en undersøgelse for to år siden, hvor halvdelen af børnene i de ældste klasser var dødtrætte af skolen. Det "overrasker" de professionelle, at tallet er så højt, men forstår man det jeg har skrevet burde det ikke overraske. Hvordan ville du have det, kære læser, hvis du hele tiden blev sat til at udføre den ene meningsløse og løsrevede opgave efter den anden med ansvar for, at du lærer at tilpasse dig og tilegne dig denne meningsløse læring år ud og år ind, og hvor du bliver mødt af skyld og skam fra lærerne og Ritalin fra pillepusherne, hvis du ikke makker ret? Det overraskende er ikke, at halvdelen er skoletrætte men at kun halvdelen er det.

* I flg. John Taylor Gatto er den menneskelige kreativitet en af de ting, som magthaverne gerne vil have ødelagt. Hvis folk er kreative og har fantasien i orden kan de både forestille sig en anden verden, en anden indretning af samfundet, en bedre verden end den bedste af alle verdener, de bliver præsenteret for i skolen og i medierne, og de ville være i stand til at finde på muligheder for at skabe noget andet og bedre. Det kan man naturligvis ikke have! Derfor må kreativiteten dø. Derfor sætter man børn sammen med andre børn på samme alder i et klasseværelse med en lærer, løsrevet fra virkeligheden, med et pensum, der umuliggør en samlet forståelse af stoffet - både stoffet og hjernen klippes i stumper og stykker.

* Forlæng denne form for undervisning, så børnene bliver fastholdt i systemet så længe som muligt. Ikke blot får man smadret børnenes fantasi og selvstændighed, og ikke blot får man mulighed for at forme børnene til at blive lydige skatteydere i samfundets velfærds- og voldfærdssystem - man får også ødelagt børnenes oprørstrang. Når man kommer ud af skolesystemet som 25-årig, hvor alt andet end den lige vej straffes, så vil man have zombificeret langt den største del af en given årgang. Giv dem desuden en studiegæld og tårnhøje huspriser, og gør dem desuden afhængige af systemet, som de pjuskede, umodne børnevoksne de i virkeligheden er, og du har den perfekte opskrift på, hvordan man skaber verdens bedste cafe latte-samfund.


Læs gerne regeringens udspil om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse igen.
Og se disse to klip. Og tænk selv!
http://www.youtube.com/watch?v=acLW1vFO-2Q
http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8

Fra:http://www.information.dk/telegram/311321

Jon Dore

21. august, 2012 - 17:01 #

Der vil ikke ske noget afgørende med folkeskolen, før den bliver forandret totalt. Enhver reform inden for det gældende er dømt til at mislykkes. Det nuværende system producerer funktionel analfebtisme på et rystende højt niveau. Det generelle niveau ser også ud til at være dalende.

Det er imidlertid det, som skolesystemet er designet til. Folk tror fejlagtigt, at meningen med det offentlige skolesystem er at give børn en god uddannelse. Det er det ikke! Formålet er at skabe lydige borgere, uden kreativitet og selvstændig tænkning, der tror på det, der til enhver tid er i de herskendes interesser at tro på.

Læs lidt af det, som John Taylor Gatto har skrevet. Hans forfatterskab sætter skolesystemet ind i en større kontekst. Derfra er der ingen vej tilbage. Så ser man, at en ny nordisk skole kun vil kunne rejse sig fra asken, når den gamle - metaforisk set - er blevet brændt ned til grunden.
Den legendariske lærer og kritiker John Taylor Gatto:

What does the school do with the children? Gatto states the following assertions in "Dumbing Us Down":
It makes the children confused. It presents an incoherent ensemble of information that the child needs to memorize to stay in school. Apart from the tests and trials that programming is similar to the television, it fills almost all the "free" time of children. One sees and hears something, only to forget it again.


It teaches them to accept their class affiliation.
It makes them indifferent.
It makes them emotionally dependent.
It makes them intellectually dependent.
It teaches them a kind of self-confidence that requires constant confirmation by experts (provisional self-esteem).
It makes it clear to them that they cannot hide, because they are always supervised.[9]
Dumbing Us Down http://www.amazon.com/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Anniversary/dp/...
1) The Ultimate History Lesson: A Weekend with John Taylor Gatto (Intro + Hour 1 of 5) http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8

Jon Dore

21. august, 2012 - 17:29 #

Den vestlige - og til dels østlige - verdens skolesystemer er en del af det paradigme, der falder sammen for tiden.

Hvis man går et skridt tilbage til det preusiske rige, da man tabte en krig til Polen. Årsagen til dette - mente man fra højere sted i riget - skyldtes, at officiererne var for godt uddannede. Det betød bla., at det stillede for mange kritiske spørgsmål som fx. ‘hvorfor skal vi gå i krig’. Derefter lavede man et nyt skolesystem, hvor man blev opdraget til ikke at stille spørgsmål, blot at repetere, kopiere og imitere. Der findes en hel teori bag dette system, der viste sig succesfuldt udfra sin præmis: at skabe undersåtter, der altid adlød.
Dette skolesystem var så succesfuldt, at det blev eksporteret til hele den vestlige verden. Ja helt ude i Østen, i Japan, blev hele den preusiske forfatning kopieret i 1800-tallet. Japan var et af ofrene for vestlig imperialisme i opiumskrigens og slavehandlens tid. Deres kejser blev udskiftet med en nikkedukke og landet lå åbent for udplyndring af Det Brittiske Østasiatiske Kompagni. Den engelske krone har sine umådelige rigdomme fra disse brutale overgreb.

Ingen har vel som japanerne implementeret det ensrettende og fordummende skolesystem, som preuserne udviklede. Hvis nogen har undret sig over den underlige forbindelse mellem nazityskland og Japan under 2 verdenskrig, skal man tilbage i tiden for at gennemskue dette herre-slave-copy-paste-forhold. Og hvem var det i øvrigt, der financierede nazisterne: ingen andre end aktørerne, bankfolkene fra opiumskrigene og slavehandlens tid.

Senere i USA indførtes det preusiske skolesystem. Rockefeller’ne havde problemer med Standard Oil. Sammen med Vanderbild’erne og Garnegie’rne slog de sig på filantropi - for at tage sig godt ud blandt folk. De gav med den ene hånd og tog med den anden. Deres mål var et ganske andet end godgørenhed: villige duknakkede slaver i industrisamfundet. En anden af deres opfindelser var medicinalindustrien, der indtil i dag har skabt livslange afhængighedsslaver. Det er i virkeligheden opiumskrigen version 2.0: forgiftning og fordummelsen af hele befolkninger.

