1-9 - Poetiske essays

af morton_h

aka marco_hanuman

the blogger

En gang for meget er én gang for meget.

Måske var det sket et sted mellem 28 og 28.000 gange for meget, men der var kun plads til så mange dråber i bægeret. Da den sidste dråbe faldt, stod det over sine bredder. Vandets overfladespænding havde nået sit bristepunkt. Det havde fået nok.

Først løb det ned af bægeret og hen ad bordet. Ved bordkanten væltede det udover og ned på gulvet, hvor det dannede et vandløb hen til døren. Et stykke henne ad gaden måtte en en hund måtte afbryde sit forehavende i rendestenen og springe for livet. På hovedstrøget var flodbølgen en meter høj og imod alle love og regler for korrekt opførsel for vand løb det op ad bakke. 

Ved boulevarden brød den nu flersporede og ensrettede strøm et sæt traffikale regler ved at flyde over for rødt lys imod kørselsretningen og dreje om ved højresving forbudt i retning af parlamentet og centralbanken. Det ene sted stod hoveddøren åben og vandet væltede op ad trapperne. Det andet sted bankede det uhøfligst ikke på, før det smadrede porten og væltede ned i krypten - er det ikke sært, at banker navngiver deres kryptiserede underetager efter katedralers ditto?

Et par timer efter kunne man observere en gråbrun, mudderagtig masse af opløst snavs ophobet gennem århundreder flyde tilbage og ud i byens kloakker. Et par druknede ministre og en bankdirektør sås flydende i egen sovs sammen med overflødige lovtekster og værdiløse statsobligationer.

I mellemtiden var det ringet efter brandvæsenet, der dog følte sig noget malplaceret og en anelse udkonkurreret ved ankomsten. Her havde vandmasserne taget en uventet drejning i retning af de store mediehuse og den nationale TV-station, der uden tøven blev skyllet i havnebassinet, hvorefter en ildelugtende gullig masse bredte sig langs de nyriges havnefront. 

Det sidste, man så til vandet var, da det som en omvendt tsunami med en sugende lyd trak sig ud af havnen og stak til havs. 

To hoveder er bedre end et. 

Det var nu blevet muligt at bestille et hovedtransplantat. På busserne var der påklæbet reklamer for et ekstra hoved. Det var efter, at reklamerne om nye bryster var ebbet ud, fordi mænd ikke længere gad at gramse på silikone-pivedyr.

Der var tale om et avanceret indgreb, hvor man delte rygmarven ved en af halshvirvlerne og indskød et dobbeltled. Her påmonterede man et kunstigt hoved med en hacket, klonet og optimeret udgave af den præeksisterende indmad kaldet hjernen. 

I starten var der store problemer med kompatibiliteten mellem de to hoveder. Der opstod konflikter, der handlede om, hvilket hovede, der bestemte. Der opstod retssager, hvor det ene hoved sagsøgte det andet, fordi det andet havde ædt det enes øre. Der var komplikationer, når kroppen via det ene eller det andet hoved drak sig fuld. Før kunne man se dobbelt, nu så man firedobbelt. Stereo blev til quadrofoni. Tvetungethed, dobbelt tale og smagløshed blev fordoblet. Skizofreni blev til Quazofreni - indre stemmer, der talte i munden på hinanden. 

Bekymret over fordoblingen af kompleksiteteten indenfor eksisterende hjerne-kvababbelser begyndte man at studere nervesystemet hos siamesiske tvillinger, hvilket ikke bidrog til væsentlige forbedringer. Det ene hoved døde og hev det andet med sig i døden. Det var her, man udviklede det udskiftelige hoved med gevind. Man kunne simpelthen skrue hovedet af og sætte det andet på. Det krævede, at der blev udviklet et stykke auto-hjerne-software, der sikrede overgangen mellem det ene hoved og det andet og forhindre forekomsten af hovedløse menneskekyllinger på gader og stræder. 

I dag har ordet Hovedbiblioteket fået en anden betydning. Du går ind i Krystalgade, tjekker ind med dit digitale lånerkort, browser dig ind til en beskrivelse af dit lånerhoved, bestiller det på stedet, og når den bipper, går du hen til terminalen og skruer dit lånehoved på. 2.0-versionen plugger dit sekundære hoved ind i en docking-station og downloader det nye hoved som software. 

Fremskridtet har ikke lang vej tilbage.

Tre gange er alle gode gange.

Og da soldaten med sin attachétaske kom ind til den første hund med øjne så store som tallerkener af kongeligt porcelæn til en stykpris af 900 kr, tænkte han uhadada, skal jeg stikke den en plade og få et hurtigt løgnelån ved at påstå, at jeg har gang i en bundsolid og tilmed genial forretning, hvilket han så gjorde, hvorefter det første møgdyr uden betænkning hoppede op på hans designer-halsklud fra Armani og spyttede 3 kilo kobbermønter ned i tasken. 

Hallehøj, råbte han og samlede en død krage og et par stegte hanekyllinger op i mellemgangen, hvorefter han gik videre til hunden med øjne så store som hjulkapsler fra en Rolls Royce og ansøgte om et flexlån, en overtrækskonto og givtige investeringer i et par våbenproducerende karteller, hvorefter det næste møgdyr kløede sig i røven, hoppede op på kluden og hostede op med 3 kilo sølvmønter.

Jamen de har jo ikke noget tøj på, udbrød han, de producerer jo pengesække ud af den blå luft, og gik ind til hunden med øjne som superelipseformede konferenceborde i koncernstørrelse, spillede Kong Gulerod og ansøgte om total finansiering af spekulationsbyggerier ved havnefronten, hvor de nyrige fra Globalistan vil kunne købe sig til designer-havgus uden at bo der, hvorefter det sidste møgdyr pissede op ad væggen, hoppede over på kluden og smed en sæk med 3-4 milliarder guldmønter til fri afbenyttelse og negativ renteydelse. 

Så tog soldaten ind til byen, tjekkede ind på Imperialist Hotel, lumrede sig til en date med Paris Hilton, prinsessen på fjærten og hyrdetimen med svinedrengene - og levede lykkeligt til sine dages ende 48 timer senere, hvor en tung vejmaskine med en snap-chattende, Facebook-surfende og Twitter-kvidrende chauffør kørte ham flad som en familiepizza.

Fire er dødens tal. Er det for firkantet?

En fængselscelle har fire vægge. 
Et drivhus har fire vægge.

Der er fire ryttere i Apokalypsen. 
Apokalypse er Tæppefald og ikke Dommedag.

Der er fire skruer i låget på en ligkiste. 
En firkløver har fire blade.

Et kors har fire endestykker. 
En ko har fire maver.

Der er fire hjul på en ligvogn. 
Der er fire hjul på en rød Ferrari 512 Testarossa, 1991 - den kan selvfølgelig også blive din ligkiste!

Der er fire apostle og fire evangelier med historien om henrettelsen på korset. 
Det er fire historier om genopstandelse - tror vi på den?
Et rovdyr har fire hjørnetænder. 
Et spisebord har fire ben, og det er ikke bange for at bruge dem.

Undgå fjerde etage. Undgå fyrretyvende etage. 
Året har fire årstider.

Lazarus lå fire dage i graven. 
Efter fire dage stod han op igen, omend han lugtede fælt.

