Viser opslag med etiketten Brzezinski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brzezinski. Vis alle opslag

tirsdag den 29. november 2016

Zombie World

         Warning - some of the footage is extremely graphic NB! Some of the footage is HD - so remember to select 1080 resolution

By ChaosNavigator
When we talk about compassion we talk in terms of being kind. But compassion is not so much being kind; it is being creative [enough] to wake a person up
- Chogyam Trungpa


I took the liberty to edit and use Moby's excellent animation footage from his new video ( 'Are You Lost In The World Like Me' performed by Moby & The Void Pacific Choir, ) as an intro to this piece and picked Peter Gabriel's song 'Milgram's 37', since I find it perfectly fitting for Moby's visual theme, as well as Gabriel's lyrics - it fits as complementary perfect visuals to the atmosphere in Moby's video as well.

Milgram's 37 (We Do What We're Told) references the experiment on obedience carried out by American social psychologist Stanley Milgram, intended as a reference to the obedience citizens show to dictators during times of war. Marotta's drums on the song were said to resemble "a heartbeat heard from the womb"

The second part after the intro is 'Signal to Noise', with Peter Gabriel  & Nusrat Fateh Ali Khan, the one and only version before Khan died. 

The video speaks for itself - suffice to say that it's a clarion call (just like the lyrics) for discernment and vigilance in the midst of deadly misguided blind obedience, rampant mindless hedonism, apathy, destruction and chaos on this planet. The depiction in the video is extremely poor compared to the complexity and radicality of what's going on (so it's not indulgence, on the contrary [1])

It took 12 hours of intense work to do this nitty-gritty video with minute detailed sound and picture synchronizations, speed adjustments, effects, and much editing in general in both footage material and music.


Film material (from the top of my head): Moby & The Void Pacific Choir, ( 'Are You Lost In The World Like Me'). 'They Live', 'Terminator', 'Lost Highway',  'Koyannisqatsi', 'Knowing', 'Timescapes', Pearl Jam ('Do The Evolution'), 'DMT - The Spirit Molecule', and various documentary and news footage, Live Leak, and much more, etc. The text is fast and not intended to follow one's reading speed (you gotta stop it if you want to break the continuity the first time)



                                                _____________________
                

Milgram's 37
We do what we're told
We do what we're told
We do what we're told
told to do 

We do what we're told
We do what we're told
We do what we're told
told to do 

O
ne doubt

One voice
One war
One truth

One dream...




                                                  Signal to Noise
You know the way that things go
When what you fight for starts to fall
And in that fuzzy picture
The writing stands out on the wall
So clearly on the wall

Send out the signals deep and loud

And in this place, can you reassure me
With a touch, a smile - while the cradle's burning
All the while the world is turning to noise
Oh the more that it's surrounding us
The more that it destroys
Turn up the signal
Wipe out the noise

Send out the signal deep and loud

Man I'm losing sound and sight
Of all those who can tell me wrong from right
When all things beautiful and bright
Sink in the night
Yet there's still something in my heart
That can find a way
To make a start
To turn



Live version (the studio version used the recording from the live performance): Signal to Noise Peter Gabriel & Nusrat Fateh Ali Khan Live at VH1 Honors 1996 Los Angeles


[1] In one of the most profound and revolutionary books published (called "Presence") there is a series of dialoques which is drawing on the wisdom and experience of 150 scientists, social leaders and entrepreneurs - the four authors Peter Senge, C. Otto Scharmer, Joseph Jaworski and Betty Sue Flowers (highly proficient intuitive pioneers and experienced leaders in organisational global change strategies themselves) are discussing the dangers facing humanity and the imminent need for societal and psychological change.

In the book there is a passage dealing with what the authors call "The Requiem Scenario", originally a term from an article called "Global Requiem" written by a senior adviser to the J. Paul Getty Trust. The article asks what would happen if we started to realize that humankind might not overcome these problems, that we might not develop a sustainable society – that the human race might perish.


In the dialoque bewteen the four authors they tend to agree that such scenarios evoke fear and that this sort of fear is usually met by denial or simply makes us feel hopeless. Nonetheless they agree upon that imagining negative futures can actually open people up and that such scenarios can make people think about a future that they’ ve ignored or denied, that "if people really believed we could be headed for extinction, we would do collectively what many people do individually when they know they may actually die.....if we could face our collective mortality and simply tell the truth about the fear, rather than avoiding it something would shift"

torsdag den 24. december 2015

Et studie af ondskab

af morton_h, the blogger

Hvad får mennesker til at lade sig indrulle og indhylde i loger, ordener, hemmelige selskaber, magtelitære fora, religiøse hierarkier, tænketanke, skoler, revolutionære grupper? Hvad får mennesker til at gå i hellig krig, i uhellig krig, tage afsted på blodige eller ideologisk korstog, slå verden i hovedet med grøn fascisme, melde sig ind i det akademiske karriere-hierarkier?

Er det ikke ud fra vidt forskellige motiver, og har det noget at gøre med hinanden?

Der synes at være én ganske særlig underliggende drivkraft og motivation, én fællesnævner: Løftet. De er blevet givet et løfte om noget, de ønsker at opnå. Et begær efter noget stort og forjættende er blevet vakt i dem, noget de ikke mener, at de er i stand til selv at frembringe, og som vil blive dem skænket som manna fra himlen, hvis de melder sig ind i, en kult, en ideologi eller melder sig til en bevægelse og under fanerne for en større sag.

Hierarkiske organisationer af alle slags udsteder et løfte. Løftet er en krog, der bides på eller et net, de svømmer ind i, og som derefter lukker sig. Med løftet følger et håb. Med håbet følger en tilsidesættelse/udsættelse af egentlige behov. Behov erstattes af begær (need <> wants), og den lille fisk er, som enhver forfatter, filmmanuskriptor eller myteforsker ved: i færd med sin tragedie.

Som Joseph Campbell har lært os, sætter helten med de tusind ansigter (download og læs) ud på en rejse, en quest. Hvis helten, der er et billede på ethvert menneske på vej mod erkendelsen af sit selv (selfhood), følger og erkender sine behov, bliver det en komedie med happy-end - og komedie skal ikke forstås som tåbelig falden-på-halen i den hollywoodske forstand. Hvis helten, protagonisten, hovedpersonen derimod følger sine begær og lader sig lokke af løftet, bliver det en tragedie.



Det er et skuespil med titlen Tragedie og Håb, især i omvendt rækkefølge. Noget i det menneskelige sind længes efter status, prestige, magt - eller viden som andre ikke har, hemmelig viden, der dernæst fører til magt. Måske længes mennesket inderst inde efter kærlighed men forveksler diverse former for erotiseret opstemthed med den ægte vare. Derfor mystikken, der aldrig forløses, derfor denne uendelige kabbalistiske labyrint af stigende grader og stigen-ind i Himlen trin-for-trin, ganske præcist besunget af Led Zeppelin om heroinens løfte/forjættelse i Stairway To Heaven.

There's a lady who's sure all that glitters is gold*
And she's buying a stairway to heaven.
When she gets there she knows, if the stores are all closed
With a word she can get what she came for.
Ooh, ooh, and she's buying a stairway to heaven.

* Shakespeare-citat, Merchant of Venice

All that glitters may not be gold
Dette fascinerende og dragende element af opstigen, ascension, virker meget stærkt på i øvrigt udmærkede mænd og kvinder, der ikke tror, at det er nødvendigt - eller muligt - at kontakte deres essens eller opnå deres excellence på egen hånd, men at den som en nådegave vil blive skænket dem af ældre, visere og større magter, hvis blot ... De stilles i udsigt en fortjenstmedalje i livets skole, hvor de hvert semester vil få lov til at rykke op i næste klasse - for en skønne dag at nå magtens tinde, frelsens paradis, oplysningens hellige haller, det forjættede land, Jerusalem, Shamballa, Valhalla, Kingdom Come, Tusindårsriget. Og det er ganske vist.

Stigen, trappen, skakbrættet, portene, dørvagterne, sluserne, prøvelserne - alt sammen er dragende og fascinerende. Der findes grader, der findes udmærkelser, der findes ... evolution. Som træge darwinistiske kryb kravler vi møjsommeligt op af evolutionens evige skråning mod den utopiske alvidenhed. Ikke uden grund blev darwinismen udviklet indenfor de hierarkiske frimurerloger og lukkede tænketanke, der udgjorde det Britiske Imperiums styregrupper i 1800-tallet.

Som Michael Tsarion udtrykker det: Det er værre end at tage til Las Vegas, for selv på hierarkiets højere trin aner idioten ikke, om der overhovedet findes en pay-off!Hvem vil for resten ønske at underkaste sig andres velvilje og nåde for at opnå noget? Det er der åbenbart en del, der vil. Her kan vi begynde at ane, hvordan psykopati er indbygget i systemet, og hvorfor magthierarkier i sidste ende favoriserer de psykopater, der har større evne end andre til at stige til vejrs med en fornemmelseaf virkelig magt - en illusion, da virkelig magt aldrig kan eksistere på andres bekostning. På vejen op, gør de unævnelig skade på sig selv og andre.



En polsk psykiater, Andrew M. Lobaczewski skrev en bog psykopati som styresystem, Political Ponerology (ponerologi: studiet af ondskab), en bog så sprængfarlig og on-to-something, at førsteudgaven blev destrueret af det polske sikkerhedspoliti, andenudgaven blev arkiveret lodret af Vatikanet og tredjeudgaven blev forhindret af endnu en ex-polak, mr. Evil Himself, Zbignew Brzezinski. Lobaczewski skrev efter tilbagevenden til Polen efter murens fald den tredje udgave udfra hukommelsen om den interdisciplinære forskning, som den oprindelige gruppe fra Polen, Tjekkiet og Ungarn udførte. Den udkom endelig i 2005 efter et halvt århundredes forsætlig forsinkelse.

Hvorfor er det, man spontant kommer til at tænke på The Emperor fra Star Wars, når man ser på Mr. Zbignew Evil Himself's fjæs?

Der er ca 5% af en given befolkning, konkluderer forskningen, der er født uden empati og er, hvad vi kalder for psykopater. Deres intelligens fejler ikke noget, og de er dygtige til at læse folks psyke. Denne evne bruger de til at parasittere folk, for de har ingen empati, der forhindrer dem i det. De er psykiske vampyrer og socio-parasitter. De er ligeledes gode til at finde hinanden. Det siges, at når en psykopat er trådt ind et lokale, går der kun et par sekunder, før vedkommende har spottet en anden psykopat. Der er endvidere ca 20% af den samme befolkning, der er rigtig gode til få tingene til at fungere. De er uheldigvis også villige til at lade sig kompromittere, for de holder meget af at få lov til at gøre det, de er gode til. Der sker derefter følgende: de 5% - der er steget til tops som korkpropper - hyrer de 20% til at at malke resten, de 75%. Ganske vist foregik forskningen i et system, der i særlig grad fremmede psykopater, det polske/tjekkiske/ungarske under kommunismen. Men i mellemtiden har samfundene i Vesten antaget karakter af Sovjettosfæren version 2.0, så der er ingen forskel længere - bortset manglen på transparens og generel erkendelse af tilstanden. I Sovjettosfæren vidste folk i det mindste, hvor galt det stod til, mens Vestens befolkninger først ganske småt er begyndt at ane det.



