Viser opslag med etiketten imperium. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten imperium. Vis alle opslag

lørdag den 17. september 2016

29 bevingede pip fra en skamskudt hjerneskade

af morton_h aka marco_hanuman, the blogger





Alt kan ske i den blå time, når kyst møder himmel i reflekteret blåhed.

Absolut intet sker, selv den lille lyd af radioen på båden kan ikke forstyrre den kvalitative øredøvende stilhed, den store klangkasse der tier stille og synker ind i sig selv.

Så er det tid til at give tankerne et 100.000 km's eftersyn.
Er de blevet en smule rustne og slidte, har ligegyldigheden indsneget sig?
Lad vrøvlet forsvinde i gradienten mellem horisont og kystlinie, lys og mørke.

De 17 gæs, der krydser himlen fra nordvest til sydøst er fuldstændig ligeglade med betalingsbalance, UEFA-cup, Hollywood-celebriteter, benzinpriser, CO2-afgifter, mobiltelefoni og pensionsordninger. Deres fokus er overgangen mellem tydelig blå over rød-orange til utydelig blå-grøn reflekteret i et spejlblank hav.

Intet kan være vigtigere.




Bag enhver stor mand er der en stor kvinde.
Betyder det så, at der ikke er ret mange store kvinder?

Eller betyder det, at de der er, nægter at stå bag mænd men hellere vil stå forest, stå i vejen eller stå på egne ben? I så fald er vi en hel del mænd, der gerne står tilbage og ønsker jer held og lykke mod alle odds i en verden, hvor de ivrigste frontfigurer er udset til at være de nyttigste bagstræbere.

Bagstræberen har lært sig selv at bruge ordet progressiv - om sig selv.
Så hvad er problemet i at stræbe bagud? Intet.

Problemet opstår først, når stræberen ikke selv vælger, hvad den stræber efter, fremad eller bagud, men lader dig servere alle valg for din stræben.

Bag ethvert suveræn valg er der en suveræn vælger.
Sig det lige igen – har du mødt en suveræn vælger for nylig?

Definér suveræn. Det betyder selvstyrende.



Cyborgeren er flyttet ind, den er din nye nabo.

Cyborgeren har omdefineret begrebet nabo til én der befinder sig i samme rum som dig uden at være i kontakt med dig.

Cyborgeren kommunikerer digitalt vha divices. Den ser ind i En Ny Verden, der er prædefineret for den. Cyborgeren mener, at den selv har defineret Den Nye Verden.

Cyborgeren holder sig til meget korte udsagn, der ikke optager for meget mental båndbredde.

Cyborgeren udsender et konstant signal, så den ikke bliver væk for den store moder.

Cyborgeren har kredit- og debikort, kørekort, pas, cpr-nummer, rejsekort – og IP-adresse på enhver device, den identificerer sig med.

Du er cyborgerens nye nabo.



Der var engang et Sprog. Det endte i en krog. Som føde for en snog.
Der var engang Etik. Og siden slog det klik. Nu sutter den på pik.
Der var engang Natur. Den døde præmatur. Nu bruger vi kultur.
Der var engang et Land. Omkring det var der vand. Vi pisser i en spand.
Der var engang et Rige. Pirater måtte vige. Det ejes nu af rige.
Der var engang en Visdom. Vi tænkte på vort afkom. Vi trues nu af dødsdom.
Der var engang en Tro. At alting kunne gro. En kage fra en ko
Der var engang et kald. Og hovmod stod for fald. I dag et hurtigt knald.
Der var engang en fortid. Til sammen med en fremtid. Nu sidder vi i utid.



Engang i tidernes morgen så de Verdenshjulets vendepunkt. Hamlets kværn havde nået sit Zenith, og pendulet svingede den anden vej. Det startede derude, hvor den store spiral står stille for at kunne dreje. Som Retfærdighedens Hjul drejer det langsomt men sikkert, og ingen undslipper.

De så med stor sørgmodighed, at alt det skabte og venererede var dømt til at visne og skrumpe ifølge en profeti, der byggede på kostbar, indhøstet erfaring, der tog 100 generationer og gik tilbage til en tid, de ikke selv var i stand til at tidsregne.

Forinden havde de flyttet rundt på en masse umanerligt store sten. Og nu begyndte de at nedfælde det i sten, grave sig ned i sten og dynge sten og jord oven på deres sten.

Da deres efterkommere i den visne og skrumpede tid så deres efterladenskaber, undrede de sig og begyndte at opfinde sære bortforklaringer af tidernes morgens utilladelige storhed.



For de uindviede kan det synes helt hen i vejret. For den hjemmearbejdende er det med årene blevet indlysende. 
Verden er en syg stodder med ondt i samtlige organer.

Nyrerne, vandet, den rensende blå kilde, blodets destillator.
Leveren, mineralerne, det kemiske grønne kraftværk.
Lungerne, luften, det kølende hvide nærvær.
Hjertet, ilden, det flammende elektriske røde, den anden hjerne.
Maven, jorden, det nedbrydende og nærende gule, al sundheds kilde, den tredje hjerne.

Sådan burde det være.
Men Verdens recirkulerede blod flyder dårligt. Hver gang det passerer destilatoren er det mere beskidt. Snarligt forestående nyresvigt.

Verdens kemi er petrokemi. Det hele stinker af olie, medicin og tilsætningsstoffer. Snarligt forestående forgiftning.

Verdens luft er fyldt med smog, beskidt elektricitet, sjove striber på himlen. Snarligt forestående kvælning.

Verdens iltede blod, den store økonomi og husholdning er inficeret og blokeret. Snarligt forestående parasit-ophobning.

Verdens køkkenhave, grønttorv og spisekammer er fuld af kakkerlakker, dræbersnegle og pest i siden. Snarligt forestående udhungring.



Gør det noget, at jeg lige blander mig i diskussionen?
Det er blot fordi, jeg savner substans og facts og fornemmer en udtalt mangel på forholden sig til virkeligheden. 

Jeg hører en masse snak om Utopia og Dystopia i en kultur ved navn Myopia.

Jeg kunne godt tænke mig at tale om Verden, som den er, har været og bør være og ikke Verden, som den sidder ubehjælpeligt i flæsket på os.

Jeg ved og anerkender, at denne snak eller rettere mangel på samme er et produkt af det århundrede, der ødelagde al samtale om virkeligheden. Jeg mener ikke, at det er endegyldigt og for sent.

Jeg mødte for nylig en stak mennesker, der havde det på samme måde. Og de begynder nærmest at stimle sammen. Jeg tænkte, at det måske ikke var så forhåndsbestemt og håbløst alligevel?




Havet er uendeligt.
Det er med vand som hønen og ægget: det umuligt at sige, hvad der kom først, skyen, regnen, isbjernet eller havet. I mellemtiden udsprang kilden, floden, søen og senest ankom kanalen, havnen og isterningemaskinen, så meget ved vi. Men hvor kom havet fra?

Der er dem, der siger, at det kom ned fra Himlen, fordi en ukendt vandplanet i en ukendt fortid af ukendte årsager gik i stykker. 

Der er dem, der siger, at der er en kæmpe iskugle inde i Jorden, der konstant udvider sig. Hvor kom den så fra?

Der er stadig dem, der siger, at Gud zappede med sin kæp og sin stav (med andre ord pissede over det hele) og skabte vandene efter først at have skabt Himmel og Jord.

Der er også dem, der er ræbende ligeglade, bare der er koldt og varmt vand i hanen.

For et halvt århundrede lå der en fyrbøje i Østersøen mellem Sjælland og Bornholm. I jobannoncen til stillingen som fyrpasser blev der udover de faglige kvalifikationer stillet som krav at ansøgeren var i stand til at være alene med sig selv på ubestemt tid. Fyrpasseren kunne ikke forlade sin bøje, og han fik kun et kort besøg en gang om måneden af en forsyningsbåd.

Der kunne også have stået i annoncen:
- Har du et afklaret forhold til uendeligheden og dit eget sjæleliv?
Underforstået: hvis ikke, vil du gå rablende gazongas efter et stykke tid, og du er dermed ikke den rette mand til jobbet.




Information til samfundet fra borgerne:

Kære Samfund! 
Det drejer sig om den titel, du ved nok, som du bruger, når du snakker: borger. Det med at være en borger, er det ikke noget med at være i sikkerhed indenfor murene? Ikke at vi savner hverken Berlinmuren, Grædemuren eller muren ved Dannevirke. Vi synes også, det ville være besværligt at møve sig gennem voldanlægget omkring København kl. 8 om morgenen på cykel. Men vi er nogen, der synes, at herrerne og damerne på Borgen ikke helt har forstået udtrykket, og at de har forpligtet til at passe på de folk, der bor i og udenfor bymuren. Vi synes ikke, at hverken de såkaldt borgerlige eller de venstreliberale – altså de, der hed de venstreorienterede før socialismen omkom – borger for nogen kvalitet i den måde de sælger ud af både nationale værdier såvel som moral for tiden og tydeligvis mere ser det som deres opgave at passe på, at Goldman Sachs og A.P Møller ikke kommer til skade – som om de havde indgået borgerlig vielse på råddenhuset og var hoppet i kanen sammen bagefter.

