Nationernes endeligt - 10 gravsten

af morton_h 

aka marco_hanuman,

the blogger

Hvor mange gange har vi ikke hørt om nationernes og nationalismens ondskab?

• At det er nationalisme, der er ansvarlig for krige og især verdenskrige.
• At nationalisme er roden til alt ondt.
• At alle nationer bør destrueres for at den sande international-socialisme, globalisme, globale landsby, multikulturalisme og Ny Verdensorden kan indføres.
• At nationale interesser ikke er i EU's interesse (hvem han så end er?)
• At Nation er et uddateret og politisk stærkt ukorrekt udtryk.
• At enhver omtale af nation og national berettiger det politisk korrekte segment til uden yderligere argumentation at benævne omtaleren som fascist, nazist, racist eller ekstremist.

Where to even begin?

De nationale og de rodløse

Lad os begynde med begrebet Nation. Det kan bedst illustreres ved anti-nationalisternes gedigne og himmelråbende stykke dobbeltmoral, der på den ene side nægter en given nation, fx en nation sin ret til at forfægte sin arv, sin historie, sit sprog, sin kultur, sit særpræg - og på den anden side politiske korrekt skamløst lefler for det, de kalder for First Nations, eksempelvis de amerikanske indianere, hvor nationen, USA – eller rettere: amerikanerne! skal føle en grundlæggende skyld for disse første nationers nuværende tilstand. Hvilket ikke betyder, at der ikke fandt grusomheder sted, og at de amerikanske indianere ikke blev massakreret og rettelig hører hjemme på den lange og tunge liste over imperiale overgreb. Fokus her er, hvad skyldkomplekser kan og bliver brugt til.

Nationbetyder: det sted du er født. Hvor lang tid skal der i øvrigt gå, før du er en person, der er blevet født et sted og dermed kan kalde dig indfødt og stedet, du er født, for din Nation?

Vi ved udmærket, at man bruger ordet Nation om generationers indfødthed. Fair nok, nation tager altså tid, generationer. Det gør desværre mytologien om de ædle vilde, der hverken var ædle - for de havde en tradition for tortur og grusomhed, og de var overhovedet ikke vilde, for de var en destinkt civilisation - til et falsum. Det primære falsum består i, at de overhovedet ikke var First Nation, for der er dokumenterbare beviser for, at der var en helt anden kultur før dem, en kaukasisk kultur med høje, rødhårede, ikke-mongolide mennesker. Det vender med andre ord billedet 180 grader på hovedet. Det var med andre ord ikke kun de stakkels uskyldige indianere, der blev udryddet af de hvide – hvilket de blev, tag ikke fejl af det! jeg gentager: intet folkemord bliver forsvaret her - men før dem deres forgængere, der var kaukasiere, der blev udryddet af de indrejsende mongolske stammer, vi kalder for indianere, og som gik over Beringsstrædet.

Pointen her er, at de politisk korrekte ædle vilde har lov til at kalde sig en nation (et sted, hvor de er født), mens de de kaukasiske folk og  det sted, de nu er vendt tilbage til, kun til nød må kalde sig en nation. Det er politisk ukorrekt at mene det forkerte om, hvad der er egentlig First Nation, og at deres nationale følelser forventes at stille sig til rådighed for en aggressiv agenda, en falsk nationalisme, der snarere bør betegnes som imperialistisk korsang. Og det kan enten ske frivilligt, hvilket Imperiet selvfølgelig håber på. Hvis ikke, kan det eventuelt ske med armene vredet om på ryggen og/eller en kugle for panden.

Newage'ere er vældig meget til mytologien om de ædle vilde. De går så langt i deres fornægtelse af egen kultur og fortid (NewAge - New World Order), at de har transformeret sig til storby-indianere og amatør-shamanister, der slår folk i hovedet med den påståede First Nations prægtighed og store visdom. De har skåret deres egne rødder over, og nu gnasker de løs på stumper af andre kulturers rødder, som om de kan give dem reel næring. Rodløshed kan aldrig repareres med andres rødder. Som Guénon udtrykte det: Man kan kun blive initieret (indviet) i sin egen kultur. Se Materialisme som ind i helvede. De rodløse skulle have gravet de overgroede og sedimenterede rødder og rige skatte op i deres egen kultur, hvorved de ville have opdaget prægtighed og visdom i tonsvis.

Hermed bliver newagerne og kulturmarxister - to alen af samme stykke - til aktører i det, som er blevet kaldt for Det Hvide Folkemord. Bevidst eller forført og alle gradbøjninger der imellem.


De femte kolonner

Folks nationalfølelse er – som alle stærke og ægte følelser - i tidens løb blevet misbrugt til mangt og meget, og vi bliver for klarhedens skyld nødt til at skelne mellem nationalisme og chauvinisme. Nationalisme, ideologien bag noget så basalt som kærlighed og troskab til det sted, det land, den nation, det folk, hvor man er født. Chauvinisme er, når folks fædrelands- og nationalfølelse bliver udnyttet af oligarker, der for egen vindings skyld og uden nogen som helst bekymring for folk ønsker, at disse folk skal medvirke til aggression mod andre folk i andre nationer.

Rigtig interessant samt rigtig betændt bliver det, når visse folk af ideologiske årsager forsøger at tilsværte og dæmonisere andre, der tillader sig at udtrykke deres grundlæggende kærlighed til deres land og en bekymring, når dette land bliver truet af udefra kommende kræfter. Med andre ord, når det bliver bandlyst at forsvare sig, og når det forventes, at man frivilligt vil lade sig tromle ned af en eller anden form for invasion eller kulturelt overgreb.

Hvem er disse nogen, og hvad er deres agenda?

Der findes en særlig form for femte kolonne-virksomhed, der er international, og som bedriver denne virksomhed med at dæmonisere og destruere alt, der er nationalt.

• Disse folk er internationalister, globalister og nationsløse.
• De er rodløse, historieløse og traditionsløse.
• De kalder sig ansvarlige men de har skabt sig et ståsted som ansvarsløse.  
• De kalder sig medfølende, men de forveksler medfølelse med feel-goodness.
• De pudser deres glorie med en beskidt pudseklud.
• De stiller sig aldrig op og protesterer imod ekstrem-chauvinistiske og imperialistiske angreb på de steder i Verden, der bliver ødelagt af globalisterne.
• De er ekstremt racistiske i deres syn på sydeuropæere, der er blevet nakket af EU, men tøver ikke med at kalde dig racist, hvis du ikke bryder dig om massevoldtægter af europæiske kvinder udført af horder af nordafrikanske unge mænd, der poserer som flygtninge uden af være det.

Det er lykkedes Imperialismen/Globalismen med massepsykologiske propagandatrick at få millioner af efter eget udsagn velmenende og retfærdssøgende mennesker til at udføre deres beskidte arbejde med dobbelt grundighed. Først ved at klappe i hænderne, når folks hjem, familier, byer, lande og kultur bliver smadret af USA's og NATO's krigsmaskine. Og dernæst masochistisk til at indvillige i at lade deres egne hjem, familier, byer, lande og kulturer ødelægge af masseødelæggelsesvåbenet masseindvandring OG med skyld og skam undertrykke de, der ikke hylder deres dobbeltbeskidte og dobbelt destruktive arbejde og selv hopper på ligvognen. De er ofte veluddannede og dermed toneangivende, da de er i stand til formulere sig. De kalder ofte intellektuelle, men deres intellekt må snarere betegnes som veldresserethed. De siger, at de kan tænke, men deres verdensbillede har de mest fra fjernsynskiggeri og kan i bedste fald betegnes som copy-paste-holdninger og i værste fald som lodrette løgne om en verden, de ikke fatter en brik af.