Hvad er forskellen på et medlem af Hells Angels, et medlem af mafiaen og en generalsekretær for NATO? Svaret er: ingen! Alle befinder sig et eller andet sted i det hierarki, de har kompromitteret sig ind i. Rockeren og gangsteren - er der nogen forskel i øvrigt? - har bevist deres loyalitet ved at tæve livet ud af en eller anden stakkel, der er bragt i gæld til slænget, true butiksindehavere til at betale beskyttelsespenge (mod dem selv) eller nakke et medlem af det konkurerende slæng. Løftet er en identitet og anerkendelse, de ikke havde før. Egosvage stakler er de bedste wannabe's. Generalsekretæren har bevist sin loyalitet ved at være instrumental som enten militærmand eller politiker overfor et mafiasystem, der blot er i en højere liga end HA'erne eller den sicilianske mafia, og som abbonenter har statsapparater og nationale hærenheder. Løftet er stadigvæk prestige og magt og en identitet og anerkendelse, de ikke havde før. Samtidig med nyttige politiske tjenesteydelser har generalsekretæren på et tidspunkt i sit liv kompromitteret sig ved fx at medvirke til enten seksuelle perversiteter eller terrordrab på civile - at medvirkebetyder alt fra aktiv deltagelse til stiltiende med-viden. Kan de holde kæft om deres skumle kompromisser? You bet! ellers vil resten af deres liv blive destrueret. Du kompromitterer ikke dig selv uden at nogen ved det. De ved, at du ved, at de og indtil videre kun de ved det. Men hvis du en eller anden dag bevirker, at andre ved det, så ...

Samtidig med at der afgives et uudtalt løfte til den hierarkiske wannabe, afgiver vedkommende selv et løfte. Generalsekretæren afgiver et løfte om aldrig at røbe, hvad han var med til både før og efter sin udnævnelse. Mafiosoen afgiver et obligatorisk løfte om Omérta, tavshed, og han ved ligesom rockerbande-medlemmet, at han og hans familie vil få skudt hovederne af, hvis han bryder løftet. Det samme gælder for de højere grader af frimureri. Man bliver straffet med døden, hvis man træder frem og fortæller, hvad der er forgået indenfor murene, og hvilke infiltratoriske og undergravende virksomheder, de ærværdige brødre er involveret i. Hvis du én gang har ladet dig hyre af CIA, bliver du ikke whistleblower uden at sætte dit liv på spil. Som professor Peter Dale Scott siger: Jeg er måske i live i dag, fordi jeg aldrig har afgivet noget løfte om at tie stille med det, jeg ved. 

 
Manden der er i live, og tør udtale sig.

Det er paradoksalt, at de, der rangerer højest i hierarkierne, er de, der har underkastet sig i værste grad. Det er en mefistofelisk studehandel, hvor de sælger deres sjæl for at opnå magt. Kollektivisme og underkastelse er uløseligt forbundne. Hold øje med når nogen opfordrer eller forlanger, at du accepterer myrens, maddikens eller makrellens flokdyriskhed og sjælelige kollektivisering. 

Memo 
Husk imidlertid: vi er alle ramt af Imperiets karma. Selv i grupper af kritiske sandhedssøgere, The Truth Movement, hersker denne hierarkiske tanke om, at de som de få udvalgte er bedre end de mange, som de hånligt og nedladende kalder for fåre-menneskene, the sheeple. I stedet for ydmygt med deres tilkæmpede indsigter at stille sig til rådighed for et tiltrængt løft af viden, moral, samvittighed og bevidsthed, vælger de at nedgøre og tilsvine de mange, der er blevet indfanget af global-hierarkiets kroge og fiskenet. De glemmer - og jeg skal gerne være inkluderende her og sige VI glemmer alt for ofte, at vi selv har ravet rundt i blinde og mørke uden anelse om, hvad vi har medvirket til og tillidsfuldt bekendt os til. Vi er derudover også blevet lidt for gode til at bidrage til en af Imperiets ynglings-genrer: Frygtpornoen. De alternative medier behersker efterhånden genren til fuldkommenhed, så mainstream-medierne nærmest kan læne sig tilbage og grine af dem. Når alternativet nu selv klarer at skræmme livet af menneskeheden, så kan de koncentrere sig om deres hovedprojekt, hvor frygtmageriet kun var et middel. Når nu the-best-and-the-brightest har marginaliseret sig selv og trukket sig ud af deltagelse i den potentielt positive opretholdelse af samfundet, så er har de den negative opretholdelse / nedbrydelse for sig selv. De øjner fri bane for Ondskabens Projekt.

Det betyder ikke, at vi skal tolerere global-hierarkiets overgreb på menneskeheden. Det betyder, at vi måske snarere bør koncentrere os om afsløringen af, hvad toppen af hierarkiet igennem århundreder har begået, og hvad de stadig begår, end om hvorvidt hr. og fru pølsedansker - bemærk her den arrogante, nedladende attitude - ikke endnu har forstået den rette sammenhæng. Der mangler stadig i voldsom grad transparens, og kriminalitet på så højt plan og i det omfang den foregår, kan kun finde sted i en tåget, kryptiseret tilstand af non-transparens.
  • Lad os reservere vores bidske arrogance til de folk med uddannelse og intellekt, der burde vide bedre, men som flittigt og hånligt nedgør de, der reelt ønsker at vide og forstå den verden, som de veluddannede endnu ikke selv har evnet, gidet eller turdet forstå.
  • Lad os være nådesløse overfor de intellektuelle kujoner, det såkaldt tænkende segment, der har fået deres fine uddannelser betalt af samfundet, men som ikke stiller sig til rådighed for betalerne.
  • Lad os være nådesløse overfor korrupte politikere, der ikke stiller deres adgang til magt til rådighed for den befolkning, der gav dem magt via en stemmeseddel.
  • Lad os okkupere deres hykleri ved at forlange dét, som de i sin tid lovede, men aldrig indfriede, fordi de var for feje og for dumme, og fordi de var en del af problemet og ikke en del af løsningen.
  • Lad os være nådesløse overfor en grim finansverden, der aldrig har stillet sig til rådighed for de kunder, der tillidsfuldt stiftede gæld i håb om en modydelse, som de aldrig fik.
  • Lad os til gengæld være overbærende og solidariske (hvis jeg må bruge et tyndslidt marxist-udtryk) med de bedragede masser (et ligeså tyndslidt marxist-socialist-udtryk) i erkendelse af, hvor massivt bedraget har været.
  • Og lad os til sidst ikke glemme, at korruptionen i bunden matcher korruptionen i toppen. Lobaczewski's 5-20-75% psykopat-malkemaskine kunne aldrig køre, hvis folk holdt op med at gøre skade på sig selv og undsagde det system, de selv opretholder.
Det er svært nok for et menneske med empati - en kerne-egenskab ved Mennesket med Stort M - at der går mennesker rundt iblandt dem, der på grund af en tidlig og uhelbredelig hjerneskade mangler en af de vigtigste menneskelige egenskaber. Endnu sværere bliver det dog at forstå for det empatiske menneske, at det til daglig frivilligt og endog tillidsfuldt lægger sit liv i hænderne på den slags individer, der har møvet sig ind i de ledende funktioner i de menneskelige samfund. Empatiske mennesker ville endog hævde, selvom de begyndte at forstå spillet, at det blot er synd for psykopaterne, og at de har brug for empati - hvilket er HELT hen i vejret! En psykopat har overhovedet ikke brug for den slags, en psykopat vil blot nyde den slags, for det giver endnu mere vind i sejlene.

Manden, der ikke længere er i live,
men som turde udtale sig.

Hvad vi derimod har brug for som empatiske mennesker er at udvikle strategier til at spotte og stoppe psykopater og at beskytte os selv mod dem. Vi har brug for at genopdage et af de urinstinkter, der har hjulpet os til overlevelse i menneskehedens historie: instinktet til at beskytte os selv og vore børn mod rovdyr. Rovdyrene løber ikke længere rundt på savannen og i skovene, de færdes iblandt os som intra-artsligerovdyr. Der findes grundlæggende kun to måder, man vi beskytte os mod rovdyr på. Den ene er at holde dem på afstand eller at holde os på afstand af dem. Den anden er at aflive dem.

Hvis vi vælger den sidste, hvilket man ofte kunne få lyst til, får vi nye problemer: rovdyrene har anskaffet sig alle midler til aflivning. Til gengæld har de stjålet midlerne fra folk, så de kunne anskaffe sig dem. Så 'aflivning' kunne ske i indirekte betydning: afskær dem fra at anskaffe sig våben til undertrykkelse og aflivning af andre. En anden måde: bur dem inde. Giv dem begrænsede muligheder for at gøre skade. En tredje måde: hold op med at understøtte dem. Hvad nu hvis der fx spredte sig en trend blandt investorer, businessfolk og politikere om, at man ikke vil have noget med Goldman Sachs at gøre? Altså at man ikke lavede business med en stak psykopatiske finans-rovdyr / -parasitter, der hele tiden udsteder falske løfter. Så ville det zionistiske mafia-syndikat i løbet af kort tid være nødt til at dreje nøglen om.

Det eneste, der forhindrer folk i at vælge de rigtige strategier, som ville tjene deres sag, er, at de ikke forstår, hvad der foregår. De forstår ikke, at Goldman Sachs kun belønner folk, der er villige til at udføre forbrydelser ligesom dem selv. Det er bla derfor, den politiske elite i et land som USA er så korrupte. Som tidligere sekretær for præsidenterne Bush og Reagan og nuværende finanskonsulent og forfatter til den vigtige blog, The Solari Report, Cathrine Austin Fitts, udtrykker det (parafraseret): Vi har en administration og en politikerstand, hvor folk er blevet belønnet for dagligt at udøve forbrydelser, og som modtager penge og ære for at benægte forbrydelser, dække over dem og blåstemple den mafia, der er drivkraften bag. 

Kvinden der er i live og tør udtale sig

Et blik på en af Chicago-mafiaens produkter, Barack Obama, viser, hvordan netop løfteter Imperiets løftestang. Der blev afgivet flotte løfter, der blev indgydt håb efter en håbløs Bush-æra. Der var en eufori og følelse af forløsning efter valget. Efter serier af bad copsblev der introduceret der en, der fremstod som the good cop. Hvad skete der umiddelbart efter: en forlængelse, ja en kraftig intensivering af det svineri, der fandt sted i de foregående perioder. Nye og værre krige, nye og værre overgreb på civile rettigheder. INTET, den mand (?) har lagt navn til, vil gå over i historien som andet end destruktivt for amerikanerne og resten af verden. Men drivkraften i løftet, altså det falske løfte, som de kalder den noble løgn, gav Ondskabens Projektendnu en vind at sejle med.

torsdag den 3. december 2015

Syrien - Det Store Spil - Del 2


by morton_h, the blogger

USA styres af et oligarki, der for tiden mister indflydelse overalt i verden. I blot pga Kina, for de kan ikke gøre det alene. Men alliancen med Rusland i både BRICS og SCO gør den faldende indflydelse særdeles virkelig. Kina har økonomien til at true oligarkiet, Rusland har militærmagten. Det, der er truet, er det, som Brzezinsky i sin bog fra 1997, Det Store Skakspil, kalder Sole Superpower Supremacy. Supermagt er oligarkiets magt.

Denne blog tager igen som Syrien - Det Store Spil - Del 1 udgangspunkt i William Engdahls seriøse værk. I et interview med Sean Stone finder vi supplementet.