4 juli er uafhængighedsdagen for Dødens Imperium. 
Der er 180 dage til det nye år.

Der var fire dødelige Dalton-brødre. 
Der var fire Fantastiske Fire.

Der er et firben i min suppe. 
Jeg har en fire-dobbelt vodka til at skylle det ned med.

Fem gange banker det på døren, før hun lukker op.


Lukker op er nok en overdrivelse, åbner på klem er mere beskrivende. Skikkelsen foran døren kan godt tilskynde til en vis tilbageholdenhed. Hans blege fjæs, de opmalede øjenbryn, det lidt for venlige smil. Øjnene især, en anelse sammenknebne. Lidt teatralsk rouge på læberne.

Jeg håber ikke, jeg forstyrrer, kære frue, jeg skal kun tage et øjeblik af deres tid. Jeg kan forstå, at deres nabos hus brændte ned for et stykke tid siden. Er deres hus forsikret mod lignende uheldige omstændigheder? 

Det er her, vi har mulighed for at hjælpe dem, så noget lignende ikke sker. Frygtelig historie, to voksne og tre børn - vi er alle berørte! Og så taler man endda om mulig brandstiftelse. Kan jeg komme indenfor og fortælle om de muligheder, der er for at imødekomme den slags? Tak skal de have for deres venlighed.

Hun har ikke lyst til at åbne, men hans væsen er meget fremadskridende, det er svært at sige nej. I samme øjeblik den blege skikkelse har overtrådt dørtærsklen med hendes godkendelse, ved hun, at hun ikke skulle have gjort det. 

Herefter følgende fem mulige scenarier:

1. Den besøgende er i det mindste, hvad han udgiver sig for at være. Hun forføres af sin egen frygt og den besøgendes overtalelsesevner til at underskrive en forsikringsaftale, hvor det betalte beløb med årene er ude af proportion med både den sikkerhed, er påstås i kontrakten og den eventuelle udbetaling, der måtte finde sted, når alt, der er skrevet med småt, er fraregnet - dvs. forsikringsyderens muligheder for at unddrage sig udbetaling med begrundelse i afvigelser fra standarderne i policen. 
2. Den besøgende er næsten, hvad han udgiver sig for, men ikke helt. Han er mere end end en opportunistisk forsikringsagent med alle de svindelagtigheder, der karakteriserer disse typer. Han nye kunder er at finde i nabolaget, hvor eksemplets magt har motiveret de bekymrede beboere. Vidner til branden melder om en skikkelse i sort tøj, hætte og blegt ansigt, der i hast forsvandt inden branden blev konstateret. Der er opstået et problem, folk reagerer, nogen tilbyder en løsning. Hvis man er i branchen for løsninger, hvorfor ikke allierede sig med branchen for problemskabning? 
3. Den besøgende er næsten, hvad han udgiver sig for at være, men efter underskrevet kontrakt antager besøget en mere - skal vi sige personlig drejning. Måske finder det sted under besøget, måske finder det sted efterfølgende. I begge tilfælde er der etableret et magtforhold baseret på forværring, forhåbning, forløsning og forventning. 
4. Den besøgende er stort set ikke, hvad han udgiver sig for. Besøget udvikler sig ret hurtigt i en retning, som enlige kvinder ikke eksplicit ønsker, men som de via deres forhåbninger og længsler implicit ikke har dannet et psykisk immunforsvar overfor. Hvor ligger bevisbyrden? Vi er i en ubehagelig gråzone, hvor der er eksempler på misbrug fra både påstået offer og påstået voldtager.
   Anbefaling: Lær dig kampkunst, hvorved du lærer aldrig at give en potentiel overgriber/angriber et påskud for et overgreb/angreb ved at stille dig i position som et muligt angrebet offer! 
5. Den besøgende er overhovedet ikke, hvad han udgiver sig for, og besøget har intet med forsikring at gøre. Vi skal ikke gå nærmere ind på, hvad der nærmere går for sig med grafiske detaljer, og hvorfor der næste dag er afspærret med stribede plastikbånd. 

Seks huller i tromlen, seks huller til en kugle. 

Navnet er en seksløber. Hvorfor det i øvrigt stadig hedder en kugle kan undre, for kugler var ikke i omløb siden flintebøssens tid. Der mere er tale om små missiler. 

Lad os tale om en særlig bizar sportsgren kaldet Russisk Roulette. Skulle der være tvivl om reglerne for denne perversitet, så består det i at lægge 1 kugle i tromlen, sætte den i spind og lade den stoppe et tilfældigt sted. I en velsmurt Smith & Wesson eller Winchester vil man ikke kunne høre, om tromlen lander på et tomt hul eller på netop det hul, hvor kuglen sidder. Så sætter man den for tindingen og trykker af. 

Denne barnagtige leg for psykopater, der keder sig, har kun to udgange. Enten blæser den ene spiller hjernen ud på sig selv, eller også gør den anden. 

Starten på 3. verdenskrig er en variation af Russisk Roulette ved navn Amerikansk Roulette, for dette land huser vor tids psykopatiske gamblere fra det globale Las Vegas. Når det første atombårne missil rammer en storby hos den fjende, hvis befolkninger ikke genkender sig selv som sådan, er der ingen vej tilbage. Denne krig er et desperat ønske fra en slægt af indavlinge, hvis indtægter og velstand i x-antal generationer har bestået i at seriefremstille krige.

Spilleren af Russisk Roulette sætter sig eget liv på spil. Spilleren af Amerikansk Roulette sætter menneskehedens liv på spil. Den sekskantede stjerne er symbolet for det ritualiserede menneskeoffer. Det er historien om, hvordan Dødskulten, Dæmonen fra Ørkenen der overlevede i årtusinder, købte og svindlede sig til en sheriff-stjerne. Intethedens Sheriff, Sheriffen af Nothing-ham, det globale NIHIL. 

Det globale Russiske Roulette består i, at amerikanerne sætter en kugle for panden af russerne og skriger: Adlyd eller vi skyder! KLIK! hov, der var ingen kugle denne gang, det var en fejltagelse, det var ikke med vilje, det var ikke os, der gjorde det, det var ikke os, der skreg: Adlyd eller vi skyder!

Syv dage brugte Firmamentet på at skabe Verden. 

Vi er som eksternt konsulentfirma hyret til at evaluere projektet, og følgende er vores rapport i punktform. Se medfølgende bilag.

Når der blev brugt så lang tid på at svæve over vandene, mens Jorden lå hen i øde og mørke, vurderes der, at der har været tale om unødig tøven og ressourcespild. Der burde være sat ind overfor manglende elektriske installationer på et langt tidligere tidspunkt.

Det vurderes, at adskillelsen af lys og mørke i form af nat og dag ikke har vist sig at være tilstrækkeligt produktionsfremmende. I næste sparerunde bør natten afskaffes eller i det mindste modificeres til oplyst mørke. Eventuelt kunne den højest irriterende rotation af himmellegemerne erstattes af en flad jord med fast holografisk ovenlys, som visse alternative grupper har foreslået. 

Det samme gælder for stilheden. Der bør altid være mindst én hørbar motor indenfor hørevidde af det normale øre og helst flere, da andet ville være diskrimination af hørehæmmede.