I de engelsktalende lande kalder disse folk sig selv for de liberale. De, der mener sig frigjorte fra fødested og fædreland, frigjorte fra rødder, historie og traditioner og dermed fri for ansvar og egentlig tænkning. Det sidste råber de ikke op om, for det lyder ikke så godt. En del søger frihed fra deres egen køn, deres egen krop og deres eget hormonsystem. De kræver fri tale i betydninger fri bar, og denne frihed gælder kun for dem selv, for hvis andre skulle kræve det samme, så vil deres mund blive lukket. Hvis et debatemne skulle blive for konkret og faktuelt og siger deres verdensbillede imod, vil de straks gribe til latterliggørelse og karaktermord.

Sagen med den liberale tanke er, at den er opfundet af oligarkiet, fordi de selv havde brug for den. Ligesom med syndsforladelse, fordi et præsteskab var blevet for belastet af egne synder. I begge tilfælde sælges det som forældrelig bekymring for den stakkels, lidende menneskehed. Det er kun oligarkiet, der er i stand til at udnytte frihed, for det kræver mange penge, og det er dyrt at være fattig. Frihandel er kun for dem, ikke for deres konkurrenter og deres undersåtter. Det er kun mafiosi-inderkredsen indenfor kirken, der sammen med deres affilierede har begået synder, der store nok til, at Gud bør involveres.

De frigjorte

Problemet med nationer er, at de står i vejen for globalismen. Derfor dette giftige mantra med, at nationen er roden til alt ondt, som de lærte af fremsige af revolutionens forfædre, de perfide jacobinere, der under den Franske Revolution mente, at det var på tide af afskaffe nationen Frankrig. Men nationernes Europa var på ingen måde klar til at blive afskaffet, så det var dårlig timing. Men her stiftede vi for alvor bekendtskab med systematiseret og påtvunget fædrelandsforagt som et ideologisk masseødelæggelsesvåben. Her lærte ideologerne om hvordan enten selvhad eller overdreven skinger parodi på fædrelandskærlighed kammet over til chauvinisme/jingoisme kan splitte en nation ad eller sende dens frustrationer i hovedet på en anden nation. 

Kun 'frigjorte' mennesker kan gøre sådan noget.

• Der var en grund til at ethvert stykke rettroende kulturmarxist-yngel skulle lære at hade sine forældre i ungdomsoprørets glade, skingre og dybt narcissistiske dage.
• Der var en grund til at enhver rettroende feminist skulle lære at hade mænd og tage deres børn som gidsler i en selvretfærdig 'kønskamp'.
• Der var en grund til at babyboomerne smed alle traditioner, ritualer, skikke og enhver pli i lokummet – og glemte, hvad ordet betød.
• Der var en grund til, at de ikke længere kunne synge, kun skråle eller brumme.
• Der var en grund til, at deres børn blev svigtet og deres børnebørn blev til sociopaiske curlingmonstre.

Grunden var, at det ikke var noget, de lærte sig selv. Det var noget, de blev formet til, fordi de kulturbærende institutioner, familie, tradition og nation stod i vejen for oligarkernes store liberale projekt.

Det frigjorte menneske er simpelthen en svagpisser, men har ikke opdaget det! Og det er netop tricket. Det er hovedstrategien i det, der kaldes fabiansk socialisme: At mennesker gør det ved sig selv, så oligarkerne ikke behøver at gøre det. De behøver ikke længere som i totalitarismens 20. århundrede at sparke til os med støvler. De kan nøjes med at implantere visse tanker. De kender alle input for tankeimplantater. De er behavourister, propagandister, de ejer og behersker medierne, de er sociale ingeniører, de har tænketanke og institutter for sociale studier. Og skulle det ikke være nok, så kommer der en krig til en by nærved, og så holder alle ganske op med at tænke.

Når en frigjort smart-ass stiller sig op og fyrer den af med, 'at nationerne er roden til alt ondt' har han lige fået sin egen boomerang midt mellem øjnene. Da venstrefløjen for 40 år siden strøede om sig med skældsord som imperialist-lakaj, vidste de ikke, at udsagnet 40 år senere skulle ramme dem selv. I dag er det dem, der er imperialist-lakajerne! De gør Imperiets dobbelt-beskidte arbejde, de forråder den nation, som de egoistisk og snæversynet har frigjort sig fra, de klapper i deres små fedtede hænder over EU, NATO, Imperialisme. De lavede en Obama, hvor de lærte at elske krig, fordi den var chokoladefarvet og sexet, og fordi de dybt nede i deres velfærdsforstoppede hjerner godt ved, at de er kompromitterede, prøver de at kompensere med deres feel-good politiske korrekthed social-warrior økofascistiske pseudoreligion. Når Far EU siger, at vi ikke længere skal være en nation, så må det jo være rigtigt. Når Mor Hillary lige om lidt siger, at vi skal være med til at bombe resten af verden sønder og sammen, så må det jo også være rigtigt. 

Hvor gik det galt for dem? Det gjorde det, som Niels Skousen synger: Skuddet det var godt nok, der var bare ingen pil på buen. Da de frigjorte spankulerede rundt og slyngede om sig med paroler og skældsord, dengang, havde de intet at have det i. Man kunne til nød formilde omstændighederne med, at det Store Bedrag efter verdenskrigene ikke havde lagt sig og lå som en stor, tyk tåge omkring dem. For det gjorde den. Folk anede simpelthen ikke, hvad der havde ramt verden, forvirringen var maksimal, men der var masser af Coca Cola, cigaretter, rock'n'roll og Hollywood til at tage den let smertefulde følelse af uvirkelighed. Velfærden og småborgerligheden sneg sig ind sammen med kedsomheden. Nye krige rullede i det fjerne. Så kom marxisterne og tilbød en nyreligion kaldet for en videnskab, der så var en ideologi, og så havde de svaret på det hele. Meget få af dem læste i øvrigt Marx, men det var ikke nødvendigt, for der var altid en eller anden velmenende avantgardist, der tilbød tegneserieversionen. Hverken marxisten eller medløberen anede, hvordan der så ud i et socialistisk land og klæbede plakater op med massemorderne Lenin og Mao. De skulle have holdt sig til Ho Chi Minh, for han og general Sharp smed både franskmænd, amerikanere, kinesere og Pol Pot's røde khmerer ud og de endte også med at smide kommunisterne ud og helbrede landet – på trods af Monsanto og landminer..

Det var der, det gik galt for ideologi-abbonnenterne? De anede ikke, hvad det var for en giftig ideologi, de havde købt den dag, de drak sig i hegnet til gymnasiefesten med The Beatles i ørerne og røgen fra den første joint. Socialisme blev solgt som frigørende, og ingen fattede mistanke om, at den var designet som et dødbringende masseødelæggelsesvåben fyret af imod arbejdere i alle lande, så de kunne indrulleres i det 20. århundredes slavestat. 