Vestens Værk - her i det nordlige Syrien

USA's magtudøvelse har bestået i at destabilisere, at skabe uorden/kaos og modsætninger/konflikter, hvor de kunne komme afsted med det. I Mellemøsten har det været en fortekst til at militarisere hele området. Enten findes der modsætninger i forvejen, og disse kan forstærkes. Eller også må de skabes først. Det er Det Britiske Imperiums Del-og-Hersk strategi opdateret til den amerikanske doktrin Strategy of Tension.

Det var, hvad Det Arabiske Forår drejede sig om: destabilisering. Det var organiseret af CIA, The Rand Corporation og The State Departement. I Libyen var det vanskeligere, for Gaddafi havde givet sin befolkning den højeste levestandard i hele Afrika. En farvet revolution ville have været utænkelig her, for benzinen på det farvede bål kan kun være en eller anden form for utilfredshed med regeringen pga ringe levestandard. Libyerne elskede deres præsident. Så her væltede amerikanere og NATO blot indover landet med, hvad Hillarious Clinton kaldte Responsibility to Protect, R2P, et udtryk som George Soros' Open Society Network kom op med. Fru Clinton grinede sjofelt over hele ansigtet og pralede: Vi kom, vi så, og vi myrdede!Den efterfølgende Benghazi-affære medførte nogle 'sygedage' for hende, men hvad de færreste er klar over, er, at hun var udsat for et mordforsøg. Man kan alt efter observans og temperament beklage, at det slog fejl. Man kan også være glad for, at det slog fejl, da et martyrium uden tvivl ville være blevet brugt til noget yderlige beskidt virksomhed.



Hvorfor Gaddafi og Libyen? Af flere årsager, men en af de vigtigste var, at Mubarak, Gaddafi og Ben Ali var ved at skabe en islamisk udviklingsbank baseret på libysk guld, en guld-dinar, der ville være uafhængig af den saudisk-amerikanske petrodollar, IMF og hele kabbalen med oligarkiets centralbankvæsen. Husk at sharia-bankvæsen forbyder Usura, ågerkarlevirksomhed med obligatorisk forgældelse, og at det blev regnet for den største synd på jord. Ikke uden grund. I mellemtiden har islamisk bankvæsen ladet sig korrumpere, så det til forveksling ligner den babylonisk-jødisk-sabbatæiske gældsfælde, som vi har i Vesten.

I ukorrumperet Islam var Usura forbudt.
Infiltreret og korrumperet er det i dag muligt

Langtidsplanen for oligarkiets kaos-geopolitik er at skabe så meget kaos, at Europa bliver fanget i ubalance, Kina bliver fanget i ubalance, Rusland bliver fanget i ubalance - Mellemøsten er allerede totalt ude af balance - hvorefter det amerikanske oligarki ifølge deres plan har fuld kontrol. Hele miséren med Iran, atomkraft og sanktioner har intet som helst med frygten for atomvåben at gøre. Det er kun fortæppet for at holde Iran ude af business med sine enorme oliereserver, hvorved de ikke kan handle med Europa. Hele miséren med Irak havde intet med masseødelæggelsesvåben at gøre, hvilket de fleste efterhånden er klar over. Men det handlede heller ikke om, at amerikanerne blot ville have fingre i den irakiske olie, hvilket er standard-synspunktet for det mere kritisk tænkende segment. Meningen var, at den irakisk olieproduktion skulle smadres fuldstændig, så de ikke kunne konkurrere med Saudiarabien. Derfor brugte man strategiske atomvåben, så oliefelterne kunne forurenes i al overskuelig fremtid. Det samme med den libyske ørken, der i dag er forurenet af afberiget uran-affald fra NATO's bombardementerne.

En af effekterne af afberiget uran - flittigt brugt af NATO.
Hvis du også gerne vil se effekten af hvid forsfor, sennepsgas og napalm, så sige endelige til!

Anekdote. Da morton_h, the blogger for nylig i et fødselsdagsselskab konfronterede en temmelig erfaren veteran-journalist fra DR med vedkommendes nærmest totale uvidenhed om spillet bag facaderne, var hans ubehag ved at blive grebet med bukserne nede tydeligt. Han kørte bare standard-udsagnene om, at Gaddafi var en galning (underforstået: at han fortjente at dø, og at hans land fortjente at bliver smadret). Der blev herefter ikke lagt fingre imellem ej heller lagt skjul på, at journalister efter morton_h, the blogger'sbedste overbevisning bærer et MEGET stort ansvar for, at The Great Game - igen det Britiske Imperiums yndlingsudtryk Greatom næsten alt, der er Fucking Disgraceful! - , altså for, at dette ucharmerende spil kan fortsætte. Uden journalistisk medvirken ingen krig, ingen myrderier, ingen svindel og humbug, ingen udplyndringer i trilliard-klassen, ingen kunstig mangel og fattigdom, ingen kunstige konflikter og iscenesatte terror-events. Intet, INTET af dette kunne finde sted uden dumme, dovne, feje og korrupte journalister indkapslet i et skalkeskjul af dumhed, dovenskab, fejhed og moralsk korruption hos deres arbejdsgivere, medierne i Vesten. Den omtalte journalists opførsel var interessant. Han var hele tiden ved at dreje om på hælene og stikke af til den anden ende af lokalet, men han blev hængende, for han var alligevel på sær vis nysgerrig efter at vide, hvor uvidende han var. Til sidst drejede han rundt, for han var mørbanket. Han havde ikke nosser til at sige pænt farvel, da selskabet gik i opløsning. Det kan lyde som praleri, men budskabet i dette er, at det er på tide, at journalister og deres medier bliver stillet til ansvar for medvirken til forbrydelser mod menneskeheden. Så stærkt skal og bør det formuleres. Vi har brug for en Femte Statsmagt, siden Den Fjerde, journalistikken, er gået til i forrådnelse. Denne nye statsmagt er: dig, os, folk!

 

Europa er et kontinentalt gidsel. For USA er Europa en ret usikker allieret, og der har skullet skrappe midler til for at styre en stribe lande. Hvis ikke europæerne havde en amerikansk pistol pegende direkte imod deres hovedskaller, ville europæerne have ophævet sanktionerne mod både Rusland og Iran for længst, for det er i direkte modstrid med deres egne interesser. Europa er et uregerligt område. Det tog to verdenskrige at dressere aberne, og nu er en tredje i fuld gang. Terror, organiseret masseindvandring, trusler om ydre fjender, manipulerede finanser/nationaløkonomier, kultur-imperialisme, tonsvis af politisk korrekthed er nødvendig for at banke europæerne på plads. Frankrig og Tyskland var lige ved at blive ulydige. Så fik Frankrig en Charlie Hebdo og en 23/11, og så kan de lære det. Tyskland har en Angela Merkel, så de har foreløbig lært det. Desuden har de for længst fået en Første og den Anden Verdenskrig og et skyld-skam-frygt-kompleks over det kultur-bolsjevikkiske Hollywood-narrativ om Holocaust, så dem behøver man blot at minde om, at de allerede har fået bank og så lige kalde dem nazister.

Engdahls næste bog kommer til at hedde The Lost Hegemon, and Whom The Gods Would Destroy. Hvis guderne ønsker at destruere nogen, fremkalder de først vrede. Engdahl refererer til oligarkiet, der bogstavelig for nylig har troet, at de var guder, uovervindelige, udødelige. I dag er de omsider blevet i tvivl. About f...... Time! Men de er samtidig vrede, hvilket er uheldsvangert for menneskeheden. Disse selvindbildte guder vil være i stand til hvad som helst. I deres dødskramper vil de som mega-psykopater være i stand til at udløse globalt Ragnarok, et Fall of Atlantis 2.0. De har uden tvivl teknologien til det, men de er fanget i en tidslomme og et moralsk-strategisk dilemma, for de har endnu ikke teknologien til uden videre at forsvinde i skyerne. Eller måske har de, men de klamrer sig stadig som gnieren til den sæk med guldpenge, som dette sted, denne planet har været for dem. Deres ultra-materialisme (med spirituel indpakning) binder dem som bødler til deres offer, som morderen til gerningsstedet. Jordkloden indeholder stadig umådelige rigdomme, de endnu ikke har raget til sig, så de tøver med at detonere den. Som en alien dark force(Levashov) er de fanget i deres egen grådighed og misundelse. Grådighed efter menneskenes og naturens ressourcer, misundelse af menneskelighed, krop, følelser, sjæl/ånd. De Mørke Kræfterhar ingen af delene, de har snedighed, tålmodighed, overlegen intelligens, men de længes usigeligt efter menneskelighed. De kan allerhøjest parasitere på menneskelighed som en slags kompensation. Sindbilledet af Vampyren er et forsøg på at beskrive denne kraft fremmed for menneskelighed, der er så svær at få øje på, selvom den opererer lige for næsen af os og styrer alt i vores liv.

Det underligt bagvendte og nemesis-agtige ved denne umenneskelige snedighed er, at den i sidste ende provokerer menneskeheden til at danne et immunforsvar imod snedigheden. Et konkret eksempel er oligarkiets sanktionspolitik mod Rusland og Iran. Lige nu giver det bagslag for oligarkiet. Sanktionerne har provokeret både iranerne og russerne til at udvikle nye metoder til at løse deres fødevare-problemer, deres teknologiske problemer, osv. Den iranske civilisation er en af de ældste på planeten, og de er enormt intelligente, veluddannede og begavede og ikke bare en stak analfabetiske, kameldrivende beduiner i ørkenen. Iranerne har en ældgammel etik, så de har ingen intentioner om at sprænge verden i luften - ulige Oligarkiet, der ikke ville tøve med at gøre det den dag, de mente, at det tjente deres egoistiske sag.



Washington-Oligarkiettaler med to sider af hovedet på én gang. De er et talende Janus-hovede. Den ene side af hovedet siger, at amerikanerne gør sådan-og-sådan, og at de går ind for det-og-det og støtter de-og-de. Den anden side af hovedet derimod siger, gør og går ind for det stik modsatte. Den ene side taler til medierne og via medierne, og her er der ingen grænser for deres umådelige godhed og uangribelige moral. Den anden side udviser en næsten grænseløs form for ondskab og et totalt fravær af forsvarlig moral.

Iran er i deres fulde ret til at udnytte situationen til deres egen fordel. Man spekulerer til tider over, om Vestens oligarker har indset det bagslag, som sanktioner mod så store lande som Rusland og Iran afstedkommer? Sanktionerne styrker reelt disse landes infrastruktur, deres evne til at være selvforsynende, deres evne til at organisere sig og danne netværk med andre lande, der kender til situationen og ligesom de har været ofre for US-Imperialismen. Og det er mange lande i Verden, der tænker på den måde belært af bitter erfaring. En global undersøgelse, der tog 3-4 måneder at udføre, pinpointede USA som det land i Verden, der udgjorde den største trussel mod dem og resten af Verden.

Som modvægt mod den trussel har visse store lande med Kina og Rusland i førerrollen gentænkt den ældgamle tanke om Silkeruten og er nu i fuld gang med at udmønte den som et gigantisk udviklingsprojekt af Asien-Centralasien-Eurasien med havne, toglinier, pipelines. Når ejendomsmæglerne prissætter, siger de beliggenhed-beliggenhed-beliggenhed! Når Silkerute-magerne igangsætter, siger de infrastruktur-infrastruktur-infrastruktur!Når den er på plads, eksploderer handlen.

Den gamle Silkerute skabte velstand og skønhed. Bukhara, Uzbekistan var en af de legendariske stationer på ruten.