Det vurderes, at adskillensen af Himmel og Jord allerede er indeholdt i den oprindelige plan for himmelhvælvingen. Vi vil dog gerne påpege, at der er visse uklarheder mht. vandet ovenfor og vandet nedenfor, hvilket i ringe grad er forklaret af kosmologien. Især vandet ovenfor fremstår udokumenteret, og vi går ud fra, at der ikke er tale om en slags kosmisk 'højt skyl'.

Det vurderes, at konceptet med det tørre land samlet i midten som udgangspunkt er rigtigt tænkt, men at der fra starten burde være iværksat et globaliseret styresystem kontrolleret fra vandsiden. Man kunne kalde det for et 'globalt sidelæns skyl'.

Det vurderes, at gentagelsen af punktet med land og vand er en unødvendig gentagelse - når tingesten i midten er land, så er resten udenom nok vand. Der er ingen grund til at fornærme folks intelligens. 

Det vurderes som allerede nævnt at et Vandets Imperium vil være hensigtsmæssig som samlende faktor, og at Landets Imperium så vidt muligt bør udfases, om nødvendig med fysisk magt. 

Det vurderes, at frø, planter og frugter i højere grad bør kontrolleres og modificeres af kompetente firmaer, og at disse modifikationer bør patenteres, så videre modifikationer kan finde sted under stabile og umodificeret kontrollerede forhold. 

Det vurderes, at de to store lys på Himlen udfra et ressource-synspunkt bør centraliseres til ét stort lys. At disse lys skulle markere årstidernes skiften er yderligere udtryk for ressourcespild, for hvad skal fire årstider til for, når der kun er brug for én årstid som i ørkenstater eller i de ydre arktiske områder?

Det vurderes, at denne mangfoldighed at fisk, fugle og store havdyr er ganske urentabel. Deres måde at vrimle på er for uoverskuelig. Vi taler i dag om diversitet (betydning: opdeling), og vil derfor anbefale at fisk opdrættes i opdelte net eller bure. De bør fordres med genetisk modificeret føde og medicineres fra starten af, da erfaring viser, at de alligevel bliver syge. Det samme gælder for fjerkræ.

Med hensyn til de store havdyr, anbefaler vi total aflivning af de ulækre spækklumper, der i øvrigt indeholder alt for mange tungmetaller Der bør dog være enkelte kæmpeakvarier, hvor publikum via bæredygtige billetpriser kan nyde synet af de afdankende kæmper med titler som drukner med delfiner, klasker med kaskelotter, blævrer med blåhvaler, mimrer med marsvin og narrøve med narhvaler. 

Det vurderes, at skelnen mellem vilde dyr og kvæg ikke er tydeliggjort i tilstrækkelig grad. De vilde landdyr bør igen befolke 95% af landdistrikterne. 
Til gengæld bør mennesker tvinges væk fra disse områder og koncentreres i metropoler. Det vurderes, at erfaringer fra kvæghold kan være til stor nytte her, bla svinefarme i etagekomplekser. Der er ikke længere brug for plads og luft omkring indbyggerne i disse urbane farme, og antallet af etager kan med fordel udvides. Det er allerede skitseret i Agenda 21 og seneste opdatering uddyber det yderligere. I vore interne arbejdspapirer kalder vi det Agenda 666.

Erfaringer fra revolutioner bør ikke undervurderes, fravurderet den forsøgsagtige karakter. Bønder er alt for traditionsbundne, familieorienterede, historiebevidste og selvforsynende, og en effektivt samfundsdannelse har ikke brug for selvforsynere og traditioner. Derfor anbefaler vi kraftig decimering af antallet af bonderøve i alle lande, hvilket kræver en re-lancering af visse etiske normer, som allerede blev praktiseret under disse revolutioner. Vi anbefaler derfor et centralt styret erfarings-design, så folk ikke længere kan gøre brug af deres erfaringer og traditioner.

Vi anbefalede på et meget tidlig tidspunkt skabelsen af et væsen, der ligner os. Det skulle herske over alt dyrelivet – fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden. Vi anbefalede dengang, at der blev skabt to mennesker, der lignede os, en mand og en kvinde. Vi anbefalede også, at de spredte sig over hele jorden, tog den i besiddelse og herskede over alle kreaturerne. Vi var dengang tilfredse med vores skaberværk.

Det vurderes efterfølgende, at skaberværket har udviklet sig i retninger, der ikke er hensigtsmæssige for Skabelsen. Mennesker er siden Darwin placeret som en del af alt dyrelivet – fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden og skal derfor beherskes som sådan. Manden og kvinden skal derfor ikke længere være sammen i en familie men holdes borte fra hinanden i livslang antagonisme. Deres afkom skal tilhøre samfundet og opdrages til at være som dyr for samfundet. De skal som ovenfor nævnt ikke længere have ret til at sprede sig over hele jorden men holdes i veldefinerede og begrænsede aflukker kaldet Metropoler. 

Herefter betragter vi atter Skaberværket.
Herefter er vi endnu en gang tilfredse.
Herefter hviler vi os på den 7. dag.

Otte er computerens grundtal.

Der er otte bit i hver række i den oprindelige binære kode.

Otte i 2. potens er 64 bits processor. 128, 256, 512, 1024x720 skærmopløsning. Vi du have 8 eller 16-bits farver? Er det nødvendigt med 8 GB ram?

8 er tallet for kontrol. Står det til Verdens herskere, vil vi alle blive styret af denne form for 8-taller for evigt ∞.

8-taller vil blive indopereret i vores hud og vores hjerne. 

Der er allerede folk på venteliste, der ønsker at udsætte sig for det. De haldes for kropsshackere. Efter mennesker (post human) kom shackerne, borg'erne, de modificerede, de wirede, de switchede, automatonerne, zombierne. Det er Octagonen. Den vil være bekendt for indforståede, og vi skal ikke bruge plads på den her.

Der findes et andet ottetal. Det hedder Oktaven. Det er ikke et udtryk for bits i en chip med dens 128-256-512... fordoblinger af lager-processorkraft og 0'er og 1'taller = rå information. Oktaven er et musikalsk naturfænomen og et naturligt musikfænomen. Robotter laver ikke musik. Hvis du er i tvivl, hør autotunerens invasion af popmusikken. Her er ikke plads til sjælen undtagen i hænderne på genier, og den slags har de ikke brug for i musikindustrien - de plejer at tage livet af dem rent korporligt. Kilometervis af ikke-musik, af lyddesign, af auditive kasse-kusse-kulisse-klicheer og pikspillerier er spundet omkring jordkloden og vælter dig i møde ved tryk på en knap. 40.000 kilometer senere kører designet i den samme rille. Jorden rundt på 80 minutter i yderste kedsomhed.

En computer er langt fra at være et naturfænomen. Oktaven findes i selve Universets væv. 512-1024-fordoblingen er ren kvantitet, det er en maskinfordobling. Tonerne 232-466 forudsætter organiske mellemstationer (angiv tallene ...), og tallene i sig selv er blot en efterrationalisering, en kortlægning. Det er ikke rå information, det er en levende, organisk struktur, som findes i det allerhøjeste som en stående bølge i Universet og genfindes i den overtoneskala, vi laver musik af, som vokalerne i sproget er gjort af, som harmonerer, som ikke dissonnerer eller voldtager. NB! kammertonen på 440 opstår ikke af sig selv i Universet. Tre oktaver er en fuld cirkel og dermed et dimensionsskift. En dyb mandestemme og en høj mandestemme spænder tilsammen over tre oktaver. Det samme gør dybe og høje kvindestemmer. Overtonerne, de levende toner i akustisk musik og alle naturlige lyde er opbygget efter dette princip, det gyldne snit, Fibonacci-rækken. Pythagoras kendte alle forholdende mellem tonerne og intervallerne. Cymatikerne danner geometriske former i støv ved at udsætte det for toner. Da computere blev ansat til at generere toner, blev musikken overtonefattig. En sinustone har ingen overtoner, og man kompenserede for fattigdommen ved at klaske en masse lag ovenpå hinanden som en Wall of Sound.