Det var også dem, der skabte det amerikanske skolesystem baseret på det preusiske. Samme mål: fordummelse.
Endnu to step baglæns i historien. Calvinismen er den hardcore protestantiske kerne, der er forløberen for det preusiske system. Disse mørkemænd havde en enorm indflydelse på både det tyske og senere det engelske skolesystem og i øvrigt tidens og eftertidens syn på mennesket. Vi regnes af dem for ubegavede kræ uden en sjæl og uden en vilje. Vi er en slags umælende kreaturer, der skal gennes rundt i folden af deres hyrder.

Det handler om sindelagskontrol - total kontrol. En ligeså indflydelsesrig gruppe, der trækker sit sorte spor ubrudt gennem historien er jesuitterne. Som den katolske kirkes gestapo-stormtropper og infiltratorer og hjernevaskere har de opdraget generationer af børn. Et dogme har været: giv mig det 5-års barn, og jeg skal give den voksne. Viden er magt, sagde de. Det stod på porten ind til klosterskolerne. Javist var der lærdom, men den var for de få. Masserne skulle holdes væk fra egentlig viden.

Sidste trin baglæns i elevatorversionen af det historiske vue er romerstaten. Den form for skole fandtes allerede her. Den rigtige skole, hvor man lærte at tænke var forbeholdt frie mænd. Slaverne havde ikke ret til bøger og uddannelse. Ordet ‘liber’ betyder både ‘bog’ og ‘fri’. Biblioteker er for frie mænd, ikke for slaver.

Træningen i at tænke hed Trivium og Quadrivium. Trivium var grammatik, logik og retorik. I nævnte rækkefølge - en ombytning ødelægger resultatet.
Først lærer man at stille spørgsmålene: hvem-hvad-hvor-hvornår. Det er den grundlæggende metodik i den generelle grammatik (den specielle grammatik handler som bekendt om sætningsdannelser i sprog).

Dernæst går man over til logikken, der handler om spørgsmålet: hvorfor. I logikken søger man sammenhænge og årsager, og man søger at eliminere selvmodsigelser. Sund retspraksis baserer sig på logik og evnen til at gennemskue usunde logiske fejlslutninger - dem, man hele tiden hører i medierne, i debatter og ud af munden på politikere.

Retorikken er 3. led i Trivium, der handler om spørgsmålet: hvordan. Altså hvordan formidler man det foregående og hvordan anvender man sit materiale, når det via logikken er ordnet på den rigtige måde?

Quadrivium er det, vi i dag kender som naturvidenskaberne. Det handler om tal, rum og tid. Rækkefølgen her er også vigtig. Matematikken var læren om tallene. Geometrien var læren om tallene i rummet. Musikken var læren om tallene i tiden. Astronomien var læren om tallene i rummet og tiden. Altså fra det enkle til det sammensatte.

Sammensat og andvendt er Trivium og Quadrivium det perfekte redskab til at tænke.

De preusiske officierer, der stillede spørgsmål om, hvorfor det skulle slå andre mennesker ihjel, var alle trænede i de klassiske ‘frie kunster’, altså Artes Liberales, Trivium og Quadrivium, det frie menneskes, ikke-slavens ret til uddannelse og selvstændig tænkning. Da de i deres fulde ret valgte at anvende deres lærdom, skabte der hermed - utilsigtet - grobund for et skolesystem, der har taget kvælertag på verden lige siden.

Dette system har aldrig lært folk AT tænke. Det har lært dem HVAD, de skulle tænke.

Fra http://www.information.dk/308647

 

David Steinberg

06. december, 2012 - 14:16 #

Kasper Hincheli stiller nogle væsentlige spørgsmål, og svarene er lige så interessante, som de grundantagelser, mange forældre i Danmark, går rundt og har omkring det offentlige skolesystem i Danmark, som er 180 grader modsat den reelle virkelighed. Når man ikke kan få tingene til at gå op, og man ender i en modsigelse, er det formentlig fordi en eller flere af ens antagelser, der glider ind i præmisserne, er forkerte. Det er det i hvert fald i dette tilfælde. Kan man få øje på disse præmisser og stille dem korrekt, så de svarer til virkeligheden, er der ikke nogen modsigelse - kun en øjenåbnende virkelighed. Da indlægget både er sympatisk og sigende for dette forhold, er det værd at se nærmere på det.

Således spørger Kasper Hincheli følgende (og når jeg bruger hans navn i det følgende er det blot for at påpege, hvem der siger hvad - intet andet - jeg har nemlig stort set de samme værdier - den eneste forskel er, at jeg har andre præmisser, men det kommer vi til hen ad vejen):

* Hvordan kan det være, at skolen skal indrettes efter de bogligst svageste 20%?
* Hvornår skal børnene være sammen med deres forældre - og hvornår skal forældrene være sammen med deres børn?
* Hvor bliver spontaneiteten af, når alting er struktureret?
* Hvornår skal børnene udvikle deres kreativitet?
* Hvornår skal børnene kunne have dannende fritidsjobs og gå til sport?
Værdierne bag alle disse spørgsmål synes for Kasper Hincheli at være følgende:
* At skolen også skal være for de bogligst stærkeste 80 %, så de også får noget ud af skolen, idet et godt (højt) udbytte af skolen for de 80 % er vigtigt.
* At børn og forældre skal have tid til at kunne være sammen, idet samvær mellem forældre og børn er vigtigt..
* At der skal være plads til spontaneitet, og at alting ikke skal struktureres, idet spontaneitet (og herigennem autonomi) er vigtigt.
* At børn skal have tid til at udvikle deres kreativitet, idet kreativitet er vigtigt.
* At dannelse er vigtigt - ligeså sport.
Jeg er naturligvis enig med Kasper Hincheli i, at ovenstående er vigtigt, så længe det afspejler den enkelte families værdier og udfoldes i frihed, men det tror jeg nu heller ikke, at Kapser Hincheli er uenig heri (det er i denne sammenhæng ligegyldigt)


Så derfor må alle tænksomme læsere stille sig selv dette spørgsmål:
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at skolen skal indrettes efter de svageste 20 % på bekostning af de 80 %?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at børn og forældre skal have mindre tid sammen og mindre tid til, at forældrene kan følge med i, hvad der foregår i skolen?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at der skal være mindre spontaneitet og mere struktur?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at der skal være mindre dannelse i virkeligheden på egen hånd?
* Hvordan kan det være, at regeringen ønsker, at børnene ikke skal udvikle deres kreativitet?