Er der noget nyt i det? Overhovedet ikke, der er selve den oprindelige konstruktive og sunde tanke bag Silkeruten. Den modsvarende og senere tilkomne destruktive og usunde tanke består i monopolisering af handelsbegrebet, hvilket er rovdyrs-kapitalisme. Den usunde tanke er altid forbundet med krig. Opiumskrigene var våbengjort handel. Sanktionskrigene mod Iran og Rusland er våbengjort handel. Handelsembargo er en direkte krigshandling.

Anti-Imperiet er en global bevægelse. Den bør ikke undervurderes, alene på grund af dens enorme fundament af lande/nationer og antal borgere i disse. Imperiet er outnumbered, det har de altid været, og det faktum har indtil videre ikke bekymret dem i særlig grad, for hyrderne vidste alt om at drive får. De vidste, at de ganske få med de rette midler kunne styre de overvældende mange. Men det, der er ved at slå igennem er, at deres outnumbered-ness bliver udstillet og forstået for hvad den er: Magtens blinde øje, der ikke ser sig selv og Magtens magtesløshed. Verdens befolkninger nærmer sig et Wizard-of-Oz-moment.

Masser af teaterrøg

Iranerne er blevet handels-udstødte. Selv russerne har et stykke hen ad vejen spillet med på det spil, indtil handels-udstødningen ramte dem selv. Men russerne har i præsident Putins regerings-periode(r) styrket deres position i en sådan grad, at russerne ikke behøver duknakket spil længere. De kan spille trumf'erne i kortspillet eller kongespillet i skakspillet. Det kan godt være, at den geopolitiske Black Adder, Zbignew Brzezinski her skrevet bøger om Skakspillet, men russerne spiller skak med en selvfølgelighed og diskretion, der først ryger under radaren og dernæst rammer som et S-300-missil. Russerne er derfor de første til at tilbyde Iran handelsaftaler - og militære aftaler, apropos S-300-missiler - efter at sanktionerne er løftet. Hvis de omsider løftes, så er det ikke med med de amerikanske neocons gode vilje, men fordi Europa rykker løs fra den amerikansk/britiske gidseltagning af Kontinental-Europa, der var den dybere mening med de to verdenskrige, og herefter begynder at stille selvfølgelige krav om respekt for deres reelle interesser.

Langley-Virginia (CIA) har deres manualer om Farvede Revolutioner. The Rand Corporation (den førende paramilitære tænketank for Imperiet) har deres manualer om Twitter og Swarming. Begge har som deres historiske præcendens den blodigste iscenesatte regime-forandring / revolution nogensinde: Den Russiske Revolution, der som dem var finansieret og iscenesat fra London og Wall Street. Men der findes en magt, der er mere potent end militærmagt og imperial magt. Denne magt er rodfæstet i kulturen, den ægte folkelighed, folkenes historie fortalt af folkene. Det er den historie, som kultur-marxismen for alt i verden er nødt til at ødelægge for at overleve i sin gennemførte falskhed. Folkenes folkelighed er årtusinder gammel. Selve ordet folk skal i det kultur-marxistiske projekt ødelægges. Ordet nation skal ødelægges. Ordet ære skal ødelægges. Ordet sandhedskal ødelægges. Ordet race skal ødelægges. Ordet historieskal ødelægges. Med ordene ødelægges historien.

Kulturmarxistemen er ny-sproglig verbal-destrution, dens ideologi er nihilistisk kultur-relativisme - oversat til dansk: Intet betyder noget, alt er lige-gyldigt, hvilket vil sige ugyldigt. Glem dine fædre og mødre, glem din historie, glem din kultur, glem derfor dine efterkommere, glem al viden og visdom, glem al tradition, glem dig selv i et hav af forglemmelse - og glem dernæst din glemsel.

Det tredje narrativ
Der kører et bestemt spekulativt narrativ som en teori. Den fremsættes især af folk, der har lært sig selv, at verden bliver styret af dialektikere, der skaber synteser af teser og antiteser. Kontrolleret opposition er en del af dette tankesæt. For de spekulative dialektikere bliver det til, at den modstand mod Imperiet, der ydes af fx Rusland og Kina, blot er en del af dialektikken, og at de i virkeligheden er i lommen på en højere og snedigere magt med et nærmest overnaturligt eller guddommeligt overblik over Verdens gang.

Ifølge dette tredje narrativ skulle Vladimir Putin altså blot være en dukke, en styret agent for den khazariske mafia, Rothschild-syndikatet eller hvad man nu forestiller sig. Disse tredje-narrativs-teoretikere har dog svært ved at forklare, hvorfor mr. Putin har smidt oligarkerne og Rothschild-håndlangerne på porten, hvorfor hans økonomiske tiltag er direkt vendt mod disse, hvorfor hans militære kampagner nu er vendt direkte mod Vestens oligarkier. Det lugter mest af en implantat, der skal signalere: rolig nu, vi har i virkeligheden styr på det hele, på alt i Universet, og ham Putin er i virkeligheden vores mand. Tredje-narrativs-teoretikere begår en klassisk fejl i tænkningen. De har en ide, en teori, hvorefter de så leder efter det, der kan bekræfte den. Det er omvendt logik. Og det er ikke umuligt at finde tegn på, at vest-oligarkiet har infiltreret Rusland. Der sidder med garanti folk i fx det russiske bankvæsen, der handler på vegne af Vesten. Der er med garanti folk i efterretningsvæsenet, i business-verdenen, blandt politikere, mediefolk og ideologer, der ser det i deres interesse at arbejde for Vestens institutioner og modarbejde den nye russiske nationalisme. Det er utænkeligt, at subversive elementer ikke stadig sidder i bjørnepelsen, og at den marxisme, der har flyttet sig fra Sovjetstaten og via denne stats egen subversions-strategi har inficeret Vesten, ikke også er vendt tilbage for at subvertere det Rusland, der kom (næsten) helskindet ud af Den Kolde Krig, Murens og Sovjetstatens fald. Disse elementer ville uden tvivl elske at hævde, at de styrer Rusland. Men gør de så det?

Da Khodorkovsky fra Yukos blev arresteret i 2008 var det direkte angreb på Rothschild-syndikatet, der indtil da havde stjålet al den russiske olie. Han var en direkte forretningspartner til Rothschild i London. Glaziev, der også er ansvarlig for Ukraine under Putin, var manden, der stod for den aktion. Under Medvedjev rejste en stak olie-garker til Vesten. Endnu længere tilbage under Jeltzin blev den russiske statsbank en privat centralbank og dermed korrumperet i vestlig retning. Det er kritisk for et land, hvorvidt det har en statsbank eller ej. Det var det, der skete, da The Federal Reserve overtog den amerikansk økonomi. Siden er det kun gået nedad-nedad-nedad, og økonomisk statsførelse er afløst af økonomisk terrorisme. IMF er en økonomisk-finansiel terror-organisation, og The Federal Reserve er en gren i en gangster-organisation.



Rusland lige nu er altså sårbar overfor alle mulige IMF-manipulationer pga af CIA-operationen, Boris Jeltsin. Tredje Narrativs-spekulanterne forveksler Putin med Jeltsin, ligesom folk, der har opbygget deres forståelige russerforskrækkelse under sovjettismen, i dag stadig forveksler den russiske præsident med stalinisterne. Manden har jo en fortid i KGB, det siger jo alt! - siger de. Men det er jo et stykke falsk logik kaldet skyld ved tilknytning. De glemmer, hvad manden rent faktisk bruger sine KGB-indsigter til. I modsætning til en mand som George H. W. Bush, der misbrugte sin position i CIA og senere præsidentur til at køre sit familie-gangster-vælde, så bruger Putin sin fortid til at genkende sit lands fjender og stoppe dem ved porten.

Det Tredje Narrativ er en and, der ikke holder vand.
Vi bør ikke spilde alt for meget tid på det. Dog lidt endnu...

Russerne har endnu ikke genoprettet kontrollen med deres statsbank. De har heller ikke renset ud i alle de USA-finansierede bureaukrater, der smuttede ind under Jeltsin-klonen, Medvedjev og andre protegéer af Yegov Gaidar fra den æra. De har brug for at genoprette en ægte statsbank som under Sergei Witte Zsar Nicholas' finansminister, manden der skabte den Transsibiriske Jernbane, der sammenbandt det enorme landområde. Russerne har brug for at støtte op om en opgradering af denne transsibiriske tanke.

Tredje-Narrativs-teoretikerne bebrejder også Putin hans tiltag overfor Ukraine og især Krim-halvøen. Det er jo bare imperialisme, siger de, han gør jo bare ligesom dem, der anklager ham, ergo er han en af dem. Her går den russiske historie så i glemmebogen, hvis den nogensinde har været i huskebogen. Kiev/Ukraine er Rusland helt tilbage til dets start. Krim har været den russiske flådes havn i hundredevis af år. Russerne okkuperede ikke Krim, de sikrede, at det forblev russisk. De sikrede blot, at Krim ikke blev en ny NATO-base hjulpet på vej af det illegale styre, der var indsat af Victoria Nuland og hendes neo-nazifascistiske neocon slæng i Kiev. Og det var i deres fuld ret uanset hvad Vestens journalister, politikere, propagandister og Tredje Narrativs-teoretikere måtte mene om det.

Teoretikerne fremfører også, at Putin er fikseret på olie, og da de har lært sig selv at tænke på olie som et fikspunkt og magtfokus for Vesten, må Putin jo være en Vestens lakaj. Jeg ved ikke, hvad den falske logik hedder, men det må være noget i stil med guilt by similarity, skyld ved lighed. Det ligner, ergo er det, hvad det ligner. Morlille kan synke, for hun kan ikke svømme; en sten kan ikke svømme, ergo er Morlille en sten!

Russisk korruption møder amerikansk mafia

Efter Jeltsin kom Gorbatjov, der var ligeså korrupt. I den periode blev offensive nukleare angrebsvåben stationeret i Polen og Tjekkiet. Et lignende narrativ kører off-mainstream, at atomvåben overhovedet ikke findes. Vi har altså hele tre mentalforurenende psyop-undergrunds-ideologier: Det Tredje Narrativ, Atomvåben findes ikke og Den Flade Jord - ideen om, at Jorden er blevet flad som en pandekage igen som i pavernes Middelalder. Ganske kort: hvorfor kører der et meeme om, at Jorden nu igen er flad? Dengang var det for at forhindre, at man opdagede, at der var gang i en ekspansion/okkupering af nyt territorium på et alment ukendt kontinent - der var fuldstændig kendt af den Katolske Kirke, der bestilte okkupationen. I dag er det for at forhindre en ekspansion/okkupering af nyt territorium i et alment ukendt ydre rum - der er fuldstændig kendt af NASA, der kører det hemmelige rumprogram, våbengørelsen af rummet og dannelsen af en rum-økonomi, afløseren for den maritime økonomi og lovgivning.