Vi kunne derfor godt tænke os ikke at blive kaldt for borgere længere men bare mennesker. Og så kunne vi måske også tænke os, at I holdt op med at kalde jer selv for Samfundet. Det kan godt være, at I har fundet sammen om at dukke nakken på alle de undermålere, som I kalder for borgerne, men det sted, I kalder for samfundet har ikke længere fundet sammen. Det er klasket og stuvet sammen.

Og hvis I absolut insisterer på at bruge det skrankepave-udtryk, så burde I i det mindste yde noget borgerservice, så det såkaldte samfundet ikke kører ud i en borgerkrig. Hermed et par borgerlige ord fra Borgmester Hansens Allé.



Jobannonce: Gud søges.
Unik stilling som Verdens Skaber og Opretholder.

Du er den rette ansøger til denne attraktive stilling, fordi du:
- altid har drømt om et Big Gang Bang
- ikke ser dig unødvendigt over skulderen, når du fyrer ansatte
- ikke er bange for at slukke lyset ved konjunktursving
- har mindst to ansigter og gerne et par stykker i skuffen
- bipolaritet er derfor ingen hindring
- har forstået, at begrebet kompetence er et darwinistisk koncept, der handler om, at visse dyr æder andre dyr
- har forstået, at verdens skabelse og opretholdelse er noget bullshit,
og at du er i ingeniør- og design-branchen
- har en tordenkile og er ikke bange for at bruge den på givent signal
- er højt hævet over begreber som mental sundhed, samvittighed og medfølelse

Du har mindst 3000 års erfaring med menneskeofring.
Kvinder er også velkomne til at søge stillingen og behøver ikke at have langt skæg.





Korrekthedens lov:

Du skal ikke tro, du kan mene noget, der ikke er godkendt.
Vi er korrekthedens stempel.

Du skal ikke tro, at du kan nyde accept uden at være korrekt.
Vi er korrekthedens psykiatri.

Du skal ikke tro, at du kan være klogere, end korrektheden tillader.
Vi er korrekthedens skolevæsen.

Du skal ikke bilde dig ind, at du kan være korrekt på egen hånd
Vi er korrekthedens forældre.

Du skal ikke tro, at du kan være mere korrekt end korrektheden.
Vi er korrekthedens perfektion.

Du skal ikke tro, at der findes andet end korrektheden.
Vi er korrekthedens univers.

Du skal ikke tro, at du kan stille noget op mod korrekthedens lov.
Vi er korrekthedens højesteret.

Du skal ikke tro, du kan korrigere os.
Vi er korrekthedens ingeniører.

Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dine indvendinger mod det korrekte.
Vi er korrekthedens omdrejningspunkt.

Du skal ikke tro, at du kan gennemskue korrektheden, for vi ved alt om den, selvom den er uigennemskuelig.
Vi er korrekthedens ypperstepræster.

Du skal ikke tro, at korrektheden kan gennemskues.
Vi er korrekthedens kryptører.

Du skal ikke tro, at vi ikke ved bedre, selvom du aldrig kan vide bedre.
Vi er korrekthedens oplyste


Du skal ikke tro, at du kan undslippe den politiske korrekthed, for vi ved noget om dig. 
Vi er korrekthedens efterretningsvæsen.




Landet, jeg bor i, er bygget af lerbanker, kalkaflejringer, muslingeskaller, gæs der har skidt, vestenvind, træer og græs, salt- og brakvand og millioner af regnorm, der har trukket visne blade ned i jorden. Kun få nævnt, ingen glemt.

Landet, jeg bor i, var beboet af utalte generationer af mænd og kvinder, der ærede landet, de boede i, dets gaver, dets landskab, dets dal- og bakkestrøg, dets heder, dets skove og dets enge og strande. Af leret sprang der mursten og tegl, af strandengene sprang der rør til tage. Af skovene sprang der planker til møbler, vægge og skibe. Af jorden sprang der afgrøder og alskens overflod.

Landet, jeg bor i, er udtværet af en maskine. Maskinen har fældet skovene, gennempløjet og udpint og forgiftet jorden, vandet og luften. Hvor der før var en variation af forskellige dyr og planter har maskinen efterladt få og ensartede. Hvor der før gik glade grise rundt på markerne, bor de nu i etageegendomme, vader rundt i eget lort og sygdomme og får et skud penicillin i røven. Ligesom forsøgsdyrene på to ben i byerne.

Landet, jeg bor i, er for det meste ved at dø.




Mørkets Fyrste kalder de mig. 

Jeg er ikke upåvirket af smiger, men smigreren har mere brug for at smigre, end jeg jeg har brug for at blive smigret.

Jeg tager gerne imod invitationer. Jeg kan ifølge min stillingsbeskrivelse ikke ankomme uden, men da tilbudene synes at ankomme løbende, er det aldrig et problem.

Jeg er en meget reserveret person, så jeg holder af at færdes incognito. Derfor indeholder min garderobe et stort og varieret udtræk af tillidsskabende og respektable outfits. Ligeledes indeholder mit sminkeskab muligheder for at skjule min til tider lidt gustne teint.

Som den fødte sportsmand holder jeg af at spille på udebane. Du vil derfor have mulighed for at møde mig i såkaldt fine og hæderlige selskaber. Hvis du dog for en stund kan holde på en hemmelighed, så er disse selskaber langt fra så hæderlige og fine, som de udgiver sig for. Faktisk føler jeg mig for det meste hjemme der. Jeg vil tro min stil har dannet mode gennem tiderne.

Som særdeles erfaren i mørkets kunster kan jeg tilbyde en række konsulent-ydelser. Alle sammen for en pris, selvfølgelig.




Når der falder frugter ned fra Himlen, så er det på tide at overveje, om de er bedst til at fodre geder med, brygge vin på, lave chutney af eller smide efter naboens kat. Eller det hele på én gang og efter tur.

Hvis du aldrig har haft en frugtgård/træhave, så ved du ikke, hvad jeg taler om. Jeg vidste det ikke, før jeg havde én og oplevede den, hvorefter jeg ved om den, værdsætter den og taler om den og bruger den i ære og respekt for dens rige gaver. 

Jeg ser en udtalt mangel på værdsættelse, hvor jeg kommer og går. Det gror, det er gratis, det er en gave. Sådan er det, men vi har lært, at det er dødt, det er dårligt, og det er debit. Og hvis det ikke koster kassen, er det ikke noget værd.

Naturen, det billige skidt, tænker anderledes. Det giver, og det giver igen, og hvis det værdsættes, giver det endnu en gang. Hvis du oven i købet giver tilbage, giver det fire-dobbelt.




Ordet er frit, siger de. Det kaldes ytringsfrihed.
Det er nok, hvad der kaldes en sandhed med modifikationer.
Det demokratiske selvbedrag holder af at smykke sig selv med dette udsagn.

Ordet er kun frit, så længe du taler og stryger det liberale projekt med hårene.
Ordet er kun frit, hvis Imperiet føler sig tryg ved dine ytringer.
Ordet er kun frit, hvis du ikke kritiserer de egentlige magthavere - du kan til enhver tid kritisere deres demokratiske stand-in-dummies, det er det, de er beregnet til.

Ordet er kun frit, hvis du ikke kommer for tæt på tampen, der brænder. 
Ordet er kun frit, hvis du ikke nævner denne verdens egentlige herskere.
Ordet er kun frit, så længe du ikke udtrykker berettiget vrede, det kaldes hadetale og er blevet forbudt i flere lande i Verden.
Ordet er kun frit, så længe de er sikker på, at du ikke bliver hørt. Du må gerne lukke døren og råve efter tøjdyrene i sofaen.


Ordet er til gengæld frit for de, der er clearet for enhver tilskyndelse til at udtale sig om noget, der kan vække anstød i det toneangivende selskab bag røgfarvede panserglas.




Ponenos på græsk er ondskab. 
Findes der overhovedet ondskab, spørger relativisten?

Der stilles hermed et svært spørgsmål, for begreberne er vendt på hovedet og al tale om ondskab er blevet idømt politisk ukorrekthed af Ondskabens Imperium. For relativisten er det bare et stupidt spørgsmål.

Svaret er entydigt: selvfølgelig findes der ondskab. Vi bør indføre et nyt kriterium, der ret beset er et ældgammelt kriterium: intuitivt korrekt. Folk ved via simpel intuition, at ondskab findes. Ondskaben er direkte oplevbar.

Ondskabens Imperium, sagde du, hvad er det? Det er uhyre simpelt. Det er psykopat-vældet. Herefter et det blot at stadfæste, hvori dette vælde består. Det er de 5% hjerneskadede af menneskeheden, der tvinger 20% til gøre deres beskidte arbejde, så de 75% kan bidrage med deres dumhedskraft.

Hvorfor er der 5% hjerneskadede, spørger du?
Spørsmålet kan ikke besvares uden at blive politisk ukorrekt. 

Det skyldes for en dels vedkommende, at en særlig etnisk-social-politisk gruppe af global-dominante mennesker har valgt at omskære og traumatisere deres drengebørn i deres 8'nde levedag, hvilket forstyrrer den essentielle 21-dags periode (den primære pubertet) for dermed at skabe sociopater, egnet til at styre Ondskabens Verden. Læg dertil størstedelen af den mandlige amerikanske befolkning, hvor man ikke ventede 8 dage med overgrebet men gjorde det ved fødslen. Om det så er værre eller bedre, er uvist

Læg dertil de psykopater, der ikke tilhører den omtalte etnisk-social-politiske gruppe, der blot er blevet svigtet og mishandlet på anden vis indenfor deres første to leveår. Mere skal der ikke til. Gør det sig mere gældende i lavere sociale lag? Tværtimod. Whiskybæltet nærmest massefabrikerer dem qua deres selvoptagede karriereforældre. Vi ser dem senere stige til vejrs som korkpropper i alle magtstrukturer.