For den uvidende dansker, der blot accepterer, at et offentligt skolesystem - altid, altid, altid og ubetinget - er et gode, og at statsmagten altid vil det bedste for deres borgere, kan det komme som en våd klud i ansigtet, lidt som et chok, at dette langt fra er tilfældet. Faktisk er det sådan, at regeringens forslag er fuldt på omgangshøjde med, hvad der har været dagsordenen for det offentlige skolesystem i snart flere hundrede år. Det tror du, der læser dette her, nok ikke på, men spørgsmålet er, om du har studeret skolens historie - dens virkelige historie - eller blot har accepteret præmisset om, at statsmagten vil det bedste uden at have tænkt nærmere over det - et præmis, du formentlig har fået i... det offentlige skolesystem. (privatskolerne kan, formentlig med enkelte undtagelser, tælle med her, for hvor lærer man om skolens faktiske historie henne? Jeg har fået min viden om skolesystemets historie fra Internettet - guddødemig ikke fra folkeskolen eller gymnasiet!).

Hvis en mand går langs vandet og smider sten i vandet og påstår, at han ikke ønsker at smide stenene i vandet men sørme ønsker at bevare dem, så er den adfærd, som manden udviser i modstrid med, hvad han siger.

Hvis en bager bager brød og putter cyankalium i, og han påstår, at han skam ikke ønsker at forgive nogen, så er den adfærd, som manden udviser, i modstrid med, hvad han siger.

Hvis en regering siger, at den ønsker mere tid til, at forældre kan være sammen med deres børn, at de ønsker, at forældrene enagerer sig mere ved at deltage aktivt i undervisningen af deres børn (gennem lektier og andre ting), at de ønsker, at børnene skal være så meget som muligt i virkeligheden, at de ønsker at børnene udvikler deres kreativitet, at de ønsker, at hvert barn udvikler deres evner maksimalt...
... og de putter dem i en heldagsskole langt væk fra virkeligheden, langt væk fra forældrene, kører alle forældre ud på et sidespor ved at fjerne ethvert element af forældrenes undervisning af deres børn, putter dem i en skole, der - er - designet - til - at - ødelægge - børnenes - kreativitet, og samtidig gør, hvad man kan for at eliminere differentieret undervisning, så er den adfærd, som regeringen udviser, i modstrid med, hvad de siger.


Og så skal præmisset ændres til, at det er fordi de ønsker det sådan - og intet andet.

Med andre ord - i virkeligheden er svaret på alle de retoriske spørgsmål, som Kapser Hincheli stiller, at de rent faktisk IKKE ønsker at opfylde de værdier, som han har, og som jeg er sikker på, at mange andre forældre deler. Det bør naturligvis få tænksomme mennesker til at overveje situationen meget grundigt. Og det bør det især gøre, fordi situationen er meget, meget, meget alvorlig.

Jeg kender ingen, der bakker op omkring heldagsskolen. Jeg kender ingen, der synes, at forslagene er gode. Hvordan kan man bakke op omkring det, når en elendig skole allerede til fulde har demonstreret, at den mentalt makulerer en stadig større andel af børnenes sind til konfetti, at flere og flere bliver funktionelle analfabeter og går ud af folkeskolen uden at kunne læse noget, der er sværere end en jumbobog og heller ikke kan, hverken det ene eller det andet? 

Når forslaget fortsætter - alle - de - mekanismer - i - skolestruktureren - der - er - årsag - til - at - børnenes - sind makuleres? Hvordan kan nogen i deres vildeste fantasi forestille sig, når dårlig undervisning, dårlige rammer, dårlige strukturerer producerer funktionelle analfabeter, at de selvsamme rammer bare i udvidet målestok, pludselig skulle kunne producere dygtige skoleelever? 

Hvordan kan man i sin vildeste fantasti forestille sig, at dårlig undvisning er bedre for børnene, bare de får endnu mere af det? Og hvordan kan man forestille sig, at det kunne blive bedre, når de amerikanske gymnasieelever nu er oppe på omkring 2/3 funktionel analfabetisme, når først man gennemskuer, at det danske skolesystem i dag er en stadigt mere tro kopi af det amerikanske skolesystem?

Det kan man naturlgivis kun forestille sig, så længe man har nogle grundlæggende præmisser om, at skolen sådan set i bund og grund, når alt kommer til alt, er god nok. At vi bare ikke har fundet ud af, hvordan vi kan gøre det godt nok. Glemt er, at børnene bliver dårligere og dårligere. Ergo - vi kunne engang godt finde ud af det. Men dengang vi kunne finde ud af det, var skolen anderledes - der var ingen nationale tests, ingen central styring af curriculummet, ingen ADHD-børn (hvor kommer de mon fra...? Kunne det tænkes, at de produceres af skolesytemet, som det helt præcist blev forudsagt, dengang man i USA besluttede sig for at give skruen et par ekstra omdrejninger? Tja-da-dum-tja-da-dej...). Der var mere frihed til børn og lærere.

Og går man rigtigt lang tid tilbage i overklassens skolesystem, hvor der i parentes bemærket sjovt nok heller ikke var nogen ADHD-bør (tja-da-du-tja-da-dej), så lærte de latin og oldgræsk, læste klassikerne på originalsproget, mestrede trivium i et miljø, der giver alt hvad der foregår i Danmark nu om dage totalt baghjul), men det var længe før den progressive, Ritt Bjerregaard-hvad-alle-ikke-kan-lære-skal-ingen-lære-pædagogik, og før man gik over til den behaviouristiske "classroom management"-lærerrolle, og...


Så, Kasper Hincheli og andre, hvis I virkelig ønsker at få svarene på dine spørgsmål - ikke de politisk korrekte svar men de VIRKELIGE svar - så bør I, og andre der ønsker det samme, bruge noget tid på at sætte jer ind i følgende. Jeg er sikker på, at når man har læst og set følgende, så vil man være meget klogere på, hvad der foregår, og sandheden vil gå op for én med alle de frihedsskabende muligheder, det giver, når man er empowered med en sand forståelse af, hvad der foregår.
Læs især kapitel 1, der er en gengivelse af den tale, Gatto holdt, da han blev "årets lærer" i New York i 1991, men hele bogen kan anbefales: http://www.amazon.co.uk/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Schooling/dp/...


The Ultimate History Lesson: A Weekend with John Taylor Gatto (Intro + Hour 1 of 5) http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8

 
Og når rullegardinet for virkeligheden går op for tilstrækkeligt mange forældre, hvad sker der så?

