Overlevelsestur - den skibbrudne og lynnedslaget

Jeg bor på landet. Jeg kan banke på hos mine naboer, og de har det med at banke på hos mig. Her få jeg at vide, hvordan man sliber en le, hvordan man brygger cider, hvordan man beskærer et æbletræ, hvordan man sylter blommer, hvordan, hvor og hvornår man sætter garn op i fjorden, hvordan man tætner er radiatorrør, hvordan man får brændeovnen til at blive tæt og brænde langsomt natten over, hvornår man skal så hvidløg, og hvad man skal gøre, så hjortene og harerne ikke æder alle ens grøntsager. Og hvis den ene nabo ikke ved det, man spørger om, så er der straks et bud på, hvem man skal spørge længere ned ad vejen.

Hvis du ikke bor i en landsby - og selv om du bor i en landsby - er YouTube på alle måder en genial opfindelse. Jeg kan stadig falde i svime over, så meget information der findes om det, vi glemte i industrisamfundet! Al den oprindelige viden finder vejen til genopstandelse- undskyld hvis jeg lige blev lidt religiøs her. YouTube og Internettet generelt er nu et kulturbevarende medie uden sidestykke og et modstykke til den udslettelse af viden og tradition, der kendetegnede det industrisamfund, hvis konsekvenser vi oplever i dag.

Hvem ved i dag, hvordan man bygger en båd til ingen penge? Det er der selvfølgelig et lille firma på nettet, der gør. De kan enten levere tegningerne med papirskabeloner til en kano, kajak, robåd, seljbåd, så man selv kan skære krydsfinerstykkerne ud. Herefter stripper man dem, taper med glasfiber og superlim og maler den. Det vil koste dig 500 kr. for tegningerne og noget lignende for krydsfineren. Læg dertil fiber, lim og evt. maling. Så er der årer/padler/pagajer og evt. et par hjul med remme til at rulle den ned til vandet. Måske i alt 2.500 + to arbejdsweekender. Det samme ville koste dig 17.000 som færdigbygget båd med tilbehør.

Hvor mange i dag er i stand til at fikse deres cykel? Jeg møder mange storbymennesker, der river sig i håret, bare deres knirkende misligholdte havelåge punkterer. Og så taler vi ikke om at skifte bremseklodser, pedaler og kabler og skille en kæde af. En cykel er ikke raketvidenskab, den kræver bare øvelse. At folk bortset fra nørderne har svært ved at reparere deres biler og motorcykler er til at forstå pga. al den præcisionsmekanik og elektronik, de er spækket med i dag. Men en cykel ...!

Gør-det-selv-kulturen har det sådan set fint nok, især i udkants-Danmark, som storbyboerne nedladende kalder alle andre end dem selv. Der er penge at spare, og det er noget, der tiltaler en nærig dansker. Men faktisk findes der ikke så få folk derude i periferien, hvis færdigheder kan konkurrere med professionelle håndværkere. De er motiveret af en blanding af respekt og disrespekt - og måske også grundet landlivet langsommelighed en ubrudt tradition. Altså respekt for kunnen, viden og gå-på-mod og respekt for håndværket. Men disrespekt for den professionelle håndværks-monopolisme og den stat, der har dæmoniseret 'sort arbejde' som var det fanden selv. Respekt for det gode, som fagbevægelserne gjorde for arbejderfamilierne et langt stykke hen ad vejen, disrespekt for den reaktionære forstokkelse, fagbevægelserne undergik for at beskytte hævdvundne rettigheder og pamperisme.

Dette handler dog ikke om fagbevægelsen, som blot har fungeret som den komponent i industrisamfundet, der skulle symptombehandle skadevirkningerne af industrialiseringen - læs: det industrielle slavesamfund. Det handler om alt det, som fagbevægelsen og dens medlemmer stadigburde have som i det mindste delformål: at holde fanen højt for fagene, for deres gamle og uvurderlige viden, og for at denne kunnen i forhold vores kultur ikke uddøde. De har valgt at mele deres kage og køre fagpolitik (læs: lønpolitik) i stedet for at hævde om fagene med faglig stolthed og omsorg.

Hvad skulle der til, for at genvinde denne oprindelige respekt for viden, håndværk og traditioner? Vi kunne prøve det af på et par scenarier, hvor vores overlevelse blev sat på prøve. Hvordan ville det se ud med viden, fag og kunnen, hvis benene blev slået væk under os og vi blev nødt til at mobilisere den oprindelige viden.

Den skibbrudne

Den ene scenarie er strandingen, den øde ø, skibbruddet. Mennesket hives ud af civilisationen og overlades til sin ensomhed og sine overlevelsesinstinkter. Kan civilisation og kultur genopfindes fra et nulpunkt?

Det andet scenarie er en ikke utænkelig situation, hvor en EMS, en Elektro-Magnetisk-Solstorm rammer Jorden. Det skete i 1859 og kendes under navnet 'Carrington-eventen'. Hvad gør den halvdel af jordkloden, hvis samtlige elektriske systemer bliver ødelagt på et par timer?

Dette er ikke et iscenesat 'reality'-tv-program, som for øvrigt intet har med 'the reality', virkeligheden at gøre. Folk er castede til at opføre sig egoistisk, og der er mindst 4 kameraer omkring den ensomme øboer = 4 kameramænd + 30 andre i 'the crew'.