Var det svar på spørgsmålet, spørger vi relativisten?



Q& A


Hvad er forskellen på en tyran og en politisk korrekt?
Tyrannen giver sig ikke ud for at være andet.

Hvorfor bruger man ikke ordet stokkonservativ længere?

Vi har ordet venstreliberal i stedet.

Hvad er forskellen på elektroniske og trykte nyhedsmedier?

De trykte kan til nød bruges til at tørre røv med.

Hvad er forskellen på TV-avisen og en telefonbog?

Telefonbogen er non-fiktion.

Hvad er forskellen på den amerikanske præsident og Adolf Hitler?

Hitler var folkevalgt.

Hvad er forskellen på et banklån og en agurk?

Agurken indeholder substans, der ikke er opstået ud af den blå luft.

Hvad er ligheden mellem Anders Fogh og en bagerjomfru?

Begge har haft fingrene i kagedåsen.

Hvem er mest pålidelig, CIA eller en statistik?

CIA - du kan trygt stole på, at de lyver hver gang, de bliver spurgt.

Hvad er ligheden mellem amerikansk krigsførelse og en telefonsvarer?
Begge gentager sig selv ad infinitum, indtil nogen knalder røret i.




Råb i ørkenen, råb til Himlen, råb ad Helvede til hvis så
Røv en bank, bank en røv, red et barn fra voksnes ar
Rod i grunden, grav i bunden, kræv i bund og grund et svar

Ryg en pibe, rul en tåbe, rentefri er kæmperim
Ryst et træ med søde frugter, vinens bobler buldrer svagt
Giv din Fanden skud for panden, gød din gane ganske bragt

Rid din mare før den rider, ryd din bar for kildevand
Ret din rygmarv, rank din retfærd, rist en rune til en ven
Ret din færden i din Verden, ryst og rens og råb igen




Således talte profeten Alcaselzer i et surt opstød:

Gud fri os fra de frigjorte fra alt, thi de har fribyttet Jorden og belånt dens indvånere med global friværdi og liberal libido.

Salig er de levende i ånden, thi rentedøden er dem vederstyggelig, og ågerkarlene vil lede forgæves i ørkenen efter gæld og skyld.

Forsager eder Mammon, al hans gerning og alt hans væsen.

Sandelig siger jeg: Jeg vil uddrive den ny tids kræmmere fra den ny tids Templer.

Jeg anråber Himlen til et Jubilæum for denne Verdens udpinte.

Men mere end alt anmoder jeg Jordens udpinte: Lad så for helvede være med at hoppe på den forpulede limpind én gang til, for kræmmerne og ågerkarlene har glemt, hvad et Jubilæum er.

Og som en af mine kolleger med langt gråt skæg mumlede allerede for et par årtusinder siden: Falske vægtskåle er Herren en gru, fuldvægtig lod er efter hans sind (Ordsp 11,1). Det er sgu de samme typer, der snyder ved vægten i dag som dengang!

En anden af mine kolleger fik nok en dag, hvorefter han tævede alle ågerkarlene i Templet med en hårdt vredet gulvklud. Så tag bare sådan en med næste gang, du skal til møde med skattevæsenet, har en aftale med din bankråddengiver eller assurandør. Og mens du er i gang, kan du også lige lammetæve et par mobilabbonementsælgere i forhallen til Hovedbanegården. Du har min velsignelse, min søn.



Tro ikke, at du kan fortælle de skriftkloge noget.
Thi de har dekonstrueret alt, de kom i nærheden af og sat det sammen igen på forunderlig vis. 


De har skabt lejehære af kimærer, kloner, klabautermænd, kastrater, kulturradikalister, kron-kapitalister, kontorterrorister, kabbalister og andre kakafonister.

De har vist os vejen som ind i helvede med kvantiteter, klimasuppe, kapitalgrød, kompetencer, kønsforvirring, kræftformer, kinasyndromer, kz-lejre krigsmaskiner, kvindeforskning, kujonforherligelse og kosmisk vækstforstoppelse.

Mener du, at du har noget at byde ind med i misforster-industrien?
Hvis ja, god fornøjelse så længe det varer.




Utyske, sagde de. De skiftede bare dyr ud med tyske.
Den britiske premierminister sagde i starten af krigen:
Dette er ikke en krig mod nazisterne, dette er en krig mod hele det tyske folk.


Herefter bombede man ikke længere militære eller industrielle mål men kun beboelseskvarterer om natten. Der var ikke kun Dresden, der var 75 brandbombede Dresden'er. I kælderskaktene flød der et tykt lag af smeltet menneskefedt. I slutningen af krigen blev millioner af tyske kvinder voldtaget til døde. De, der overlevede, var pumpet fulde af bolsjevik-sæd efter ordre fra Stalins propagandaminister, Ilya Ehrenreich.

Det tog to verdenskrige at knække og knægte tyskerne. 1. Verdenskrig knækkede dem økonomisk og smurte krigen og gælden/skylden af på dem i Versailles, selvom det var det britiske establishment, der udtænkte og startede krigen for at destruere deres misundelsesobjekter: det østrig-ungarske, det tyrkiske, det tyske og det russiske rige. 2. Verdenskrig fandt sted, fordi tyskerne forståeligt nok ikke accepterede skylden for det Perfide Albion's misundelsesprojekt. 

Det lykkedes. Tyskerne er i dag et skyldbetynget, selvcensurerende folkefærd, pumpet op med politisk masochistisk korrekthed, ædende op den bolsjevikkiske løgn om gaskamrene, det perfekte cover-up for både Gulag, 75 Dresden'er og det store folkmord på en halv milliard mennesker i det 20. århundrede.

Det giver ordet utyske en dybere betydning. Tyskerne har lært at være utyske.



Var der nogen, der sagde noget? (seen til højre og til venstre)
Godt, for hvis der var, så kom lige herop, så vi kan få visse ting på plads!

Først og fremmest skal du ikke være næsvis.
Eller selvsikker.
Eller kålhøgen.
Eller kritisk.
Eller konspiratorisk teoretisk.
Eller bedrevidende, fordi du mener, at du har gjort et stykke hjemmearbejde.
Eller uautoriseret, fordi du fraskriver dig uddannelsesskade.
Eller suveræn, fordi du ikke vil indordne dig som subjekt.
Eller fordomsfri, fordi du ikke anerkender vores suveræne domsafsigelser.
Eller lidt for krævende, fordi du ikke har tænkt dig at leve op til vores kravs-specifikation.
Eller utilstedeligt vredladen blot fordi du bliver røvpulet.

Så fik vi lissom det på plads. Sæt dig ned igen og sut lidt på dén.

What the fuck, er der ikke noget wifi!? det er det rene wildcart, der her!

OK, Bimboline, når vi nu har et par af de anglo-lækre ord fremme, kan det godt være, du kunne trænge til en detox fra din dåse der - altså mobildildoen. Det er jo rimelig sygt at se på, at du hiver den op af lommen hver gang du holder for rødt lys på cykel i fald af, at skulle være ankommet en sms, som, hvis ikke du straks svarer på den med en en-liniers blørp, bevirker, at du vil blive socialt udstødt.


Hvornår har du sidst sovet uden at have din iTingest under hovedpuden til at udsende et elektromagnetisk signal lige gennem din hjerne, der er fire gange så kraftigt som emf'en fra et diesellokomotiv? Suppleret af de 48 lignende wifi-signaler af fremragende styrke, der kører i opgangen og ejendommen overfor. Samtidig med at der står en sendemast på jeres tag. Samtidig med, at ejendomsselskabet har installeret smartmetre på dine radiatorer, der pinger dit nervesystem hvert 4. sekund.

Hvornå slukkede du sidst for lommetyrannen og tog ud og sov under åben himmel i bælravende mørke med lyden af natugler midt i stilheden? Eller endnu bedre: lod den blive hjemme. Som kontormus er du punket til at levere hurtige svartider, men derfor behøver servicebranchens krav vel ikke også gælde dit privatliv?

Siger du, at du bliver enormt stresset, hvis ikke er online 24/7? Den tror jeg lige, du skal vende med din psykolog-coach. Det hedder abstinenser, for du er iNarkoman, det er symptomer på AT du er kronisk stresset i forvejen. Det er da klart, at narkomanen er helt nede og køre, hvis hun ikke får sit fix, hvad havde du regnet med?



X er et sært overflødigt og i nogen grad udenlandsk bogstav.

Xerxes og Alexander havde brug for x for at være helte.
Pax Romanorum fik romerrigets undersåtter til holde op med at gøre oprør.
Okkulte farvekodninger kræver hexadecimaler.
Sex stavet uden x er en gang xxx bunkepul.
Apple har et okkult X i den bløde afdeling.
Oaxaca er en by i Mexico, der udtales wahaka (hvad skulle man så med x'et?)
Metaxa kan ikke drikkes uden x.
Exit fungerer ikke uden x.