David Steinberg
07. december, 2012 - 09:53 #


Hvis man gerne vil have nogle bud på løsninger, der bryder med det eksisterende og stadigvæk mere omklamrende og mentalt makulerende paradigme, kan man med fordel læse det indlæg jeg lavede i denne tråd:
http://www.information.dk/telegram/318729#comment-706399:



Så længe folkeskolens undervisning ender i elendighed for alle end kun de stærkeste med de mest ressourcestærke forældre (plus de mønsterbrydende solstrålebørn, som også kommer ind i mellem), så kan det være fuldkommen totalt ligegyldigt, om man starter med engelsk i første, tredje, femte eller i syvende.

I øjeblikket har danske elever dårlige engelskkundskaber, og det gælder også på gymnasieniveau, og dette efter ti års undervisning. TI ÅR, Niller.
Hvis TI ÅRS undervisning i engelsk ikke virker, hvordan kan nogen så i deres vildeste fantasi forestille sig, at TOLV ÅR skulle være så gennemgribende anderledes, at danske skolebørn pludselig går fra at være funktionelle analfabeter til at være krøsus-børn i åndelig rigdom?

Frem for at diskutere, om vi skal undervises i dette eller hint, så må vi snart til at diskutere, hvordan RAMMERNE for den konkrete undervisning skal være. Så længe de såkaldt folkevalgte politikere insisterer på at bibeholde de elementer, der grundlæggende er med til at skabe den omsiggribende fordummelse, så længe kan det være fuldkommen ligegyldigt, hvad man i øvrigt foretager sig, for så vil resultatet være lige så forudsigeligt, som morgendagens skoles komme. Når morgendagens skole er kommet, vil det kun være blevet værre med lige så usvigelig sikkerhed, som at solen samme dag er stået op i øst.
De elementer, der skal laves om, hvis vores børn skal have en chance ikke blot for at klare sig i den internationale konkurrence men også for blot at kunne få et værdigt liv, hvor de rent faktisk får en dannelse for deres egen skyld og en uddannelse, de kan bruge, uanset hvordan verden udvikler sig, er som følger:

* Gør op med idéen om, at læreren skal være lærer. Vend det hele på hovedet, så børnene lærer tingene selv, og læreren blot er en venlig og myndig vejleder, der sammen med de øvrige børn, træder til, når barnet ikke selv kan. Når barnet ikke længere går på krykker i skolen, vil det lære at kunne gå vejen selv. Det styrker selvtilliden, og det vil få det faglige niveau til at gå i vejret. Det betyder også, at børnene skal gives mere fri, at de skal have mulighed for at lære tingene i deres eget tempo, på deres egen måde, tilpasset deres egen læringsstil. Nogle gange hurtigt, andre gange langsomt, afhængig af hvor barnet er, og hvor svært det er, det, som det skal lære. Nogle gange i klassen, andre gange ude på skolens grønne områder, andre gange derhjemme. Til sammenligning: I dag er læreren lærer, der skal have 25-28 elever til at marchere i samme takt. Tavlekridtet (og i disse smartboardtider - museklik på skærmen) fungerer som eksercersergantens dirigentstok. Og det er ingen tilfældighed, for vi reproducerer hver eneste dag den prøjsiske skolemodel. Jeg siger: Giv børnene deres frihed og værdighed tilbage!

* Gør op med idéen om, at børn skal puttes ind i klasser, hvor alle har stort set samme alder. Lad børn fra hele aldersspektret (fra 6 til 15 år) gå i samme klasser og lade de store være forbilleder for de små. Hvor en klasse giver mulighed for at måle og veje og skabe en normalfordelingskurve (der kun eksisterer i kraft af målingen, ikke i virkeligheden), og som er medvirkende til at skabe dygtigere elever (dem i toppen), middelsegmentet (dem i midten, som altid vil være det statistiske gennemsnit) og så bundskraberne (som altid vil blive produceret, igen alene i kraft af målingerne, om end der fortsat vil være forskel på eleverne), vil en klasse, hvor børn mødes på tværs af aldersgrænserne ikke producere en sådan normalfordeling, for det vil være at sammenligne æbler og pærer fra Edens Have - alle vil være i gang med at dygtiggøre sig ud fra egne forudsætninger, og det vil være normalt, at nogle lærer mere avanceret matematik i en tidlig alder, mens andre først lærer det senere, for dem der lærer det senere vil få rig lejlighed til at brilliere længe inden da. Og hvem vil kimse af æbler og pærer fra Edens Have, endda hvis de er beriget med viden fra VisdommensTræ? Til sammenligning: I dag er næsten alle folkeskoler, privatskoler og friskoler aldersopdelt, og det er ingen tilfældighed, for vi reproducerer hver eneste dag den prøjsiske skolemodel. Intet sted i samfundet, bortset fra i skolen og delvist i skolefritidsordningerne, men det er jo en del af samme system, så det kan jo ikke undre, er man sammen med mennesker på præcist samme alderstrin. Det svarer ikke til virkeligheden, og folkeskolen reproducerer derfor det modsatte, nemlig uvirkelighed. Jeg siger: Giv ikke blot børnene deres frihed og værdighed tilbage - lad dem også vokse op i rammer, der i højere grad afspejler virkeligheden, her illustreret med den enorme aldersforskel. Hvert år vil der komme tre eller fire børn ind i klassen som erstatning for dem, der er gået ud. De store vil være gået ud som helte, og de mindre vil aspirere efter at blive lige sådan - og sådan vil det som en anden elevator hive de nye små opad fra første dag. En sådan skole har fungeret før, og det vil kunne fungere igen.