Vi taler ikke om 'Robinson' på mainstream-TV. Vi taler om den ægte stranding. Hvad ville du gøre her?

Vi forudsætter, at du redder dig i land, hvorefter du vil lede efter andre overlevende. Da de ikke findes, leder ud efter deres vraggods. Herefter vil du tænke på din første nat på en ukendt ø - du ved måske ikke endnu, om det er en ø.

Har du tag over hovedet, når regnen kommer? Hvordan bygger du et tag, hvis du ikke har skærende værktøj? Et akut problem er frisk vand, for du kan ikke drikke havvand. Regnen kunne blive din ven, hvis du vidste, hvordan man opsamlede vandet. Og hvad med ild og brændsel? Herefter melder sulten sig. Et par frugter hænger og dingler, men kan du spise dem? Jægeren kommer op i dig, men du opdager ret hurtigt, at dyr er lynhurtige væsener, der har set, hørt og lugtet dig på lang afstand. Og hvordan bærer du dig ad med at fange og slå dem ihjel, når du aldrig har gjort det før?

Et overlevelsestrick for strandede er at genbruge deres eget vand. Vi antager, at du har hørt om fæmomenet, men for de fleste vil det vække afsky, da de har lært fra barnsben, at deres eget vand er vældig giftigt. Det har intet på sig andet end mytologi og tillærte barnagtige reaktioner. Vores vand er sterilt, det indeholder alle næringsstoffer, du har brug for, dets sammensætning er den samme som det, det ligner: blodplasma. Dit urin er dit blod - minus de røde blodlegemer, som kroppen beholder via den mest avancerede biologiske destilator, der findes: nyrerne. Du kan overleve en måned eller længere på recirkulering af dit vand. Eksempel: hvis de 45 passagerer på det fly, der i 1972 faldt ned i Andesbjergene og mistede al kontakt med omverdenen i to måneder, havde vidst dette, var de ikke forfaldet til kannibalisme, og størstedelen af de, der overlevede selve styrket og en efterfølgende lavine, kunne havde overlevet.

Et andet trick kræver også en vis overvindelse for det civiliserede menneske. Den nemme vej til proteiner er: insekter. Og larver og myrer har svært ved at stikke af, så de er betydelig nemmere at fange end en kanin eller en fugl. Problemet er at vide, hvilke insekter, der ikke er giftige. Hvis de smager dårligt rå, er de nok giftige. Men 100 g myrer eller fluelarver er protein nok til en uge. Her kunne vi lære noget, for det er almen viden blandt såkaldte naturfolk og gamle kulturer, fx. den mexikanske, de afrikanske og de asiatiske.

Lad os sige, at det herefter lykkes dig at nedlægge en fugl, stjæle nogle æg, finde brænde og lave bål. Lad os antage, at du finder frugter, der ikke tager livet af dig, og at du ikke bliver ædt af dyr, stukket af giftige insekter, bidt af slanger og scorpioner eller simpelthen ædt af et større rovdyr. Vi antager i det hele taget, at vejret er halv- eller heltropisk, og at du ikke er frosset ihjel. De første dage og dernæst de første uger er altafgørende. Her har du allerede genlært og mobiliseret nogle af de vigtigste færdigheder, der har holdt mennesker i live i hele menneskehedens historie. Du skal nu befæste dine færdigheder og ikke sætte dem over styr.

Her kommer teknologien ind i billedet. En halv kokosnød og en stort blad bliver til en skål/kop/bæger. Sammenflettede nælder eller andre lange fibre bliver til reb. Sten bliver til slagtøj/hammer/kværn. Grene, blade og jord bliver til bygningsmaterialer. Hvad sover du på, hvad holder dig varm om natten? Som kanoturist i de svenske søer og skove ved du måske, hvad mos kan bruges til. Noget lignende findes i troperne.

Vi siger, at du som den skibbrudne en dag lykkes at fange en ged, en gris, en hjort, eller hvilket som helst stykke bio-diversitet på stedet. Måske er den kommet til skade og er et let bytte. Her finder du ud af, at skindet bliver til nyt tøj, tarmene bliver til strenge. Hvad med en bue med spundne tarmstrenge? Det kræver selvfølgelig, at du ikke ødelægger det men har en intuition for materialet. Det siger vi, at du har, for ellers var du omkommet for længst.

Den skibbrudne bygger sin første tømmerflåde og fanger sin første fisk. Mere teknologi. Harpunen er lavet af en spids gren, snoren er din første mesterstykke indenfor tekstilfremstilling. Du har lavet en ruse af tynde flettede grene. Ild er nu en rutine at skabe. Du har bygget en stort kar af en træstamme til at opsamle regnvand, og du ved nu, hvor på øen, der findes vand, frugt, fugleæg, og dyr, der kan fanges. Din fysik og immunsystem er på toppen af udendørslivet og jordforbindelsen.

Kogning kræver ildfaste kar, men stegning kan foretages med et spid og bagning ved at varme sten op, pakke kød og grøntsager ind i blade og dække det til i længere tid. Fisk kræver kort tid. Altså medmindre man er i stand til at æde råt kød, hvilket giver den optimale næringværdi - men en anden kulturel blokering sætter ind her. Og hvis du kommer til at spise råt kød fra et dyr med parasitter, er du på spanden.