De hjernevaskede

For babyboomerne kom det nationale til at stå for den småborgerlighed, som de kedede sig over. Vi må gøre op med det bestående, sagde de, men det meste af deres drivkraft var overhovedet ikke social indignation, det var en kombination af ren og skær kedsomhed og det, som Thomsen & Stjernfelt i deres pamflet Kritik af den negative opbyggelighedbeskriver som at trække offerrolle-kortet eller proklamere (hykle) solidaritet med såkaldte undertrykte, hvorved de ved et trylleslag altid fik ret.

De legede med attituder, de leflede for kliken, de købte sig identitet og social accept, de fik opmærksomhed og udstillede sig selv - alt det, de og deres afkom bruger Facebook til i dag.

De var simpelthen fremme på beatet dengang, hvis de poserede med revolutionære attituder, som de i øvrigt ikke mente noget med og ej heller vidste hvad indebar.

Der var ingen pil på buen, men de skød løs til højre og venstre. Højre var nem nok at ramme med luftpilene, tænkte de, og når der var en eller anden venstrefløjs-attitude, der ikke var helt rettroende, så brugte de alt deres krudt på den, så diverse fraktioner på fløjen aldrig kunne blive enige om noget. Oligarkerne grinede af dem, så tårerne trillede hele vejen hen til banken.

Det var en tid med kulturel del-og-hersk. Alle tegneserie-krigerne opdagede ikke i deres selvberuselse, at de blev taget i røven og blev til et stykke social-psykologisk design.

Og her har vi dem så og deres børn og børnebørn i dag.

De tre hjernevaskede generationer.

De grå

Deres børn er så langt, at de reelt ikke aner, hvad en nation er længere. Alle bånd til traditionerne synes at være skåret over. Der er bællet så meget Coca Cola, set så mange subversive Hollywoodfilm, hørt så meget anglo-americano-pop-rock, indført så meget anglo-slang i sproget, købt og forbrugt så meget billigt skidt (made in China det meste), surfet så mange anglo-americano sites og social networks og spist så mange burgere, at der ikke længere er en kerne af noget tilbage, der ikke er forurenet eller helt jævnet med jorden af amerikansk simulacrum.

Lad os foretage et stykke science fiction, altså at sætte nutidens trends under lup og fremskrive den i en nær fremtid.

Snart vil der ikke være nogen tilbage, der kan huske, at der var noget, der hed en nation. Stedet er beboet af folk, hvis forfædre boede et helt andet sted, og som også har glemt deres nation, deres kultur og deres traditioner.

• En ny leverpostej-race er begyndt at tage over.
• De er ikke engang en race, for de er alle racer i én pærevælling.De har ikke engang glemt deres kultur, for de har aldrig haft en.
• De har også glemt deres natur, for de er kunst-produkter.
• De ved ikke, at Verden har set anderledes ud, for de lever alle frigjorte i nuet.
• De ved ikke, hvor de kommer fra, og de er ikke på vej nogen steder hen.De er som børn, for de bliver aldrig voksne.
• De er hverken lykkelige eller ulykkelige, for de er bare smertestillede.
• De er hverken fastboende eller nomader, for de er socialt mobile og omstillingsparate.
• De er de frigjorte leverpostejs-mennesker.
• De er hverken hvide, gule, sorte eller røde, for de er bare grå.

Det er ikke blot et endeligt for nationerne men for al etnicitet - hvis det står til globalisterne. Hvis det anholdes, så trækkes racistkortet. Man er altså racist, hvis man tillader sig at mene, at der er noget smukt og stort ved de oprindelige ikke-udtværede, ikke 7/11-MacDonalds-Disney'ficerede kulturer, og at multikulturalisme er en ødelæggelse af det. Og pludselige går det op for én, at denne udtværing er den mest afskyelige form for racisme, der nogensinde har fundet sted: Ødelæggelse af al race, etnicitet, oprindelig kultur, traditionen og historie. De egentlige racister kalder deres kritikere for racister. Hmm, hvor er det, vi finder den samme på-hovedet-mekanisme? Nå jo, en zionist kalder altid folk for anti-semitter - hvilket skulle være en form for racisme - hvorefter de hader løs på deres semitiske naboer. Kunne der være et sammenfald her ...?

Det uhyggelige er, at dette ikke er science fiction, det er allerede en virkelighed i udstrakt grad.

Mekanismen med at vende den egentlige offerrelation på hovedet er standardprocedure for Imperiet og det imperiale tankesæt, som dets subjekter, dets undersåtter, dets ja-sigere besidder. Det er just derfor, at nationerne, det nationale, nationalismen beskyldes for at være overgriberne. De er ofrene. Mekanismen er satanisk. Mens ofrene, nationerne, er nede med nakken af overgreb, undertrykkelse og udslettelse, kan man lige så godt give dem skylden for hele miseren.

For at forstå det arkaiske og sataniske i denne virkelighedstransformerende handling, skal man kende til kabbalisme. Fra Den døende gud og Kabbalah har vi lært, at det er et kabbalistisk ritual, hvor synd bliver overført til offeret. Vi finder det indskrevet i bibelen som Oh, du Guds Lam, der bærer alverdens synd. Det sneg sig ind i solkulten, Det Nye Testamente, efter at det var udskrevet i Det Gamle Testamente i historien om Abraham og Isaac. Gud brød sig først ikke om menneskeofring, og senere brød han sig om det alligevel. Ritualmordet skal rense bødlen for al skyld ved i en magisk handling at overføre den til offeret. Man vidste det, man praktiserede det, så fik man lede ved det, og så krøb det ind ad bagdøren igen.


De afsporede

Ikke alle udsete ofre var lige villige. Der blev protesteret mod leverpostejs-revolutionen, udtværingen af nationerne. En stribe ny-nationale modbevægelser opstod som reaktion på det store kulturdestruktive projekt.

Hvad skal vi mene om protestanterne? Hvis skuddet var godt nok uden pil på buen for venstrefløjen, så var pilen god nok, men skuddet ramte ved siden af for det nye højre. Oligarkerne så reaktionen komme, hvilket de altid har gjort, så de gjorde det, de altid har gjort: infiltrerede og afsporede protestanterne, inden de fik fodfæste, hvorved protesten blev til en parodi på sig selv. Ligesom protestantismen i 1500-tallet, der blev værre end moderkirken.

I virkeligheden er protester ikke svære at afspore. Man skal blot afkode den indre dumhed, den blinde vinkel. Man skal læse, hvad det er, folk reagerer imod (reaktionær = barnagtig), og hvornår folk ophører med at tænke. Uballanceret emotionalitet er altid populismens og symbolpolitikkens bedste allierede. Derefter skal man med alle de midler, der er til rådighed, implantere de tanker, der fodrer den indre dumhed, den forudsete reaktion og dernæst trække i de rigtige håndtag og give de rigtige/forkerte billeder, som folk reagerer mod. 