Px er en mærkelig måde at skrive Jesus på.
Px er noget med medicinalindustri. Det hedder symbolgenbrug.
Jeg har mødt en, der kalder sig for Jexper for at være mere interessant, og nu har jeg vrøvlet 12 linier i træk, mindst.

Hvis vi skal sige noget ikke-vrøvl om X, så skal vi tilbage til den ældre Futhark, hvor X er Gebo, gaven. Og gæt, hvad vi løber ind i her: X-mas!

Men den historie er så spændende, at jeg vil gemme den til en anden gang.




Ydmyghed er et miskendt og misforstået ord.

Det forveksles med duknakkethed, selvom det betyder respekt for det, der er større end dig selv. En hjerneskade fra en imperial-slave-kultur.

At være ydmyg er at udvise ære og respekt uden opfordring og i simpel anderkendelse det anerkendelsesværdige.

I en kultur, der dyrker foragt og disrespekt, kan en sådan gestus meget nemt tolkes som det modsatte: underkuethed. Det har intet med mangel på selvværd eller falsk beskedenhed at gøre. Det er det modsatte af megaloman.

Slavekulturen forstår ikke, at ydmyghed er en ganske suveræn og frivillig gestus. Både slaven og slavepiskeren vil straks tænke på den ydmyge som den ydmygede. Tyv tror, at hver mand stjæler.




Zombierne vælter op af kloakkerne for tiden og blander sig med vampyrerne, automatonerne og dræbersneglene.

En psykopat på afveje krydser indover for lige netop ikke at give plads til en hipster-varulv med et afdanket heroinvrag på bagagebæreren, der kolliderer tre roadracer-hooligans.

En kønsforstyrret men politisk fuldstændig korrekt trækkerdreng råber racist efter den afblegede blondineluder, der er kommet for langt ud i rabatten.

Gaden er fuld af hylende teenage-øgler på gule og blå piller, der skulle ha været i seng for flere timer siden, og som dumper deres logistiske ekskrementer på stedet - der var én, for hvem det undtagelsesvis lykkedes at ramme en tom skraldespand med en pizzaæske.

Et mappedyr med slips er det mest eksotiske indslag. En overtatoveret nålepudepunk med en halvkilotung hængelås gennem sit venstre øjenlåg er den mest afbalancerede i miles omkreds.



Æblet er frugtens konge i nord. Druen er frugtens dronning i syd.

Æblet hænger på sin stilk og venter på det sekund, hvor det slipper. Svup!

Som enhver frugt ønsker æbletræet på vegne af sine æbler, at der kommer en hjort, en ged eller et andet venligt dyr og spiser det, går en tur og fordøjer, og efter fire dage lægger en stak kugler i græsset med intakte æblekærner og medfølgende gødning, hvorefter et nyt æbletræ vokser op.

Det nedbrydende æble skaber sin helt egen form for liv. Hvis du fanger det, kan du få del i dette liv. Den ædle drue i syd giver liv til den dybe vin. Det spændstige æble i nord giver liv til den perlende cider eller den mindre ædle, men ikke mindre livgivende æblevin. Og i modsætning til druen overlever æblet med sin tykke skal adskillige vintermåneder med den rette opbevaring.

Et æble om dagen.

Vidste du i øvrigt, at du altid skal spise kernerne i æblet? I de kulturer, hvor man spiser æblekerner, eksisterer kræft ikke. En særlig syre i æblekernen kombinerer sig med en anden komponent og går målrettet og eksklusivt efter cancerceller. Medicinalindustrien ved det. De ved i det hele taget rigtig meget, men de skilter som bekendt ikke med naturens kure for de kroniske eller terminale sygdomme, for det er via uvidenhed og sygdom, de tjener alle deres penge.



Øl, fisse og hornmusik – bliver det større?
Bøvs, OMG og kulørte lamper.
Kunne vi sætte kikkertsigtet en anelse skarpere?

Kunne det tænkes, at der fandtes større landskaber, mere solid næring, bedre kvalitet, dybere boringer, højere flyvninger - eller større fremtidssikring og bæredygtighed for at bruge de mest fladtrampede buzzwords på markedet?

Her vil nogen måske indvende: Skal øl, fisse og hornmusik nødvendigvis være fremtidssikret? Der fik du mig! Jeg indrømmer, at jeg satte målet for urealistisk højt. Det ene udelukker ikke det andet.

Jeg føler mig allerede behageligt kompromitteret.





Årene, der gik, har enten gjort os dummere eller klogere.
Pessimisten siger, at vi alle er blevet dummere.
Optimisten siger, at vi har nået bunden og er i færd med at blive klogere.
Divissionisten siger, at de fleste bliver dummere og et mindretal bliver klogere.
Personligt har jeg aldrig været dummere, så det kan stort set kun gå den anden vej herfra.

Årene har lært de af os, der ikke kan blive dummere:


- At der findes en form for viden, der bliver tilgængelig, når man holder op med at tænke på sig selv som vidende, blot fordi man er en halvstuderet røver eller oven i købet har en eller andet blæret titel på sit eksamenspapir.

- At viden er et spørgsmål om at turde stille de rigtige spørgsmål i forventning om, at du selv og ligesindede kan besvare disse spørgsmål. Med andre ord: du er ikke så dum, som man skulle tro.

- At være dum eller ikke at være dum er et Hamlet'sk dilemma. Man kan forestille det ene, mens man vælger det andet. The Way of the Fool (det lyder forkert i oversættelse).

- At dumhed ofte er et valg og ikke nødvendigvis en medfødt egenskab. Nogen har valgt, at det er bedst for dem, at vi er dumme. Herefter vælger vi selv at forblive dumme for ikke at fornærme ingeniørerne fra Stupiditetsakademiet. Eller fordi dovenskab skaber dumhed. Eller fordi vi er bange for at vide vel vidende, at viden forpligter og har konsekvenser.



søndag den 1. juni 2014

Den vestlige civilisations historie

by morton_h, the blogger 

Der er ingen grund til at slå for lille et brød op :-)

Indrømmet: Det er selvfølgelig ikke muligt at køre igennem hele Vesterlandets historien uden at blinke. Men man kan anlægge en særlig vinkel og undersøge netop den. Vinklen og det overordnede emne for denne blog er derfor 'De liberale (frie) kunstarters metode for uddannelse'. Det er en flere tusind års historie og er et hovedspor, en indre trend i den vestlige kulturs historie og i særdeleshed i forhold til den herskerelite, der har styret verden via dette Techne, dette håndværk til at fastholde sig selv og alle andre i et særligt og kontinuerligt greb. 

De frie kunstarter - i dag ville vi kalde dem videnskaber - handler både om viden og kunnen, deraf ordet 'kunst'. De deler sig i to grupper, Trivium, tænkningens grundstudie, grammatik-logik-retorik og Quadrivium, matematik-geometri-musik-astronomi. Det er ikke helt forkert at kalde det for de teoretiske og de anvendte videnskaber, men det er heller ikke helt rigtigt, for man skilte ikke felterne ad. Det hele var en del af det videns-og-kunnens-kompleks, som den frie mand havde del i, Vir Liber. Slaver var udelukket fra komplekset. Vi skal undervejs se, at den frie mand ikke er helt så fri, som ordet siger. 

Trivium-metoden og Klassisk Trivium er to forskellige ting, different-different-but-same. Man kan også sige at Gene Odenings revival af Trivium har en helt anden intention end Klassisk Trivium. Metoden hos Odening er intenderet frigørende for hvem som helst, der evner at lære metoden til at emancipere sit eget tankesæt og liv. Klassisk Trivium derimod var eksklusiv og kun tiltænkt den del af, kan man sige, kastesystemet, der var udnævnt til at være den tænkende og herskende kaste/klasse. Ordet kaste er på ingen måde ved siden af, da de britiske imperialister elskede det indiske kastesystem. De så i det det perfekte system til at matche deres eget klassesystem. Det så også sig selv som grækernes og romernes sande arvtagere.

I Gene Odenings metodiske version er Trivium et værktøj til kritisk tænkning. Det var det ikke i den klassiske Trivium, for grammatikken var givet på forhånd, og logikken var blot en automatisk følge af de brikker, man havde fået at flytte med. Det var ikke meningen, at en fri romersk mand skulle stille frække spørgsmål til sin lærer helt fra bunden. Vi finder elementer af det egentlig frie 'spørgeskema' tilbage hos de græske naturfilosoffer og Sokrates, men han blev som bekendt også henrettet for det.

Odening emanciperer metoden. Hovedvægten ligger hos ham på grammatikken og den kompromisløse lov til at spørge frit fra leveren: hvad, hvem, hvor, hvornår. Det er ikke anbefalet at konkludere, at fabrikere logik, svaret på hvorfor, uden at have gjort sit hjemmearbejde, for så bliver logikken netop: fabrikeret.

I den Klassiske Trivium finder man et lukket system, kunstig mangel, den Store Livskæde, historien som en organisk enhed. Grunden er her lagt til senere tiders social-darwinisme, imperial historieskrivning, det europæiske adelsvæsen, det monopolkapitalistiske system med evig gæld og mangel. Klassisk Trivium var et dogmatisk redskab til at forme kulturen.

Man finder en sær genklang af Klassisk Trivium hos kulturmarxisterne, der i 60'erne og 70'erne prædikede såkaldt kritisk tænkning. Det viste sig blot ret hurtigt, at den kritik, de mente, var en prædefineret politisk korrekt facitliste. Ligesom i kirken i middelalderen havde man tilrettelagt logikken, så den 'kritiske' udspørgen i det grammatiske felt var givet. Syntaksen var vendt om, og egentlig kritik var udelukket. Det viste sig, lige så snart kritikken blev rettet mod kulturmarxisterne selv.



