The Deep State, milliardæren og gynokraten

af morton_h, aka marco_hanuman, the blogger 

Verden har et stort problem. Det hedder USA. Problemet er ikke landet USA som sådan eller dets indbyggere. Problemet er, at USA næppe kan kaldes demokrati, og at det ikke styres af en folkevalgt regering men af visse strukturer, der har taget denne kæmpenation på som en overfrakke. Problemet er med andre ord, at især udenrigspolitikken i USA er privatiseret, dvs. der findes en klike, der aldrig er blevet valgt til deres job, og som ikke tåler indblanding i deres private projekt. 

Udenrigspolitikken i USA køres af et segment, en klub af oligarker, som Peter Dale Scott har kaldt The Deep State, en stat i staten, og som kører nationen som et firma ved hjælp af mafiametoder. Derfor er det umuligt at demokratisere udenrigspolitikken. Derfor mener oligarkerne heller ikke, at det er nødvendigt at spørge Kongressen til råds, når USA indleder endnu en krig et tilfældigt sted i verden, hvor der var en stat, der som de amerikanske neocons – de synlige hoveder i The Deep State – mener trænger til 'regimeforandring', hvis de har gjort tiltag til at beskytte sig selv mod overgreb fra den globale finans- og krigsmaskine. Det mener de ikke, og det gør de ikke, og de er sluppet afsted med det siden slutningen af den kolde krig, selvom det er mejslet i granit i den amerikanske forfatning at USA ikke kan indlede en krig uden Kongressens godkendelse.

The Deep State er ligeglad med, hvem der formelt regerer landet, så længe de regerer. Derfor er deres propagandaapparat for tiden oppe at køre over, at en uforudsigelig type som Donald Trump kommer med udsagn, der går i retning af at begrænse oligarkiet, The Deep State's uhæmmede adgang til det marked, som det udenrigspolitiske betragtes som deres ejendom. Alle de amerikanske angrebskrige handler om at berige sig og skabe fri adgang for de globale firmaer og det privatejede centralbankvæsen, hvoraf firmaerne for størstedelens vedkommende har hovedsæde enten i Wall Street eller The City of London med de koordinerende organer IMF og WTO som spydspidser, der gennemborer og kontrollerer markedet. Men som den russiske økonom Valentin Katasonov siger: markedet er et svindelnummer.

Katasonov

The Deep State er i virkeligheden ikke et amerikansk fænomen, men den femte kolonne, der skal garantere, at egentlig nationale interesse aldrig lægger hindringer i vejen for dem. Så når Donald Trump foreslår at sætte en begrænsning på NATO, ikke tillade destruktiv masseindvandring, genskabe de arbejdspladser, som USA havde for 50 år siden, at spørge Kongressen før man går i krig og rette op på den kæmpe skævhed, som USA har overfor Kina grundet de forsvundne arbejdspladser, så bliver han kaldt alle de skældsord, som de liberale kan komme op med. Og hvorfor de liberale? Fordi The Neocon Gang i mellemtiden har flyttet sig over til dem i og omkring Hillary Clinton, der på sin side lover at bombe Syrien sønder og sammen (hvilket allerede er sket, så er det nødvendigt igen?), indlede krig med Iran, Rusland og Kina, lukke så mange indvandrere ind som muligt og slå hårdt ned på alle, der kritiserer hende med censur og internering i en af de 1000'er af koncentrationslejre, der ligger klar til den Amerikanske Borgerkrig 2.0. Det sidste er hun ikke eksplicit om, men det vil komme til at ske. Allerede nu er Homeland Security ved at overtage kontrollen med valgprocedurerne, så der kan svindles yderligere, hvilket allerede skete i forbindelse med primærvalget. Så Donald Trump vil ikke kunne vinde valget, for man flytter eller sletter bare stemmerne. Ejheller er det muligt at retsforfølge Hillary Clinton, da direktøren for FBI Richard Comey (FBI's notat her), har sørget for at blokere en eventuel retsforfølgelse. Bureauet er en integral og korrupt del af The Deep State og har dokumenterbart haft deres fingre med i spillet i de terrorskyderier, som vi har været vidne til indenfor de seneste år, hvor terror nu mere end nogen sinde er blevet et såkaldt legalt politisk styreredskab. 

At den dybe stat ikke begrænser sig til USA er helt klart. Vi ser den udfolde sig, hver gang vi er vidne til terrorhandlinger som i Frankrig og i England. EU har sin dybe stat og alle de europæiske lande har deres filialer. Når politikere, businessfolk, bankfolk og mediefolk mødes i deres aflukkede logelignende fora som fx Bilderberg-gruppen eller blot i deres palælignende frimurerloger, så operer den dybe stat. Hver gang der sker afgørende ryk i politikken, der medfører inddæmning af folks civile rettigheder, salg af nationale klenodier til Goldman Sachs, godkendelse af transatlantiske traktater om 'frihandel', der formaliserer globaliseringen og nedlæggelsen af nationen som garant for de civile rettigheder, beslutninger med FN's og NATO's godkendelse om at ødelægge endnu en region i udkantsverden, udplyndre de sydeuropæiske lande via ECB og IMF, støtte et nazi-fascistisk statskup i Ukraine – altså hver gang demokratiet sættes til side, fordi det er alt for besværligt at spørge folk, så er det The Deep State, der opererer.

Markedet er et svindelnummer, fordi det er rigged, der er snoretræk i det, som kan styres af den store dukkefører. Det er et svindelnummer, fordi de bliver brugt som en slags anden natur, der ikke kan styres, der er helt tilfældigt, der har sine egne lovmæssigheder, som man bare kan observere. Det var ikke os, sagde talsmændene for The Deep State, der var markedet.

• Det sagde de, da de plyndrede Rusland efter murens fald.