Det nye højre i Europa reagerede mod at blive invaderet af folk fra muslimske lande. Ergo troede de, at det var Islam, der var problemet, og at det hele handlede om at hade muslimer. Truslen var reel nok, men de så aldrig den skjulte hånd, der allerede for 100 år siden havde proklameret den tredje verdenskrig som sammenstødet mellem civilisationerne (Clash of Civilisations), hvor både kristendom, jødedom og Islam skulle ødelægge sig selv for at bane vejen for en ny verdensorden. Så det nye højre faldt lige lukt i armene på zionismen og stillede sig til rådighed for denne politiske ideologi og dens udsøgte form for bagvendt anti-semitisme, der består i at hade alle arabisk talende (semitter) og alle muslimer = Israels naboer. Derved fik det nye højre aldrig øje på den egentlige fjende, globalisterne og deres zionist-hangarounds. 

Det nye højre blev deres mest entusiastiske goys. De blottede sig for latterliggørelse og dæmonisering. Et eksempel er Dansk Folkeparti. De så den ene vej, men opdagede ikke hvad der så på dem bagfra. De havde flere i princippet gode sager, som ingen andre havde nosser til at røre ved: EU og indvandring, men endte op som zionist-lakajer, fordi de lige siden deres forfader i Fremskridtspartiet, Glistrup, mente, at det nok var muhammedanerne, der var problemet. Åh nej, manden, en begavet jurist, der identificerede mange reelle problemer ved Staten, faldt i sin egen sump af en fælde. Træk en lige linje til en af de mest magtfulde DF'ere, Søren Espersen, og tag et tjek på hans zionist-forbindelser. 

Det samme med franske Front National. De havde mange af de relevante analyser, fx forlangte Marine le Pen en auditering (et uvildigt gennemsyn) af Banc de France i forhold til dens relationer og deponering af guld til Federal Reserve som, hvilket amerikanerne ikke ønskede at indrømme, at de har formøblet i mellemtiden. Guldet findes ikke længere - hokus pokus! Det samme med det tyske guld. Det samme med alle de godtroende post-allierede fra WW2, der mente, at USA var deres frelser. Hvad skete der så? Frankrig hærgedes af en bølge designer-terror-angreb med zionistiske fingeraftryk all f…… over! Højrefløjen røg totalt af sporet i deres analyser. Venstrefløjen løb med politisk-korrektheds-faklen. Løbet var kørt af sporet.

Resultat: Socialistregeringen har med vold skaffet sig et påskud til nedlukning af civile rettigheder i Frankrig og overgang til totalitær politistat med forbud mod at forholde sig kritisk til staten. 

Så er der britisk Brexit. Ikke en entydig højrefløjssag, men overvejende. Fænomenets store undladelse er at briterne ikke har adresseret det virkelige problem, der – omend EU er et klart/uklart korrupt projekt – er lokaliseret ikke i Bruxelles men i The City of London. Man kan udmærket tænke sig, at en britisk udmelding af EU er udtænkt og ønsket i The City. Det er bemærkelsesværdigt, at et af de udslagsgivende faktorer var rygtet om, at dronningen havde anbefalet en udmelding. Hvis den slags er i kongehusets interesse, kan man være sikker på, at det er i hele det britiske establishments interesse, og så er briterne endnu en gang blevet tørret i røven og blevet til det, man i de alternative meder kalder for kontrolleret opposition.

De uafprøvede

Venstrefløjen er korrupt og totalitær. Højrefløjen er naiv og uduelig. Hvis der skal ske noget nyt, må det komme fra et sted, der ikke er kompromitteret og udslidt af designerideologierne fra de forrige århundreder. Man kan ikke forvente nytænkning fra folk, der fuldt og fast tror på, at det ikke var deres ideologiske skrotbunke, der var noget galt med, men at problemet var, at ikke var nok skrot i bunken. Det gik galt, ergo må vi have noget mere af det, der gik galt, så vil alting blive godt! Hvis du påpeger overfor en hangover-socialist, en venstre-liberalist (der ikke har opdaget, at muren faldt i 90, og at designerideologien udåndede), at der ikke var et eneste socialistisk land, der fungerede, så vil vedkommende straks sige: Jamen det var jo fordi, det ikke var rigtig socialisme! Altså det, der er inde i hovedet på tåben er vedtaget som værende fuldendt, derfor må virkelighedens verden være ufuldendt. Hvis du påpeger overfor en højreliberalist at det monopolkapitalistiske samfund og dets antagelser om, at det ikke kan være på anden måde, at markedet er et stykke natur, så vil de bare overtrumfe deres udsalgs-ideologi til mere magt til de multinationale, mere magt til EU, flere penge ned i lommen på de ultrarige, mere privatisering af staten. Og i forbifarten nedlæggelse af Christiania og dermed al magt til rocker- og indvandrer-gangs til at pushe dope.

Folk med disse attituder kan man ikke engang sende til omskoling, for de er uden for pædagogisk rækkevidde. Først i det øjeblik, at de er modne til at indrømme, at det var det ideologisæt, de abonnerede på, der var stinkeren, ville der være håb for dem. Men alle, der har taget det spring ved, hvor svært det er. Det er tanker og ord, der er tænkt og sagt millioner af gange i et levet liv. Det er en investering, der har kostet, og hvis den erklæres forældet og værdiløs – ikke engang pantelåneren gider at overtage den – så falder folks verden sammen.

Det frygtelige er, at selv helt unge mennesker mellem 15-25 kan være helt forstokkede på et ubrugeligt verdensbillede, som de i deres identitets-søgen (søgen efter at blive noget andet end dem selv, fordi de ikke kan lide sig selv) har iført sig og med ungdommelig fanatisme forfægter. Økofascismen og Agenda 21 hyrer alle de mest idealistiske typer, og når de først er blevet hjernevaskede social justice warriors, er der intet, der adskiller dem fra FDJ (Freie Deutsche Jugend i Østtyskland) og Hitlerjugend. Eller alle de muslimske unge i Gülens koranskolehær eller Hizb ut Tahrir. Resten af ungdommen kan man ikke få til den slags og behøver det heller ikke, for de har travlt med at spejle deres ego i de sociale medier på en iPhone.

Når man allerede er fanget ind af Imperiet som ung enten som hjernevasket aktivist eller forbrugsskadet passivist, er det meget svært at slippe ud igen. De har som forbrugere overhalet både deres forældre og bedsteforældre indenom. MEDMINDRE der sker noget afgørende, der afstedkommer konstruktiv desillusionering. Og desillusionen skal virkelig afstedkommes, for medmindre man er forberedt og parat til at fatte, hvad det var, der ramte en i panden, så kan resultatet meget vel blive illusionering på et højere plan. Eksempelvis, hvis det lykkes de amerikanske neocons at komme med et større falsk flag og starte en verdenskrig, så de kan sige, at det var russerne, kineserne eller iranerne, der begyndte, så vil det kun være de, der i forvejen har forstået globalismens ondsindede teknikker, der vil reagere og forstå, hvad der skete. Og de vil straks blive rangeret ud på et sidespor i den velforberedte medie- og menings-storm, der vil blive sluppet løs, så erkendelsen bliver indkapslet.

De erfarne

Russerne og kineserne er nationalister. Det samme er iranerne. Hvorfor skulle de ikke være det? Deres nationale stolthed – forstå venligst dette ord på den ikke-stupide måde – er den drivkraft, der har forhindret dem i at blive løbet over ende mere end én gang. Alle tre kæmpenationer har oplevet, hvad det vil sige, og de ønsker det ikke en gang til.