I de klassiske frie videnskaber - Artes Liberales, de frie kunster, for videnskab var stadig en kunst - var musikken derfor den næsthøjeste kunstart placeret over matematik og geometri. Højere var kun astronomien/kosmologien og kunstarternes apoteose var filosofien, der omhandlede det metafysiske og dets forhold til det fysiske. I middelalderen vidste man, at sfærerne, himmellegemernes baner, udførte et musikstykke kaldet Harmonia Mundi. Overtro, sagde man dernæst. Der var mere end noget om snakken må vi sige i dag, hvis vi ikke vil fremstå som forstenet videnskabelig dinosauruslort. Som i det store, så i det små. Alt er fraktalt skalerbart. Middelalderteoretikeren og skolastikeren Boëtius talte om Musica Mundana, verdensmusikken, og Musica Humana, den menneskelige musik. Hvis vi ønskede og evnede det, kunne vi tappe ind i Universet og nedskalere - tør vi bruge ordet downloade uden at være nedladende? - til det menneskeligt hørbare niveau.

Ni gange hoppede katten ud af vinduet fra fjerde sal, før det gik galt.

Ikke at forveksle med den ni-halede kat.

Tiende gang var springet for så vidt fuldkomment og velplaceret. Dyret lavede sit sædvanlige stunt med at flade ud og lave faldskærm, så længe den kunne, og dernæst lave ophængte elastikker med sit skelet for stilsikkert at neutralisere mødet med jorden. Ret imponerende instinktivt reflekssystem, prøv lige at smide en hund ud fra fjerde sal, eller en ko. En edderkop kan gøre det efter på sin egen måde. Men altså, den dag, katten gjorde sit stunt for tiende gang - efter ni succesfulde overliv - kom der en uforudset spiller ind på banen i form af en mørkelagt pensionist, der i fuld fart havde mistet kontrollen over sin elcykel og som ikke ville have overlevet sin videre fart gennem baggården på grund af den udgravning af kloakker, der lå lige forude - hvis ikke en kat havde ramt hans styr og knækket midt over, hvilket fik ham til at hugge bremserne i og standse en meter før hullet - med en død kat hængende over styret.

29 bevingede pip fra en skamskudt hjerneskade

af morton_h aka marco_hanuman, the blogger

Alt kan ske i den blå time, når kyst møder himmel i reflekteret blåhed.

Absolut intet sker, selv den lille lyd af radioen på båden kan ikke forstyrre den kvalitative øredøvende stilhed, den store klangkasse der tier stille og synker ind i sig selv.

Så er det tid til at give tankerne et 100.000 km's eftersyn.
Er de blevet en smule rustne og slidte, har ligegyldigheden indsneget sig?
Lad vrøvlet forsvinde i gradienten mellem horisont og kystlinie, lys og mørke.

De 17 gæs, der krydser himlen fra nordvest til sydøst er fuldstændig ligeglade med betalingsbalance, UEFA-cup, Hollywood-celebriteter, benzinpriser, CO2-afgifter, mobiltelefoni og pensionsordninger. Deres fokus er overgangen mellem tydelig blå over rød-orange til utydelig blå-grøn reflekteret i et spejlblank hav.

Intet kan være vigtigere.

Bag enhver stor mand er der en stor kvinde.
Betyder det så, at der ikke er ret mange store kvinder?

Eller betyder det, at de der er, nægter at stå bag mænd men hellere vil stå forest, stå i vejen eller stå på egne ben? I så fald er vi en hel del mænd, der gerne står tilbage og ønsker jer held og lykke mod alle odds i en verden, hvor de ivrigste frontfigurer er udset til at være de nyttigste bagstræbere.

Bagstræberen har lært sig selv at bruge ordet progressiv - om sig selv.
Så hvad er problemet i at stræbe bagud? Intet.

Problemet opstår først, når stræberen ikke selv vælger, hvad den stræber efter, fremad eller bagud, men lader dig servere alle valg for din stræben.

Bag ethvert suveræn valg er der en suveræn vælger.
Sig det lige igen – har du mødt en suveræn vælger for nylig?

Definér suveræn. Det betyder selvstyrende.

Cyborgeren er flyttet ind, den er din nye nabo.

Cyborgeren har omdefineret begrebet nabo til én der befinder sig i samme rum som dig uden at være i kontakt med dig.
Cyborgeren kommunikerer digitalt vha divices. Den ser ind i En Ny Verden, der er prædefineret for den. Cyborgeren mener, at den selv har defineret Den Nye Verden.

Cyborgeren holder sig til meget korte udsagn, der ikke optager for meget mental båndbredde.

Cyborgeren udsender et konstant signal, så den ikke bliver væk for den store moder.

Cyborgeren har kredit- og debikort, kørekort, pas, cpr-nummer, rejsekort – og IP-adresse på enhver device, den identificerer sig med.

Du er cyborgerens nye nabo.

Der var engang et Sprog. Det endte i en krog. Som føde for en snog.
Der var engang Etik. Og siden slog det klik. Nu sutter den på pik.
Der var engang Natur. Den døde præmatur. Nu bruger vi kultur.
Der var engang et Land. Omkring det var der vand. Vi pisser i en spand.
Der var engang et Rige. Pirater måtte vige. Det ejes nu af rige.
Der var engang en Visdom. Vi tænkte på vort afkom. Vi trues nu af dødsdom.
Der var engang en Tro. At alting kunne gro. En kage fra en ko
Der var engang et kald. Og hovmod stod for fald. I dag et hurtigt knald.
Der var engang en fortid. Til sammen med en fremtid. Nu sidder vi i utid.

Engang i tidernes morgen så de Verdenshjulets vendepunkt. Hamlets kværn havde nået sit Zenith, og pendulet svingede den anden vej. Det startede derude, hvor den store spiral står stille for at kunne dreje. Som Retfærdighedens Hjul drejer det langsomt men sikkert, og ingen undslipper.

De så med stor sørgmodighed, at alt det skabte og venererede var dømt til at visne og skrumpe ifølge en profeti, der byggede på kostbar, indhøstet erfaring, der tog 100 generationer og gik tilbage til en tid, de ikke selv var i stand til at tidsregne.

Forinden havde de flyttet rundt på en masse umanerligt store sten. Og nu begyndte de at nedfælde det i sten, grave sig ned i sten og dynge sten og jord oven på deres sten.

Da deres efterkommere i den visne og skrumpede tid så deres efterladenskaber, undrede de sig og begyndte at opfinde sære bortforklaringer af tidernes morgens utilladelige storhed.

For de uindviede kan det synes helt hen i vejret. For den hjemmearbejdende er det med årene blevet indlysende. 
Verden er en syg stodder med ondt i samtlige organer.