Du ville som skibbruden eneboer sandsynligvis gennemløbe en fraktal af menneskehedens evolution. På et tidspunkt tager du skridtet og indfører landbrug. I stedet for at jagte gederne, hegner du dem inde, malker dem og laver uld af deres hår. Du planter måske din yndlingsfrugt, så den laver en busk lige udenfor dit hus.

Hvad der sker med dig, ved vi ikke. Måske omkommer du, måske bliver du opdaget og samlet op en dag. En prognose? 9/10 eller flere ville nok omkomme.

Lynnedslaget

Den skibbrudne er måske i virkeligheden den heldige sammenlignet med det næste scenarie, for han har kun naturen som fjende, og i det øjeblik han genopdager sin egen natur, så bliver den hans ven igen.

Lad det være sagt med det samme: dette er ikke en egentlig lovsang for 'survivalisme' og at du straks må fylde kælderen med konservesdåser, pulversuppe og håndvåben. Altså Dommedag er nær, systemet bryder sammen - det gør det i øvrigt, for det er systemisk indkodning, men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Visse steder i verden vil det måske være en god ide lige nu, og håndvåben er bestemt ikke at foragte. I modsætning til hvad politisk korrekthed påbyder os at mene, så er det i USA i de områder, hvor der er flest håndvåben hos private, at der er mindst lovløshed. Vi taler ikke her om visse kvarterer i L.A., men man kan næppe kalde organiserede bandemedlemmer for en tilfældig 'privatperson'. Hvis det fx. lykkes den amerikanske regering at forbyde våben, så har alle banderne adgang til våben som altid, og borgerne kan hverken forsvare sig mod bandernes overfald eller mod deres fascistiske regering.

Dette er mere et tankeeksperiment. Desværre er det, hvilket de færreste gør sig klart, et realistisk scenarie. Vores civilisation kan sammenlignes med stædige indbyggere på skråningen af en vulkan. De ved inderst inde, at den bryder ud en dag, men indtil da går livet videre. Lad os forestille os det store 'lynnedslag' i form af en elektrisk solstorm af stor styrke, der er så uheldig at ramme Jorden frontalt. Det skete i 1872 i et vist omfang og tog dengang samtlige telegrafstationer ud i den vestlige del af jordkloden, hvilket stort set var alt, hvad der fandtes af større elektriske systemer dengang. At de færreste har hørt om denne event skyldes, at den ikke var så katastrofal grundet den ringe udbredelse og afhængighed af elektriske systemer. Telegrafen var til at overse og kunne repareres.

I dag ville situationen være en helt anden, da ALT er bygget op på elektricitet. Al kommunikation går ned, alt lys bliver slukket, al centraliseret varmeproduktion ophører, al digital lagerkapacitet bliver udraderet. Hele kulturen nulstilles - inklusive din skattegæld. I 1872 fortsatte de allerfleste funktioner uantastet, da der ikke var elektronik involveret. Lamper kørte på olie, petroleum, gas eller stearin. Toge og skibe kørte på damp og sejl. Varme var på brændsel eller kul. Der var stadig hestevogne. En cykel krævede - og kræver stadig ikke elektricitet. Brændekomfuret var centrum for ethvert hus.

Hvis vi blot ser helt bort fra den ondeste del af scenariet - sammenbruddet af kølesystemerne og nedsmeltningen af samtlige atomkraftværker på halvdelen af kloden, hvilket reelt ville udslette menneskeliv på Jorden et par millioner år - så ville udfaldet af elektricitet være en lammelse uden sidestykke.

Man tør næsten ikke tænke på de scener af kaos, der ville udspille sig i storbyerne, hvor folk ville løbe amok for at skaffe sig mad og vand. ALT i en storby bygger på en logistik, hvor forsyninger kommer udefra. I en sådan situation, vil det faktisk være en fordel at bo udenfor lands lov og ret. Graden af selvforsyning er langt større ude på landet.

Man kan gætte på, om byboerne ville oversvømme landdistrikterne, men mit gæt er, at det ville de ikke. De ville putte sig i deres små mørke æsker, hvor der trods alt er lås på døren og tag over hovedet. Transportmidlerne er i øvrigt brudt sammen og elektronikken i bilerne er røget sig en tur, så de har svært ved at komme nogen vegne.

Selvforsvaret

En tingest, der fungerer uden elektronik, er stadigvæk en pistol. Og den har stadig kun det potentiale, som intentionen hos dens indehaver står for. I hånden på gangsteren er den et mord- og trusselsvåben. I hænderne på familiefar/mor og ældste barn i familien er den et beskyttelsesvåben. I hænderne på farmeren er den et jagtvåben. I hænderne på regeringen er den ... ja hvad er den da? I det omfang regeringer er blevet redskaber for de internationale bankkarteller, verdens største mafiaorganisationer, så er den et undertrykkelsesvåben.

Der er bare et problem med regeringerne og deres institutioner. Lige så snart deres ansatte ikke får løn længere - og husk, vi har i mellemtiden fået det digitale pengesamfund - så går de hjem. Politi og militær kører videre en stund, men så går de i opløsning. Disse organisationer er gearet til 'normale' katastrofer, men ikke til denne her. Hjemmeværnet er nok de sidste, der giver efter, men de er heller ikke lønnede.