• 147 millioner russere † 1917-90, myrdet af bolsjevikkerne/kommunisterne
• 100 millioner kinesere † 1966-69, myrdet af maoisterne
• 20 millioner iranere † 1919-21, udsultet af briterne

læg dertil:

• 50 millioner indere (meget konservativt og stærkt underdrevet) †1858-1947, myrdet af briterne – læg dertil Churchills bengalske folkemord i 1943
• 2millioner irere †1845-52, udplyndret og udsultet af briterne
• 2 millioner armenere †1915, myrdet af de jødiske, frankistiske frimurergrupper, der væltede det ottomanske rige
• 3 millioner filipinere †1899-1902, myrdet af amerikanerne
• 12 millioner tyske civile †1940-45, brandbombet af britiske og amerikanske fly
• 1.5 millioner tyske krigsfanger †1945, myrdet af amerikanerne i Eisenhowers fangelejre i Rhinlandet.
• 1.6 millioner vietnamesere †1955-75 – læg dertil laotere og cambodianere – myrdet af den amerikanske hær
• Hele den tasmanske befolkning †1826-29, myrdet af britiske kolonialister
• 2 millioner irakere †2003-, myrdet af den amerikanske hær + NATO

Ovenstående er blot ikke-fyldestgørende nedslag og tilfældigt udvalgte eksempler på DETSTORE FOLKEMORD udsprunget fra Imperiet. 

 

Hvorfor står der ikke 6 millioner jøder gasset i Auschwitz af nazisterne?

Og hvorfor står det ikke oven over alle de andre?

Fordi det ikke fandt sted, sådan som det er blevet fortalt. Her må vi henholde os til de officielle kilder, ikke bolsjevikkerne, der løj så vandet drev eller Hollywood, der lever af at fabrikere illusioner. Der er en nøje overensstemmelse mellem International Røde Kors, det Britiske Efterretningsvæsen og de nazistiske kilder beregnet på intern kommunikation, altså ikke propaganda, at de omkomne i arbejds- og krigsfangelejrene alt i alt – dvs for alleetniske gruppers vedkommende - var mindre end 300.000. Og Røde Kors har intetsteds angivet dødsårsagen som gasning, men som tyfus og kolera, de typiske krigssygedomme, forårsaget af de britiske tæppe- brandbombninger og i krigens sidste år bombninger af den tyske logistik, hvilket betød, at ingen forsyninger kom frem til lejrene. Det officielle tal skrevet i museet i Auschwitz er faldet støt fra det gammeltestamentlige6 millioner til nuværende 1.1 millioner, og det er konstanti frit fald. Derudover er skiltet fjernet fra det påståede gaskammer – der selvfølgelig ikke var et gaskammer, siden væggene ikke bærer spor af Cyclon-B, der i øvrigt var beregnet til aflusning/desinfektion af tøj, ikke aflivning af mennesker. Man bakker med andre ord ud af bagdøren uden at gøre reklame for det. Interessant men ikke usædvanligt.

Man kunne spørge, hvorfor tyskerne ikke hører til de erfarne? Det gør de ikke, fordi deres helt indlysende erfaring aldrig blev fuldført, den fik ikke lov til at finde sted. De blev fanget i en Versailles-traktat 2.0, hvor en verdenskrig og dens årsag endnu engang blev smurt af på dem. Som Churchill sagde og skrev: Dette er ikke en krig mod Nazityskland, dette er en krig mod hele det tyske folk. Tyskere i dag lider af et designer-skyldkompleks skabt af de allierede, bolsjevikkerneog deres zionist-venner. Alle de allieredes krigsforbrydelser er smurt af på tyskerne for anden gang, og alle tyskere er via deres skattebillet dømttil at betale for opretholdelsen af Staten Israel og dens indbyggere i endnu 100 år – med juridisk mulighed for forlængelse. Tyskland er en kæmpe malkemaskine for ågerkarlene og svindlerne, og tre generationer af tyskere er en stak forskræmte køer når det kommer til at se deres fortid i øjnene.

De uerfarne … ?

Der er en stor synkronicitet i luften. De dukker op overalt i verden,organisationer, sammenslutninger, bevægelser, initiativer, partier … der går i andreretningerend de, som Imperiet anser som hensigtsmæssige.

Altså i andreretningerend gentagelseraf fortidens underkastelser.

Hvor kommer de fra, og hvad er deres afsæt?Først og fremmest: er de overhovedet uerfarne?
Er de ikke de mest erfarne, når det kommet til stykket?Er det ikke os, der er de uerfarne, siden vi så internt-villige har understøttet Imperiet og ligesom tyskerne har underkastet os den præfabrikerede godnathistorie om krigen, de gode og de onde?

Som europæere burde vi ikke være uerfarne. Fra 30-årskrigene til WW2 burde vi have rigeligt med erfaringsmateriale. Men vibefinder vi os i et vakuum af iscenesat glemsel, hvor vi har svært ved at bruge vores erfaringer til noget. Den store løgn om det 20. århundrede sidder i sulet på os. Når ødelæggelsen af Europa nu igen-igen sætter ind som finans- og kulturterrorisme, så aner vi ikke, hvad vi skal mene om det. Som den franske præsident Hollande siger direkte og tilsyneladende uden skam: Vi skal bare vænne os til terrorisme! Han siger altså hvad oligarkiet tænker: at terrorisme er blevet et legalt politisk redskab. Hans regering har selv været med til at skabe den og profitere af dens effekter. Socialisterne bekender kulør, hvilket måtte ske før eller senere: som de altid voldelige og totalitære.

Frankrig er ikke tilfældig. Det var Frankrig, der stod i spidsen for overfaldet på Libyen. Det var Frankrig, der ønskede deres fortids storhed tilbage som dominerende imperialister i Mellemøsten og Afrika. Det var de franske overgreb i netop Maghreb og Afrika, der skabte indvandrerbølgerne til Frankrig på samme vis, som at England er oversvømmet med indvandrere fra deres tidligere koloniale overgreb. Det er Frankrig, der grotesk nok har sat sig på FN's såkaldte fredsbevarende aktiviteter. Her meldes der om det ene overgreb og den ene ignorering af overgreb efter den anden. De har skabt en fredsbevaringsindustri for dernæst aldrig at gribe ind. Og i Vestafrika har de bare erstattet deres kolonistyrker med FN-styrker, så de kan sige, at de ikke bedriver imperialisme længere, hvilket er en tyk løgn. 

Ydermere er det zionistiske establishment meget stærkt i Frankrig. Vi har før Hollande haft en zionistisk præsident, Sarkocy og hans infame spindoktor, Bernard Henri-Levy som hovedaktører i forbindelse med Libyen. Den franske-camaroonske satiriker Dieudonné startede sin karriere, da han efterforskede oprindelsen til slavehandlen i Camaroon og Afrika. Her opdagede han, at jødiske slavehandlere havde spillet en afgørende rolle. Da zionisterne ikke kunne lukke munden på ham ved at gendrive facts - de kan de som grundregel aldrig - så greb de til censur, karaktermord, nedlukning af ytringsfrihed. 