• De sagde de, da de havde kørt en finanskrise i stilling.

• De siger de, når arbejdsløsheden i Sydeuropa, England og USA er nået tårnhøjde.

• De siger de, når de vil prakke europæerne TTIP på ærmet, så et kartel kan sagsøge en stat, hvis denne stiller krav til anstændig opførsel (men hør, sagde Frankrig og Tyskland ikke nej forleden …?).

• Det sagde de, da krakket ramte Wall Street i 1929.

• Det sagde de, da 1. Verdenskrig rullede ud - One incident led to another, det skete bare, det var bare en form for naturlig tilfældighed, krigen er ligesom et stort marked (det er ikke engang løgn!).

• Det sagde de, da de kørte oliekrisen i stilling og crashede tigerøkonomierne i Østen i 70'erne.

• De sagde de, da de fik mafioso'en Clinton til at fjerne Glass-Steagal akten i 90'erne, der banede vejen for Finanskrisen et årti+ senere.

• De sagde de også, da IMF angreb Jugoslavien før krigen i 90'erne.

• Det siger de, hver gang de sender en delegation af økonomiske hitmen ind i en svækket nation et sted i udkantsverden – soon coming to a country near you – for at enten at korrumpere præsidenten og hans regering eller skyde ham en kugle for panden, skaffe landet en gæld på halsen via lån, som aldrig kan betales tilbage og dernæst overtage landet og stjæle alle dets ressourcer.

Det er bare markedet, siger den dybe stat, globalisterne og oligarkerne igen-igen, vi kan ikke gøre for, at det opfører sig, sådan som vi gerne vil have.

Det sagde de så igen, og tilstrækkelig mange tænkte, atså må det jo passe, siden de siger det. Tilstrækkelig mange har aldrig hørt udtrykket Deep State eller har nogen anelse om, hvordan Verden styres. Ej heller har de funderet nærmere over, at der åbenbart er så mange sammenfaldende mønsterlignende begivenheder, der altså bare opstår helt af sig selv.

Denne farvelade er fuldstændig tilfældig og opstået ud at intet.
Der er ingen genkendelighed eller nogen form for struktur.

Selv de, der har en vis kritik tilovers for den USA-politik, der medfører kaos og destruktion overalt i Verden, henviser for det meste til stupiditet og inkompetence i den amerikanske administration. De gør sig ikke klart, at denne administration ikke nødvendigvis er inkompetent, men at den er blevet saboteret og udueliggjort, og at det kaos, der opstår som følge deraf, på ingen måde er tilfældigt eller uønsket. Det er uønskværdigt, javist, men på ingen måde uønsket, for nogen har haft et ønske og fået dette ønske og deres vilje igennem.

Her når vi ikke frem til klarhed ved blot at hævde, at det er jødeslænget, den khazariske mafia, der har været på spil igen. Javist, det har de bestemt, og The Neocons render flere af dem rundt med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er israelsk. Men parasitten har mere end de seks ben, der er i zionisternes logo. Den er den hemmeligholdte struktur, som John F. Kennedy nævner i sin tale til the American News Publishers Society i 22 nov 1962.

Her er et par citater fra talen:

Selve ordet hemmelig bør afskys i et frit og åbent samfund; og vi er som et folk via vores arv og historie i opposition til hemmelige samfund, hemmelige edsaflæggelser og hemmelige tiltag og beslutninger.

I dag er der ikke ankommet nogen krigserklæring – og hvor frygtindgydende kampen end måtte synes, vil denne krig muligvis aldrig blive erklæret på en traditionel måde. Ikke desto mindre er vores måde at leve på udsat for et angreb.

Vi oppe imod en monolitisk, verdensomspændende og ubarmhjertig sammensværgelse, der hovedsagelig bruger fordækte metoder til at udvide sin indflydelsessfære – infiltration i stedet for invasion, subversion i stedet for valg, intimideringer i stedet for frit valg og guerillaer om natten i stedet for fjender om dagen.

Det er et system, der har investeret umådelige mængder af menneskelige og materielle ressourcer i opbyggelsen af en højeffektiv maskine, der kombinerer militær, diplomati, efterretningsvæsen samt økonomiske, videnskabelige og politiske operationer. 

Fuldt transscript af talen:
wakeup-world.com/2011/05/20/jfks-speech-on-secret-societies/

Derfor har den samme monolitiske, verdensomspændende og ubarmhjertige sammensværgelse, der bestilte mordet på Kennedy – og mordet på Peron, mordet på Palme, mordet på Malcolm X, mordet på Luther King, mordet på Bob Marley og John Lennon og en hel stribe politiske mord i årtierne herefter (husk at både Marley og Lennon var særdeles outspoken mod The Deep State) – sandsynligvis allerede bestilt et mord på Donald Trump, hvis han på nogen måde skulle komme igennem med et valg. Det er ikke sandsynligt, selvom han fører i opinionerne, og selvom ikke ret mange amerikanere bortset fra rabiate feminister (gynokrater), illegale immigranter fra Mexico og en stak ideologiforvirrede kulturmarxister bryder sig om fru Clinton. For nu har de jo fuld kontrol over valgmaskinen og er ikke bange for at bruge den. FBI-direktøren skal nok få forhindret en efterforskning her også.

Skulle det ske mod alle odds, det korrupte statsapparat taget i betragtning, vil vi blive vidne til endnu et politisk mord i form af en rituel menneskeofring (kabbalistisk, satanisk praksis), hvor offeret bagefter vil blive tildelt den fulde og ensidige skyld for handlingen. Han var jo rabiat, isolationistisk, racistisk, farlig, uegnet, han fornærmede folk, blabla... Læs: han satte sig op med The Deep State, han var som oligarark ulydig mod oligarkiet, og derfor måtte han dø, basta! Der vil også ankomme en ganske forfærdelig bunke hyklere. Staten vil hoppe flere skridt frem mod et gennemtotalitært politi-slavesamfund, som om de ikke allerede er godt på vej. Medierne vil kamme over i kvalmende løgne, og folk vil endnu en gang hengive sig skamløst og hovedløst til deres egen snotforvirrethed ligesom efter 9/11. Måske vil mordet blive det nye 9/11, skal få de forvirrede amerikanere og resten af verden til at sluge en hel hær af kameler.