Da missilforsvaret blev kørt i stilling i Europa af Cheney-Rumsfeld-Bush, og da NATO havde brudt alle aftaler efter Murens Fald om ikke at udvide mod øst, blev russerne nødt til at modernisere deres våben. Det er ironisk, at det er disse neocons' provokationer, der har givet Rusland et militært overtag - måske for første gang i verdenshistorien. Missilforsvaret var en falsk varebetegnelse, for det var helt og holdent offensivt/aggressivt. Der pegede sprænghoveder og missiler fra Polen, Tjekkiet, Bulgarien og Tyrkiet direkte mod Rusland. Russerne havde ikke andet valg end at handle derefter. Mens Putin var 'out of office' før 2012, var 5. kolonne-figuren Medvedjev tiltænkt at svække Rusland indefra, og da Putin gjorde come-back, kom amerikanerne helt op at køre over det. Det var her, de angreb kulturelt på alle tænkelige måder med Pussy Riots, angreb på Ruslands påståede anti-homo-attitude - hvilket var totalt konstrueret og iscenesat offerrolleklynk, for russerne ønskede blot ikke pro-homo-bi-trans-propagande spammet udover russiske skolebørn, Kulturmarxisme af den værste skuffe. Det var her de sendte horder af NGO'er ind ind over Rusland finansieret af George Soros. Der var klimax ved Vinterolympiaden i Sochi.

William Engdahl er ikke i tvivl i sin vurdering af The NeoCons. De er i bund og grund stupide i den forstand, at de er snedige nok til at slippe afsted med en masse svinestreger, men de har ikke indsigt til at gennemskue konsekvenserne af deres svinerier. Først ville de af med Saddam Hussein, så de myrdede ham - i hvert fald myrdede de en af hans dobbeltgængere, og hvad der blev af manden selv, henligger i det uvisse. Så brød der en masse kaos løs, hvorefter amerikanerne blev bedt om at forlade landet af den nye regering, så deres plan med at blive i landet i al evighed med permanente baser gik i vasken. Så slap de deres Uruk-Hai'er (citat: ChaosNavigator), ISIS løs for på denne måde at få påskud til at vende tilbage med militæret, for se, nu kan irakerne jo ikke klare problemerne selv. Det er påstået, at Irak blev invaderet, fordi Saddam Hussein solgte olie for Euro'er til Frankrig (Oil-For-Food), men allerede under Clinton råbte the con-men op om invasion af Irak.

I 2008 dannedes AfriCom, den Afrikanske Commado-enhed under Pentagon. Igen var formålet destabilisering, og Kina ansås her for at være en trussel for Misundelsens Imperium, og de skulle derfor holdes ude af Afrika. Libyen var brohovedet og indgangsportalen til Afrika, da de havde været den stabiliserende faktor i Nordafrika, ligesom Syrien havde været det i Mellemøsten. Det startede forinden med, at man flåede Sudan midt over i det olierige Sydsudan, næppe en bæredygtig republik i sig selv, og det større men mindre ressourcerige Nordsudan. Massakrene på kristne i området var startet af Colin-Powell for at få olien ud af landet i ly af mørket. For tiden hærger Boku-Haram i Nigeria, hvor tidligere præsident Goodluck var i færd med at lave aftaler med kineserne. Balladen i Mali handler om det samme: neo-kolonialisme og neo-imperialisme og dyb, dyb misundelse overfor Kina, der er ligeså gammel som Det Britiske Imperiums Opiumskrige.

Kineserne på deres side er ikke naive. De er muligvis mere diskrete og subtile i deres diplomati end neocon-heksen, Victoria Nuland, men de forstår at forsvare deres interesser effektivt.

Sådan ser et feminint neocon-fjæs ud

Folk forstår ikke, at alle disse løsrevne krigshandlinger, der foregår OVERALT i Verden har en tæt sammenhæng. Medierne giver os det indtryk, at det er lokale konflikter og borgerkrige. Men denne fragmentering er et hoved-karakteristikum ved Tredje Verdenskrig: Vi er simpelthen allerede i gang med WW3!!

Ukraine-kuppet og -krigen var en del af en krigshandling mod Rusland. Den egentlige krigshandling var i virkeligheden de handels-krigs-sanktioner, der fulgte efter, og statskuppet var blot afsættet for at kunne adskille de europæiske økonomier fra den russiske. En helt naturlig og kulturlig forening af disse i et Eurasien - Europa er ikke et kontinent men reelt et vedhæng til kontinentet Asien - ville have lukket USA og Wall Street ude i kulden, for ingen ville have brug for dem længere, og deres militær-industrielle kompleks ville miste sit fundament. Fred er den største krigstrussel for monopol-kapitalismen.

GMO-krigen
Men Kina da, der er nok for store til at gå i krig med? Tilsyneladende ikke, det kræver blot, at man udvider krigsbegrebet til Total Krig. Kineserne kan rammes via fødevarer og via epidemier. GMO-afgrøder og kunstige influenzaer som masseødelæggelsesvåben. William Engdahl beskriver det i sine bøger Target China og Seeds of Destruction. Kineserne var ikke førhen klar over, at de enorme mængder af Monsanto-genmodificerede soyabønner, 60% af alt, hvad kineserne spiser af soya, udgjorde en fare for deres liv og var designet som et våben. Men nu foregår der en omfattende debat i Kina om den sag, så de er ved at vågne op til at indse deres sårbarhed. 

Denne opvågnen startede i forbindelse med Tibet-protesterne og Olympiaden i 2008, hvor kineserne indså, at de blev udsat for en af WashingtonsFarvede Revolutioner finansieret af Freedom House,National Endowment for Democracy og George Soros. Senere kom Hong-Kong studenter-paraply-revolutionen, det sædvanlige Twitter-cirkus ligesom Det Arabiske Forår. Men her var der nogle Hong-Kong journalister, der tog bladet fra munden og spurgte direkte i en avis-leder i Government China Daily: Hvorfor laver Washington altid farvede revolutioner? og nævnte ved navn vicepræsidenten for National Endowment for Democracy som den ansvarlige! Hvorefter paraplyerne forsvandt, for de kurrupte, bestukne studenter var afsløret i at deltage i våbengjorte menneskerettigheder og våbengjort demokrati.

Hvordan kan fødevarer gå hen og blive et krigsredskab? Og hvem er Monsanto?



De startede under Første Verdenskrig som en del af en gruppe firmaer forbundet med Rockefeller-olieinteresser. William Rockefeller, der døde 101 år gammel, sad i Monsantos bestyrelse (han åd med garanti ikke GMO-mad...). Gates-familien er en anden hovedaktionær. Ideen om GMO går tilbage til 1938, hvor Rockefeller Foundation kom op med en ide om genetisk manipulering for at skabe en overlegen race. De var altså eugenikere på den ufede måde, hvor man via GMO ville aflive alle de underlegne. Alt, hvad nazisterne foretog sig på det felt, var startet af Rockefeller Foundation, men i 1939 var det for pinligt for dem at åbenlyst finansiere Dr. Mengele og andre skumle typer, der opererede indenfor Det Tredje Rige. Det kunne være, at folk besluttede sig til at se på eugenikken (der burde hedde mal-genik), og hvem der havde opfundet fænomenet. Sporene ville i så fald føre tilbage til Rockefellerne og Californien i slut-1800-tallet og videre tilbage til etablissementet i Det Britiske Imperium, der ligesom alt det andet bæ, de havde på hænderne, formåede at smøre det helt og holdent af på nazisterne.

Efter krigen bekendtgjorde formanden for det Amerikanske Eugeniske Selskab, en Rockefeller, at det nye navn for Eugenik var: Genetik. De tre mest almindelige GMO-afgrøder i dag er soya, majs og bomuld. Når disse naturlige afgrøder er genetisk manipulerede, kan Monsanto tage patent på et stykke kunstig natur, som de har produceret. Dette monstrøse misfoster af Franken-Food kan så sælges i en pakke løgne om, at det er en fordel for bønderne, og at det vil føre til mindre misbrug af antibiotika. Men i løbet af 2-3 år gør bønderne den skræmmende erfaring, at deres afgrøder er blevet resistente overfor den Round-Up, som de er blevet tvunget af Monsanto til at bruge, og at de er blevet dybt afhængige af monopolet. 10.000'er af bønder i udkantsverden har begået selvmord i dette erkendelsens øjeblik, hvor det gik op for dem, at de var blevet forført til at forråde deres familie, og at alt, de havde bygget op, var tabt.

Monsanto har opbygget den samme form for monopol med frø, som Rockefeller's Standard Oil gjorde med olie i 1913-14, samme år som Rockefeller og Carnegie startede Medicinalindustrien, der monopoliserede patenterbare ekstrakter af naturen som drugs. Modige undersøgelser - vel at mærke uden Medicinalindustri-lobbyens mega-budgetter i ryggen - i både Frankrig og Rusland har klart påvist, at Monsanto-GMO-foder producerer særdeles aggressive cancer-tumorer hos rotter efter blot 4 måneders indtagelse. Rotteforsøg, like them or not, viser altid, at mennesker meget meget stor sandsynlighed bliver udsat for det samme. Den amerikanske regering tjekker aldrig Monsantos postulater, men tager dem automatisk for gode varer - bestikkelse, korruption? Oligarkiet har alle de penge, der skal til for at købe og sælge politikere som aktier på Børsen. Dagens demokrati har samme gennemslagskraft overfor den slags som en gummihammer mod en betonvæg. Nu har WHO imidlertid frigivet data, der utvetydigt stempler Round-Up som cancer-fremkaldende.

På det seneste er Monsanto kommet op med et nyt scenarie: kunstig fremkaldt tørke, en genre indenfor kunstig fremkaldt vejr. Der findes i dag vejr-modificerings-programmer, der gør den slags. De fandtes allerede i 1950'erne og er i dag udviklet til høj grad af effektivitet. Delstaten Californien oplever tørke for fjerde år i træk. Dette har betydet en fødevare-krise i hele USA, da Californien via kunstvanding har været en hovedproducent af diverse afgrøder. Så det nye scenarie hedder Vandmangel. Områder med vand i undergrunden bliver nu opkøbt af skumle globale skyggefirmaer. Det store svindelnummer i det forløbne årti var Menneskeskabt Global Opvarmning og CO2som et giftstof, en forurening (selvom CO2 er en af de mest livgivende luftarter i atmosfæren). Betal-betal-betal! Al Gore blev verdens første klima-milliardær. Klimaet blev monopoliseret og klima-videnskab blev hi-jacket. Det næste svindelnummer hedder Menneskeskabt Vandmangel og Brugen af vand er en synd! Betal-betal-betal - mens du føler dig skyldig, skamfuld og er ved at skide i bukserne af skræk over verdens undergang, som DU er skyld i!

Privatdetektiven stak sin næse i BigBusiness & Fraud Inc.

Som sædvanlig har zionist- og CIA-inficerede Hollywood røbet det hele. Se blot en af filmklassikerne, Polanski's Chinatown. Den bygger sin historie op over organiseret kunstig vandmangel i delstaten Californien styret af oligarken Noah Cross spillet fremragende af mesterinstruktøren John Huston. Interessant nok instruerede Huston også en film i den propagandistiske serie styret af Frank Capra Why We Fightkaldet The Battle of San Pietro bestilt af det amerikanske Krigsministerium - det hed det dengang - hvor han fremstillede amerikanske soldater i Italien, der vendte hjem i body bags!Det var ikke den vare, krigsministeriet havde bestilt, så scenerne blev bort-censureret. Det endelige produkt var helt i Capras ånd og dermed Krigsministeriet. Frank Capra var legendarisk som mesterinstruktør i Hollywood-genren Screw Ball Comedy - forvekslings-komedien. Interessant nok kan det 20. århundredes geopolitik, Det Store Skakspil / The Great Game anskues som én stor forvekslings-tragi-komi med evindelige 180-graders-vendinger, dobbeltbundede karakterer, suspence-scenarier (publikum ved mere end typerne i filmen), de gode bliver de onde og omvendt og alle snyder og bedrager.