* Gør op med idéen om, at det, man skal lære i skolen, er opdelt i "emner", der er makuleret til ukendelighed i en uendelighed af små og usammenhængende og dermed ligegyldige bidder. Når sindet præsenteres for denne enorme mængde fragmenteret stof, formår sindet ikke at samle stoffet til en helhed og forbliver dermed - eller bliver - fragmenteret. Uden mulighed for at samle stoffet til helheder bliver det umuligt at tænke sammenhængende og helhedsorienteret om sig selv, om sine medmennesker, om samfundet og om verdenen. Børnene, der bliver til de unge, der bliver til de voksne, der en dag skal arve den verden, som vi andre efterlader, vil ikke kunne tænke sammenhængende og helhedsorienteret om denne verden, og vi svigter dem derfor i så fundamental forstand med denne mentale makulering, at det burde føre til oprør i byens gader, hvis blot forældrene, hvis ansvar det stadigvæk er, at deres børn får et godt dannelses- og uddannelsesforløb, erkendte sagens rette sammenhæng, en dag vågnede op til dåd. Lad i stedet for børnene fordybe sig i det sproglige - lad det være det danske tungemål, det engelske, eller endnu bedre - latin og siden hen oldgræsk for de allermest ihærdige - og gerne tysk, fransk osv. og lad børnene fordybe sig i de store spirituelle og religiøse fortællinger, lad dem mærke det historiske vingesus her og i filosofien på vej op på Parnasset, lad dem forstå den verden, de lever i, og som de ikke har skabt, men som de skal overtage, ved at lære verdenshistorien kronologisk - fra tidernes morgen til vor tid, så de kan forstå fortiden og nutiden og dermed blive bedre til at begribe og gribe fremtiden, og lad dem mestre matematikken som naturvidenskabernes sprog med et system, der lærer dem færdigheder frem for at give dem hukommelsesmæssig fortabelse via opdeling af matematikken i emner, så de kan forstå fysik på samme måde som voksne fysikere kan, så de kan forstå kemi, som voksne kemikere kan, så de kan forstå biologien, som voksne biologer kan, og derfra videre ud i verden og i verdensrummet. Hvis vi skulle gøre det allerbedst, skulle undervisningen basere sig på den klassiske verdens trivium, så de lærer at mestre sprogets grammatik, tænkningens logik og retorikkens virkemidler, og så de lærer at genkende dem i de tekster, de læser, og i de tekster, som de hen ad vejen selv skriver. Skulle vi gøre det rigtigt godt, skulle vi lære dem latin, for det er nemmere at blive bevidst om det vand, man svømmer i, når man står på bredden og iagttager det, på samme måde som de fleste af os med relativ lethed lærer den danske grammatik at kende men kun med møje og besvær kan hæfte de grammatiske betegnelser på, og derfor kan have glæde af at lade denne proces gå gennem latin, som ikke blot er grammatisk simpelt men også åbner for læsning af historiske tekster, som vil være lige så friske, som de var da de blev skrevet dengang for længe siden.
* Gør op med idéen om, at kreativitet skal læres i skolen, når strukturen i skolen - med dens fantasiløse celler i klassefængslet - er direkte dræbende for denne. Det eneste, som man skal gøre, for at dræbe børnenes kreativitet, er faktisk at sætte dem ind i et klasseværelse væk fra forældrene og den omkringliggende virkelighed sammen med børn på samme alder undervist af en lærer, der underviser i makulerende emner. Da dette er hverdagens fængselskost, er hver dag kreativitetsdræbende for de fleste danske skolebørn, om ikke før så siden, især når man tænker på, at børnene nu snart skal til at gå dernede hele dagen i ti år. Faktisk har Calvin og andre skrevet om, at det vigtigste at få dræbt i det offentlige skolesystem, er den menneskelige kreativitet, for samfundsordenen kan kun bestå så længe dens indbyggere ikke kan forestille sig en bedre verden og ikke kan bruge deres stækkede kreativitet til at gøre noget som helst ved deres situation. Man kan sige, at det er lykkedes i så stor grad, at ethvert barn er prædestineret til at få dræbt sin kreativitet i det offentlige skolesystem (og en del af det private skolesystem i den udstrækning, at man her kopierer folkeskolens struktur), med mindre man har særlige evner til at modstå dette, har særligt ressourcestærke forældre - eller simpelthen reddes af en guddommelig gonggong og sættes i en skole eller endda gives hjemmeundervisning, hvor barnet rent faktisk har mere end blot en teoretisk jordisk chance for at bevare sin iboende og medfødte kreativitet. Hvis man har erkendt denne sammenhæng, kan man se det tragiske i, at man taler om innovation (og entreprenørskab, for den sags skyld) i et skolesystem, der er lige så innovationsfremmende som en død sild. Jeg siger: Lad børnenes kreativitet spire, så vi kan skabe en bedre verden. Den vi har må for min skyld gerne afgå ved døden. Men kun gennem den levende kreativitet vil noget nyt kunne opstå.

* Gør op med idéen om, at uddannelse først og fremmest skal være "nyttig". Lad i stedet for dannelsen til at være et godt og frit menneske være omdrejningspunktet. Det kræver et opgør med enhver tankegang om, at vi først og fremmest uddanner os for at klare os i den globale konkurrence, og at vi først og fremmest lærer noget for vores egen skyld - og vigtigtst af alt, for læringens egen skyld. Det klassiske dannelsesprojekt var ikke et servilt projekt men et liberaliserende, frigørende projekt, hvor sindet og ånden skulle frigøres for at skabe mulighed for at blive til et frit og selvstændigt tænkende menneske. Således var dette dannelsesprojekt sammen med trivium fundamentet for den vestlige verdens største åndelige og videnskabelige bedrifter. Dette dannelsesprojekt var forudsætningen for uddannelsen i de servile kunster - lægegerningen, advokatgerningen, videnskabsgerningen, præstegerningen og så videre. Historisk set var det forbeholdt de velstillede, men der er intet som helst til hinder for, at det kan forbeholdes alle og dermed være en mulighed for alle, der har evnerne til at gå i gang. Tanken var, at dannelsen gav en mere kvalificeret, mere højtudviklet praksis af de servile professioner. Det frigørende dannelsesprojekt skabte den frie mand og kvinde, hvor dannelsen skete for dannelsens og den frie mands og kvindes egen skyld, således at de kunne indgå superkompetent i de roller, hvor de tjente andre - som lægen tjener patienten, advokaten tjener klienten og almenvældet, videnskabsmanden tjener erkendelsen og velstanden fra de teknologiske bedrifter og præsten de sjælesørgende, de nyfødte, de gifte, de afdøde og de efterladte. Til sammenligning: I dagens skole er der udelukkende fokus på de servile færdigheder, og frem for at frembringe stærke, frie mennesker skaber det fordummede, analfabetiske slaver. Jeg siger: Giv børnene friheden tilbage, så de kan blive dannet for deres egen skyld, så de som unge voksne kan uddanne sig til at fungere i de servile kunster på et langt højere plan.