Kennedy havde, og Trump har sine skyggesider. Vi ved godt, hvordan Kennedyfamilien tjente deres penge, og der var ikke meget mindre svindel og mafia over dem end Bush'erne og Clinton'erne. Kennedys far havde sine deal kørende med nazisterne. Derfor ville han blive nem at kontrollere. Troede man i The Deep State. Og så var han en womanizer og en misbruger af dope. Alligevel lykkedes det ham at træde så meget i karakter som moralsk integreret og samvittighedsfuld, at han udgjorde en seriøs trussel mod The Deep State.





Trump er en benhård forretningsmand, og har uden tvivl tromlet sine business-modstandere. Han har visse forbindelser til zionistslænget, bla. via sine børn. Han har bestemt ikke tænkt sig at skære ned på militærbudgettet, men mener, at USA stadig skal være stærk rent militært. Den afgørende forskel er, at han erklærer, at anvendelsen af militærmagt ikke længere skal være førsteprioriteten som nu. Han tror åbenbart fuldt på sine evner som forhandler, siden han anbefaler forhandling, bla. med Rusland, frem for som i Clinton-doktrinen skyd først og spørg heller ikke bagefter. Hvorefter 3. Verdenskrig er en no-brainer!

Det er meget interessant at se, hvordan de demokratiske stormtropper ter sig vil valgmøderne. De bekender kulør, og det måtte ske. The Liberals er voldelige. Det er har de altid være, det vil de altid være. De opfører sig ekstremt voldeligt som fascistiske brunskjorter, de overfalder, sviner til. Virkelig, virkelig charmerende. Hvilket selvfølgelig er dybt iscenesat, da det er standard indenfor social ingeneering, crowd control, colored revolution-taktik. Det er asfalten, der skal koge, når Deep State spiller folk ud mod hinanden. Det er helt i ånden i forhold til den demokratiske kandidat, der er en notorisk voldsperson med fingrene dybt nede i ødelæggelsen af Libyen og etableringen af ISIS. Læg dertil hendes emailsvindel og den bundkorrupte Clinton Foundation. En mentalt meget syg person, der desværre svarer til jobbeskrivelsen af den næste præsident. Ligeledes fysisk syg og får black-outlignende spasmer som dette foran åbent kamera. En læge har kigget på alle de symptomer, hun viser (konstant hoste, overdreven ansigtsmimik, svært ved at holde sig oprejst, rysteture med hovedet, synkebesvær, momentan paralysering, sår på tungen, latteranfald for åben skærm udover hvad der føles socialt komportabelt, vredeanfald i hovedet på en journalist), som klare symptomer på Parkinsons syge. Et lægeligt institut kommer med samme diagnose. Det kan være trigget af en hjerneskade efter et fald i 2012, eller faldet kan have været en tidlig følge af begyndende Parkinsons. Årelang drugmisbrug ligeledes. Gætterier har også været inde over syfilis grundet hendes mands omfattende sexmisbrug. Andre igen nævner, at hun er inde over autismefeltet, da hendes mangel på empati er udtalt (sociopati). En af hende kampagnemedarbejdere udtaler:

'Hillary havde skrigende barnagtige raserianfald, der efterlod stabsmedlemmerne grædende og ude af stand til at arbejde. Hun mente, at nomineringen var noget, hun kunne forlange, men hendes tilstandsproblem er blevet værre, og hun er blevet skinger og nogle gange endog voldelig.'

En liderliberal gynokratisk spasme eller en meget syg person? Eller begge dele?

Clinton-familiens personlige livvagt (secret service officer, air marshall), Gary Byrne, har skrevet Crisis of Character om hende og Bill. Den beskriver et ægtepar fra, som man sagde om dem, Arkansas-mafiaen, der har arbejdet deres vej til magten gennem løgne, svindel og forbryderisk virksomhed.

Der er blevet spekuleret over, hvorvidt man planlægger at rigge valget for at vælge Hillary og så erklære hende uegnet på grund af hendes tilstand. Ikke at man så ville sætte Trump ind i stedet, men man ville finde en kringlet paragraf om, at en præsident under særlige forhold kan sidde i tre perioder. Selv The Deep State kan måske blive nervøse ved en hjerneskadet psyko-bitch. Og nu gik det lige så godt med en demokrat, der kan forføre The Liberals til at elske krig. Men det er indtil videre spekulationer, selvfølgelig.

Verdenserklæringen og de tomme ord

af morton_h, the blogger

De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder indtager en status, som var det moseloven skrevet af Gud på stentavler. Men det er på mange måder et bizart dokument i dets pompøse og semi-religiøse måde at angive moralske standarder på.

Det vrimler med quasi-filosofiske politiske korrektheder formuleret i et quasi-juridisk sprog beregnet på at signalere autoritet og 'lov'. Det indeholder en masse påstande og antagelser, som ved nærmere eftersyn og set i perspektivet af hensigt og konsekvenser ret beset er temmelig kvalmende.

Erklæringen er gået hen og blevet det dokument, som arrogante nationer og institutioner enten slår andre i hovedet med eller selv skider på. Ofte begge dele på samme tid. Hvor mere bekvemme kan moralsæt være, når de på samme tid kan være alle andres spændetrøje og ens eget skjold eller springbræt, siden man ikke selv føler sig forpligtet.