By the way: det groteske misbrug af kemisk forurenet vand i uhyre mængder til at udføre fracking er undtaget fra restriktioner i vandforbruget. Fracking i sig selv skaber vandmangel, for grundvandet ødelægges. Og hvis oligarker og neocons ikke var så stupidt-grådige, så ville fracking efter dårlig olie være helt overflødigt, for man kunne jo bare købe iransk olie ... nå nej, for der er jo sanktioner. Eller irakisk ... nå nej, for det, der er tilbage og ikke ødelagt af USA og NATO, køber Erdogans søn af ISIS, der har stjålet det. Eller russisk ... nå nej, for der er sanktioner. Man begynder at mene, at Engdahl har ret i, at neocon-oligarkiet består af stupide mennesker. En anden fortolkning er, at de bevidst går efter planetens destruktion, fordi de tror, de selv er udødelige. En tredje igen er, at den enorme og sammenflettede maskine, de har bygget op, simpelthen er irreversibel, og at de har investeret så meget i den, at de har alt at miste. En fjerde er, at maskinen er opbygget ved systematisk løgn og bedrag og alle tænkelige og for de fleste utænkelige forbrydelser, at enhver justering ville være en indrømmelse og afsløring. De er fanget i deres eget spind.

..........

Seneste udvikling i Syrien er så, at psykopaten Cameron har beordret England til at angribe Syrien og kalder sine politiske modstandere terrorist-supportører. Samtidig med at han selv iværksætter en terrorhandling for at støtte de terrorister, NATO har været til at etablere mod Syrien. Han er selv dobbelt-terrorist. Oligarkiet og deres lakajers sprog er altid omvendt. Projektion, projektion, projektion. Deres modstandere kaldes for ALT det, de selv står for. For et år siden fik han en over snuden af parlamentet for at lyve om kemiske våben i forsøg på at starte en krig. Nu er det så lykkedes ham ved at lyve igen.



Det retoriske spring består i ud af den blå luft og uden tilsyneladende behov for at fremlægge dokumentation at påstå, at Rusland bomber de 70.000 stakkels uskyldige moderate oprørere - hvor så lige kom fra. Som George Galloway sarkastisk udtrykker det: Moderat betyder, at de kun æder halvdelen af din lever og kun hugger halvdelen af hovedet af dig. Disse moderate findes ingen steder, og manden der lige har fundet dem, er en gigantisk løgnhals. Han opererer i en ulækker tradition for løgn, svindel og terror, som også hans forgænger Tony Blair blev gennemskuet og hadet for. Blair var som bekendt også manden bag korruptionen af Labour, The New Labour! Over 50 medlemmer af Labour må have stemt for at gå i krig, hvilket betyder at Labour nu er totalt fucked-up! Det betyder også, at vi i dag har svært ved at beslutte os for, om det er det britiske, det franske eller det amerikanske establishment, der der fortjener Scum-Of-The-Earth-prisen i 2016.

onsdag den 2. december 2015

Syrien - Det Store Spil - Del 1

af morton_h, the blogger

For at forstå, hvad der sker i Syrien, må man lægge afstand i tid og gå tilbage. Afhængig af, hvor stort et perspektiv, man ønsker at anlægge, må man gå tilsvarende tilbage. I et nyligt interview med James Corbett lægger en af de tungeste drenge indenfor geopolitisk analyse, William Engdahl, denne afstand og dette perspektiv. Følgende er en oversat, kommenteret og udvidet udgave af interviewet. I den følgende blog, Syrien - perspektiv og overblik, del 2 - suppleres med det, som ikke kom frem i interviewet, men som kan findes i en stribe interview og de bøger, som Engdahl har skrevet og alle er must-reads for dem, der ønsker at forstå sammenhænge og dybde i det globale kaos, og få har på samme niveau som Engdahl tegnet det store billede.

En passende afstand er som en start at gå tilbage til de tidlige dage med George Bush, Dick Cheney, Donald Rumsfeld, Paul Wolfowitch (Wolfowitch-doktrinen 1992). Her fremlagde de såkaldte neo-cons deres plan overfor G7-landene kaldet The Greater Middle East. En parallel-plan blev samtidig fremlagt af Israel kaldet Greater Israel også kendt som Yinon-planen, der ekspanderer Israel fra Nilen til Eufrat.

Den amerikanske neo-con-plan vagte furore i Saudiarabien, for den kaldte på en reorganisering af Mellemøsten, noget der ikke havde fundet sted siden Første Verdenskrig, da de såkaldte Allierede - briterne og franskmændene og deres følgagtige lande kaldte sig allerede dengang de allierede - skar Mellemøsten op, som de havde lyst til, og delte området mellem sig som et stykke kage. 



Planen for regime-forandring i syv land blev røbet af tidligere NATO-general Wesley Clark. Planen blev bagt i Pentagons War Room i 2001 efter 9/11. At den allerede var skitseret forinden fremgik af tænketanks-rapporten PNAC, Project for the New American Century fra 1999, der også skitserede, hvordan et nyt Pearl Harbor (9/11) ville udløse amerikanske befolknings accept af det uacceptable: evig krig på amerikansk foranledning overalt i verden. Planlæggerne har rødder i det militær-industrielle kompleks og det amerikanske oligarki, Rockefellerne, Soros'erne, Bill Gates-typerne, Warren Buffett-typerne, osv... Altså de stinkende rige mennesker, der bogstavelig talt køber og sælger kongresmedlemmer, som var de aktier. Deres strategi er gået ud på at kontrollere Europa og Kina og efter murens fald også Rusland, der kæmpede for at holde hovedet oven vandet i Jeltsin-æraen. Det skal bemærkes, at Rusland som Sovjetunionen var under fuld kontrol af oligarkiet, for det var dem, der finansierede og organiserede Den Russiske Revolution. Se Den hemmelige historie om ...

Et studie fra Princeton - Engdahl er selv Princeton scholar - viste, at politiske beslutninger i de seneste 20 år udelukkende har tjent de 1%, der befinder sig i toppen. USA er altså et rigmandsvælde, et oligarki. 

William Engdahl

Ideen var at gøre det arbejde færdigt i Mellemøsten, der startede i Første Verdenskrig og udmundede i Sykes-Picot-aftalen. De forlorne dukke-monarkier, der dengang blev indsat af briterne og franskmændene skulle nu med The Greater Middle East ødelægges. The House of Saud var et af dem, derfor denne furore. Instrumentet var Det Muslimske Broderskab og radikaliserede muslimer - en arrogant form for vantro anti-muslimer, der via projektion kaldte alle andre muslimer for vantro muslimer, og resten af verden for blot ... vantro.

Det Muslimske Broderskab blev dannet i 1926 i Egypten som en dødskult - kulten for Den Døende Gud. Som detaljeret forklaret i Den Døende Gud og Kabbalah var kulten dannet af Hassan al Banna. Brødrene var neo-assassinere, og de forsøgte at myrde den egyptiske præsident Gamal Nasser i 50'erne, der dog overlevede og bandlyste dem. De overlevende fra Nassers udrensning blev adopteret af CIA og bragt til Saudiarabien, hvor de smeltede sammen med wahabierne, der forinden var blevet udrenset fra Det Ottomanske Imperium for at gøre nøjagtig det samme. Begge grupper var giftige produkter af Det Britiske Imperiums kulturelle destruktions-laboratorier. Broderskabet blev prædikanter i moskeerne i Saudiarabien, og via religiøs pervertering skabte de deres indflydelse.

Indflydelsen er det Saudiarabien, vi kender i dag, hvor kvinder ikke har stemmeret, ikke kan køre biler, er nødt til at gå i burkaer og blive akkompagneret af mandlige slægtninge, når de går udenfor deres hjem. Det er også den muslimske broderskabs-wahabisme, der dikterede, at der ikke kunne gøres religiøse ikoner. De fandt via ikonoklastien et ultra-tyndt påskud til at sætte muslimer op imod muslimer, hvilket ifølge Islam ellers er utænkeligt. En falsk konservatisme blev kombineret med en ligeså falsk radikalisme beregnet på at skabe et neo-sultanat, et ny-ord der var designet til at lyde forjættende og vække historiske genklange hos muslimer om en gammel, stabil storhedstid. Hvad der ikke fremgik i programerklæringen for dette annoncerede neo-sultanat var, at det blev styret helt og holdent indefra af briterne. Altså fra starten af. I dag er det Det Britiske Imperiums forlængelse, USA, Israel og Saudiarabien.

Saudierne havde oliepenge nok til at lade Broderskabet sætte madrassaer (hjernevasker-anstalter, terrorist-rekrutterings-fabrikker) op i lande som Pakistan og Afghanistan i 50-60'erne. CIA var altid i baggrunden og holdt øje med, om de kunne bruge det mod Sovjetunionen i Den Kolde Krig. 



I 1979 kom CIA og Zbignew Brzezinski op med en plan ved navn Mujaheddin. Mujaheddinerne provokerede først en sovjettisk invasion. Afghanistan var en bjørnefælde. Mujaheddinerne blev trænet af det pakistanske efterretningsvæsen, ISI (det mangler kun et S i enden!). Dengang var Pakistan tæt allieret/stramt styret af USA/CIA. Der blev importeret en saudiaraber fra en yderst velhavende saudisk familie tæt forbundet med den saudiske kongefamilie ved navn Osama bin Laden. Han var hyret af CIA til at rekruttere jihaddister/terrorister fra hele verden og bringe dem til Afghanistan. Terroristerne blev landet i Pakistan, trænet og udstyret og derefter sendt ind over grænsen til Afghanistan. I et historisk klip ser vi Brzezinski stå og prædike for mujaheddinerne, love dem guld og grønne sletter og blasfemisk henvise til Allah, deres Gud og guddommelige vilje. 

 

Afghanistan var designet til at blive russernes Vietnam. Da de forlod landet var de udmattet militært og finansielt. Sovjet kollapsede 1989-91 og CIA-projektet aka narrøven og drukkenbolten Jeltzin blev præsident. CIA fragtede de ledende mujaheddinere til Tjetjenien. Her løb der en olieledning fra Baku ved det Kaspiske Hav op til Rusland. CIA ønskede en anden pipeline kontrolleret af British Petroleum og Atlantic Richfield. De arrangerede et statskup i Azerbaidjan, hvor de indsatte en pro-amerikansk dukke, Aliyev-familien, der var villig til at føre olien ned til Tyrkiet. Det medførte Tjetjenien-krigene i starten af 90'erne, et CIA/Muslimsk Broderskab-projekt. 



På samme tidspunkt blev islamistgrupper bragt ind i Bosnien, så de kunne starte jihad mod serberne. Vi skal forstå ordet jihad som et stykke islamistisk nysprog, der ifølge al islamisme voldtager og misbruger Islam. Jihad i den kontekst betyder slet og ret imperialistisk terror. Vi har lært at forstå Bosnien-krigen som de stakkels forfulgte bosniske muslimers overgreb mod de onde serbere, men det var et CIA-narrativ. Krigen kan spores tilbage til general Petræus, en særdeles modbydelig type, der dannede al Qaeda i Irak, der i starten faktisk hed ISIS - interessant! Det betød Islamisk Stat i Irak og Syrien. Israelske journalister påpegede imidlertid, at det også var navnet for Israelian Secret Intelligence Service. Et tilfældigt sammenfald? Næppe.