* Og sidst men ikke mindst kræver det et opgør med tanken om, at det som ikke alle kan lære, det skal ingen lære. For en skole, der tager det alvorligt, og det gør den danske folkeskole, kan ikke synke dybt nok, efterhånden som niveauet falder. For så må niveauet for dem i midten og dem, der kunne være i toppen, jo falde tilsvarende. Dette punkt behøver ingen nærmere forklaring, for hvis man forstår ovenstående, kan man også forstå, at kun i en ensgørende folkeskole som vores giver dette Bjerregaard-udsagn mening, selvom det i virkeligheden ikke giver mening. Jeg siger: Lad børn lære noget som ikke kan eller skal lære, så hvert barn får udviklet sine evner maksimalt. Lad dannelsen bringe det enkelte barn op på toppen af sit eget parnass, og lad uddannelsen følge evnerne, så vi kan ende med at få voksne, der kan indgå i udvekslingsforhold, der har gavn for andre, på et så højt plan, som det er muligt for det enkelte menneske at komme op på. Lad lighedstanken dø, så frihedstanken kan genopstå, og jeg er sikker på, at et frit barn også er et barn, der vil udvikle sine evner bedst.

Lærerne vil være glade for denne model, for hver dag vil de kunne se deres små, større og store børn vokse. Deres gerning vil være meningsfuld, og de vil få motiverede, selvstændige børn, der - når de bliver respekteret for dem, de er - vil have langt bedre forudsætninger for at kunne lære at respektere andre. Der vil være mindre stress, mindre grund til at blive væk, større mulighed for at vokse selv som lærer i kraft af den mangfoldighed af læringsprocesser, som hverdagen vil blive fyldt med. Selv "mindre dygtige lærere" (og dem er der også nogle af), vil, når først de har vænnet sig til rollen, indse, at også de kan blive ved med at lære og hen ad vejen ryge op i kategorien af dygtige lærere, der vil være lige så mangfoldig, som der findes mennesker på jorden. Det vil være en levende skole for lærerne, hvor de kan få opfyldt de bedste visioner for lærergerningen, som vi historisk kender til.

Børnene vil være glade for denne model, for de vil hver dag kunne lære en blanding af ting, som de selv vælger, og ting, som de skal lære (og som hjælper dem med at lære de ting, som de selv vælger). De vil ikke behøve at måle sig med hinanden, for de skal måle sig med bogens stof og deres eget forhold til dette. De vil kunne hjælpe hinanden, og omsorgen for hinanden og selvtilliden vil gå kraftigt i vejret. Det vil være en levende skole for børnene, som vil blive dannet og uddannet ud fra de bedste visioner, som vi historisk kender til.

Og forældrene vil være glade for denne model, for de vil kunne se, at lille Ole, Mette, Hassan og Y Ching hver dag kommer hjem og har lært noget, der er meningsfuldt. Deres sind vil ikke længere være fragmenteret men formet omkring de helheder, som børnene får lov til at tilegne sig, og skolestressen med alt hvad dertil hører, vil være en saga blot. Der vil ikke kun kunne skabes respekt for børnenes eget potentiale, der vil også være respekt om børnenes egne rødder. Så i og med at forældrene kan se, at deres børn både bliver dannet og uddannet ud fra deres eget potentiale, vil forældrenes opbakning til skolen øges. Børnene fra de ressourcestærke hjem vil have effektive rollemodeller, og børn fra de ressourcesvage hjem vil ikke behøve de rollemodeller, de har derhjemme, for de ophører med at give mening. Den sociale arv kan derfor langt lettere brydes, og de ressourcestærke forældre vil have langt bedre grund til at hjælpe til. Og det vil være en levende skole for forældrene, som vil se deres børn blive dannet og uddannet ud fra de bedste visioner, som vi historisk kender til.

Man kan spørge sig selv - hvorfor vil magthaverne ikke have en sådan skole? Er vores politikere og deres eksperter virkelig så historieløse, at de ikke kender til de talrige eksempler på god og vellykket dannelse og uddannelse, som findes op igennem historien? Måske er forklaringen, at de eneste, der nemlig ikke vil være glade for denne model, vil være samfundets magthavere, som i parentes bemærket historisk set har forbeholdt ovenstående til deres egne børn og formodentlig stadigvæk gør det. For intet folkestyre, som i virkeligheden ikke er andet end en styring af folket, kan fungere særligt længe, hvis først folkets kreativitet og åndelige og intellektuelle ressourcer sættes fri. Derfor kan man være sikker på, at ovenstående aldrig bliver indført. Hertil kan man invende, at det kan være, at mine idéer er for dårlige, og hertil siger jeg blot, at der er en grund til, at folkeskolen bliver ved med at have den struktur, som den har, og at alle argumenter - spuriøse og kuriøse som de er - alene vil have til formål at bevare og forsvare det bestående. Men nuvel - vi kan lade det komme an på en prøve. Det eneste, du behøver at gøre, er at iagttage hvilket udspil, regeringen og den næste regering og den næste regering igen vil komme med for at forsvare og forklare det evigt faldende faglige niveau, når heller ikke heldagsskolen - som det kan forventes og forudsiges så usvigeligt sikkert som amen i kirken - vil gøre noget som helst for at forbedre dette. Så længe vi ikke gør op med de elementer, der gør, at vores folkeskole er mentalt makulerende og fordummelsesskabende, vil en heldagsskole således blot gøre det værre.
Det er kun et opgør med folkeskolens strukturelle, rammeskabende fundament, som vil kunne ændre på dette. Til gengæld VIL det også kunne ændre på dette, og heri ligger mulighederne og håbet for vores børn.
_________________



Desuden vil jeg virkelig anbefale, at man anskaffer sig et eksemplar af Gattos bøger - fx Dumbing Us Down, Hvis nogen af jer allerede har snuset til den, er jeg interesseret i at læse jeres kommentar til bogen. Det samme gælder The Ultimate History Lesson, som jeg linkede til ovenfor.
I mellemtiden er her noget mere at tænke over:

 
Fra bogen "The Curriculum of Necessity or What Must an Educated Person Know?"

"A few years back one of the schools at Harvard, perhaps the School of Government, issued some advice to its students on planning a career in the new international economy it believed was arriving. It warned sharply that academic classes and professional credentials would count for less and less when measured against real world training. Ten qualities were offered as essential to successfully adapting to the rapidly changing world of work. See how many of those you think are regularly taught in the schools of your city or state:

1) The ability to define problems without a guide.
2) The ability to ask hard questions which challenge prevailing assumptions.
3) The ability to work in teams without guidance.
4) The ability to work absolutely alone.
5) The ability to persuade others that your course is the right one.
6) The ability to discuss issues and techniques in public with an eye to reaching decisions about policy.
7) The ability to conceptualize and reorganize information into new patterns.
8) The ability to pull what you need quickly from masses of irrelevant data.
9) The ability to think inductively, deductively, and dialectically.
10) The ability to attack problems heuristically.

You might be able to come up with a better list than Harvard did without surrendering any of these fundamental ideas, and yet from where I sit, and I sat around schools for nearly 30 years, I don't think we teach any of these things as a matter of school policy.