Det er med begrebet menneskerettigheder som med begrebet demokrati. Det ser godt ud på papiret, det klinger bravt i munden på taleren, og det bliver meget hurtigt til noget, som man ikke kan udslippe. Skulle nogen denærst tillade sig at stille spørgsmål ved dets hæderlighed eller absolutte relevans, kan man risikere at blive hængt ud som en tankeforbryder eller menneskefjende. Vi har gjort disse begreber til en del af en religion, der er værre en nogen religion, der har eksisteret, fordi den ikke er ærlig omkring det.

Begreberne indgår begge som våbengjorte begreber, hver gang en stakkels nation eller gruppe af mennesker et sted i verden skal have vredet armen rundt. Hvem kan længere tillade sig at være imod det hellige demokrati - selvom det ikke fungerer, er bund-korrupt og selvom bliver indført med vold og massemord? Hvem kan tillade sig at sige, at menneskerettigheder er noget bunkum? Begreberne er iført deres egen skudsikre vest af uantastelighed.

Verdenserklæringen er blevet en skraldespand, hvor det værste og det bedste kan smides ned efter behov. I det omfang, at Verdenserklæringen er blevet et semireligiøst manifest og FN er blevet en kirke, skal vi hermed kaste os ud i en blasfemisk akt. Og vi behøver ikke mere end de ni første artikler ud af 30, hvor hele præmissen for Erklæringen
etableres.

Artikel 1.Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Usandhed 1.
Mennesker er overhovedet ikke født frie. Allerede mens de ligger i deres moders skød er der arrangeret et stalinorgel af sociologiske, politiske, psykologiske, fysiologiske angreb, overgreb og be-greb, beregnet på at skyde det forhåbentlig kommende menneskes påståede frihed i sænk. Mennesker kan arbejde på at blive frie via aktiv sansning, aktiv tænkning, aktiv samtale, aktive valg og aktiv handling. Mennesker kan ikke gives og garanteres frihed med rødt papir og sløjfe som fødselsdagsgave.

Mennesker er overhovedet ikke født lige i værdighed. De er derimod født ind i en verden, hvor alle gradueringer af værdighed er givet afhængig af det pågældende væsens udvikling. En høj grad af værdighed kræver en høj grad af udvikling. En sådan udvikling kan kun finde sted via erfaring, erkendelse og udvikling af ægte vilje. Værdighed kan ikke foræres væk eller forudsættes, værdighed kan kun vindes og opnås. Mennesker er i det hele taget noget vi bliver, måske. Når vi fødes er vi - udover en sprællende klump, der gylper, æder, græder og skider - en mere eller mindre lovende ansamling af potentialer.

Mennesker har overhovedet ikke rettigheder i denne verden. De er heldige, de kan være priviligerede, og de skal prise deres Skaber og Skæbne, hvis de overlever blot et sekund med skindet i behold på dette sted i Kosmos. Det er et mirakel, at liv findes på denne planet mod alle odds, men at hævde, at fuldbyrdet liv er en rettighed, og at man som menneske kan møde op ved skranken, banke i bordet og holde på et mirakel som en ret, der kan kræves, er organiseret, ideologiseret bedrag.

Et menneske er ikke fra fødslen udstyret med fornuft. Det er noget, der udvikles under optimale forhold for et barn, der bliver voksen. Fornuft er et optrænet tankesæt, der fordrer grammatik før logik. Fornuft er voksen skelneevne. Sund fornuft er sund optræning af det, der selvfølgelig ligger latent i det menneskelige væsen, men som skal udvikles, før det bliver til virkelighed. Visse pædagogiske skoler argumenter endog for, at latensen er så grundlæggende sund, at blot ved ikke at forhindre udvikling, vil sund fornuft udvikle sig. Noget kunne tyde på, at de har ret, siden skolesystemer gør så stort nummer ud af at forhindre denne udvikling ved at at lære folk, hvad de skal tænke og ikke hvordan de skal tænke.

Et menneske er ikke fra fødslen udstyret med samvittighed. En psykopat har ingen samvittighed og får den aldrig. En sociopat har fået sin samvittighed aflært og kan muligvis gendanne den. Et såkaldt normalt menneske har - som ordet siger - en norm, der i disse tider synes at indeholde aflært samvittighed. En medvirkende årsag er uden tvivl, at procentdelen af netop psykopater og sociopater indenfor lederskabet af denne verden er så tendentiøst stor, og at deres besynderlige evne til og midler til at formidle deres eget afstumpede livssyn til andre mennesker er så veludviklet.

Et menneske bør ikke nødvendigvis handle mod et andet menneske i Broderskabets ånd uden at spørge: hvad er det for et Broderskab og hvad er dets Ånd? Frihed, Lighed og Broderskab som begreber var fra starten af ensbetydende med halshugninger, myrderier og skjulte agendaer. Det var Jacobinernes indspiste forbrødring, det er Nye Verdensorden, der senere blev til kommunisme/socialisme, marxisme og EU(SSR) og en række mindst ligeså bizarre ideologiske afarter, der - blot for at nævne en detalje - medførte nedslagtningen af 250 millioner mennesker i verden i det 20. århundreder. Den samme broderskabets ånd trækker for tiden verden yderligere ud af denne streng.

Broderskabet selv synes selvfølgelig, at dets ånd bør danne mønstre for al menneskelig handling, men hvorfor skal et menneske via en Erklæring afsværge troskab til sådan en ånd?

Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Usandhed 2.
Kun via uforbeholden accept af præmissen, altså Artikel 1. / Usandhed 1. giver det nogen som helst mening at påstå, at mennesker er lige.

Mennesker er overhovedet ikke lige. De er født under særdeles ulige og forskellige betingelser, i forskellige kulturer og miljøer, med forskellige udfordringer og har derfor vidt forskellige syn på livet. At hævde, at det overhovedet er formålstjenligt at hævde lighed, enshed for den store diversitet, bør afføde spørgsmålet: hvilket formål tjener det? Artiklen foregiver bekymring og omsorg for mennesker, men udviser lige under overfladen en dyb foragt.