Her er vi så ved modbølgen til kaos, for midt i det hele vil folk finde sammen som aldrig før. Der gemmer sig uanede ressourcer i mennesker, når de rammer nulpunktet. Det kan godt være, at en stor del af befolkningen i dag er blevet midlertidig insektificerede eller til selv-zombificerede iPhone-sociopater, men situationen ville være en kollektiv kold tyrker, og mange ville vågne brat fra deres årelange smartphone-søvn og begynde at - uhuh, scary shit! - at tale med deres naboer, deres forældre og folk på gaden. Den evige gymnasiefest er omme, og virkeligheden er ankommet.

Vi kan observere fænomenet i mindre doser, når der sker en generel strømafbrydelse som fx. sidst i 90'erne, hvor et par større svenske kraftværker gik i stop, og da Danmark købte strøm her, så gik København i sort i flere timer. Javist, der var den karakteristiske lyd af butiksvinduer, der blev smadret nede i gaden, fordi tyvene så deres snit. Men generelt begyndte helt tilfældige mennesker at tale med andre helt tilfældige mennesker på gaden og i standsede S-toge. Zombie-forhekselsen af tavse mennesker, der til dagligt sad skulder om skulder i et tog uden at tale sammen, blev brudt på 10 minutter, og naboerne i kareen, der aldrig før havde vekslet et ord, opdagede hinanden. Jeg husker, at jeg blev ringet op og bedt om at hente en 4-års pige i en børnehave, da hendes mor ikke kunne komme hjem.

Der gik et skjult beredskab i gang. Danskerne under 2. Verdenskrig mobiliserede deres bedste egenskaber. Dem glemte vi så igen, da velfærden satte igennem, og 70 år senere er vi en stak ignorante, degenererede forbrugermaskiner med højst tvivlsom empatisk formåen. Men jeg vil gerne byde ind med, at denne tornerosesøvn, denne søvngængertilstand vil blive kraftigt forstyrret, når strømmen ryger. Overlevelse er ikke bare dyriskhed, det i allerhøjeste grad også menneskelighed. Når TV'et, danskernes største narresut, går ud af drift - og der skal ikke lyde beklagelse fra min side - opdager de, hvad de er for nogle væsener.

Der gik altså et skjult beredskab i gang. Vi så det under 2. Verdenskrig, hvor danskerne mobiliserede deres bedste egenskaber. Dem glemte vi så igen, da velfærden satte igennem, og 70 år senere er vi en stak ignorante, degenererede forbrugermaskiner med højst tvivlsom empatisk formåen. Men jeg vil gerne byde ind med, at denne tornerosesøvn, denne søvngængertilstand vil blive kraftigt forstyrret, når strømmen ryger. Overlevelse er ikke bare dyriskhed, det i allerhøjeste grad også menneskelighed. Når TV'et, danskernes største narresut, går ud af drift - og lige her skal der ikke lyde beklagelse fra min side - opdager de, hvad de er for nogle væsener.

De mennesker, der ville være bedst gearede til at overleve, ville i første omgang være de fattigste mennesker i landdistrikterne i Europa. De er i forvejen vant til et simpelt liv. Deres teknologi er gammeldags. Jeg har mødt dem i landsbyerne i Rumænien. Den gamle vandpumpe med håndtag er stadig i brug. En hestevogn er stadig et almindeligt syn. En le og et segl er stadig en del af inventaret. De ville næsten have for meget korn, til at de kunne høste det, når mejetærskerne brød sammen. Men byboerne ville ivrigt valfarte og tilbyde sig som høstarbejdere. De fattige landboere kender stadig de gamle metoder til konservering af madvarer.

Dem, der klarede sig bedst under 2. Verdenskrig var fx de bønder i polske landsbyer, der ikke lige blev plyndret af bolsjevikiske horder, for de havde alle varer og grise og høns gik stadig rundt ved gadekæret. Da Sovjetstaten lukkede ned, kom der en enorm opblomstring af den gamle russiske havekultur, der består af små træhytter med tilhørende køkkenhave, som ligger i en bred rand omkring Moskva. De forsynede dengang som i dag hele byen med grøntsager.

I Irland og Skotland burde de ikke løbe tør for brændsel på landet. De gamle tørvegravninger ville få et boost. Waliserne og folk i byerne i the Midlands i England ville genåbne de kulminer, som Thatcher nedlagde. Grønlænderne ville genoplive tranlampen og sælfangsten, og da skibene ikke ankom i længere tid med forsyninger af sprut, ville de pludselig være ædru. De lokale fiskerkulturer i Atlanten, Middelhavet og det Baltiske Hav ville pludselig være udenfor EU's åg. Havet ville få en tiltrængt pause, da hi-tech kutterne med bundtrawl er gået helt død. Fjordfiskeriet med årer, garn, ruser og snøre ville derimod få en renaissance, og sejlbåden ville atter komme i høj kurs.

Den bonde, der har 500 får, er pludselig en rig mand, for fårene er fuldstændig ligeglade med en solstorm. Så længe der er uendelige græsmarker på jorden, er de lykkelige. Bonden skal nok til at passe på krybskytter og fåretyve, men hans hund vil opdage dem, og han har et lager af haglpatroner. Den gamle kunst med at håndfremstille patroner ville blive genoplivet meget hurtigt.