Den Store Livskæde

Dette er et begreb, der stammer fra Platon, Aristoteles, nyplatonikerne. Hos Platon er det formerne, der gennemsyrer både fysik og metafysik, og hos Aristoteles fører det til opdelingen af levende væsener ifølge deres sjæls fuldkommenhed. Hos de middelalderlige nyplatonikere fører det til opdelingen af staten i tre dele. Ordet samfund blev ikke brugt dengang, det tredelte tankesæt handlede ikke om, at folk skulle 'finde sammen'. Vi finder en anden slags tredeling i den demokratiske lovgivende, dømmende og udøvende magt og senere den såkaldt fjerde statsmagt, medierne, en vedhæftning gjort i erkendelse, at opdelingens mulige svaghed og forfald. Middelalderens tredeling, derimod, var hierarkisk.

Den Store Livskæde er set fra den herskende klasses point-of-view et styresystem. Deres rolle i verden er at administrere den opdeling, som naturen/Kosmos (hos grækerne) og Gud (hos middelalderens katolikker) havde tilrettelagt og givet menneskenes herskere i hænderne.

Hvordan kan et koncept, der er 2500 år gamle have relevans i dag? Filosoffen og pædagogen John Taylor Gatto bruger ordet 'skæbnesvanger kontinuitet' for at beskrive vedligeholdelsen af denne Store Livskæde via institutioner og tradition.

Sproget er en form for teknologi. Sprog er knyttet til viden og dermed til magt. Viden og magt (det stod over porten til det gamle gymnasium) var ikke beregnet for masserne. Der var de herskende, de var insiderne, men herefter var der, krigermunkene, vagterne, plebes (det gemene folk). Alle outsidere var nægtet viden og uddannelse, de skulle ifølge kastesystemet - vi bruger herefter ordet også om den vestlige samfundsorden - falde på plads i den rolle, de var født ind i.

Historiens 'stratificering' (strata: lige linier, street, stræde, straight, strategi, strækmarch) er udelukkelsen af mængder af data for at fremme en lige linie, som vi kalder Historien. Historieskrivningen - læg mærke til 'skrivning' frem for 'fortælling', for der intet folkeligt over skrivningen - handler om et sådan destilat beregnet på udligning og ensretning. Vi ser det måske mest tydeligt i historieskrivernes beretning om krigen. Det kræver skriverkarlens og verbalmanipulatorens virkeligheds-abstraktion for at fremstille massemord som glorværdigt. Det kræver, at de få og udvalgte har viden, og at de mange og fravalgte er uvidende. Dette styringsprincip er ubrudt gennem 2500 år. Helt banalt: besiddelsen af sproget sikrer, at besidderen får sin vilje, hvor han står og går.

I den romantiske nationalisme vokser staten og ender med at blive Gud. I dens modsætning, vi har ikke her et navn for det (og det er ikke identisk med nyliberalisternes minimalstat!), er der tale om en begrænset stat, der kun har til formål at beskytte borgerne. I den forvoksede stat, som vi ser i dag, produktet af den 'skæbnesvangre kontinuitet', har borgerne mere end nogen sinde brug for beskyttelse - imod staten selv.



Enkýklios paideía - Encyklopedia

Cirkulær træning i et lukket system. Klassisk Trivium og Quadrivium er et sådan system. Vi ser det praktiseret som den Store Livskæde i middelalderen og den hierarkiske tredeling - den vertikale tredeling vel at mærke, ikke den demokratiske horisontale tredeling af magten. Den første klasse bestod af biskopperne, Paven og hele gejstligheden, som selv er dybt hierarkisk ligesom Romerstaten. Den anden klasse bestod af herskerklassen, adelen, kongen og ridderne. Den tredje og laveste klasse var bønder og købmænd. Senere blev delingen kendt som Kongedømmets guddommelige ret, altså de fås ret = overenskomsten og magtdelingen mellem konge og biskop, hvor - afhængig af, hvor man så det fra - kongen blev givet Guds ret af biskoppen til at herske over de mange, eller biskoppen fik lov til at understøtte kongen, for folket troede jo på Gud. Heraf hele det middelalderlige tovtrækkeri mellem kongemagt og kirke om, hvem der var stol, og hvem der var røv. Det forsvandt først i Oplysningstiden og ved feudalismens formelle ophør.

Når mans skaber et 'enkyklios'-system, et lukket system, skaber man kunstig mangel. Altså når man forholder viden for de mange, skaber man en tilstand af vidensmangel. Viden bliver kostbar, man bliver afhængig, og mangel er lig med afhængighed. Udsagnet og gymnasieporten til den gamle latinskole 'Viden er magt' betød derfor: 'Vores viden, deres afmagt'. Latinen var også kryptiseringen af viden, for folk forstod den ikke, ligesom en patient ikke forstår, hvad en læge siger i dag.

Hos grækerne var denne viden stadig tilgængelig på den offentlige plads. Sokrates havde et følge af byens sønner, og aristokratsønnen Platon var kun én af dem, andre kunne være tilfældigt forbipasserende. Hans akademi var et tilfældigt gadehjørne. De samme galt de vandrende filosoffer, der blev kaldt sofisterne, og hvis rygte i eftertiden har nedgjort dem. Sokrates var ikke meget forskellig fra dem. Med det enkykliske system sker der en solidificering, hvor viden rykker ind i klostergården og slottets studerekammer beregnet på de indskrevne og priviligerede. 


Isocrates, ikke at forveksle med omtalte berømte hjemløse 'bums' af en filosof, lavede den første retoriske skole. Han systematiserede den åbne plads' filosofi, han samlede viden fra sofisterne, de omvandrende filosoffer, der havde adskilt tænkningen fra den folkelige antikke dyrkelse af guderne i templerne. Filosofien var historiens første sækularisering. Isokrates kunne lave sin business og tjene penge på at tilrettelægge den cirkulære træning for borgersønnerne. Herved blev de statens grundpiller og 'med til at gøre Imperiet udødeligt', som imperie-hylderen Arnold Toynbee formulerede det.

Man har påstået, at det var preusserne, der i 1800-tallet ødelagde den højere uddannelse, hvilket ikke er forkert, men det var egentlig langt tilbage i antikken, at det startede. Det var indbygget i den Klassiske Trivium, Enkýklios paideía, som Isocrates skabte. Dette er grunden til begrebet 'almen dannelse'. Det blev senere indbygget i det preussiske skolesystem. Melancton - Luthers højre hånd, gymnasiets stifter - over Frederik den Store til Johann Fichte var den dets implementatorer, og dette er den Klassiske Trivium, kontrolsystemet. 

Der er en efterklang af det i De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder, hvor alle disse fine rettigheder bliver givet dig i 29 punkter, hvor punkt 30 så hiver det hele i land ved at sige, at hvis du ikke er enig med FN og deres fortolkninger, så er er du ude af det gode selskab. Rettighederne er her en gave, man allernådigst får fra en højere autoritet, og FN legitimerer sig selv som en sådan.

Det er det, der kaldes 'positive rettigheder'. De 'negative rettigheder' finder man fx. hos en af Amerikas 'founding fathers', Thomas Jefferson, der siger, at staten kun er til for at beskytte borgerne, og hvis de IKKE gør det, men kammer over og begår overgreb mod befolkningen, har borgerne ret til at 'nullificere' statens love og beslutninger, og undervejs har borgerne pligt til at overvåge staten for at sikre, at det aldrig kommer så vidt.

Dannelsen af den amerikanske nation er historisk signifikant, da det er det første eksperiment i nyere tid med at danne et egentlig folkeligt frirum, et forsøg på at starte på en frisk. Staten hos Jefferson, altså den egentlige grundtanke bag den amerikanske forfatning og nation, er ikke en opdatering af Imperiet og kronen, der generøst giver sine undersåtter sine gunstige rettigheder - med det skjulte forbehold, at de til enhver tid kan tages tilbage igen. Staten hos Jefferson er et serviceorgan dannet af befolkningen til at beskytte befolkningen mod netop Imperiet, helt konkret Det Britiske Imperium. Det var også her, det meget hurtigt gik galt for den nye nation, og i dag er der stort set intet tilbage af dette frirum, andet end drømmen om en drøm.

Folkets ret er naturgiven. Loven er en naturlig lov. Imperiets ret er Gudgiven, en kulturlig lov - jf. den middelalderlige hierarkiske tredeling, eller skal vi sige: dobbelt pålæg (kirke og krone) med rugbrød og fedt (folket) i bunden.



Auctoren og historiens organiske enhed

Historien bliver fortalt af historiefortællere. Disse har i vores kultur ét udgangspunkt, som de afstemmer deres nedskrevne fortælling efter. Som i et filmmanuskript skal alt holdes op mod præmissen, der skal kunne udtrykkes i to sætninger. I litteratur er organisk enhed det, der etablerer kontinuitet til et fælles tema.

Historiefortælleren arrangerer sine elementer i en bestemt orden. Karaktererne begynder at tage form. Fortælleren er stadig blot en håndværker. Hvis han er mere sofistikeret vil han observere sine karakterer skabe historien. På et tidspunkt bliver karaktererne 'kardinale', de får deres eget hjerte/liv, og de er herefter udenfor fortællerens kontrol. 