De udbyttede
I udkantsverden har de generelt fået nok. Der har til fulde erfaret, hvad det liberale projekt går ud på. Enten er de oprindelige riger blevet smadret, eller også har de fået en kunstig nation trukket ned over hovedet (Mellemøsten) med lige linier i ørkensandet, opsplitning af etniske grupper i flere minoritetsgrupper (kurderne), folkemord (Gongo, Rwanda), udplyndring (Libyen), borgerkrig (Ukraine), stammekrig (Afghanistan), finansielt kvælertag (Japan), embargo (Iran), terror (Tjetjenien), statskup (Chile, Argentina), farvede pseudorevolutioner (Egypten) eller andet snask fra den store CIA-håndbog over subvertering af nationerog samfund.

De tillader oven i købet at organisere sig derude i udkantsverden. Visse store landes præsidenter tillader sig endog at være dicideret næsvise overfor deres retmæssige herrer og mestre i den liberale verden og – ja det er dog den stiveste! – at sætte effektiv magtudøvelse bag deres næsvished. En ny form for nationalisme er ved at opstå: anti-imperial nationalisme, forfægtelse af den – skulle man mene – indlysende ret til at være et land, en nation, der ikke har forpligtet sig til at falde på knæ og kysse beskidte støvler, blot fordi det forlanges. Hvad er det dog for noget, nægter de skide nationer at afgå ved døden?!

Imperiet havde sin masterplan for slutspillet: Civilisationernes Sammenstød. Den kører sådan set for fuld damp, men europæerne kan ikke øjne skoven for bare træer, og har ikke for alvor forstået, at de er under angreb.

Udenfor Europa har de derimod været under indlysende og klart forståeligt angreb i længere tid, og de er i fuld færd med at omdefinere det iscenesatte civilistationssammenstød, den globale borgerkrig i den globale landsby til anti-imperial nationalisme versus unilateral globalisme.Det sidste lød nærmest som en selvmodsigelse, men et misfoster som dette fænomen er nødt til at have et misforstret navn. 

Salig er de uerfarent erfarne, thi de skal arve jorden.

_________________

Åh jo, glemte vi at fortælle, at Google nu har blokeret paradigmet.blogspot, så det ikke længere er tilgængeligt for russiske læsere. Altså fra at være den konstant tredjestørste målgruppe, er det nu ikke en målgruppe længere. Det skyldes, at populariteten sidste måned steg til 5-6000 russiske hits om måneden. Hokus-pokus, en algoritme.

Var vi i tvivl om, at datamafiaen arbejdede for Imperiet? Egentlig ikke. Spørgsmålet var blot, hvornår det blev aktuelt. Don't be evil ... i sig selv et mistænkelig slogan. Jamen hvorfor skulle de da være det? Medmindre de hele tiden har været det.

EXIT 2 - Globalistan

af morton_h, the blogger 

Party-killer
For inden vi kommer for godt i gang med begejstring for Brexit - og der er grund til en vis entusiasme her, EXIT 1 - bør vi minde os selv om, at ting ikke sker, uden at det sociale ingeniørlag er med på vognen. Alle nedbrud, alle omvæltninger, alle revolutioner, alle folkelige bevægelser bliver som minimum observeret - ifølge den svage version. Ifølge den stærke version er de planlagt og igangsat med fuldt overlæg. I realiteten en mixtur af de to versioner.

Den globale finanselite er fuldstændig klar over, at deres EU-krati - lige som alt, der er baseret på løgn og svindel - har en begrænset holdbarhed. De har altid haft, og de har med garanti også nu en endnu større og endnu mere perfid konstruktion i baghånden.

Man vil nu forsøge at trække den reelle exit ud, så englænderne i løbet af et par år har glemt, hvad de stemte om. Så får de en ny manipuleret afstemning ligesom irerne ved Lissabon-traktaten, der omgør den oprindelige. Eller også bliver den oprindelige blot ignoreret og glemt. Demokrati i dag er en by i Sovjet ved navn post-demokrati.

Herefter vil England blive straffet yderligere for at være ulydig. Brexit vil blive brugt som løftestang for drakoniske stramninger andre steder i Eurozonen. Der  vil blive statueret eksempler ligesom i folkeskolen: Se hvor galt det kan gå - I vil da ikke forsøge noget lignende, vel. Der sker ting og sager lige nu med den italienske nationaløkonomi, og alle de store drenge og piger - inkl. kanslermaskinen i Tyskland - er i omdrejninger for at forhindre Italien i at gøre noget, der kan løsne kvælertaget.

Skulle det mod forventning reelt lykkes England at træde ud, så er de stadig bundet på hænder og fødder i forhold til dollar og euro, bundet af IMF, WTO, BIS, bundet af NATO, bundet af TTIP, og bundet af 100-vis af traktater, forordninger, kartelliseringer, loger/selskaber, organer, tænketanke + allerede implementerede lovkomplekser, der ikke bliver fjernet efterfølgende.

Og der er endnu værre: England er et af det mest korrupte nationer i hele verden. Englænderne tror, de er sluppet fri af EU-korruptionen, hvorefter de havner i hænderne på parasitterne i The City of London, Bank of England (ejet af Rothschild-familiesyndikatet - ligesom den danske Nationalbank?). Been there, done that. The Splendid Isolation har altid være det britiske imperiums motto, og befolkningen er nu strandet på en ø sammen den størst tænkelige koncentration af bankstere og post-semi-royale parasitter. Englænderne er sammensnøret indefra af en blød og diffus militær-/politistat, der langsomt har sneget sig ind. Det britiske monarki er - ligesom nationalbanken med omvendt fortegn - konstitutionel. Men i realiten er England (ligesom Danmark i øvrigt?) stadig styret af monarkiet. De gik bare under jorden eller om bag en skærm. De har deres netværk af loger og selskaber, hvor man skal være kompromitteret for at blive medlem. Hørte jeg nogen nævne pædofili ...? ... blot for at nævne én mulighed for kompromittering blandt mange.

Og det stopper ikke her. Hvis vi kigger yderligere på det, som mr. ChaosNavigator ville kalde for et Andet Narrativ, altså at nogen på et højere niveau end Brexit-gulvniveau er fuldt klar over, hvad der sker allerede før, det skete - vi behøver blot at nævne George Soros? - og at et større nedbrud en del af deres plan. Så har de allerede luret, at der er murren i geledderne, bla i forbindelse med de handelskrige, som EU er blevet presset ind i, tydeligst mod Rusland og i forbindelse med Ukraine. EU blev simpelthen en krigsførende supernation, og langt fra alle politikere i EU-zonen og da langt-langt fra alle virksomheder var glade for at deltage i dette svineri. De europæiske lande blev simpelthen tvunget til at gøre skade på sig selv for USA's skyld. Og vi kan ikke engang sige USA som sådan men en lille syg-syg neocon herskerklike, der kører staten USA rundt ved næsen.

Europæerne er efterhånden klar over - jeg taler om de menige, almindelige europæere, og ikke de ideologiinficerede intellektuelle, der overhovedet ikke kan se noget problem, eftersom de selv er (en del af) problemet - , at masseindvandrig er et masseødelæggelsesvåben, eller i hvert fald, at de bliver udsat for noget, der er særdeles ødelæggende. Selvtægt, ghetto-klanstyre, massevoldtægter, stenkastninger, zoner hvor politi og brandvæsner ikke kan komme (fx Sverige og Frankrig), storbyer der ikke længere bebos af de folk, der altid har boet der (London og flere engelske storbyer), flygtninge der ikke er flygtninge, men som til gengæld bliver favoriseret fremfor forarmede europæere.