Selvorganisering

Det mest interessante ved en sådan krise er måske, at folk vil komme ud af hulerne og op af sofaerne og begynde at organisere sig. Det store elektriske nedbrud er samtidig formynderstatens sammenbrud. Lokalinitiativets dage er ankommet, og staten kan simpelthen ikke længere lukrere / parasittere på befolkningen. Staten bliver med ét hug overflødig, og folk opdager, at staten i virkeligheden ALTID har været overflødig. Staten har hævdet, at dens borgere var hjælpeløse, at de derfor havde brug for, at staten forsynede dem med ALTING, og at staten havde ret og nærmest pligt til at kræve lydighed, underkastelse og skatter af dens undersåtter. Den demokratiske stat fremstår lige pludselig som det, den rent faktisk er: en opdatering af feudalstaten.

Kejseren står lige pludselig dér i bar røv. If you want things done, do it yourself! Hjælpen udebliver, og folk glemmer kejseren og begynder at fokusere på deres eget liv.

Der dannes lokale råd, folk tager stilling til beslutninger udfra sund fornuft og reele behov, folk indser, at de har ressourser, der er ikke de ressourcer, som staten har udnævnt dem til. Lige pludselig er de individer og ikke blot personel. Som individer har de nu mulighed for at tilslutte sig de løsninger, der fremlægges af andre individer med visioner og indsigter. Var det i øvrigt ikke det, demokratiet oprindelig handlede om?

I den post-demokratiske, sen-industrielle æra er der forskellige spørgsmål, der bør stilles. Vi burde have stillet dem for længst, og som dansker burde vi have stillet disse:

• Hvor blev husmændene af?
• Hvor blev fagbevægelserne af?
• Hvor blev sparekasserne af?
• Hvor blev andelsbevægelsen af?
• Hvor blev landsbyskolen af?
• Hvor blev den lokale brugsforening af?
• Hvor blev miljøbevægelsen af?
• Hvor blev politikeren med et kald af?
• Hvor blev samtalen af?
• Hvor blev demokratiet i øvrigt af?

Svaret er, at industrialismen, globalismen og post-demokratiet nakkede dem alle sammen, for de stod i vejen industrialisterne, globalister og post-demokraternes fremfærd mod den globale monsterstat. De blev opkøbt, opslugt, korrumperet, transformeret og ind-korporeret. Bevægelserne var folkelige bevægelser og indeholdt allesammen den grundtanke, at samfundene var for folk, der fandt sammen, og at folkenes samfund burde organiseres efter folkenes behov. Industrialisterne var af den opfattelse, at samfundene burde indrettes efter industrialisternes begær, og da de havde midlerne og magten til at sætte deres begær igennem, er det blevet sådan.

I det 20. århundrede tabte befolkningerne denne krig, som de ikke så var en krig - mod dem selv! Det glid, der har fundet sted, er sket i to tempi:

• Hurtige, voldsomme og traumatiserende begivenheder, der har slået benene væk under folk og fået dem til at miste perspektivet og den sunde fornuft.
• Langsomme, umærkelige begivenheder, hvor folk blot en dag opdager, at noget har forandret sig, noget er forsvundet og noget er ankommet i ly af natten, og mens man var optaget af at hygge-putte sig.

Da strømmen ryger vil disse folkelige bevægelse blive genoplivet. Ikke som et stykke organiseret og designet ideologi, men som en følge af et akut behov: bevæg jer eller omkom!

Nøjagtig hvordan dette vil finde sted, er umuligt at sige. Vi er ikke 'fremtidsforskere', disse herlige typer, der kalder deres hjemmelavede gesjæft for videnskab, selvom det er gætværk. Vi er heller ikke en 'tænketank', disse herlige ideologifabrikker, der leverer bestilte varer til erhvervsliv og politiske partier. Vi gør i princippet det samme, men uden 'strings attached' og uden bestilt vare, der skal leveres.

Græsrodsbevægelser har haft en tendens til at ligge under for ideologiske græsslåmaskiner og grønthøstere. Mange af disse har været styret ovenfra eller fra siden eller har været infiltrerede. Vi ved, hvordan NGO-organisationer på stribe ('Hvor blev miljøbevægelserne af?') og journalister har været targets for de store efterretningsvæsener. Der er en grund til, at russerne forlangte af alle NGO'ere, at de skulle gøre rede for, hvem der betalte for deres virksomhed – de fleste viste sig at være agenter og blev derfor smidt ud af landet. En kendt tysk journalist skrev for nylig en bog, hvor han risikerer sit eget liv. Han fortæller med stor flovhed set i bakspejlet, hvordan ikke blot nogle men et flertal af vestlige udenrigskorrespondenter har ladet sig hyre af CIA og lignende væsener. Han kan kun gøre det, fordi han er single og tæt på pension – de kan ikke true hans karriere eller hans familie, som de har for vane.

Men græsrods-organisationer, der opstår spontant i et vakuum, hvor regerningerne og de globale organisationer med speciale i mind-fucking har mistet deres redskaber, er som udgangspunkt ikke korrumperede. Folk opfinder på stedet måder at udveksle ressourcer på ('Hvor blev sparekasserne af?') og lokal pengeøkonomi ser for første gang dagens lys i de samfund, hvor den slags har været bandlyst – Danmark som eksempel. Den indlysende ide med 'time-banking' bliver pludselig aktuel. Du investerer x-antal timers arbejde, som du registrerer i banken, hvorefter du kan hæve det samme antal timer, når du har brug for et stykke arbejde, du ikke selv kan udføre. Alle kan noget, som de er særlig gode til. I Danmark har det været undertrykt som 'sort arbejde', nu bliver det arbejde for lokalsamfundet.