And for good reason, schools as we know them couldn't function at all if we did. Can you imagine a school where children challenged prevailing assumptions? Or worked alone without guidance? Or defined their own problems? It would be a radical contradiction of everything we've been conditioned to expect schools to do. If you want your son or daughter to learn what Harvard said was necessary, you'll have to arrange it outside of school time, maybe in between the dentist and the dancing lessons. And if you are poor, you better forget it altogether."

Den praktiske løsning, der kan omsætte Harvards ti punkter, er den klassiske verdens trivium, så enkelt kan det siges. Der er garanteret fremtidssikring, hvis man baserer undervisningen på dannelse og uddannelse, der har været i flere tusinde år - af forskellige grunde. Så, Henrik Knap og andre, den rigtige løsning findes skam!

Naturligvis vil det ikke være muligt at finde en løsning, hvis man arbejder inden for det nuværende paradigme, for så kan vi kun være sikre på, at løsningerne vil være forkerte, og at de vil producere evindelig elendighed. Nej, vi skal tænke "uden for boksen", og i forhold til i dag kræver det, at vi kan genopdage de klassiske dyders systematiske og grundige tilgang til læring.

 

David Steinberg

14. december, 2012 - 00:51 #

Når staten fortrænger den enkeltes liv mere og mere til en eksistens i skyggen af Den Store Stat, så sker det ikke som en tilfældighed men fordi det er meningen. Stat og frihed er to modsætninger i evig strid, og i forhold til skolen venter jeg blot på, at man efter svensk forbillede (ved lovændringen for nylig) vil skære alle skoler i Danmark over én kam og kræve samme rammer og pensum på alle folkeskoler, privatskoler og friskoler, sekulære såvel som religiøse, mainstream såvel som alternative. Hvis det ikke sker på den måde, vil det ske på en anden. Uanset hvad vil den totale stat marchere fremad - med tab af den enkeltes frihed til følge.
Indtil det sker, kan vi lade som om vi lever i et frit samfund, og derfor kan vi fornøje os med Ellen Lilliendal og Maren Skottes indlæg, der jo ender med følgende afsnit:

"Hvad er mon kritikernes pointe med, at 15 procent af den danske grundskole skal udmagres og nedprioriteres i forhold til de nationale ambitioner om at skabe danmarkshistoriens bedst uddannede generation?"

Pointen kan være svær at få øje på, hvis man tager udgangspunkt i præmisset om, at der rent faktisk er tale om ambitioner om at skabe "dammarkshistoriens bedst uddannede generation". Men hvis man vender dette præmis på hovedet, så ville afsnittet skulle skrives som følger: "Hvad er mon kritikernes pointe med, at 15 procent af den danske grundskole skal udmagres og nedprioriteres i forhold til de nationale ambitioner om at skabe danmarkshistoriens dårligst uddannede generation? Ja, så går tingene pludselig op. Så enkelt kan det gøres. Så enkelt kan det siges.

Når jeg taler med folk om folkeskolen, så er folk i ni ud af ti tllfælde enig med mig i, at det der sker i den danske folkeskole i sin nuværende inkarnation er langt ude. Der, hvor jeg oplever uenighed, men dog med en tendens i de senere år til en stadig større åbenhed over for tesen, er, når jeg påpeger, at den stigende fordummelse sker bevidst - at der er en plan. Det er som om folk godt kan se, at de danske folkeskolebørn bliver dummere og dummere, men de kan ikke holde tanken ud, at det skulle ske bevidst. Hvad der så er forklaringen, kan de ikke sige noget om - det kan, må, skal, må, må, må, må bare ikke ske med vilje. Det må det altså bare ikke. Men som sagt - jeg oplever en stigende åbenhed for dette punkt også. Rullegardinet er ved at gå op.


Ovenstående citat - som jeg har vendt på hovedet - viser to ting. Det viser, hvor lidt der skal til for at man kan skjule den egentlige dagsorden for folk, der endnu ikke ved bedre. Det viser også, hvor relativt lidt, der skal til - og hvor sårbar hele maskeraden er - for at folk gennemskuer det. Hvis politikerne påstår, at man ønsker "danmarkshistoriens bedst uddannede generation" og samtidig skaber en skole, der viderefører de værste aspekter af de strukturer, der skaber den omsiggribende fordummelse af danske skolebørn, som vi er vidne til, og oven i købet gør dem værre, så er det eneste, man skal gøre for at se tingene klart, at man vender et af præmisserne på hovedet, som jeg gjorde i ovenstående citat: 

Hvis politikerne i virkeligheden ønsker "danmarkshistoriens dårligst uddannede generation" og opnår dette ved at skabe en skole, der viderefører de værste aspekter af de strukturer, der skaber den omsiggribende fordummelse af danske skolebørn, som vi er vidne til, og oven i købet gør det værre, så giver tingene mening. Sådanne klare øjeblikke er med til at få rullegardinet for folks øjne til at gå op, så de pludselig kan se, hvorfor der sker det med deres børn, som der sker.

 

Mens jeg iagttager, at dette rullegardin for folks oplevelse af virkeligheden, forudser jeg desuden, at heldagsskolen generelt vil mindske skoleelevernes trivsel, at den vil forstærke udskolebørnenes skoletræthed, at den vil mindske det faglige niveau. Vi vil ende med danmarkshistoriens dårligst uddannede generation - helt efter planen, til stor forbløffelse for politikerne, der naturligvis vil se på, hvilke skruer man kan skrue på, og så skrue på dem, så det blot bliver endnu værre og endnu værre og endnu værre. Det vil i en sådan situation blive sværere og sværere for de sidste at opretholde illusionen om, at vores vassalpolitikere ikke gør det med vilje. Måske vil de aller aller aller sidste hævde, at de blot er dumme - men hverken dumhed eller ond tro er gode argumenter for at uddanne danmarkshistoriens dårligst uddannede generation, vel? Nej, jo længere tiden går - så længe internettet er relativt frit - vil rullegardinet fortsætte med at gå op for flere og flere.