Nyrerne, vandet, den rensende blå kilde, blodets destillator.
Leveren, mineralerne, det kemiske grønne kraftværk.
Lungerne, luften, det kølende hvide nærvær.
Hjertet, ilden, det flammende elektriske røde, den anden hjerne.
Maven, jorden, det nedbrydende og nærende gule, al sundheds kilde, den tredje hjerne.

Sådan burde det være.
Men Verdens recirkulerede blod flyder dårligt. Hver gang det passerer destilatoren er det mere beskidt. Snarligt forestående nyresvigt.

Verdens kemi er petrokemi. Det hele stinker af olie, medicin og tilsætningsstoffer. Snarligt forestående forgiftning.

Verdens luft er fyldt med smog, beskidt elektricitet, sjove striber på himlen. Snarligt forestående kvælning.

Verdens iltede blod, den store økonomi og husholdning er inficeret og blokeret. Snarligt forestående parasit-ophobning.

Verdens køkkenhave, grønttorv og spisekammer er fuld af kakkerlakker, dræbersnegle og pest i siden. Snarligt forestående udhungring.

Gør det noget, at jeg lige blander mig i diskussionen?
Det er blot fordi, jeg savner substans og facts og fornemmer en udtalt mangel på forholden sig til virkeligheden. 

Jeg hører en masse snak om Utopia og Dystopia i en kultur ved navn Myopia.

Jeg kunne godt tænke mig at tale om Verden, som den er, har været og bør være og ikke Verden, som den sidder ubehjælpeligt i flæsket på os.

Jeg ved og anerkender, at denne snak eller rettere mangel på samme er et produkt af det århundrede, der ødelagde al samtale om virkeligheden. Jeg mener ikke, at det er endegyldigt og for sent.

Jeg mødte for nylig en stak mennesker, der havde det på samme måde. Og de begynder nærmest at stimle sammen. Jeg tænkte, at det måske ikke var så forhåndsbestemt og håbløst alligevel?

Havet er uendeligt.
Det er med vand som hønen og ægget: det umuligt at sige, hvad der kom først, skyen, regnen, isbjernet eller havet. I mellemtiden udsprang kilden, floden, søen og senest ankom kanalen, havnen og isterningemaskinen, så meget ved vi. Men hvor kom havet fra?

Der er dem, der siger, at det kom ned fra Himlen, fordi en ukendt vandplanet i en ukendt fortid af ukendte årsager gik i stykker. 

Der er dem, der siger, at der er en kæmpe iskugle inde i Jorden, der konstant udvider sig. Hvor kom den så fra?

Der er stadig dem, der siger, at Gud zappede med sin kæp og sin stav (med andre ord pissede over det hele) og skabte vandene efter først at have skabt Himmel og Jord.

Der er også dem, der er ræbende ligeglade, bare der er koldt og varmt vand i hanen.

For et halvt århundrede lå der en fyrbøje i Østersøen mellem Sjælland og Bornholm. I jobannoncen til stillingen som fyrpasser blev der udover de faglige kvalifikationer stillet som krav at ansøgeren var i stand til at være alene med sig selv på ubestemt tid. Fyrpasseren kunne ikke forlade sin bøje, og han fik kun et kort besøg en gang om måneden af en forsyningsbåd.

Der kunne også have stået i annoncen:
- Har du et afklaret forhold til uendeligheden og dit eget sjæleliv?
Underforstået: hvis ikke, vil du gå rablende gazongas efter et stykke tid, og du er dermed ikke den rette mand til jobbet.

Information til samfundet fra borgerne:

Kære Samfund! 
Det drejer sig om den titel, du ved nok, som du bruger, når du snakker: borger. Det med at være en borger, er det ikke noget med at være i sikkerhed indenfor murene? Ikke at vi savner hverken Berlinmuren, Grædemuren eller muren ved Dannevirke. Vi synes også, det ville være besværligt at møve sig gennem voldanlægget omkring København kl. 8 om morgenen på cykel. Men vi er nogen, der synes, at herrerne og damerne på Borgen ikke helt har forstået udtrykket, og at de har forpligtet til at passe på de folk, der bor i og udenfor bymuren. Vi synes ikke, at hverken de såkaldt borgerlige eller de venstreliberale – altså de, der hed de venstreorienterede før socialismen omkom – borger for nogen kvalitet i den måde de sælger ud af både nationale værdier såvel som moral for tiden og tydeligvis mere ser det som deres opgave at passe på, at Goldman Sachs og A.P Møller ikke kommer til skade – som om de havde indgået borgerlig vielse på råddenhuset og var hoppet i kanen sammen bagefter.

Vi kunne derfor godt tænke os ikke at blive kaldt for borgere længere men bare mennesker. Og så kunne vi måske også tænke os, at I holdt op med at kalde jer selv for Samfundet. Det kan godt være, at I har fundet sammen om at dukke nakken på alle de undermålere, som I kalder for borgerne, men det sted, I kalder for samfundet har ikke længere fundet sammen. Det er klasket og stuvet sammen.

Og hvis I absolut insisterer på at bruge det skrankepave-udtryk, så burde I i det mindste yde noget borgerservice, så det såkaldte samfundet ikke kører ud i en borgerkrig. Hermed et par borgerlige ord fra Borgmester Hansens Allé.

Jobannonce: Gud søges.
Unik stilling som Verdens Skaber og Opretholder.

Du er den rette ansøger til denne attraktive stilling, fordi du:
- altid har drømt om et Big Gang Bang
- ikke ser dig unødvendigt over skulderen, når du fyrer ansatte
- ikke er bange for at slukke lyset ved konjunktursving
- har mindst to ansigter og gerne et par stykker i skuffen
- bipolaritet er derfor ingen hindring
- har forstået, at begrebet kompetence er et darwinistisk koncept, der handler om, at visse dyr æder andre dyr
- har forstået, at verdens skabelse og opretholdelse er noget bullshit,
og at du er i ingeniør- og design-branchen
- har en tordenkile og er ikke bange for at bruge den på givent signal
- er højt hævet over begreber som mental sundhed, samvittighed og medfølelse

Du har mindst 3000 års erfaring med menneskeofring.
Kvinder er også velkomne til at søge stillingen og behøver ikke at have langt skæg.

Korrekthedens lov:

Du skal ikke tro, du kan mene noget, der ikke er godkendt.
Vi er korrekthedens stempel.

Du skal ikke tro, at du kan nyde accept uden at være korrekt.
Vi er korrekthedens psykiatri.

Du skal ikke tro, at du kan være klogere, end korrektheden tillader.
Vi er korrekthedens skolevæsen.

Du skal ikke bilde dig ind, at du kan være korrekt på egen hånd
Vi er korrekthedens forældre.

Du skal ikke tro, at du kan være mere korrekt end korrektheden.
Vi er korrekthedens perfektion.

Du skal ikke tro, at der findes andet end korrektheden.
Vi er korrekthedens univers.

Du skal ikke tro, at du kan stille noget op mod korrekthedens lov.
Vi er korrekthedens højesteret.

Du skal ikke tro, du kan korrigere os.
Vi er korrekthedens ingeniører.

Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dine indvendinger mod det korrekte.
Vi er korrekthedens omdrejningspunkt.

Du skal ikke tro, at du kan gennemskue korrektheden, for vi ved alt om den, selvom den er uigennemskuelig.
Vi er korrekthedens ypperstepræster.