Hvor blev husmændene af?

Dette har altid undret mig. Der er overhovedet ikke en naturlov, at småbrug, der producerer egne varer, er urentable. De er blevet gjort urentable via det netværk af misbrug, som korporationer og karteller aka industrialismen og forbrugerismen har påført verden. Lad os heller ikke overse, at det overforbrug, som de samme korporationer og karteller har forført menneskeheden, og som menneskeheden er hoppet på, har medført, at reel bæredygtighed – dette herlige ord, som bla. Agenda 21-folk og andre politisk korrektheds-pushere strør om sig med - som altid har kendetegnet husmænd overalt i verden, er saboteret. Vi har overhovedet ikke de behov, vi er blevet bildt ind, og som vi har bildt os ind. Denne behovs-korruption er et af hovedprodukterne i industrialismen.

En husmandsfamilie anno 1914 – og vi taler ikke om dem midt i Imperiets perfide krigszone i Europa – kunne sagtens overleve med 4 tønder land, en stak kreaturer og deres traditioner for hushold i behold. I byerne var alle sidegader befolket af butikker og værksteder drevet af 'byens husmænd', MK. Iværksætterkultur og 'innovation' var ikke noget man sponsorerede og holdt fine taler på business-konferencer om. Det var noget, der simpelthen fandtes. Det opstod simpelthen. Det skete simpelthen. Det trivedes simpelthen. Vores samfund er simpelthen bygget på den slags, men vi har glemt, hvor vi kom fra, og hvad der skabte os.

Vi er i dag historie- og traditionsløse, for vi er blevet til forbrugere af præfabrikeret histore og simuleret tradition. Med industrialismen indfandt den store amnesi / den store glemsel sig. Med strømafbrydelsen genindfinder den sig igen, først i stumper og stykker, senere i helheder. Pludselig er vi alle sammen husmænd, håndværkere og små handelsfolk. Eller rettere: pludselig udfører vi alle sammen frivilligt arbejde, som på sigt bliver til lokale erhverv.

Det sker lige nu

Lad os back-tracke. Scenariet er tænkt, selvom det på ingen måde er fortænkt. Det er – desværre – hyper-realstisk. Men andre events kan fremprovokere og fremprovokerer i skrivende og læsende stund, hvad der er beskrevet ovenfor. Det sker lige nu!

Lige så slow-motion den globale elite - eller hvad fanden de kalder sig – har iscenesat en korruption af menneskelivet, ligeså slow-motion sker der et tilbageslag. Selvorganiseringen / tilbageerobringen af suveræniteten er non-lineær. Den finder sted i samme øjeblik, folk opdager, at de har levet i et stort bedrag, og at de har brugt det meste af deres liv på at stikke af fra virkeligheden, fordi den gjorde så ondt. Virkeligheden er grim som ind i helvede, og vi har for en stund købt os fri fra at se den i øjnene.

Først når vi tør se virkeligheden, som den er – og det inkluderer vores historie som den er og IKKE, som den er skrevet af 'historieskriverne' – først da kan vi komme videre.

Democracy Revisited

by morton_h, the blogger 

The definition of democracy says peoples rule. A better definition is majority rules. But what if the majority for any reason is dominated by ignorant morons, lazy, corrupt, lazy feline cowards? And this majority then assembled as a lynch-mob and in a collective atmosphere of low self-esteem and evil in a killing mood set her sights on a vulnerable group that seems well suited to be blamed for the misfortune of the majority? 

[scroll ned for at læse på dansk] 

In fact, 51% of a country's population in a democracy may decide to withdraw the 49% of their civil rights and call it a democratic decision. It seems to be one of democracy's problems: the tyranny of the majority.

Another problem for democracy seems to be its corruptability. The people can be deceived, bribed, seduced and lied to by those who know how do and don't have scruples of putting it into action. The people as prey for psychopaths. This knowledge is now systematized to an unprecedented extent. Give the people bread, when they need it, let them play - plenty of spectacle - whenever they need it. Scare the life out of them, give them a financial crisis, pour poison into their brains, tell them that they are under fire, send them to war. A survey of history will quickly show that this has taken place everywhere throughout all generations, both before and after the advent of democracy.

Or wrap them in a blanket of media confusion. People hunger for stories, give them stories. Give them bedtime stories, they love it the way only opium can be loved. Deep in their subconscious at the actual well they know that it is 'Lies and Latin', but they love it anyway, for they have made a pact with each other and themselves - and possibly the other guy - not to say anything. Do not mention the war! The world wants to be deceived, says the old proverb.

We are currently witnessing some very comprehensive plays on the global giant screens. They show us 24/7 designed and conceived realities in a gigantic Laterna Magica. The largest so-called democracies in the world are currently hyperactive as both directors and actors on the magic scene. But they also show us - for those who still have eyes to see, ears to hear and brains that are able to think for yourself - or maybe for the first time in their lives dare perception and thinking - that democracy no longer is what it purports.

We owe the argument to be specific. The most trendsetting and exemplary - according to himself - Democracy: United States, is no longer a democracy. And it is not, although is wages one war after another anywhere in the world, - still according to itself - to heroically defend its so-called democracy and generously donate it to this world of democracy-postage-undersized people. They want us - according to them - by their grace for our own good to let go of the heavy burdon weighing on us, our resources, our possessions, our self-determination and if it should be necessary: our lives.