Sprogbruget i artiklen er som alle artikler i Erklæringen formuleret i et ny-sprog, så man ved første læsning føler sig besnæret. Det lyder vel nok godt, hvem kan være uenig i det? Men da Erklæringen blot er et stykke simpelt ideologi, sker der som i alle andre ideologier et kup, en monopolisering og en forvridning de menneskelige og universelle kerneværdier.

At påstå at asiater, europæere og afrikanere er ens, er usandt. Det er en dyb foragt for de forskelle, der består deri, og som burde fejres. Artiklen foregiver at respektere forskelle, men et studie af dens anvendelse viser, at intentionen er at udviske forskelle, hvilket er en hyklerisk og skjult racisme. I dag går man med Erklæringen i baghånden så vidt som til at fornægte, at race overhovedet eksisterer. Det er politisk ukorrekt at nævne race, men til gengæld vældig politisk korrekt at kalde folk for racister, hvis de påpeger overgreb mod fx hvide europæere, der i stigende grad bliver nægtet retten til at kalde sig en race og dermed retten til at beskytte sig. Auto-immun-racisme, had dig selv og vær racistisk overfor dig selv, du hvide mand.

At påstå, at mænd og kvinder er ens, er usandt og en kulturmarxistisk konstruktion beregnet på at splitte familien som institution i den vestlige verden (Ideology Sucks). Endnu mere grotesk bliver det, når Vesten eksporterer sin Erklæring og sine påståede rettigheder til resten af Verden, hvorved Erklæringen antager karakter af kultur-imperialisme.

At sprog ikke gør en forskel, er som at sige, at kultur ikke gør en forskel. Det er et letkøbt standpunkt hos det Imperium, der eksporterede sit eget sprog og for bekvemmelighedens skyld mente, at Verden nu skulle tale engelsk, så de kunne afsynge 'God Save The Queen' og 'Rule Britania' på originalsproget. Det var det samme Imperium, der forbød dens egne indbyggere, waliserne, at tale deres eget sprog, fyrede alle skolelærerne og udraderede den walisiske historiefortælling. Og den irske. Og den engelske. Og alt, de kom i nærheden af i deres drøm om det ultimative verdenherredømme. Ligesom deres forbillede Romerriget gjorde 2000 år før.

At der 'ikke skal gøres forskel' lyder som alle formuleringer i alle artikler besnærende. Men det kan meget vel betyde det modsatte af 'at respektere forskelle, dvs 'at der ikke vil blive taget hensyn til forskelle'.

Hvor herligt vil det ikke være for et Globalt Imperium under De Forenede Nationers overopsyn ikke at gøre forskel eller tage hensyn til landes eller områders jurisdiktion, for så gælder jo det Globale Imperiums / den tiltænkte Nye Verdensregerings jurisdiktion.

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Usandhed 3.
Ingen har ret til liv, alle bør være glade, hvis de har et liv i behold. Hvem skulle garantere mennesker et liv, en ikke-død? Mindst af alle de Forenede Nationer, der aldrig har rørt en finger for at gribe ind overfor de store, brutale nationers overgreb på menneskeliv i udkantsverden. Det er, som om FN altid ... hvad skal man næsten sige ... 'kommer for sent'. Det begynder at ligne en tanke.

Så omkom der en våbeninspektør, der udtalte, at den britiske regering 'havde sexet rapporterne om masseødelæggelsesvåben op' i forbindelse med Irakkrigen (Dr. David Kelly). Han blev så myrdet. Så blev Irakkrigen indledt uden FN's godkendelse - eller konsekvente fordømmelse. Organets spage protester var mere beregnet på at simulere. Så blev lederen for atom-agenturet fyret, og en USA-venlig nikkedukke sat ind (så FN ikke skulle finde på at kræve inspektion af Israels 300+ atomsprænghoveder, men kun Irans 0 sprænghoveder). Så døde der et par millioner mennesker i Rwanda, uden at FN greb ind. It goes on-and-on. Hvis mennesker ifølge Erklæringen har 'ret' til et liv, var det mindste man kunne forvente af forfatterne til det fine dokument, at de greb ind.

Så ankom der makabre og drakoniske FN-agendaer, der fratog mennesker stort set alle former for frihed: Agenda 21, Codex Alimentarius, CO2-beskatninger begrundet af klimasvindlen.

At tale om 'personlig sikkerhed', når FN's Sikkerhedsråd den ene gang efter den anden eskalerer usikkerhed, og hvor magtfuldkomne aggressor-nationer den ene gang efter den anden kan slippe af sted med at nedlægge veto for at perpetuere deres aggressioner og skabe en til stadighed mere og mere usikker verden, er en parodi.

Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Usandhed 4.
Hvis artiklen i Erklæringen mente noget som helst med de fine ord, ville vor tids altdominerende form for slaveri, Usura, gældsslaveri, være øverst på dagsordenen ved hvert eneste møde i FN's generalforsamling. FN ville have arbejdet i døgndrift på at afskaffe det misbrugeriske centralbankvæsen, IMF og WTO. FN's fredsbevarende styrker med blå hjelme ville være sat ind, hver gang de globale finansterrorister angreb et nyt land med deres finansielle hitmen.

Ligeledes ville FN's Menneskerettigheds-domstol ha' dømt Bill Clinton, Madelaine Albright, George Bush Senior + Junior, Dick Cheney, Donald Rumsfeld, Tony Blair, Anders Fogh Rasmussen, Benjamin Netanyahu ... og et par hundrede politikere og andre ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden - blot de seneste 35 år. Og havde det været i samme ånd, som Erklæringens forfattere havde i 1948 efter WW2, ville det have været via hængning. Jeg foreslår en værre straf: fastspænding, øjendråber og 8 timer daglig videoafspilning af dokumentarfilm om deres eget bidrag til verdenshistorien - evt. under afspilning af Beethovens niende.

Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Usandhed 5.
Hvem kan være uenig med det. Det er sukkerglasuren på den fordærvede vare, så den glider ned.

Problemet ligger i intention og konsekvens. Forfatterne til denne artikel havde aldrig som intention selv at respektere en sådan artikel. Fru Roosewelt, der tilskrives initiativet, var gift med en af det 20. århundredes største krigsforbrydere, der kun er overgået i historien som landsfader - ligesom den endnu større krigsforbryder, Winston Churchill - fordi det sejrende Imperium som bekendt har ret til at pisse på modstanderne ved at skrive et stykke verdenshistorie, der passer i deres hoved. Hr. Roosewelt var desuden stor beundrer af den tredje krigsforbryder, Joseph Stalin (Onkel Joe).

De har oven i købet den uforskammethed at kalde det for 'Æresflaget', selvom det er skabt i den yderste vanære.

Desuden er De Forenede Nationer skabt på Presidio Military Base som et krigsinstrument, og havde / har et krigsflag. Det var brugt mellem 1943-48 og bestod af fire blodrøde bjælker på hvid baggrund symboliserende de fire allierede i 2. verdenskrig og deres mål. Man kan meget vel se symbolikken som de allieredes blodige overgreb på Tyskland og tyskerne i både 1. og 2. verdenskrig - den første smurt af på Tyskland og belagt med den perfide og helt ubærlige Wersailles-traktat, den anden hvidvasket som 'den Gode Krig' - flaget hvide baggrund. Begge krige var ønsket, organiseret, initieret og fuldført af de fire blodige søjler med en femte blind passager i form af den zionistiske verdensorganisation, for hvem begge krige var selve instrumentet til at opnå den zionistiske stat, der nu er årsag til noget, der mest af alt minder om 3. verdenskrig i Mellemøsten.

Problemet med artiklen er altså ikke dens ordlyd, men det umådelige hykleri, der gemmer sig underneden. Har FN sidenhen grebet ind overfor briternes og især amerikanernes tortur i deres dusinvis af ikke-erklærede aggressionskrige post-WW2? Har FN løftet en finger mod Guantanamo og Abu Ghraib? Ruller de sig ud, når USA's 'ven', Israel, begår folkemord i Gaza? Muligvis har de sagt obligatorisk 'pip', muligvis har de udført det forventede ritual og sagt 'jamen ...' for derefter at sige 'nå-men-såå...', men har de reelt grebet ind?

Nogen vil måske hævde, at FN slet ikke har magtmidler til at gribe ind. Deres hær af blå hjelme, for eksempel, er blot 'fredsbevarende'. Det er både sandt og usandt. Det er sandt, for hvis de blå hjelme var mere end fredsbevarende (hvilket de i øvrigt er elendige til) så ville de hedde NATO, som konstant 'griber ind' ved at begå aggressioner mod nationer, nu over alt i verden. Og så ville FN i langt højere grad blive misbrugt til 'aktivistisk udenrigspolitik', som krigsforbryderen Anders Fogh Rasmussen kaldte det. Det er slemt nok, som det er i forvejen, hvor FN understøtter Imperiet på anden vis. Det er dog også usandt, for FN kunne være soleklare i spyttet og formulere, hvem der begår aggessionerne og direkte bistå aggressorernes ofre med at alliere sig og gøre modstand. Men FN er skruet sådan sammen, at det organ, hvor den egentlige og direkte magtudøvelse kan finde sted, Sikkerhedsrådet, favoriserer aggressorerne vha vetoret - som de flittigt benytter sig af. Ikke sært, når vi husker, at det var disse aggressorer, der forfattede Erklæringen.

Erklæringen skyldes i bund og grund tre af de fire søjlers dybe foruroligelse over, at et bestemt europæisk kunne finde på at nægte at underkaste sig Søimperiets hegemoni ved at tilsidesætte det misbrugeriske centralbankvæsen, Usura, og i en kort periode før 1940 - en periode, som angelsaksisk historieskrivning altid udelader at beskrive nærmere - at skabe et samfund af trivsel og frigørelse fra slaveriets lænker. Først kom en lomme af forhåbning, her efter kom krigen. Så blev det hele beskidt, og denne oprørske nation blev for anden gang lagt i lænker.

Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Usandhed 6.
Et subjekt er britisk imperialt lingo for en undersåt, der er placeret i retsvæsenets jargon ifølge Maritim Lov, altså 'Hav-Imperiets' sofistikerede og for almindelige mennesker uigennemskuelige lovkompleks. 'You are subjected to...' betyder 'Du er underkastet...'.

Hvis forfatterne til denne artikel i særdeleshed og Erklæringen generelt havde skrevet et åbent og ikke-dobbelbundet dokument (meget hypotetisk...), så ville der have stået: 'Vi anser det som vores ret til overalt i verden at betragte mennesker som vores subjekter'.

2. Verdenskrig var en underkastelseskrig vendt mod den omtalte europæiske nation, der nægtede at underkaste sig. På samme måde er Verdenserklæringen om Menneskerettigheder er et dokument beregnet på underkastelse af den blødeste og lækreste slags vendt mod alle mennesker, der skulle få den tanke, at underkastelse ikke er vejen frem. Den fabianske socialismes hoveddogme er, at folk skal lære at elske deres eget slaveri, så de aldrig finder på at gøre oprør. De skal også lære at være deres egne fangevogtere, så man sparer den udgift og det besvær. Det er også så ulækkert med alt det blod på gulvet.

Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Usandhed 7.
Hvis man ikke respekterer forskel hos folk, der er forskellige, hvordan skal man så kunne dømme / skelne mellem disse? Hvor blev Kong Salomon og hans visdom af? Og hvem har i det hele taget givet en gruppe mennesker ret til at dømme andre menneskers forskelligheder ude?

Hvordan kan det være, at artiklerne i denne Erklæring aldrig nævner ordet retfærdighed?

Hvordan kan det være, at artiklerne i denne Erklæring hele tiden kredser om enshed i forhold til forskellighed?

Var det værste mareridt efter 2. verdenskrig i virkeligheden Forskellighedernes Oprør mod Ensartethedens Imperium?

Er ligheds-manien ret beset Imperiets frygt for dets egne undersåtter, dets subjekter? The Horror, the Horror!

Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Usandhed 8.
Hvis artikel- og erklærings-magerne skulle æde deres egen medicin, ville de respektere forskellige regimers, forskellige styresystemers, forskellige kulturers, forskellige religiøse kredse og forskellige racer, køn og traditioners institutioner og disses lovgivninger.

Erklærings-magerne ville være nødt til fx at respektere sharia-lovgivningens krav til bankvæsen om ikke at udøve Usura, ågerkarlevirksomhed, og ingen imperialistisk magt ville have en selvbestaltet 'ret' til at overfalde et land med en ægte nationalbank (exempelvis de fem lande, som krigsforbryderen George Bush kaldte for 'ondskabens akse'), der ikke er piv-åben overfor det misbrugeriske, globale centralbankvæsen og dermed lukker dørene op for Coca-Cola-kultur, rovdyr-kapitalisme, uhæmmet forbrugeriske, evig gæld, dårlige TV-serier, pornografi, u-name-it ...

Erklærings-magerne ville være nødt til at respektere nationer, der ikke synes, at det korrupte og hykleriske demokrati (har vesten nogensinde haft demokratier?) er evigt saliggørende og ikke passer til deres tankesæt, deres traditioner og deres kulturer - bemærk: kulturer i flertal!

Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Usandhed 9.
Skulle De Forenede Nationer være det moralske modspil til den eller de grupper af mennesker i verden, der underkaster, anholder, tilbageholder og landsforviser?

Næppe! Da FN opstod i krigens tid som de ovennævnte fire blodige søjler identisk med de fire krigsudøvende og allierede nationer, hvis agenda var underkastelse, anholdelse, tilbageholdelse og landsforvisning, så virker det en anelse påfaldende, at disse nationer først hyldede Erklæringen, da den passede deres ærinde, for dernæst at modarbejde den, når den ikke passede deres ærinde.USA som hovednation har for nylig (efter 9/11) indstiftet et regulativ kaldet The Patriot Act, som giver den amerikanske stat ret til netop vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse. Den giver endvidere Staten ret til uden Habeat Corpus, tilstedeværelse af det anklagede individ, at dømme enhver, som Staten måtte finde for god. Retsligheden giver nu ret til retsløshed. Amerikanske statsborgere kan nu henrettes, uden forudgående rettergang. Amerikanske borgere kan nu 'legitimt' blive udsat for tortur, uden at Staten bliver holdt ansvarlig for samme (se artikel 5 / løgn 5). Har denne medstiftende nation nogen som helst 'ret' - for nu at blive i sproget - til at belære resten af verden om underkastelse, anholdelser og tilbageholdelser. Remember Guantanamo.

____________________

Fraseringerne gentages i Artikel 10-30. Læs selv videre, skriv selv videre. Intetsteds nævnes det, at mennesker skulle hav ret til at leve i en verden, hvor bøllestater og bankmænd ikke hver dag overfalder og udsuger dem. Intetsteds nævnes årsagerne til, at nogen overhovedet har syntes, at det var nødvendigt at formulere en sådan Erklæring.

Man vil måske hævde, at det ligger udenfor en Erklærings område, da den blot er en hensigtserklæring. Men begreberne krig og fred nævnes overhovedet ikke. Det gør de ikke, fordi Erklæringen er født i en ånd af krig forklædt som fred. 2. verdenskrig sluttede overhovedet ikke, men fortsatte i den uendelige serie af krige, der siden har plaget verden. De fire blodige søljer har ikke siden afsværget sig 'retten' til at udøve krig, når det passede dem.

På det seneste den ene af søjlerne dog bevæget sig væk fra denne skjulte doktrin. Rusland efter kommunismens afskaffelse udøver ikke længere stalin-æraens imperialisme. At de stadig er en militærmagt af betydning, og at de stadig forbeholder sig ret til at forsvare sig selv mod Vestens, især USA's og NATO uophørlige aggressioner er noget ganske andet. At de fleste mennesker i vesten desværre ikke kan gennemskue det, men lader sig oversvømme af mediebølgen af usandheder, er udover at være bizart et ganske sørgeligt faktum.

Al denne opremsning af ret-ret-og-atter-ret er temmelig uspiselig. Der er noget infantilt og forkælet krævende over det. Erklæringen burde have henvendt sig direkte til dem, der regerer nationerne med formuleringen 'pligt til ikke at stille sig i vejen for ..., pligt til ikke at ødelægge ..., pligt til at fremme og skabe grobund for ..., pligt til at beskytte folk imod ..., pligt til at oplyse om ..., pligt til at stille til rådighed ... I det hele taget pligt til at lade mennesker leve det liv, der er fuldt ud i stand til, hvis ikke lige deres ledere og de rovdyr, disse ledere ikke evner, tør eller overhovedet ønsker at konfrontere, ødelagde alt for dem'. Men siden det er det samme folk, der har skrevet Erklæringen, har de ikke været interesserede i at forpligte sig.

Blot en enkelt artikel skal nævnes, hvor de fire søjlers præmis igen stikker hovedet frem:

Artikel 28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.