Samtidig er europæerne vidne til en bølge af besynderlige terrorhandlinger. De bærer alle sammen et underligt fingeraftryk, de virker kunstige og teateragtige, medierne gebærder sig skummelt, politikerne stør om sig med klicheer og i kølvandet på dem ankommer der med garanti altid færdigpakkede 'løsninger', der alle drejer sig om at folk mister deres friheder og rettigheder, at der bliver mere kontrol, mere politi og mer regulativ. Det handler altid om at miste, at overgive, at underlægge, at indskrænke, at forarme.

Globalistan
Så europæerne aner det. Der er noget stort på trapperne, men hvad det er, hvor det kommer fra, hvem der har gang i det og hvornår det sker, har de ikke en sammenhængende anelse om. Briterne - og vi taler om overvejende the british working class + lower middle class - har mærket forarmelsen i årtier og på det seneste set, hvilket kaos indvandringen har skabt. Så de tænker: det kan ikke blive værre end EU, alt andet må være bedre. Lidet aner de, at de, der skabte EU, nu er i gang med at kreere Globalistan, det ultimative Behemoth. Det kræver selvfølgelig opløsningen af springbrættet/trædestenen EU. Europæerne er i stigende grad begyndt at gennemskue, hvad EU er for en størrelse. Jamen fint, tænker designerholdet bag Globalistan, så har vi noget større på bedding, noget der er så stort, så fjernt, så utilnærmeligt, at ingen længere har indflydelse.

Parlamentet i Globalistan - der vil ikke være tale om parlament i ordets oprindelige betydning, for du har ikke taleret her (on ne parle pas ici) - kunne lige så godt befinde sig i det ydre rum eller på en anden planet. Parler: at tale, mente: i sindet/tanken. Der føres ikke folkelige samtaler i dette non-parlament. Tanker og beslutninger undfanges her af Kommisariatet 3.0 - de udsendte. Kommissær-tanken når her en uanet grad af perfektion. Verden vil være sovjettiseret i Globalistan. Vi vil leve i regioner, ikke sovjetter - same-same. Der vil være en europæiske hær, en asiatisk hær (måske en central- og en øst-), en afrikansk hær og en amerikansk hær. 

Når herskerne i Globalistans generaler/håndlangere, altså zionistiske finansterrorister som George Soros, ser disse modbevægelser blandt befolkninger, så går hans syge hjerne i gang med at undfange nye farvede revolutioner baseret på nye fake-NGO'ere, fake oprørere med støtte fra fake-fonde og fake-tænketanke, der spreder kilometervis af fake-information. Den europæiske EXIT-bevægelse - for der er nu tale om en bevægelse - bliver hermed energikilden til den nye århundredes transformationer. 

Det tyvende århundrede transformerede menneskeheden via verdenskrige og store kriser. Vi ved i dag, at disse fandt sted med fuldt vidende og overlæg, og at drivkraften var det finans-militær-industrielle kompleks. NB! ordet finans er nødt til at stå først, hvis vi skal forstå komplekset. Den samme klike af psykopater har for længst lagt deres planer om det næste århundrede. Vi kan ikke vide med 100% sikkerhed, hvad den konkrete ordlyd er, men medmindre  vi snorksover i timen eller er fuldstændig ude af stand til at genkende mønstre og forstå sammenhænge, når de byder sig skamløst til, så behøver vi ikke at gisne om, hvor det hele bærer hen. Globalistan - denne vej, står der på skiltet.

Kom indenfor. Og vent med at tænde lyset.

Da EU blev skabt og solgt som en begrænset og frivillig handelssammenslutning, var der ikke mange, der anede, hvad der var at forvente og hvor det i sidste ende førte hen. Også dengang kørte vi ind i en tunnel uden at tænde lyset. Der var enkelte gule lamper, der lyste. Venstrefløjen var endnu ikke dengang totalt afstumpet og korrumperet og talte åbenlyst om den Europæiske Union som et elitært og imperialt projekt. 

I dag, hvor fløjen har opgivet ævret og bekendt kulør som totalitær - sammen med det meste af højrefløjen, der altid har været det - der findes ikke klassisk socialisme, kapitalisme, fascisme og nazisme længere, der findes kun højre- og venstre-liberalisme, og begge er totalitære (citat: Alexandr Dugin) - elsker de EU og NATO. De kan ikke få nok af tekno-bureaukrati og imperialisme. Men det giver fuld mening, at fløjen efter murens fald gik åndeligt i stå og nu er trådt i karakter som det, den hele tiden har været, og som den ikke engang selv var klar over: et produkt af Sovjet-projektet. Det giver i den grad fuld mening, da den nærmeste sammenligning af EU med noget, der har historisk præcedens netop er: Sovjet. EU har planøkonomi og kommissærvælde. EU er udemokratisk og totalitær. EU har en megaloman og dysfunktionel økonomi, og Europa er nu i færd med at blive forarmet med mangel på egentlig produktiv virksomhed, selvforsyning og høj beskæftigelse, og militær og politistat er ved at blive lidt for tydelig. 

Eurasia
Da den russiske præsident for nylig blev spurgt under et møde i Asien om Brexit-fænomenet, lagde han en interessant vinkel. En tidligere europæisk statsleder - vi kan gætte på, hvem det var - havde iflg. Putin i en personlig off-the-record samtale udtalt, at EU i dag udstedte flere bureaukratiske forordninger om ugen, end man gjorde i det tidligere Sovjet. Det siger ikke så lidt. Europæerne har for sent opdaget, at de er havnet i en tidslomme - i en copy-paste af det tidligere Sovjet. Det var her, lyset blev tændt i tunnelen. Det var lidt sent, for porten smækkede i bag dem.

Nu forsøger de så endnu en gang at lokke os ind i en tunnel. Vestens befolkninger har i årtier været de dårligst informerede mht. tunnelprojektet, da Vestens medier indtil videre har været mørkelagte. Mens Vestens journalistik står til dumpekarakter for at levere sand information, så står de til topkarakter for medvirken til et bedrag af uhørt omfang. Ikke siden forrige århundredes store mediemaskiner før-under-og-efter de to verdenskrige har verden oplevet noget lignende. Det er et Goebbelsk-Stalinsk propaganda-apparat i 4. potens. Behavourismen + Edward Barnaise's 'Propaganda' + Tavistock + Frankfurterskolen + Fabian Socialism + CIA + JP Morgans opkøb af de amerikanske medier før 1. Verdenskrig + CNN + Tøger Seidenfaden og Bilderberg + the-whole-fucking-chabang!! Det 20. århundrede er propagandismens århundrede, hvor medie-industrien er blevet en monopoliseret/monoteistisk prædikestol for Vestens Verdenssyn. Vores verdenssyn er blevet opkøbt, og det er først for nylig begyndt at gå op for os.