Historiefortællerne er auctorerne. Poliser bystaten. Politikêer organisationen af bystaten. Episkoper biskopperne, den gejstlige institution. Tilsammen danner de en hierarkisk autoritær (auctoritet) struktur. Politi, metropolis, polis, mono-pol. Disse 2500 år gamle koncepter genfindes i vor tids civilisation. Borgeren er i middelalderen den person, der er under Borgens kontrol og rækkevidde. Han nyder dens beskyttelse i krig, han betaler skat til dens hersker og dens hær, men han er kun under beskyttelse, så længe han underkaster sig. Borgerliggørelse betegner derfor allerede i feudalismen en underkuet, civil-servil person. 

Feudalismens grundlæggere i den form, der holder i 1000 år, findes omkring den kristne kejser Charlemagne og hans frankiske kejserdømme. Hvilket ikke er helt rigtigt, for feudalismens opfinder må snarere siges at være Konstantin den Store, kristendommens implementator. Feudalisme fordrer både kejser og kirke. Her etableres, hvad vi i dag forstår ved det feudale autoritetsbegreb. Autoriteterne er dem, der fortæller Imperiets historie ved at henvise til dets Organiske Enhed og den Store Livskæde. Der var en hel stribe symbolikker, der signalerede denne ret overfor det uvidende folk, så de både på slagmarken og i hverdagen accepterede og underkastede sig kongens/kejserens beslutninger, flag, heraldik, højravende udtryk, der henviste til tågede uimodsigelige hændelser, guddommelig intervention - '... og der kan I bare se, Gud ønsker det sådan'!. Man behøver blot i dag at besøge monarkiets og kirkens monumentale efterladenskaber for at se, hvor herskerne omgav sig med tonsvis af symbolik beregnet på at kue, skræmme, suggerere, imponere og kryptisere. 

Begrebet kybernetikstarter med Isocrates' systematisering af uddannelse. Staten er som et skib, der skal styres af styrmænd. Skibet er stort og langsomt reagerende, og roret skal drejes lang tid i forvejen.



Teknokratiet

Et godt spørgsmål er, hvorfor man lavede et system, der lærte folk at tænke uden at være kritiske, altså uden at tænke for dem selv? Målet var for grækerne at forhindre Grækenlands forfald, Athens dekadens. Det skulle skabe et aristokrati, der kunne vedligeholde politikê, bystatens politik. Aristoteles uddannede fx. kongen, Nicolas, så han kunne være mere veluddannet end sit folk. Vi genfinder det i vor tids elite-universiteter, hvor der undervises efter denne metode for elitens børn, så de kan styre skibet. Jurister, økonomer og politter styrer stort set i dag det danske djøf-iserede samfund - i det omfang man kan sige, at et lands politikere styrer noget som helst og ikke selv er styrings-aggregater. Vi kan også kalde dem teknokrater.

Teknokratiet har skabt et videnshul mellem teknokraterne og resten af den befolkning, der ikke kender 'styresystemet' og dets teknikker. Det betyder også, at vi ikke kan tale om et egentlig demokrati, for folket styrer absolut intet længere. Med en lettere omskrivning af grundlovskongen Frederik VII's valgsprog kan vi sige: Folkets dumhed, vores styrke.Det gennemkryptiserede, nysprogs-indhyllede, medieforplumrede pseudo-demokrati har skabt en herskerklasse, der i dag prøver at slippe afsted med diverse manipulationer og en befolkning, der højest ryster på hovedet. Tilsyneladende. For der er også ved at ske det, at en del folk mere end ryster på hovedet.

Siden Kong Hans (1481-1513) har det åbenbart været på mode for danske monarker at have et valgsprog, hvori 'Gud' indgår i de fleste. Et bud: den næste monark, der så bliver Frederik X, dropper måske Gud i sit?

Forfatteren Dorothy L. Sawyers var en stor fortaler for, hvad hun kaldte 'the hidden tools of knowledge', den Klassiske Trivium. Ved siden af sit forfatterskab af kriminalromaner var hun også essayist. Her finder man en udtalt apologi for det Britiske Imperium og en total fornægtelse af den mørke side ved Imperiet. Hun går til gengæld kraftigt ind for 'christian home schooling', hvor børnene holdes væk fra offentlige skolesystemer, så deres tankesæt ikke bliver 'forurenet' af det. Man kan have stor sympati for hjemmeskoling, for de offentlige skoler er i dag ikke meget bevendt. Jeg kender personlig folk, der praktiserer det med allerstørste succes. Men D.L. Sawyer's udgave er den særlig kristne, som man også genfinder i sin variation hos Scientology, der også hjemmeskoler. Logikken er givet på forhånd, for Gud - eller L. Ron Hubbard - har allerede tilrettelagt den. Herefter behøver man blot at 'regne baglæns' og fylde den grammatiske blanket ud. Man kan tillade poderne at tænke, så længe det er indenfor boksen. Det kaldes vistnok indoktrinering. I christian home scooling stiller man aldrig spørgsmål om hvorvidt Gud skrev bøger, for det er jo selve præmissen, at han gjorde det.

Tilbage til Charlemagne. Alcuin af York (735-804) var en dekan ved kapellet i York, stedet der senere blev til domkirke og residens for ærkebiskopper. Han blev i 781 sendt afsted for at besøge paven. På vejen mødte han Charlemagne, der inviterede ham til slottet i Aachen, hvor han blev hoflærer for kejserens børn og andre børn, der trådte ind i den magtfulde benediktinerorden. Selve ordet Trivium opstår først her, for det blev ikke brugt i antikken. 

Trivium-Quadrivium var beregnet til at placere det kristne verdensbillede allerede i Trivium-stadiet eller metodik-stadiet, altså før man begav sig ind i selve 'studiet af Guds skaberværk'. Videnskab blev placeret i en boks, hvor Gud var kronen på toppen af de syv frie kunstformer - hvilket gjorde dem alt andet end frie. Hos grækerne var det filosofien. Indboksningen skabte senere store problemer for dem, der vovede at tænke selv, Gallileo, Bruno, o.a. Giordano Bruno var i øvrigt selv frafalden benediktinermunk. Gallileo gik under radaren, Bruno blev henrettet.



Fædre og grundlæggere

Thomas Jefferson var nationens tredje præsident og forfatter af den Amerikanske Uafhængighedserklæring tog afstand fra den Klassiske Trivium. I stedet dannede han University of Virginia, hvor han afskaffede immatrikulering og graduering, og hvor man kunne komme og gå til man følte sig uddannet! Læs lige det igen, det er ganske usædvanligt! Det varede kun, til han døde, hvor stedet blev overtaget af frimurerne og Klassisk Trivium.

Katolikkerne og jesuitterne især har deres egen udgave af Trivium. De fjerner ofte helt logikken og sætter i stedet Logos, Ordet, Gud. Hermed er det, der kunne være en lære i selvstændig tænkning fuldstændig i kløerne på dogmatik = uselvstændig tænkning. Man finder det fx. i jesuitternes 'Ratio Studiorum' fra 1599, hvor de efter Loyolas død i 1556 definerer den officielle plan for jesuittisk undervisning. 'Giv mig det fire års barn, og jeg skal give dig den voksne'.

Når Thomas Jefferson afskrev Klassisk Trivium i modsætning til jesuitterne, der på det tidspunkt var ankommet til Amerika for at gøre det, de altid havde gjort: infiltrere og manipulere, var det fordi denne klassiske metode satte guddommelighed over grammatik og logik. Man kan også sige, at metoden satte logik over grammatik og derved vendte tænkningens syntaks på hovedet, de var falsk logik (fallacy). Men ifølge Klassiske Trivium var det helt OK, det var sådan man gjorde, for man ønskede jo ikke selvstændig tænkning. Tænke-modeller skaber borgere, tænkning skaber individer. Jefferson ønskede at gøre op med det tankesæt, der lå bag hele det koloniale problem og folks afhængighed af falsk autoritet.

Ignatius, denne mærkelige, forpinte, mascochistiske mystiker fra byen Loyola, opdraget i Allumbrados-cirkler (spansk for Illuminati, de oplyste), ramt af en kanonkugle og krøblet, korsridder-wannabe, der udvikler disse 'åndelige øverlser' til ekstrem selvdisciplin og stiller sin kriger-munkeorden til rådighed for Vatikanet. Det falder ganske i hak med tidsånden under den Spanske Inkvisition og dens ekstreme grusomheder, og hvis man læser den edsaflæggelse, som jesuitterne sværger, når de forfremmes til officerer, får man sig noget af en forskrækkelse. Tortur og mord på vantro indgår i deres deres tro og love. De europæiske vantro beskrives og 'målsættes' på samme, som saracenere blev fremstillet på under korstogene.

Jesuitterne er blot en af de grupperinger, der tilstræber at tvinge andre til at være kopier af dem selv. Romerne gjorde det, grækerne gjorde det, frankerne gjorde det, venetianerne gjorde det, briterne gjorde det, nazisterne gjorde det, kommunisterne gjorde det, amerikanerne gør det. De var og er alle villige til at ofre individet til fordel for staten. Kollektivismen, statismen og individets død er selve deres varemærke. Og frimurerne gjorde det. Og endelig: zionisterne gjorde det. Israel er bygget op efter jesuitternes plan. 