Du skal ikke tro, at korrektheden kan gennemskues.
Vi er korrekthedens kryptører.

Du skal ikke tro, at vi ikke ved bedre, selvom du aldrig kan vide bedre.
Vi er korrekthedens oplyste


Du skal ikke tro, at du kan undslippe den politiske korrekthed, for vi ved noget om dig. 
Vi er korrekthedens efterretningsvæsen.

Landet, jeg bor i, er bygget af lerbanker, kalkaflejringer, muslingeskaller, gæs der har skidt, vestenvind, træer og græs, salt- og brakvand og millioner af regnorm, der har trukket visne blade ned i jorden. Kun få nævnt, ingen glemt.

Landet, jeg bor i, var beboet af utalte generationer af mænd og kvinder, der ærede landet, de boede i, dets gaver, dets landskab, dets dal- og bakkestrøg, dets heder, dets skove og dets enge og strande. Af leret sprang der mursten og tegl, af strandengene sprang der rør til tage. Af skovene sprang der planker til møbler, vægge og skibe. Af jorden sprang der afgrøder og alskens overflod.

Landet, jeg bor i, er udtværet af en maskine. Maskinen har fældet skovene, gennempløjet og udpint og forgiftet jorden, vandet og luften. Hvor der før var en variation af forskellige dyr og planter har maskinen efterladt få og ensartede. Hvor der før gik glade grise rundt på markerne, bor de nu i etageegendomme, vader rundt i eget lort og sygdomme og får et skud penicillin i røven. Ligesom forsøgsdyrene på to ben i byerne.

Landet, jeg bor i, er for det meste ved at dø.

Mørkets Fyrste kalder de mig. 

Jeg er ikke upåvirket af smiger, men smigreren har mere brug for at smigre, end jeg jeg har brug for at blive smigret.

Jeg tager gerne imod invitationer. Jeg kan ifølge min stillingsbeskrivelse ikke ankomme uden, men da tilbudene synes at ankomme løbende, er det aldrig et problem.

Jeg er en meget reserveret person, så jeg holder af at færdes incognito. Derfor indeholder min garderobe et stort og varieret udtræk af tillidsskabende og respektable outfits. Ligeledes indeholder mit sminkeskab muligheder for at skjule min til tider lidt gustne teint.

Som den fødte sportsmand holder jeg af at spille på udebane. Du vil derfor have mulighed for at møde mig i såkaldt fine og hæderlige selskaber. Hvis du dog for en stund kan holde på en hemmelighed, så er disse selskaber langt fra så hæderlige og fine, som de udgiver sig for. Faktisk føler jeg mig for det meste hjemme der. Jeg vil tro min stil har dannet mode gennem tiderne.

Som særdeles erfaren i mørkets kunster kan jeg tilbyde en række konsulent-ydelser. Alle sammen for en pris, selvfølgelig.

Når der falder frugter ned fra Himlen, så er det på tide at overveje, om de er bedst til at fodre geder med, brygge vin på, lave chutney af eller smide efter naboens kat. Eller det hele på én gang og efter tur.

Hvis du aldrig har haft en frugtgård/træhave, så ved du ikke, hvad jeg taler om. Jeg vidste det ikke, før jeg havde én og oplevede den, hvorefter jeg ved om den, værdsætter den og taler om den og bruger den i ære og respekt for dens rige gaver. 

Jeg ser en udtalt mangel på værdsættelse, hvor jeg kommer og går. Det gror, det er gratis, det er en gave. Sådan er det, men vi har lært, at det er dødt, det er dårligt, og det er debit. Og hvis det ikke koster kassen, er det ikke noget værd.

Naturen, det billige skidt, tænker anderledes. Det giver, og det giver igen, og hvis det værdsættes, giver det endnu en gang. Hvis du oven i købet giver tilbage, giver det fire-dobbelt.

Ordet er frit, siger de. Det kaldes ytringsfrihed.
Det er nok, hvad der kaldes en sandhed med modifikationer.
Det demokratiske selvbedrag holder af at smykke sig selv med dette udsagn.

Ordet er kun frit, så længe du taler og stryger det liberale projekt med hårene.
Ordet er kun frit, hvis Imperiet føler sig tryg ved dine ytringer.
Ordet er kun frit, hvis du ikke kritiserer de egentlige magthavere - du kan til enhver tid kritisere deres demokratiske stand-in-dummies, det er det, de er beregnet til.
Ordet er kun frit, hvis du ikke kommer for tæt på tampen, der brænder. 
Ordet er kun frit, hvis du ikke nævner denne verdens egentlige herskere.
Ordet er kun frit, så længe du ikke udtrykker berettiget vrede, det kaldes hadetale og er blevet forbudt i flere lande i Verden.
Ordet er kun frit, så længe de er sikker på, at du ikke bliver hørt. Du må gerne lukke døren og råve efter tøjdyrene i sofaen.

Ordet er til gengæld frit for de, der er clearet for enhver tilskyndelse til at udtale sig om noget, der kan vække anstød i det toneangivende selskab bag røgfarvede panserglas.

Ponenos på græsk er ondskab. 
Findes der overhovedet ondskab, spørger relativisten?

Der stilles hermed et svært spørgsmål, for begreberne er vendt på hovedet og al tale om ondskab er blevet idømt politisk ukorrekthed af Ondskabens Imperium. For relativisten er det bare et stupidt spørgsmål.

Svaret er entydigt: selvfølgelig findes der ondskab. Vi bør indføre et nyt kriterium, der ret beset er et ældgammelt kriterium: intuitivt korrekt. Folk ved via simpel intuition, at ondskab findes. Ondskaben er direkte oplevbar.

Ondskabens Imperium, sagde du, hvad er det? Det er uhyre simpelt. Det er psykopat-vældet. Herefter et det blot at stadfæste, hvori dette vælde består. Det er de 5% hjerneskadede af menneskeheden, der tvinger 20% til gøre deres beskidte arbejde, så de 75% kan bidrage med deres dumhedskraft.

Hvorfor er der 5% hjerneskadede, spørger du?
Spørsmålet kan ikke besvares uden at blive politisk ukorrekt. 

Det skyldes for en dels vedkommende, at en særlig etnisk-social-politisk gruppe af global-dominante mennesker har valgt at omskære og traumatisere deres drengebørn i deres 8'nde levedag, hvilket forstyrrer den essentielle 21-dags periode (den primære pubertet) for dermed at skabe sociopater, egnet til at styre Ondskabens Verden. Læg dertil størstedelen af den mandlige amerikanske befolkning, hvor man ikke ventede 8 dage med overgrebet men gjorde det ved fødslen. Om det så er værre eller bedre, er uvist

Læg dertil de psykopater, der ikke tilhører den omtalte etnisk-social-politiske gruppe, der blot er blevet svigtet og mishandlet på anden vis indenfor deres første to leveår. Mere skal der ikke til. Gør det sig mere gældende i lavere sociale lag? Tværtimod. Whiskybæltet nærmest massefabrikerer dem qua deres selvoptagede karriereforældre. Vi ser dem senere stige til vejrs som korkpropper i alle magtstrukturer.

Var det svar på spørgsmålet, spørger vi relativisten?

Q& A


Hvad er forskellen på en tyran og en politisk korrekt?
Tyrannen giver sig ikke ud for at være andet.