In 'God's own country' there is no longer democracy. And what is worse, the Republic is dead. 'Res Publica' is 'the people's cause' and is in its true, uncorrupted meaning the institution or rather a set of rules designed to ensure that democracy = majority rule does not assault the minority and the individual. It is the better half of democracy. Should anyone doubt that this is the case, I would urge you to study the United States and the present decay its institutions. If you dare, because it's scary and sobering knowledge that appears.
You may start here: Century of Enslavement

In the period since 'Democracy - first edition' there are enough blogs and links to perform such a study. United States no longer has an intact and functional constitution but de facto matial law and in a war-like situation. The Homeland Security is now a standing army in case of a Civil War 2.0. The country is lawless and is driven by high-level mafia dudes in suits. Citizens can be detained and killed without trial. Drones are now used against the citizens. The Government - or rather an agent for bankers, business and Wall Street that calls itself National Security Agency, is spying bigtime on its own citizen (without being national or providing security). The state provides no protection of citizens against criminal attacks, and the state is in many cases criminal as seen with its unconstitutional and illegal tax organisation, the IRS. The country, as non-democracies in the habit, conducted between 80-100 wars, large and small, large, obvious and less obvious, since WW2.

Why talk about America and democracy? Simply because we are all Americans. Simply because the world has seen up to this country that promised so well and had this dynamic pioneer energy - until it went so horribly wrong. Simply because we for too long time have been running in the ass in this nation, followed its bid and pulses, acquired its culture, seen the movie, bought its products, copied its slogans, admired its presidents like pop stars, eat their burgers, copied their jewish neuroses, invested in their dollars, bought their fighter jets, immersed us in Hollywood, smoked their cigarets and drunk their Coca Cola, taught us their language with extra heavy potato-in-mouth-sound, engaged in their wars, consumed their mythology intravenously ... in short: in all conceivable ways associated ourselves with this entity.

The United States has set the tone in the World since WW2. And what is this nation today? How has its character developed? The United States is today a totalitarian, semi-fascist regime. As Hitler's Germany, Mussolini's Italy, Franco's Spain, Stalin's Soviet Union, Mao's China it is an unholy fusion of government and business. The states protection of citizens against unrestrained, boundless exploitation of individuals was wiped out in these social experiments of the 20th century. In the 30s the state swallowed the corporations. Today, corporations have swallowed the state. The result is the same, only more sophisticated.

Mussolini refused the to be called 'fascist'. He wanted to be called 'syndicalist' or 'corpokrat'. So be it. The syndicates are = the overall corporate structure = Corporatism is an equally wide name for what we see today in the United States: it bought and corrupted the democratic institutions. On the surface it is a democracy = spectacle for the people. On the back is an oligarchy, a sophisticated fascist dictatorship, a kleptocracy, a late-Roman slave society, a military industrial complex, a form of state-monopolized gangsterism. Beloved child has many names.

Throughout the Western World the same decadence is seen. Decadence was the actual USA export item. The European Union is made of the same substance. The United States was the experiment, the EU was the fulfillment, both projects are a very small group of people's wet dream for total control. Rome was of course not built in a day. The Roman Empire is built every day before our eyes, and all roads lead to there.

Solon

Democracys large Achilles heel is that it is corrubtible, manipulable and seducable. 'Demos', people can be controlled 'kratos'. The Greek knew about demagogy. The man who conceived the idea of democracy in Greece, Solon, the philosopher Plato's teacher, had something else in mind. Democracy meant to him: 'the people governing for the people'. Not like now: elite control of the elite through people using illusory big screens, so that people think that it even has something to say about governing. In ancient Greek terminology: oligarchy (the 'best', the aristocracy, the elite controls). You could also call it illusory democracy.

Actually, it is historical nonsense that it was the Greeks who invented democracy, and moreover, they had just as much oligarchy and aristocracy going on in their city-states. The ancestors of those we usually call the Vikings, the Nordic people, had a widespread and far more sophisticated democracy, and their Al-Ting is the world's first democratic body, in which incidentally both men and women, high and low had access. The modern democracies have, for instance. still an Ombudsman, and the word is not even translated. But this piece of history is wiped out by the Roman Empire's successors, the Catholic Church, whose for insurmountable pain-in-the-ass for centuries were none less than these stubborn tribes to the North. The Norsemen became the epitome of contempt for the Roman Empire. The Romans admired in return Greeks, who later then were ascribed the honor of democracy, while the Norsemen was portrayed as a kind of Scandinavia Mongolians, with horns and helmets pillaged in aimless rape and plunder.

Not so. See The Vikings - The Christian Character Murder

Plato had in general no great faith in democracy. He had seen how this lynch-mob had sentenced his teacher Socrates to death. It was a barbaric act, but it was indeed a democratic decision. In his treatise 'The State', he describes the ideal leader as the enlightened, 'philosophical' king. A kind of 'enlightened benevolent despotism'. First you have to learn to control the internal state, then you can control the external. Professional politicians will not do, they should only be allowed to spend half of their lives on policy not to be corrupted by power. That this happens inevitably, we do not need to study history to discover, we just need to open a random newspaper. Solon was right 2380 years later, when the much-vaunted democracy has sunk down to absolute disgrace.