Frimureriet er i den forbindelse en ambivalent størrelse. Oprindelig frimureri, bygmestrenes hemmelige viden, falder udenfor emnet, for denne tradition er blevet brudt. Visse kloge hoveder er i stand til at genskabe dele af denne viden, fx. arkitekten og frimureren Randall Carlsson. Men frimureriet som bevægelse, især den engelsk-skotske version, har siden 1700-tallet været en politisk garant for det Britiske Imperium. Vi finder dem i Cecil Rhodes Round Table-grupper. I logerne udvælger man de mænd, der er modtagelige og kan styre/styres. De syv klassiske liberale kunstformer er højt værdsat af frimurerne af samme grund. Den oprørske amerikanske frimurer, Thomas Payne, har beskrevet det nøje i bogen 'Origins of Freemasonry'.



De såkaldte oplyste

Den infamøse gruppering fra 1. maj 1776, De Bayriske Illuminati, er særdeles myteomspunden især i engelske kredse. Problemet er, at meget få kommentatorer og mytemagere har læst deres skrifter, for de fleste af dem er på tysk eller fransk. De var primært anti-monarkister, altså modstandere af monarkers guddommelige ret til at herske og arve herskermagt, og de infiltrerede frimurerbevægelsen med jesuittis infiltrator-metodik og plantede et lag ind i deres hierarkiske grads-system. Stifteren Adam Weisshaupt var omgivet af tidligere jesuitterpræster ved universitetet i Ingollstatt og lærte deres håndværk. En del af gruppens dårlige omtale skyldes bla., at de bekæmpede kirkens magt. De havde altså to fjender fra det gamle system.

I dag er begrevet Illuminati blevet så mytologiseret (senest via poppedrengen Dan Brown), at der nærmest er blevet synonym for alt konspiratorisk ondt i den samtlige vestlige verdenog dermed et skældsord, man kan bruge ligesom 'fascist' uden at vide, hvad det betyder. Hvilket bloggeren vil forslå muligvis er en anelse ude af ballance med virkeligheden og en kende forvirrende, hvis man prøver at forstå historiens gang. Jeg mener: så udspekuleret kan nærmest ingen være, så der er måske noget andet på færde. Psykologer vil nok kalde det for en projektion.

Forgængerne for Bayrische Illuminati er franske grupperinger af spekulativ frimureri dannet i 1717, deriblandt Jabobinerne der flyttede til Frankrig og derefter til Tyskland under navnet 'Logen for Streng Observans'under ledelse af baron Karl Gottfried von Hund, hvilket var en ankomst af de engelske loger til Tyskland. Weisshaupt så en chance for at indføre et højere grads kontrolelement indenfor York-logerne, der transcenderede det nationale og gjorde dem til et internationalt mødeforum. Vi er i en tid, hvor man ikke kunne være for statens opløsning uden at være i livsfare og måtte derfor gemme sig i hemmelige selskaber. Her er også den spæde start på Socialistisk Internationale og de senere national-omstyrtende revolutionære bevægelser og kommunisme-marxisme. Så Weisshaupt blev altså et slags oplysningstids-gearskifte mellem jesuitterne og der, der senere skulle blive til marxisterne. Men det vidste han i sagens natur intet om, og ligesom Nietzches tanker for eftertiden er blevet misbrugt af nazister og Chicago-neocons, så er Weisshaupts initiativ for eftertiden endt som brokkassen for al konspiratorisk ondskab.

Frimurerloger i 1700-tallet var fx. muligheden for, at en fyrste kunne mænge sig med menigmand og diskuttere alle de emner bag lukkede døre, man ikke kunne tale om i offentligheden. Hvilket der ikke er noget suspekt i, det er nærmest et tegn på social sundhed. Illuminati-grupperne gjorde det samme. De foreskrev læsninger af visse bøger til deres indviede, bøger der måske ikke var velsete på læreanstalterne. Og de søgte indflydelse og magt ligesom jesuitterne, katolikkerne og frimurerne.

Illuminati-grupperne ankom også til Amerika i 1700-tallet. Johann Joachim Christoph Bode var medlem af 'The Social Circle', en de-facto frimurerloge, der gik ind for republikkens dannelse. En republik (Res Publica, folkets sag) er en ikke-imperial, ikke-royal statsdannelse. Bode var nr. 2 i det bayerske Illuminati-hierarki, efter at baron Adolf von Knigge med kodenavnet 'Philo'droppede ud.

Det vil være op til yderligere studier af originale tekster og dokumenter at afgøre, hvorvidt denne infiltrationsgruppe, for det var den uden tvivl, var årsagen til frimureriet korruption. I 1828 dannedes der en veribabel anti-frimurerbevægelse i USA. Folk fornemmede stanken af rævekager fra disse folk, og de blev forbudt og måtte blive endnu mere hemmelige.



Naturlovs-liberalisme

I disse særlige år, i 1770'erne var der en klar åbning. Den amerikanske nation var i sin dannelse, der kunne være sket noget afgørende, noget helt nyt, der kunne have undsagt det stivnede og selvopretholdende europæiske system én gang for alle. Vi har Illuminati, vi har starten på nationen, vi har Adam Schmidt's værker om kapitalisme, vi har Locke og Hume. Men i starten af 1800-tallet ankommer så det preussiske skolesystem, som er en genoplivning af Klassisk Trivium. Det kunne næsten tolkes i retning af, at den nye nation, Amerika, blev opfattes som et specifikt problem for den europæiske hersker-elite - bestående af de samme preussiske adelsfamilier i øvrigt, der blev til den britiske kongefamilie.

Jefferson var tilhænger af komparativ grammatik. Altså sproglig grammatik. Grammatik er ikke kun hvad-hvem-hvor-hvornår, men har i høj grad at gøre med sproglig meningsdannelse, da sproget er primært meningsdannende. Han studerede indianske sprog og levede i en tid hos Montauk-stammen, før den blev udryddet. Han fandt her ud af noget ganske spændende. Når en stammegruppering brød op fra hovedstammen for at danne deres egen stamme, dannede de samtidig en helt ny sproglig dialekt, som var uforståelig for den hovedstamme, de have forladt. På denne måde kunne hovedstammen ikke forlænge sin indflydelse.

Jefferson vidste altså, at der måtte ske et sprogligt og meningsfuldt opgør med 'hovedstammen', det Britiske Imperium, for at noget nyt kunne skabes. Han satte derfor et projekt i værk for at indføre neologismer, nye ord til understøttelse af naturlovs-liberalisme. Husk at 'liberalisme' var i ordets oprindelig betydning og langt fra fjerne perverterede efterklange med Fogh-Rasmussen og Løkke-Ditto. Sproget skulle understøtte 'negative rettigheder', de rettigheder vi har som mennesker, af den simple grund at vi er levende væsener, der trækker vejret og ikke de 'positive rettigheder', mennesker allernådigst har fået tildelt af deres regering. Altså nye ord til at beskrive en ny mening i en 'Ny Verden'. Det var meningen. Vi finder senere det samme hos en Buckminster Fuller.

Én ting var at undfange en ny nation med en ny og velmenende forfatning og dernæst en uafhængighedserklæring. En anden og mere seriøs ting var at forsvare projektet mod det tilbageslag, Imperiet satte ind allerede fra starten. Imperiets værste mareridt var, at et sådan initiativ skulle sprede sig og inspirere andre samfund til at gøre det samme, for så var deres dage talte. Hvis vi ser tilbage fra i dag, så er det lykkedes Imperiet at forlænge sig selv i ca. 200 år med alle det 20. århundredes rædsler, krige, udplyndringer og menneskelige ulykker som konsekvens. Og med Imperiet bør vi her udvide det Britiske til at omfatte de europæiske nobiliteter og deres institutioner.

Det Internationale Broderskab - 'Alle Menschen werden Brüder' - er en frimurertanke. Det knytter direkte an til den Store Livskæde og historiens Organiske Enhed. Samfundsbevarende i den forbindelse er ikke det nationale samfund, det er det Store Samfund, Tailor Gatto's Skæbnesvangre Kontinuitet. Frimurerlogerne var den tidløse, nationsløse garant for, at kontinuiteten hos 'the Empire, that never died' (Philip K. Dick) og dets hold om civilisationen. Det er ikke tilfældigt, at EU har valgt Schillers kiksede ungdomsmakværk af en Ode udsat af den desillusionerede revolutionære, Beethoven, som en wannabe europæisk nationalsang. Schiller ville i øvrigt have vendt sig i sin grav. Hvor langt er der i øvrigt fra 'én hellig, almindelig kirke', det katolske credo, til ode-teksten? Begge credo'er sigter mod et homo-socialt samfund. Hver tid har sine kardinaler, karakterer i historiefortællingen, der på egen hånd er i stand til at udøver filosofisk korruption af virkelighedenmed den Store Livskæde som bagtæppe.