Usandhed 28.
Så tales der om 'orden', om Verdensorden. Dette er de blodige søjlers verdensorden.
Så tales der om frihed igen, ligesom når de transatlantiske sammensvorne taler om 'frihandelsaftaler'. Hvis der er noget, den transatlantiske frihandelsaftale ikke skaffer mennesker på nogen side af Atlanten, så er det frihed. Søjlernes verdensorden er et unipolært verdenstyranni, hvor søjlerne og deres syndikater og karteller har frihed til at tage for sig af retterne på folkenes og nationernes bekostning. Hvis et land skulle mene noget andet, vil det nu med drakonisk jura blive udsat for sagsøgning (weaponized jurisdiction). Eller for finansterror.

Erklæringen er mal-placeret. Den er placeret i ond vilje forklædt som den godeste af de gode viljer. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med den slags.

Artiklerne er usandheder, fordi sandhed ikke kan nedfældes på et stykke papir, hvorefter den skid er slået. Sandhed er walk-the-talk og talk-the-walk i forening. Gør hvad du siger, og sig hvad du gør. Ingen af delene finder sted, hvilket gør det til usandt.

Hvis FN var det, organisationen gav sig ud for, ville verden se anderledes ud. Hvem siger i øvrigt, at en sådan organisation overhovedet er i stand til at være det, der hævdes? Hvem siger også, at verden har brug for en sådan organisation? Ja, det siger den selv. Og fordi vi er blevet opdraget i efterkrigstiden - som altså på ingen måde er efter-krig men forlænget krig - til at tænke og mene, at denne organisation og dens fine hensigtserklæringer var svaret på vores forhåbninger om en bedre verden, så siger de fleste mennesker uden at blinke det samme.

FN er blevet et synonym for disse forhåbninger, en projektion af de drømme, som bor og gror i en traumatiseret menneskehed. Men FN har ikke leveret varen, og den ikke har tænkt sig og aldrig vil blive i stand til at levere varen, bliver mere og mere tydeligt.

FN har mange ansatte, og mange af disse ansatte er særdeles udmærkede mennesker, med rigtig god energi og vilje til at gøre en forskel. Problemet har været, at de ikke var fuldt klar over, hvad det overordnede projekt bestod i. De var heller ikke klar over, at FN som alle større organisationer i dag er et omfattende værtsdyr for diverse parasitter. Der er folk placeret i FN med en mission for en anden agenda. For dem er organisationen blot en dragt de tager på, når de skal udøve deres vanlige svinestreger. Og da FN stadig har denne aura af rar, humanitær über-onkel, den gode fredsengel, der fløj ud af den 'gode krig', er det politisk ukorrekt at sige fra for mennesker og nationer. Undtagen selvfølgelig for diktaturstater som USA og terrorstater som Israel, der skider på FN uden at blinke.

Dette renomé er den perfekte trojanske hest for parasitter, der bor i skroget. Vi nævner igen tre hovedprojekter: Agenda 21, klimasvindlen og Codex Alimentarius. Også i WHO-regi er der foregået modbydeligheder. Vi minder her om, at den fabianske socialist, eugenikeren Julian Huxley, var den første chairman for WHO. Siden har vi set sager med vacciner forurenet med virus. Vacciner i sig selv er en meget problematisk størrelse, men det fører for vidt at gøre rede for her. Overbefolkning har stået på dagsordenen i FN hele tiden. Og er det ikke påfaldende, at FN udsprang af et gigantisk affolkningsprojekt (WW2) for at fortsætte med et mere 'lækkert', fabiansk affolkningsprojekt. Det synes dog ikke at være lykkedes dem særlig godt, så måske de grundlæggende har misforstået noget om den menneskelige biologi og -væsens trang til at kompensere og reproducere sig selv, især når det konstant bliver presset af krig, fattigdom og affolkning.

Talking about fattigdom. FN har aldrig været i stand til at gøre noget ved fattigdom. Det har de ikke, fordi de overordnet set aldrig har ønsket eller måske snarere: de har aldrig fået lov til det. FN er en røgskærm af god vilje, og bag skærmen befinder sig disse parasitter, der lever af menneskers mangel og forarmelse. En ikke-forarmet befolkning kan i deres overskudstilstand finde på at blive lidt for opfindsomme og hvad værre er: de kan finde på at stille spørgsmål ved de globale magters fuldkommenhed. Og hvad endnu værre er: de kan finde på at sætte dem på porten og gøre dem overflødige. Uha ...

Fattigdom kunne med meget få og enkle tiltag fuldstændig afskaffes. Og det kunne ske på meget kort tid. Og nej, vi er ikke for mange mennesker på planeten, som de høje herrer og damer prædiker for os. Men det kan kun finde sted, hvis søgelyset drejes 1800 og kastes på de samme (u)væsener, der har forfattet det stykke højtravende poesi, som er dagens emne. Det kan kun finde sted, hvis de ikke længere får lov af folk til at stjæle alle jordens ressourcer og fylde i egen lomme. Det kan kun ske, hvis det parasitiske globale finans- og bankvæsen ikke længere er i stand til at skabe denne massive tilstand af kunstig mangel, der ligger som en giftig og kvælende dyne. Fattigdom er på ingen måde naturlig, det er en særdeles kunstig og forceret tilstand, som disse parasitter har fået lov til at vedligeholde gennem århundreder.

Verdenserklæringen Om Menneskerettigheder bør placeres, hvor den hører hjemme: på et nyt museum, hvor den virkelige historie om det 20 århundrede og dets infame krige dokumenteres. Eller i den blå spand øverst i bloggen. Og da det ikke er sandsynligt, at et museum vil blive bygget lige foreløbig, er vi nødt til brik for brik at bygge en OpenSource virtuel udgave af det.

Hermed endnu et bidrag.