Al-Zawahiri, bin Ladens højre hånd, eller snarere: manden der var bin Ladens handler og kontrollør, var fra det Muslimske Broderskab. Han var, som ibn Saud var i forhold til Abdul Wahab, den britiske agent, der skulle omstyrte det Osmanniske Rige ved at korrumpere Islam. At al-Zawahiri samtidig hele tiden agerede som britisk efterretningsagent minder os blot om, at det Muslimske Broderskab fra starten og hele vejen igennem var et instrument for Vestens efterretningsvæsener.

Det minder os også om, at disse broderskaber, loger, ordener og selskaber, der ned gennem historien har dyrket diverse okkulte genrer, og som med en enkelt fællesbetegnelse kan kaldes sabbattæisk-kabbalistiske [se Den Døende Gud og Kabbalah], altid som hovedbeskæftigelse har haft spionage, efterretningsvæsen og korrumpering/forfalskning af regimer, lande, befolkninger, styreformer, ideologier, religioner, økonomier, videnskaber ... Alt, hvad de kommer i nærheden af, bliver perverteret og manipuleret. Hele strukturen med broderskaber er skabt til det formål. Samtidig lukker de sig om sig selv, så ikke engang de medlemmer, der befinder sig på lavere niveauer har noget anelse om, hvad det højere formål er. Hvis vi leder efter væsensforskelle mellem hemmelige okkulte selskaber og uvæsener som CIA, MI5, Mossad, ISI, så leder vi forgæves.

Crisis actor in his crisis wheel chair with crisis blood all over

At disse selskaber er netværksforbundne mere end antydes af mønstre og karakteristika ved den tilsyneladende uudtømmelige - og efterhånden trivielle - kæde af terror-events, de iscenesætter. Fra Peshawar til Paris, fra Sandy Hook til Synagogen i Kbh, fra 9/11 til 7/7, fra Bologna til Baghdad. Hvad enten der er tale om teaterblod er rigtigt blod, er der tale om et manuskript, en skabelon, en genre. Ingen terror-event er spontan, da effektgraden er dybt afhængig af planlægning og koordinering, jf ISIS = Israeli Secret Intelligence Service. Ingen terror-event er folkelig opstand, og ingen terror-event bliver udført af en eller flere ensomme, isolerede galninge, der er blevet 'radikaliseret' hjemme i deres kælder og en eller anden dage ikke kan vente, så de snupper lige den Kalashnikov, der har købt af deres fætter for hård tjente sparepenge og skyder hovedet 140 mennesker i et teater. Det er den historie, som de fordummede og fordummende medier serverer, men den har intet med en dybere virkelighed at gøre.

Det samme gælder en beslægtet genre, De Farvede Revolutioner. Det er blevet en ny operationsgenre for CIA og det globale netværk. Her er vi tilbage til Bosnien-krigen, hvor Otpor skabte manualen for de falske og iscenesatte revolutioner. Hvad der ligner opposition og folkelig opstand er helt igennem en efterretningsoperation. Folk tror, at de er en del af en folkelig opstand, men pludselig er der en eller anden rig onkel, der har bekostet tryksager, mediedækning, bannere og t-shirts. Så begynder de 'sjove' typer at dukke op i mængden. De begynder måske at skyde ind igennem protestanterne, så politiet bliver ramt. Vi så dem i Cairo, i Kiev. Vi så dem faktisk også blande sig med BZ'erne, da der var gadeprotester mod nedlæggelsen af Ungdomshuset på Nørrebro, Kbh, og vi så dem ved klimatopmødet. Et helt kapitel af farvede pseudorevolutioner blev gennemspillet i det såkaldte Arabiske Forår. Det samme røgslør hviler over hule begreber som moderate oprørere i Syrien. Det samme igen med det ny-sproglige udtryk humanitær intervention. Det er tale om ideologisk gidseltagning.



De mest perfide, morderiske og lyssky operationer iklædes altid en kappe af legitimitet, hvor menneskemasser og opinioner skubbes frem som byggeaffald foran en buldozer. Terror er et historieskabende styresystem, og hvis nogen mener, at de kan påvise én eneste spontan terrorist, der ikke har en handler, en styregruppe bag sig, og ikke kan spores tilbage til det sabbatæiske Intelligence Network, den globale Deep State - I challenge you! - så vær så venlig! INGEN terrorhændelse i vor tid er løsrevet fra disse dystre strukturer, der har taget bo i Vestens regeringer.

Blot et enkelt eksempel på mønstre og karakteristika: Øvelsen. I forbindelse med terrorhandlinger foregår der ofte en øvelse, der er næsten identisk med terrorhandlingen. Eksempler:
  • I forbindelse med 9/11 foregik der store flyøvelser, hvor alle fly var væk fra områderne Manhattan og ved Pentagon. En af disse øvelser simulerede netop en terrorhændelse, hvor bygninger blev angrebet af fjendtlige fly.
  • I forbindelse med 7/7 foregik der en øvelse i Undergrunden i London, der simulerede bombeterror i netop Undergrunden.
  • I forbindelse med sænkningen af Estonia foregik der en NATO-øvelse i Østersøen. Estonia i sig selv var en NATO-operation, hvor russisk hi-tech blev stjålet i Estland, samtidig med at 65 svenske politifolk med potentielt kendskab til sandheden om mordet på Olof Palme blev likvideret efter en studietur til Estland.
  • I forbindelse med massakren på Utøya og eksplosionen i Oslo foregik der en øvelse, der lignede eventen.
  • I forbindelse med hændelsen ved Krudtønden/Synagogen i Kbh, var det nøjagtig en måned før annonceret en øvelse på Nørreport, der blev opdaget af researcheren Ole Dammegård, der blæste alarm. Terroren blev aflyst i nøjagtig en måned og flyttet, selvom Nørreport var det perfekte sted.
  • Og på det seneste foregik der øvelser, der næsten var identiske med den den efterfølgende hændelse i Paris 23/11.

Hvorfor dette mønster med øvelser? Ganske simpelthen for at forsinke og tilsløre den rigtige hændelse. Mens det sker, er der ingen indenfor militær, myndigheder eller politi, der opdager noget, for det var bare en øvelse. Bagefter er det nemt at lukke munden på deltagerne, for de er blevet kompromitterede, de har selv medvirket, for det var bare en øvelse. Som amerikanske piloter, der vender tilbage fra pseudo-bombardementer mod ISIS, får de medvirkende forbud mod at udtale sig om, at de var blevet beordret til at ramme ved siden af og ikke at gribe ind. Øvelsen er et internt passiviserings-instrument.



Der var ved indledningen til Syrien-aktionen tre magtfaktorer, der styrede Mellemøsten. Mubarak i Egypten, Assad i Syrien og Saudiarabien.

Mubarak var væk via CIA-USA-operationen kaldet Det Arabiske Forår. Der blev herefter placeret en dukke fra det Muslimske Broderskab ved navn Mohammed Morsi. Det var meget fornærmende for USA, at deres dukke kort efter blev afsat af al Sisi, og folk i Vesten generelt blev fortørnede, for han var jo tilsyneladende demokratisk valgt. Folk i Vesten forstår endnu ikke, at deres såkaldte demokrati er værre end åbenlyst tyranni og dybt manipuleret, mens egypterne generelt godt kan gennemskue, hvad Det Muslimske Broderskab står for.

Syrien har traditionelt haft en ledende rolle i Mellemøsten. Her har Alawi-Islam levet side om side med Sunni-Islam, Shia-Islam og kristne i århundreder. Selv jøderne var tålt, så længe de opførte sig ordentligt. Syrien var med andre ord en ægte traditionel multikulturel og multi-religiøs stat. Vestens propagandister går for tiden vældig meget ind for multi-kulturalisme, men det er langt fra den ægte vare, viser det sig. Deres vare er destruktiv og kulturnedbrydende, den syriske derimod er konservativ og samfundsbevarende. Syrien har været en stabiliserende faktor i Mellemøsten. Den slags kan man ikke have, når destabilisering og kaos står på ønskelisten for det globale netværk, deres Greater Middle East- og Yinon-planer.



Syriens placering er central. Dets grænser rører ved Tyrkiet, Irak, Jordan, Israel og Libanon, og der er en kystlinie i Middelhavet. Afstanden til Iran, Saudiarabien og Egypten er blot et par hundrede km. Syrien er altså Mellemøstens naturlige geografiske centrum. Kaos i Syrien er kaos i hele området.

I Iran, der er Syriens tro allierede, findes i det nordlige Pars-felt de største olie- og gasressourcer i verden, større end i Siberien. I 2009-10 forhandlede Assad og iranerne om en olieledning fra Kharg-øen gennem Irak og Syrien og til Middelhavet, hvor olien kunne udskibes eller videreføres i nye ledninger til Europa. For Europa ville det have været særdeles fordelagtigt. Europæerne kunne have fået olie til en meget fordelagtig pris, og det havde været en fair konkurrence og et supplement til Rusland. Iran kunne have leveret olie og Rusland kunne have leveret gas. Men Misundelsens Imperium, USA, England, Frankrig, Israel og Saudi, så det på en anden måde. For dem er business ensbetydende med krig, og krig er ensbetydende med business, og alle andre, der laver business, ser de som en trussel mod deres koncept om en Unipolær Verden, en verden som de og kun de styrer.

Før de syrisk-iranske forhandlinger kom emiren af Qatar til Damaskus for at tale med Bashar al-Assad. Han foreslog en alternativ olieledning, der gik omkring Qatar, hvor der i Doha bekvemt nok ligger en amerikansk militærbase. Altså en ledning fra Saudiarabien via Qatar og Syrien og videre til Europa. Assad sagde nej, for Syrien havde en aftale med Gasprom, det russiske statsejede olieselskab, og Assad ønskede ikke at bryde den aftale. Det skal også hertil siges, at Syrien og Rusland havde et militært samarbejde, hvilket vi tydeligt ser i dag. 



Som svar på Assads afvisning, brød helvede løs i Syrien! Der var en direkteårsag-virkning mellem det ene og det andet, men intet journalistisk medie i Vesten har tilsyneladende fået øje på det. Hvis der har siddet en eller anden halv-informeret journalist, der har ønsket at undersøge det, så er han enten blevet fyret eller fået mundkurv på via direkte trusler eller vink med en vognstang, for Vestens medier er i dag totalt opkøbt og lagt i lænker. I Mellemøsten, derimod, er folk udmærket klar over, hvad der foregår.

Det ankommende natten-over-helvede i Syrien var finansieret af Qatar, Saudi og USA og organiseret af NATO. Sunni-grupper, der i forvejen var korrumperet af wahabisme, jihadisme, fundamentalisme, fanatisme og Det Muslimske Broderskab, blev kørt i stilling for at smadre Syrien. Sunni-Islam er ikke fanatisk i sin tradition, det er blot et retning. Bashar al-Assads kone er Sunni, mens han selv er Alawi, der er ingen modsætning her. Men i det Britiske Imperiums optik bliver selv mikroskopiske modsætninger bevidst brugt til at skabe del-og-hersk-kaos, hvilket altid har været Imperiets adgangskort til kontrolrummet.