Rousseau's betydning for dannelsen af den amerikanske tanke er kendt. Han anså Klassisk Trivium som et forskønnende blomsterflor over virkeligheden, et illusionsnummer. I Tyskland dannes på samme tid den nationale idealisme. Filosoffen Hegel er en mangesidet person, der mest er taget til efterretning for sin dialektik - som i virkeligheden er en daoistisk eller konfuciansk tanke. Han siges at være en grundpille i marxisme-leninisme, men det er noget af en tilsnigelse, for et af hans konklusioner på sine filosofiske undersøgelser er, at menneskets sande natur er at være fri. Det fortalte tidens regeringer, at uret tikkede, at tiden var ved at være slut, og lige så snart det gik op for menneskeheden, at regeringerne var overflødige, så var de ... ja: overflødige. DERFOR har vi set en eskalering af kollektivisme, dvs. karaktermord på individet og dets frihed siden da. Imperiet rystede sagte i bukserne ved tanken om, at deres dage kunne være talte indenfor x-antal generationer. Hvis Hegel havde ret, og for mig er der ingen tvivl om, at han har fuldstændig ret på det punkt, så forklarer det også, hvorfor der har foregået en årtusinder gammel krig mod naturen. Det kristne værk sætter Gud over naturen, det billige skidt. Den måtte for enhver pris og med alle midler bekæmpes og underkues, ligesom den menneskelige natur, der er frihed.

Arnold Toynbee har udtalt, at uden venetianerne ville det Britiske Imperium ikke kunne være udødeligt. Venetianerne med deres udspekulerede åger-bankvæsen, spion-diplomati, infiltrations- og manipulationskraft, de 'sorte adelige', efterkommere af babylonere-fønikere, flyttede til Amsterdam, flyttede til City of London, flyttede til Wall Street, flyttede hver eneste gang, de blev opdaget. Jf. Webster Tarpley og Joseph P. Farrels bøger om emnet. Hvis man følger deres bevægelser, følger man samtidig den Store Livskæde, den energi, som ethvert Imperium suger sit livsblod fra, men hvis spor man altid søger at udslette. Imperiet hævder at opstå ved egen kraft, men det er altid en parasit på 'noget', der var før.

Imperiet er i sin natur en plyndringskultur og dets fjende er det produktive = det frie menneske. Plyndring versus produktion. Er der mon en sammenhæng her til den forsvindende produktion i de vestlige samfund? Tyskerne ved det, og belært af bitter historisk erfaring har de altid bevaret deres grundlæggende produktionskraft. Hver gang Imperiet har angrebet dem - og bagefter smurt skyld og gæld af på dem - har man forsøgt at ødelægge deres produktionskraft, så deres eneste overlevelsesmulighed har været en intakt produktion kombineret med sparsommelighed. Englænderne og franskmændene har altid misundt dem denne mentalitet.

Wilhelm Wundts (1832-1926) studier i psykofysik konkluderede (forsimplet), at mennesket blot var kød og nerver og stimuli. Herved blev den menneskelige psyke kvantiserbar og han er forfaderen til behavourisme og senere hi-tech mind control. Et så afsjælet og viljeløst individ var kernen i det preussiske menneskesyn. Går man endnu længere tilbage til Calvin, finder vi det samme: et non-individ uden sjæl. Begge har bidraget til at udvikle, hvad man kan kalde 'homo industrialis'. Det preussiske skolesystem understøtter i allerhøjeste grad fabriksmennesket under industrialismen, 18-1900-tallets og vor tids slave.



Cecil Rhodes

Hans betydning kan kun undervurderes. Hans mål var eksplicit at forandre den amerikanske forfatning, så Amerika blev skubbet tilbage i folden som en del af det Britiske Imperium. Hans projekt lykkedes i en grad, så amerikanerne først i dag så småt er begyndt at forstå det. Det virker oven i købet, som om man er ved at gøre sig klar til den Amerikanske Borgerkrig 2.0. Rhodes projekt er nøje beskrevet af historieprofessor fra Georgetown University, Caroll Quigley, i hans berømte bog 'Tragedy And Hope'. Rhodes opfattelse af menneskene på jordkloden var som den mest inkarnerede græske aristokrat: alle andre end englænderne og deres engelsktalende kolonitidsgrupper var at betragte som barbarer. Alle Rhodes scholarshipfolk, de kommende amerikanske ledere, blev indpodet denne indstilling, og resultatet ser vi i dag. Den britisk-amerikanske elite har en dyb foragt for alle andre end dem selv.

Rhodes filosofi er en ægte herrefolksfilosofi. Hele appartheit-fænomenet udspringer af denne. Appartheit er grundfilosofien i det Britiske Imperium.

Amerika skulle bringes helt bort fra den oprindelige nationalisme, deres selvsikkerhed og selvstændighed, og ånden fra uafhængighedserklæringen skulle vaskes ud af deres hjerner. Med George Bush og neocongruppens Homeland Security Act og Patriot Act efter 9/11 er alle de oprindelige civile frihedsrettigheder forsvundet. Moralen og befolkningens tiltro til deres regering er kraftigt smuldrende, lovløsheden og korruptionen er ubeskrivelig, enorm, altgennemtrængende.

Rhodes legacy, arven efter Rhodes, har bragt USA ind i to verdenskrige efterfulgt af næsten 100 større og mindre angrebskrige efter blot 2. verdenskrig. USA har udøvet mere vold og større skadelig indflydelse på verden end noget andet land på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie. Flere løgne er udgået fra dette voldelige Imperium end nogetsteds og nogensinde. Hvis det Britiske Imperiums historie er historieforfalskning, så er det klart overgået af USA's historie. Flere 'false flags' er undfanget her end noget andet sted.

Alligevel kan man ikke forståe denne historie uden at forstå, hvordan USA regrederede til igen at blive en koloni af det Britiske Imperium. Helt efter Rhodes plan. Moderne globalisme tager sit udgangspunkt i Rhodes legacy, Carnegie og Rockefeller, Council of Foreign Relations, Trilateral Commission, Bilderber-gruppen + hele horden af globalist-tænketanke og agendaer tager deres udgangspunkt her.

Nationalisme var deres oprindelige træk for at tage kontrol over folk. Aggressiv nationalisme er imperial del-og-hersk. Nu ønsker de at gøre en ende på alle nationerne for at tage yderligere kontrol. Midlet er borgerkrige, farvede revolutioner, terrorisme, finanskriser, nationaltømninger.

Og eugenik. Her bliver det kvalmende.



Eugenik

Eugenik indebærer mere end tanken om, at en elitær gruppe har en medfødt ret, ja medfødt pligt til at bestemme, hvilke mennesker, der kan få lov til at leve, og hvilke der er nødt til at dø.

Aflivning af mennesker er et temmelig ucharmerende projekt og dertil temmelig svært at håndtere uden at vække modstand. Teknologi har hjulpet meget på det, for teknologien gør det så kryptiseret og uforståeligt for menneskeheden og der er så rige muligheder for 'probable deniability', for for simpel benægtelse - som regel akkompagneret af en mental sygeliggørelse eller latterliggørelse af dem, der har genkendt mønstret og bringer det på banen.

Det handler derfor om forførelse og om, at menneskene skal lære at elske, at blive behandlet som kvæg. Deraf hele det fabiansk-socialistiske projekt.

Eugenik handler dernæst om, hvordan de, der får lov til at leve, er skruet sammen i hovedet. Det er en komponent i et langt større projekt, der handler om at kortlægge det menneskelige individ for at bortskaffe menneskelig individualitet. Eugenik og kollektivisme er to alen ud af samme stykke.

Under nazisterne hed det racehygiejne. Det var racisme med videnskabsunderstøttelse. Englænderne kaldte det for eugenik. Da man opdagede, at denne eufemisme dækkede over et betændt og menneskefjendsk projekt, gik man under jorden en årrække og genopstod som molekylærbilologi og bio-etik. Udover den britiske elite var det Rockefeller og Carnegie, der dyrkede eugenikken. Det var også herfra pengene kom til Keiser Wilhelm Instituttet i Berlin og dermed nazisternes programmer. Ikke den anden vej rundt.

Eugenik hænger nøje sammen med statisme, kollektivisme, social kontrol. Eugenik har altid boet hos oligarkiet. Selv hos grækerne, hvor begrebet oligarki opstod, fandtes ideen. Det handler også om den del af menneskeden, som de selv tilhører og forbedringen af deres livskvalitet, gener, intelligens, livslængde.

Eugenik har et bagtæppe i lægevidenskab, fødevarepolitik, geopolitik, krig, skolesystemer, forskning og teknologi. Det menneskelige projekt er et afhumaniseringsprojekt. Transhumanisme er et eugenisk projekt.

Bagslaget for den elite, der har undfanget dette ældgamle, indædte og mentalt syge projekt er, at de - ved at påføre dehumanisering og folkemord på menneskeheden - ikke kan undgå selv at blive dehumaniserede. Ved systematisk at nægte andre mennesker deres individualitet, deres sjæl, har eugenikerne mistet deres egen sjæl. Det lider de i dag under. Og skulle det - forsynet forbyde det - lykkes dem at gennemføre deres projekt, vil de genopdage sig selv i en verden, hvor de ikke kan holde sig selv ud. 

_______________________


Ovenstående tager sit udgangspunkt i en samtale mellem Richard Grove fra tragedyandhope.com og hans gæst Kevin Cole.

Titlen på samtalen er:

The Trivium Method vs. The ClassicalTrivium - A Briefing by Kevin Cole 

Hvis man kender Richard Grove som et veltalende kritisk orakel, er Kevin Cole noget lignende på steroider og alligevel på en rolig og flydende måde, det flyder bare non-stop. Det kan stærkt anbefales at høre hele samtale-interviewet, der er på 2:30 timer.