Hvorfor bruger man ikke ordet stokkonservativ længere?
Vi har ordet venstreliberal i stedet.

Hvad er forskellen på elektroniske og trykte nyhedsmedier?
De trykte kan til nød bruges til at tørre røv med.

Hvad er forskellen på TV-avisen og en telefonbog?
Telefonbogen er non-fiktion.

Hvad er forskellen på den amerikanske præsident og Adolf Hitler?
Hitler var folkevalgt.

Hvad er forskellen på et banklån og en agurk?
Agurken indeholder substans, der ikke er opstået ud af den blå luft.

Hvad er ligheden mellem Anders Fogh og en bagerjomfru?
Begge har haft fingrene i kagedåsen.

Hvem er mest pålidelig, CIA eller en statistik?
CIA - du kan trygt stole på, at de lyver hver gang, de bliver spurgt.

Hvad er ligheden mellem amerikansk krigsførelse og en telefonsvarer?
Begge gentager sig selv ad infinitum, indtil nogen knalder røret i.

Råb i ørkenen, råb til Himlen, råb ad Helvede til hvis så
Røv en bank, bank en røv, red et barn fra voksnes ar
Rod i grunden, grav i bunden, kræv i bund og grund et svar

Ryg en pibe, rul en tåbe, rentefri er kæmperim
Ryst et træ med søde frugter, vinens bobler buldrer svagt
Giv din Fanden skud for panden, gød din gane ganske bragt

Rid din mare før den rider, ryd din bar for kildevand
Ret din rygmarv, rank din retfærd, rist en rune til en ven
Ret din færden i din Verden, ryst og rens og råb igen

Således talte profeten Alcaselzer i et surt opstød:

Gud fri os fra de frigjorte fra alt, thi de har fribyttet Jorden og belånt dens indvånere med global friværdi og liberal libido.

Salig er de levende i ånden, thi rentedøden er dem vederstyggelig, og ågerkarlene vil lede forgæves i ørkenen efter gæld og skyld.

Forsager eder Mammon, al hans gerning og alt hans væsen.

Sandelig siger jeg: Jeg vil uddrive den ny tids kræmmere fra den ny tids Templer.

Jeg anråber Himlen til et Jubilæum for denne Verdens udpinte.

Men mere end alt anmoder jeg Jordens udpinte: Lad så for helvede være med at hoppe på den forpulede limpind én gang til, for kræmmerne og ågerkarlene har glemt, hvad et Jubilæum er.

Og som en af mine kolleger med langt gråt skæg mumlede allerede for et par årtusinder siden: Falske vægtskåle er Herren en gru, fuldvægtig lod er efter hans sind (Ordsp 11,1). Det er sgu de samme typer, der snyder ved vægten i dag som dengang!

En anden af mine kolleger fik nok en dag, hvorefter han tævede alle ågerkarlene i Templet med en hårdt vredet gulvklud. Så tag bare sådan en med næste gang, du skal til møde med skattevæsenet, har en aftale med din bankråddengiver eller assurandør. Og mens du er i gang, kan du også lige lammetæve et par mobilabbonementsælgere i forhallen til Hovedbanegården. Du har min velsignelse, min søn.

Tro ikke, at du kan fortælle de skriftkloge noget.
Thi de har dekonstrueret alt, de kom i nærheden af og sat det sammen igen på forunderlig vis. 

De har skabt lejehære af kimærer, kloner, klabautermænd, kastrater, kulturradikalister, kron-kapitalister, kontorterrorister, kabbalister og andre kakafonister.

De har vist os vejen som ind i helvede med kvantiteter, klimasuppe, kapitalgrød, kompetencer, kønsforvirring, kræftformer, kinasyndromer, kz-lejre krigsmaskiner, kvindeforskning, kujonforherligelse og kosmisk vækstforstoppelse.

Mener du, at du har noget at byde ind med i misforster-industrien?
Hvis ja, god fornøjelse så længe det varer.

Utyske, sagde de. De skiftede bare dyr ud med tyske.
Den britiske premierminister sagde i starten af krigen:
Dette er ikke en krig mod nazisterne, dette er en krig mod hele det tyske folk.

Herefter bombede man ikke længere militære eller industrielle mål men kun beboelseskvarterer om natten. Der var ikke kun Dresden, der var 75 brandbombede Dresden'er. I kælderskaktene flød der et tykt lag af smeltet menneskefedt. I slutningen af krigen blev millioner af tyske kvinder voldtaget til døde. De, der overlevede, var pumpet fulde af bolsjevik-sæd efter ordre fra Stalins propagandaminister, Ilya Ehrenreich.

Det tog to verdenskrige at knække og knægte tyskerne. 1. Verdenskrig knækkede dem økonomisk og smurte krigen og gælden/skylden af på dem i Versailles, selvom det var det britiske establishment, der udtænkte og startede krigen for at destruere deres misundelsesobjekter: det østrig-ungarske, det tyrkiske, det tyske og det russiske rige. 2. Verdenskrig fandt sted, fordi tyskerne forståeligt nok ikke accepterede skylden for det Perfide Albion's misundelsesprojekt. 

Det lykkedes. Tyskerne er i dag et skyldbetynget, selvcensurerende folkefærd, pumpet op med politisk masochistisk korrekthed, ædende op den bolsjevikkiske løgn om gaskamrene, det perfekte cover-up for både Gulag, 75 Dresden'er og det store folkmord på en halv milliard mennesker i det 20. århundrede.

Det giver ordet utyske en dybere betydning. Tyskerne har lært at være utyske.

Var der nogen, der sagde noget? (seen til højre og til venstre)
Godt, for hvis der var, så kom lige herop, så vi kan få visse ting på plads!

Først og fremmest skal du ikke være næsvis.
Eller selvsikker.
Eller kålhøgen.
Eller kritisk.
Eller konspiratorisk teoretisk.
Eller bedrevidende, fordi du mener, at du har gjort et stykke hjemmearbejde.
Eller uautoriseret, fordi du fraskriver dig uddannelsesskade.
Eller suveræn, fordi du ikke vil indordne dig som subjekt.
Eller fordomsfri, fordi du ikke anerkender vores suveræne domsafsigelser.
Eller lidt for krævende, fordi du ikke har tænkt dig at leve op til vores kravs-specifikation.
Eller utilstedeligt vredladen blot fordi du bliver røvpulet.

Så fik vi lissom det på plads. Sæt dig ned igen og sut lidt på dén.

What the fuck, er der ikke noget wifi!? det er det rene wildcart, der her!

OK, Bimboline, når vi nu har et par af de anglo-lækre ord fremme, kan det godt være, du kunne trænge til en detox fra din dåse der - altså mobildildoen. Det er jo rimelig sygt at se på, at du hiver den op af lommen hver gang du holder for rødt lys på cykel i fald af, at skulle være ankommet en sms, som, hvis ikke du straks svarer på den med en en-liniers blørp, bevirker, at du vil blive socialt udstødt.

Hvornår har du sidst sovet uden at have din iTingest under hovedpuden til at udsende et elektromagnetisk signal lige gennem din hjerne, der er fire gange så kraftigt som emf'en fra et diesellokomotiv? Suppleret af de 48 lignende wifi-signaler af fremragende styrke, der kører i opgangen og ejendommen overfor. Samtidig med at der står en sendemast på jeres tag. Samtidig med, at ejendomsselskabet har installeret smartmetre på dine radiatorer, der pinger dit nervesystem hvert 4. sekund.