Da Imperiet invaderede Syrien med proxy-hære af jihaddist-lejesoldater, sagde russerne nej! Hertil og ikke længere! Imperiet frygtede boots on the ground, for det ville blive et nyt Vietnam, et propagandisk helvede og forklaringsproblem for dem selv. I modsætning til hvad den amerikanske regering har fortalt sine borgere, tabte USA Vietnamkrigen. En veludrustet men umotiveret superhær tabte en junglekrig til en stak højt motiverede VietKong guerillaer. Efter dette aldrig-indrømmede nederlag besluttede The US-War-Room sig til fremover at bruge proxy-hære, og The Age of Terror startede. Det var, hvad amerikanerne lærte via brændt-barn-skyr-ilden. Hvad russerne lærte var ikke hoppe i bjørnefælden. Afghanistan var deres ufrivillige Vietnam. Efter murens og Sovjets fald indfandt sig en tid med klarsyn. De sagde altså njet, nej!



Simultant sagde det britiske parlament og amerikanerne nej, for de havde gennemskuet svindelnummeret med Assads kemiske våben mod egen hær og egen befolkning, en på alle måder absurd påstand. Omfanget af dette folkelige njet-nej i Øst-Vest var ikke forudset af Imperiet. Deres tænketanke, deres war-rooms, deres Deep-State-skyggekabinetter måtte gribe til Plan B og aktivere zombie-hærene.

I Frankrig var der en gruppe politikere, der fik fantasier om Sykes-Picot 2.0. Altså helt i tråd med amerikanernes perverterede fantasier om Greater Middle East. Folk som Alain Jupet og Nicolas Sarkocy, dennes top-militærrådgivere og andre i det franske etablssement gik i selvsving over tanken. Vi må her huske, at det var de samme folk, der aktivt medvirkede til ødelæggelsen af Libyen efter grønt signal fra Saudiarabien og Israel. Deres filosofiske rådgiver var zionisten Bernard Henry-Levi, Sarkocy's Grima Wormtongue. Deres våde drøm gik på genetableringen af fordums storhed og overherredømme i Mellemøsten, kernen i den oprindelige Sykes-Picot-aftale. En neo-imperialistisk ståpik. 



Franskmændene fantaserede om et gentegnet Syrien og Libanon. Som mordet på Gaddafi og ødelæggelsen af Syrien, som aktiviteterne i Mali, således var franskmændene i endnu højere grad end amerikanerne bag bestræbelserne på at fjerne Assad. Selv da amerikanerne og briterne efter afsløringen af svindelnummeret med de påståede kemiske våben (som de selv havde leveret) holdt igen, pressede franskmændene på. De har et historisk og notorisk talent for politiske cock-ups.

Som wannabe-neo-imperialister så franskmændene deres chance for en ny storhed. Lillebror hoppede og dansede for at komme til. Undervurdér ikke graden af korrumpering af franskmændene. Husk deres medvirken i Første Verdenskrig. Husk at traktaten om Tysklands slavegørelse (der stilsikkert førte til Anden Verdenskrig) blev underskrevet i Versailles. Husk den franske besættelse af Ruhr-distriktet i 1923 og opførte sig som nyfødte frankiske herremænd, Middelalder-Imperiet der var værre end Romerriget. Husk deres medvirken til korrumperingen af Kredit Anstalt i Wien, der førte til kollapset af finanssystemet i Anden Verdenskrig. 



Så natten over startede den korrupte Hollande-regering et bombardement i Syrien. Denne regering og dens militær var i modsætning til russerne ikke inviteret af syrerne men startede blot uinviteret på egen hånd. Det franske luftvåben rammer selvfølgelig hele tiden ved siden af ligesom amerikanerne. Æd min hat om ikke franske piloter lige nu får de samme forbud som de amerikanske om ikke at udtale sig om, hvad de har fået ordre til: at ramme ved siden af. Disse besynderlige skin-bombardementer er altså ikke beregnet på at ramme egentlige mål men blot beregnet på at blive transmitteret via TV til befolkningen, så man kan hævde, at man er proaktiv modstander af sin erklærede fjende. Problem: den erklærede fjende er den brigade af lejesvende, man selv har hyret. Stort forklarings-problem, der kun kan håndteres vha lodret løgn.

Så hvad har 13 måneders amerikansk bombardement betydet andet en billeder på TV? Noget må de jo have ramt. Well, der lader til, at bombningerne skulle bane vej for ISIS's fremmarch. Det var irakerne og syrerne, der blev bombet. Men det gør sig ikke så godt på TV. Til gengæld kunne alle TV-kiggere i Vesten konstatere, at ISIS hele tiden var i fremmarch. Vi forstår det ikke, sagde de dumsmarte kommentatorer, det er helt uforudset, ævlede de, det er gået hen og blevet en stor trussel, klynkede de.



Forleden indrømmede en amerikansk general, at USA med den halve milliard dollar, som USA skulle bruge til moderat opposition, kun kan nævne 4-5 personer, der samarbejder med USA. Resten er ren ISIS, som ifølge mainstream-narrativet er USA's fjender - hvilket vi er klar over er noget vrøvl. Men selv i det officielle sprog med indbygget løgn bliver det altså indrømmet, at pengene er gået til noget andet end det, de blev bevilget til. De gik selvfølgelig til at bevæbne og træne ISIS, der har stjålet netop den irakiske olie, som nu bliver kørt ud af landet - organiseret af den tyrkiske præsident Erdogans søn! Mere overtydelig kan det ikke demonstreres, hvordan Tyrkiet spiller en særdeles perfid rolle i scenariet. Og det har blot givet tyrkerne endnu en grund til at hade og frygte kurderne, for de er de eneste med støvler på jorden bortset fra den syriske hær, der effektivt bekæmper ISIS.

Frankrig har deres eget militær-idustrielle kompleks kørende. Sidste år noterede den franske våbenindustri sig det bedste år i mands minde. En af deres helt store kunder er den anden store perfide spiller i Mellemøsten, Saudiarabien. Franskmændene har solgt for 12 milliarder dollar til oliesheikernes privatfirma kaldet Saudiarabien. Og netop Huset Saud og Qatar har ansvaret for at finansiere de såkaldte moderate oprørere - altså dem der hugger hovedet af folk for åben skærm ... og altså ikke findes andet end som et stykke populistisk retorik.

Efter den russiske indblanding og Vestens tab af initiativ ankommer ikke overraskende nye krav om intervention fra Vesten, heriblandt fra Frankrig. Så hvad skal terror-angrebet i Paris til for? Det er et falsk flag, eller som William Engdahl kalder det: et No-Flag beregnet på at provokere den franske opinion til at acceptere franske boots-on-the-ground i Syrien. Om det var ISIS-folk eller israelske specialstyrker, eller hvem det nu var, der udførte massakren i Paris, finder vi aldrig ud af, for det franske politi udviser selvfølge den aftalte inkompetence i de situationer. I parantes bemærket, kunne de danske vælgere overveje, hvad det er for et herligt Schengen-samarbejde, der har tænkt sig at stemme ja til, og det er meningen, de skal frygte at miste, hvis de stemmer nej.



En fransk veteran-fotograf-journalist, der har dækket tjetjensk terror, Beslan skolemassakren (CIA/NATO, Operation Gladio 2.0) og stort set alle krigsscenarier i de seneste 20, udtalte, at Paris-massakren var den mest bizarre scene, han hidtil havde dækket. Mens de stod på stole med ryggen til hinanden, var alt, de kunne se, en mur af folk i uniform, der så meget politiagtige ud. Disse politi-skuespillere(som fotografen mere end antyder) trækker på et tidspunkt en klud op med noget, der ligner blod. Man kunne aldrig se en død krop. I ingen af de billeder, der findes på Internettet, kan man se en død krop. Det tyske fodboldhold, der befandt sig på stadion'et sad og tweetede til deres familier i Tyskland, og nævner intet om eksplosioner, før efter de hører om det i medierne. Herefter blev de tvunget til at opholde sig på stadion'et af 'sikkerhedsgrunde'.

Så døde der 140 mennesker i Paris? Er dette den største terrorhandling i fransk historie efter Algier-krigen? Vi kan ikke vide det, for hændelsen stinker af iscenesættelse. Stilen med at lægge jernring omkring gerningsstedet er efterhånden velkendt. Ved Boston-bombningerne og Sandy Hook så man ingen lig, og i Boston var ligene alle sammen sminkede crisis actors. Ingen af stederne omkom en eneste person. Men Boston-eventen kom vældig belejligt, for ugen forinden var der lidt for meget opmærksomhed omkring Barack Obama forfalskede fødselsattest, hvilket straks forsvandt. Til gengæld bliver der prompte råbt Gun Controll - Gun Controll !, for den amerikanske Deep State-regering har vældige kvaler med at starte den Borgerkrig 2.0, de så gerne så finde sted, så længe der alene i en mindre amerikansk delstat findes lige så mange jagtrifler og pistoler som i hele den amerikanske hær tilsammen.

Så igen: omkom der 140 personer i Paris? Vi kan ikke vide det, så længe der befinder sig en 5. kolonne indlejret i den franske stat, der har haft held til at bruge terror - og organiseret masseindvandring - som et styresystem overfor borgere og regering. Hvordan skal Frankrig i øvrigt kunne håndtere sovende celler af terrorister med fransk og belgisk statsborgerskab overalt indenfor landegrænsen ved at bombe Syrien? Og hvordan skal omstyrtelsen af Assad, som franskmændene har hylet og skreget efter, kunne bekæmpe ISIS, når netop Assad har været den eneste overhovedet, der før de russiske bombninger bekæmpede ISIS? Absurditeten i dette setup synes at være det geniale i Jupet's strategi. Hvis franskmændene hopper på den latterlige og bizare limpind, hopper de på hvad som helst. Månen er lavet af fransk ost.

Hvad vi ser udspille sig i dag er det omtalte og for længe siden udtænkte scenarie med Clash of Civilsations beskrevet så langt tilbage som i slutningen af 1800-tallet som den Tredje Verdenskrig, altså 30 år før den Første Verdenskrig. Selve begrebet er Samuel Huntingtons fra hans bog af samme navn, men konceptet med Islam som antagonisten, der skal ødelægge den vestlige civilisation for dernæst at ødelægge sig selv er gammelt som Gog og Magog og meget sabbatæisk-zionistisk og meget, meget usundt for menneskeheden i det 21. århundrede.

Mens franskmændene nu kører deres version af The War on Terror - der som bekendt er The War OF Terror - altså en krig mod en falsk fjende, så foregår der en krig på hjemmefronten mod den franske regerings egentlige fjende: den franske befolkning. Terrorangrebet udløser altså både bevillinger og accept af et militært angreb på et land og en regering, der aldrig har være Frankrigs fjende, og bevillinger og accept af indgreb/overgreb mod franske forfatning og lovgivning, hvor folk mister deres civile rettigheder, og Frankrig rykker indover den streg, hvor landet bliver totalitært. En desigher-trend vi ser i hele Vesten for tiden. 



En yderst farlig form for galskab har ramt den franske regering. Der er endnu et aspekt i sagen, som viste sig ved G20-mødet i Antalia, Tyrkiet i sidste uge. Her ser vi en Obama og en Putin konfrontere hinanden med dybe rynker i panden. Hvad der er sagt ved sofabordet kan ikke vides, men det har ikke været for børn. Putin konfronterede også Erdogan og den saudiarabiske konge. Altså alle ønskede at tale med Putin om Syrien. Det lyder ikke, som om de andre europæiske medlemmer af NATO er ved at falde over hinanden i iver for at sætte støvler på jorden i Syriac. Frankrig er den eneste nutcase af et land, der er villig til den form for galskab. Frankrig kan før de aner det opdage at grenen, de kravler ud af, er ved at knække.