Men der er også en reel modbevægelse. Den hedder Eurasia. Den eurasiske tanke er så grundlæggende, så profound, at den fortjener en selvstændig blog. Den er ældgammel som Europa og Nær-Asien før EU. Vi er forbundet via ældgamle bånd, kulturelle, sociale, genetiske, nationale (nation = det sted, du er født, det sted, du kommer fra, din historie udover dit eget liv). Den egentlige krig - for vi befinder os midt i en krig - foregår mellem denne ældgamle kultur og en tilrejsende, okkuperende, parasittisk kultur. En parasit er karakteriseret som gennemsyrende. Den gennemborer og forgrener sig i vævet på værtsdyret. Den usynliggør sig ved at være allesteds- og intetssteds-nærværende. Den kan benægte sin egen eksistens ved at være identisk med sit miljø. 

Usura
Parasitten har mange navne. Et af dem er Usura. Parasitten er en ågerkarl. Den bor i vores bankvæsen, den suger af vores økonomi, som er samfundenes blod. Usura er en tæge, en vampyr, en igle. Ezra Pound - den største digter i det 20. århundrede - skrev sit berømte digt With Usura - hvorefter han blev buret inde på en anstalt i 10 år for at beskrive parasitten. Alle lande - og jeg mener ALLE LANDE! - der i det 20. århundrede modsatte sig Usura, blev udsat for krig, finans-terror, statskup, omstyrtelse/subversion, invasion, tilsvining, udplyndring, folkemord. Østrig Ungarn, Det Osmanniske Rige, Rusland, Tyskland (to gange), Libyen, Irak, Sudan, Syrien, Malaysia, Japan, Taiwan (de har undgået det, for de er ikke anerkendt som nation, så det benytter de sig af), Guernsey, ... Iflg. sharia-bankvæsen er usura strengt forbudt, men siden englænderne korrumperede Islam for 150 år siden og fortløbende, er Islam i dag pivåben for ågerkarlene. Den katolske kirke var langt hen ad vejen modstander af usura, men blev infiltreret og korrumperet af samme. Ågerkarlene blev konsekvent smidt ud i samtlige lande i middelalderens Europa. Men under Cromwell og under Reformationen blev de inviteret tilbage, og her starter det ågerkarle-system, vi kender i dag som det globale centralbankvæsen.

Hvis vi vil forstå Globalistan, må vi forstå Usura.
Hvis vi dernæst vil bekæmpe og undgå Globalistan, må vi finde erstatninger og reelle modspil til Usura. Hold øje med de tiltag, der dukker op for tiden.
Start fx her:

PERSPEKTIV - Politik & Finans

og se de danske politikere afsløre sig selv på stribe på et simpelt spørgsmål om pengeskabelsen.

Se & Hør danske top-politikere på glatis i færd med at bortforklare, at de ikke aner, hvordan Usura suger blod af vore samfund. Den rare dame her er som bekendt Eva Kjer, der efter sigende er kørt i stilling som partiet Venstres nye leder efter Lars Løkke Rasmussen.

Pengeskabelsen
Vi vil i den kommende tid opleve en kraftig forøget fokus på pengeskabelsen. Et emne, der er fløjet under radaren grundet dets lave grad af sexethed. Jamen er det ikke bare Nationalbanken, der skaber penge, og er den skid så ikke slået?

Punkt 1:
Nationalbanken er ikke national men ejet af en privat fond i udlandet, som man ikke fra bankens side ønsker at oplyse om ved forespørgsel.
Direkte forspurgt oplyser de ansatte, at de faktisk ikke selv er klar over det.
Punkt 2:
Nationalbanken er listet op i Selskabsstyrelsen som et selskab. Det ville en ægte Nationalbank, der fuldtud var en del af staten aldrig være.
Dens britiske forbillede, The Bank of England, nævner ved hvert årsregnskab, at en 'unknown shareholder' har ret til i særlige tilfælde at hæve op til halvdelen af overskudet. En nationalbank har ikke aktionærer.
Punkt 3:
Nationalbanken blev formelt nationaliseret i 1936. Bank of England blev formelt nationaliseret i samme periode. Hvis de var nationale, hvorfor var detaktueltat nationalisere dem? Dernæst må man spørge sig selv, omde overhovedet nationaliseret udover pro-forma-niveau?
Punkt 4:
Hverken Nationalbanken, Bank of England, Banque National de France eller den amerikanske Federal Reserve – for at nævne blot en håndfuld af de centralbanker, der kalder sig 'nationale' - tillader auditering, dvs. at uvildige, ikke-interne observatører får adgang til deres regnskaber.
De udgør altså et lukket, ikke-nationalt og derved hemmeligt og uigennemsigtigtsystem, der ikke tillader deres værts-nationer at have indsigt i deres interne forhold.
Punkt 5:
Denne private udenlandsk ejede og kontrolleredebank, som folk tror er national, skaber kun omkring 5% af pengemængden - den del der består af sedler og mønter. Og rent fysisk er det i øvrigt udliciteret til et foretagende i Polen.
Punkt 6:
Det er til gengæld de private banker, der har 'fået lov' til at skabe pengene. Hvem har oprindelig givet dem lov?Det foregår ved, at de svinger en tryllestav og ud af den blå luft skaber penge i det øjeblik, nogen skaber gæld. De kunne lige så godt gå ned i kælderen og dreje på en seddelpresse, som hvis andre ville gøre det det, ville blive kaldt for falskmøntneri.
Punkt 7:
Herefter tillader de private banker sig at hævde, at de har lånt folk penge, men det forholder sig omvendt: folk har lånt de private bankerpenge til at gamble og investere for.
Punkt 8:
Når de private banker har gamlet så eftertrykkeligt, at de er kommet i krise, truer de staten og borgerne med at gå konkurs og derved hive staten og borgerne med i faldet. Herefter invilliger staten på borgernes bekostning at godtgøre deres omfattende tab (kaldet bail-out), hvorefter bankerne nægter at låne de borgere penge, for hvis skattekroner de er blevet godtgjort.
Punkt 9:
Hverken højre- eller venstre-fløjene i de nationale forsamlinger forstår den okkulte og kryptiserede mekanisme, der kaldes pengeskabelsen. De strides blot i Danmarkom to milliarder årligt, hvor venstrefløjenvil bruge dem på sociale ydelser og højrefløjenvil bruge dem til skattelettelser. Alt imens skovler de private banker 150 milliarder årligt ud af systemet til boligspekulation og styrer dermed al inflation og deflation. Det er penge, som samfundet aldrig siden ser.

______

Hvis Nationalbanken var national og hvis det var den danske stat = det påståede repræsentantskab for de danske borgere, der styrede pengeskabelsen, så ville hele samfundsøkonomien og enhver borgers økonomi se fuldstændig anderledes ud.
Hvis du vil vide mere om dette, så hold øje med initiativer, der er ved at opstå i Danmark og andre steder i verden. USURA synger på sit sidste vers. Denne uhellige dæmoni har styret verden i 2-3000 år. Alting når på et tidspunkt sidste salgsdato. Alt, der bygger på løgn, svindel, tyveri, overgreb - og enhver form for parasittisk kultur, der nærer ved en kultur, der burde være sund, men hvis immunforsvar er (blevet) svækket, vil før eller senere blive sat i fokus. 
Den tid er nu kommet.