Hvornå slukkede du sidst for lommetyrannen og tog ud og sov under åben himmel i bælravende mørke med lyden af natugler midt i stilheden? Eller endnu bedre: lod den blive hjemme. Som kontormus er du punket til at levere hurtige svartider, men derfor behøver servicebranchens krav vel ikke også gælde dit privatliv?

Siger du, at du bliver enormt stresset, hvis ikke er online 24/7? Den tror jeg lige, du skal vende med din psykolog-coach. Det hedder abstinenser, for du er iNarkoman, det er symptomer på AT du er kronisk stresset i forvejen. Det er da klart, at narkomanen er helt nede og køre, hvis hun ikke får sit fix, hvad havde du regnet med?

X er et sært overflødigt og i nogen grad udenlandsk bogstav.

Xerxes og Alexander havde brug for x for at være helte.
Pax Romanorum fik romerrigets undersåtter til holde op med at gøre oprør.
Okkulte farvekodninger kræver hexadecimaler.
Sex stavet uden x er en gang xxx bunkepul.
Apple har et okkult X i den bløde afdeling.
Oaxaca er en by i Mexico, der udtales wahaka (hvad skulle man så med x'et?)
Metaxa kan ikke drikkes uden x.
Exit fungerer ikke uden x.
P_x er en mærkelig måde at skrive Jesus på.

P^x er noget med medicinalindustri. Det hedder symbolgenbrug.
Jeg har mødt en, der kalder sig for Jexper for at være mere interessant, og nu har jeg vrøvlet 12 linier i træk, mindst.

Hvis vi skal sige noget ikke-vrøvl om X, så skal vi tilbage til den ældre Futhark, hvor X er Gebo, gaven. Og gæt, hvad vi løber ind i her: X-mas!
Men den historie er så spændende, at jeg vil gemme den til en anden gang.

Ydmyghed er et miskendt og misforstået ord.

Det forveksles med duknakkethed, selvom det betyder respekt for det, der er større end dig selv. En hjerneskade fra en imperial-slave-kultur.

At være ydmyg er at udvise ære og respekt uden opfordring og i simpel anderkendelse det anerkendelsesværdige.

I en kultur, der dyrker foragt og disrespekt, kan en sådan gestus meget nemt tolkes som det modsatte: underkuethed. Det har intet med mangel på selvværd eller falsk beskedenhed at gøre. Det er det modsatte af megaloman.

Slavekulturen forstår ikke, at ydmyghed er en ganske suveræn og frivillig gestus. Både slaven og slavepiskeren vil straks tænke på den ydmyge som den ydmygede. Tyv tror, at hver mand stjæler.

Zombierne vælter op af kloakkerne for tiden og blander sig med vampyrerne, automatonerne og dræbersneglene.

En psykopat på afveje krydser indover for lige netop ikke at give plads til en hipster-varulv med et afdanket heroinvrag på bagagebæreren, der kolliderer tre roadracer-hooligans.

En kønsforstyrret men politisk fuldstændig korrekt trækkerdreng råber racist efter den afblegede blondineluder, der er kommet for langt ud i rabatten.

Gaden er fuld af hylende teenage-øgler på gule og blå piller, der skulle ha været i seng for flere timer siden, og som dumper deres logistiske ekskrementer på stedet - der var én, for hvem det undtagelsesvis lykkedes at ramme en tom skraldespand med en pizzaæske.

Et mappedyr med slips er det mest eksotiske indslag. En overtatoveret nålepudepunk med en halvkilotung hængelås gennem sit venstre øjenlåg er den mest afbalancerede i miles omkreds.

Æblet er frugtens konge i nord. Druen er frugtens dronning i syd.

Æblet hænger på sin stilk og venter på det sekund, hvor det slipper. Svup!

Som enhver frugt ønsker æbletræet på vegne af sine æbler, at der kommer en hjort, en ged eller et andet venligt dyr og spiser det, går en tur og fordøjer, og efter fire dage lægger en stak kugler i græsset med intakte æblekærner og medfølgende gødning, hvorefter et nyt æbletræ vokser op.

Det nedbrydende æble skaber sin helt egen form for liv. Hvis du fanger det, kan du få del i dette liv. Den ædle drue i syd giver liv til den dybe vin. Det spændstige æble i nord giver liv til den perlende cider eller den mindre ædle, men ikke mindre livgivende æblevin. Og i modsætning til druen overlever æblet med sin tykke skal adskillige vintermåneder med den rette opbevaring.

Et æble om dagen.

Vidste du i øvrigt, at du altid skal spise kernerne i æblet? I de kulturer, hvor man spiser æblekerner, eksisterer kræft ikke. En særlig syre i æblekernen kombinerer sig med en anden komponent og går målrettet og eksklusivt efter cancerceller. Medicinalindustrien ved det. De ved i det hele taget rigtig meget, men de skilter som bekendt ikke med naturens kure for de kroniske eller terminale sygdomme, for det er via uvidenhed og sygdom, de tjener alle deres penge.

Øl, fisse og hornmusik – bliver det større?
Bøvs, OMG og kulørte lamper.
Kunne vi sætte kikkertsigtet en anelse skarpere?

Kunne det tænkes, at der fandtes større landskaber, mere solid næring, bedre kvalitet, dybere boringer, højere flyvninger - eller større fremtidssikring og bæredygtighed for at bruge de mest fladtrampede buzzwords på markedet?

Her vil nogen måske indvende: Skal øl, fisse og hornmusik nødvendigvis være fremtidssikret? Der fik du mig! Jeg indrømmer, at jeg satte målet for urealistisk højt. Det ene udelukker ikke det andet.

Jeg føler mig allerede behageligt kompromitteret.

Årene, der gik, har enten gjort os dummere eller klogere.
Pessimisten siger, at vi alle er blevet dummere.
Optimisten siger, at vi har nået bunden og er i færd med at blive klogere.
Divissionisten siger, at de fleste bliver dummere og et mindretal bliver klogere.
Personligt har jeg aldrig været dummere, så det kan stort set kun gå den anden vej herfra.

Årene har lært de af os, der ikke kan blive dummere:

- At der findes en form for viden, der bliver tilgængelig, når man holder op med at tænke på sig selv som vidende, blot fordi man er en halvstuderet røver eller oven i købet har en eller andet blæret titel på sit eksamenspapir.

- At viden er et spørgsmål om at turde stille de rigtige spørgsmål i forventning om, at du selv og ligesindede kan besvare disse spørgsmål. Med andre ord: du er ikke så dum, som man skulle tro.

- At være dum eller ikke at være dum er et Hamlet'sk dilemma. Man kan forestille det ene, mens man vælger det andet. The Way of the Fool (det lyder forkert i oversættelse).

- At dumhed ofte er et valg og ikke nødvendigvis en medfødt egenskab. Nogen har valgt, at det er bedst for dem, at vi er dumme. Herefter vælger vi selv at forblive dumme for ikke at fornærme ingeniørerne fra Stupiditetsakademiet. Eller fordi dovenskab skaber dumhed. Eller fordi vi er bange for at vide vel vidende, at viden forpligter og har konsekvenser.