I Danmark bruger man forskellige kneb til at forhindre rullegardinet i at gå op. Fx maskerer man delvist faldet i faglighed ved at pålægge censorerne og lærerne til gymnasiernes afgangseksamen at give højere karakterer, da man efter Undervisningsministeriets opfattelse giver alt for lave karakterer i forhold til udlandet. Hvis censorernes og lærernes karakterer afspejler elevernes standpunkt, og Undervisningsministeriet ønsker, at karaktererne skal være højere end dette, så betyder det, at Undervisningsministeriet har pålagt gymnasierne at give eleverne karakterer, der er højere end det, som deres standpunkt berettiger til. Så længe folk ikke ved, at dette rent faktisk er sket, kan man forhindre rullegardinet i at gå op. Men når folk efterhånden får at vide, at det er det, der er sket, så vil rullegardinet gå op for dem, der får det at vide - og som tænker sig om og ikke blot lukker øjnene igen. (Hvis nogen spørger, hvem der er min kilde til denne information, kan jeg sige, at det er en gymnasielærer fra et af Danmarls fremmeste gymnasier, der åbenlyst forbløffet delte ud af sine erfaringer).

I USA har man forsøgt at maskere faldet i fagligheden ved at ændre på beståelseskriterierne til deres SAT-test. De er vist blevet revideret nedad et par gange. Det er jo en anden måde, at systemet kan få folk igennem på - hvis de ikke kan bestå, kan man sænke kravene, så de består alligevel. Og sådan kan man blive ved.

Rullegardinet, der sidder og spærrer for de danske forældres udsyn, er som nævnt - og som i udlandet i øvrigt, hvor flere og flere forældre tager sagen i egen hånd og begynder at gøre oprør og yde aktiv modstand - langsomt men sikkert ved at gå op. Danmark er ikke et foregangsland, hvad dette angår, men jeg ser også tegn på, at det så småt er ved at ske her hos os.


Den store udfordring for de danske politikere er således at gøre den danske befolkning historieløs, filosofiløs, videnskabsløs, sprogligt og matematisk inkompetente uden evne til selvstændig, kritisk tænkning og med en grad af lydighed, der vil få enhver kolonnekommandør til at blive grøn af misundelse, samtidig med at man forsøger at give indtryk af, at man ønsker det modsatte. 

Det er et subtilt spil, der kører, hvor jeg ikke kan tro andet, end at de danske vassalpolitikere er klar over, at det er det, de gør. Det bliver imidlertid mindre og mindre subtilt for hver dag, der går, efterhånden som rullegardinet går op for flere og flere danskere, og flere og flere dermed bliver i stand til at se, hvad der egentlig foregår.

Det må faktisk være svært at være politiker og dermed aktivt deltagende i den mentale makulering af den danske befolknings børn og unge, når et ukendt men stigende antal danskere er klar over, at det er det, der foregår.
(Jeg vil endnu en gang henvise til John Taylor Gattos forfatterskab - Dumbing Us Down:
http://www.amazon.co.uk/Dumbing-Down-Curriculum-Compulsory-Schooling/dp/...
Weapons of Mass Instruction: http://www.amazon.co.uk/Weapons-Mass-Instruction-Schoolteachers-Compulso...
- og The Ultimate History Lesson: http://www.youtube.com/watch?v=YQiW_l848t8
).

-----------------------

 

David Steinberg

15. december, 2012 - 12:27 #

Man kan ikke, som Elsebeth Hagen, vurdere skolens virkning på ens børn ud fra, hvordan det er gået de første fire måneder. Det er naturligvis helt fint, at Bastian er glad for at gå i skole, at han har en god lærer, der kan synge og danse med børnene. Men der er lang vej hjem fra december i 0. klasse til juni i 9. klasse!

Når over halvdelen af de danske skolebørn i udskolingen er skoletrætte - hvilket formanden for Danmarks Lærerforening synes er "overraskende", så fortæller det ikke kun en historie om de store børn. Det fortæller også, hvad der sker med børn som kunne have været som Bastian til at begynde med, men som hen ad den lange vej mod afgangsprøven i 9. klasse ganske enkelt får smadret deres nysgerrighed, deres kreativitet og deres lyst til at lære.

Jeg har set mange børn starte i børnehaveklassen med julelys i øjnene. For de skolestartende børn tændes julelysene ikke i december men i mange år før - og især i august måned, når den store dag endelig, endelig, endelig er oprindet. NU skal de starte i skolen - de GLÆDER sig. Men før eller siden sker der noget. Allerede efter et år eller to, for nogle går der kun nogle måneder, sker der en mærkbar ændring hos dem. De har fået "skolestress"m, begynder at drille hinanden, lysten til at lære, deres nysgerrig - og julelysene i øjnene - er slukket.
Jeg har set det så mange mange, og det er lige tragisk hver gang. Man kan altid se det på øjnene. Øjnene, det slukkede, stressede, kuede, tvungede, tyngede blik.

Lad os håbe, at børnene i Bastians klasse når til slutningen af alfabetet en dag. Lad os også håbe, at de lærer at læse. Lad os håbe, at de lærer at læse mere end jumbobøger, så de rent faktisk får en kompetence, de kan bruge i den virkelige verden (den verden, der eksisterer uden for skolen). Lad os virkelig håbe det. Lad os håbe, at de lærer de basale regnearter, og at de måske endda når at kigge på de mere avancerede, algebraiske ting. Lad os virkelig håbe det.
Men hvad nu, hvis de ikke gør? Hvornår griber man så ind som forælder?

En af de ting, man kan tænke som forælder, og som gør, at man ikke griber ind, er idéen om, at "det kommer nok". Forældre, der endnu ikke har gennemskuet, hvad der foregår, tror, at børnene "nok skal komme efter det." At de pludselig vil blive rigtigt gode læsere, at de pludselig kan plusse, minusse, gange og dividere. At det en dag - som et mirakel - pludselig bliver "anderledes". Mens forældrene går og håber på, at det en dag bliver anderledes, at "det kommer nok", bliver deres børns sind mentalt makuleret yderligere, børnene bliver endnu mere skoletrætte, deres trivsel går endnu længere ned. Stik imod hvad de rent faktisk kan iagttage med deres egne øjne, går det ned ad bakke. Og ned ad bakke. Og endnu mere ned ad bakke. Men fordi forældrene bliver ved med at tro, at "det kommer nok", så venter de. Og de bliver ved med at vente.

Og sandheden er, at det kun sjældent sker. For langt de fleste børn har pilen én retning og kun én - og det er nedad til et niveau langt under deres virkelige niveau.

Jeg har endnu ikke mødt en skoleklasse, hvor børnene ikke er startet med store forventninger, lyst til at lære, masser af energi, når den store dag, hvor de starter i skolen, endelig, endelig, endelig er oprindet, og hvor børnene efter nogle år har fået seriøst skolestress, julelysene er slukket, trætheden, den enorme sjælstyngende skoletræthed, er sat ind.
Så som sagt i starten - vejen til 9. klasse er lang. Alt for lang.