It is called 'representative democracy'. As expected-to-be stupid, lazy, deluded or just naive citizens, we put a cross on a ballot and believe that the Holy Sepulcher is well guarded. We believe therefore that a person who lives by the commit policy, that relies on being re-elected four years later, has the full overview and foresight to make decisions that has deep consequenses both for us and our children and theirs to come. We do not know or do not want to know that this person is just as stupid, lazy, beguiled or just naive as ourselves. And it gets worse day-to-day after the election, so finally we have a fully developed amoral individual who we strangely still think should be empowered to take decisions on our behalf. We have the politicians we deserve - they are a mirror and a projection of ourselves. We beg to be deceived.

A major problem with these elected officials is that they have a horizon of maximum 4 years, meaning till their next re-election. Everything they do in between is a preparation for that re-election. Another problem is that they willingly or reluctantly us are fed by lobbyists, officials and media that filters and organizes all knowledge and basis for decisions. An even bigger problem is that these media, lobbyists and officials have their knowledge from the large undefinable blob that is the global media factory, the bureaus, the feeding organs, the think tanks aka the infowar labs of shady deep state structures and the corporate-owned news agencies - same-same by the way. If you then ask a scienctist, you ask a person in a fragmented knowledge structure. Scientists do not talk to other scientists. The real experts often say no - or are not invited - and those who accept the invitation do not know enough - they just want the media attention and the advancement of their careers. Actually, they just want a little love and recognition. Media and politicians have over the years developed an unholy alliance, where they are in bed with each other. It is mutual parasitic with the media as the fourth column in the state - without that authority's actual ulterior motive: to be a watchdog for abuse and corruption. For it has in the meantime forgotten, what it should do.

There is no real business case for good and honest journalism any longer. News are defined for punch-ability and market-ability. It forces politicians to express themselves callously. Mainstream media today no longer provide and perform their duty to pursue the truth, an they have increasingly lost credibility. As democracy they are now reaching the bottom line. It is a huge problem for what is left of democracy. People have developed a tabloid facination and look at politicians and politics as disneyfication of the political entertainment arena, especially in the strong addictive and potentially manipulative visual media where spectacular post Roman dramas are going on. We are daily witnessing human sacrifice for the sake of this entertainment abuse in the electronic Colloseum.

Democracy has become a brothel. Some have allowed themselves to become employees, the rest have become customers of the whorehouse. We bear all the responsibility, even if we disclaim it. 'Couch voters' is the slightest problem. Still worse is the comprehensive apathy that prevails in the spectator democracy. As a pathetic pseudo demoratic gesture we can overcome ourselves and occasionally cheer on those who are being ripped off by the lions. Or maybe the lions themselves. Or may our favorite gladiator who is about to demolish some 'evil' regime out in the outskirt of the civilized world where we by the way have never set our foot and whose people and leaders we knew nothing until they suddenly figured as Bogey Men on CNN. On the big screens we are told that it is "humanitarian" wars, and it is for the local poor bastards own good that we destroy their infrastructure, bomb their cities and help them afterwards to manage their natural resources, as they are too immature to even do it for themselves. It also appears that evil men with long beards and Kalashnikovs in deserts and mountain caves threaten our civilization and our democracy, as indeed they are just jealous. War is being sold as a defense and the spread of democracy, while behind the screens it is regular pillage and slaughter.

This widespread abuse bares strong resemblance about the role Christianity has played. It was the prototype big screen that the Roman Empire, later to become the Roman Catholic Church used for people to pacify them. Pax Romanorum it was called. It was with the cross in his hand that the missionaries paved the way for the plundering of the world's people. Just behind them came the soldiers in armor and the ships that filled their holds up. Then came the signatories / bureaucrats and recorded and listed. Today media missionary are singing hymns of democracy before sending helicopters and gunships, shortly after which the oil companies arrive. In both cases, the people will be told that it is their own sake.

It has become very difficult to tell the difference between the shabby democracy and the sophisticated tyranny today. It is also difficult to distinguish between the feudal society where the kings and the church decided everything and 21st centurys hollowed democracies, where the corporations and corrupt congressmen do the same. We are witnessing the formation of a neo-feudal world society in which the New World Order electronically and genetically modified slaves will populate the global village.

The modern state has reached a condition we might call post-democracy where rulers technocratic tweaks will be able to maneuver around the troublesome crowds, whos precense only seem annoy the technocrats and stand in the way of their path. EU is an example. All major decisions are adopted by the EU Commission, that is made up of people who are not elected but chosen appointed by their predecessors or by oligarchs-technocrats who sits in the back room. What is supposed to be the democratic part, the EU Parliament, has virtually nothing to say. The members of the Parliament will daily tear the hairs out of the head by having to consider 40 new bills, which primarilly is humanly impossible and deeply irresponsible and, and secondly as a result implies a suffocating sediment, a bureaucratic mud that paralyzes European societies. We now have to live with around 100.000 bills whose sole purpose is to pollute any attempt of national sovereingty. EU is a tool for killing the national state. We have on several important occasions seen this disgusting post-democracy in action, for example. manipulation of the pseudo voting that took place in the new treaty and the EU-expansion. Empires expand, you know. The treatment of Ireland told a grimm story. The EU has in recent years even stepped in as looting institution (six southern European countries, now also France, Ireland, Iceland) and belligerent financial war-power (Ukraine) with NATO and Pentagon + the neocon thinktanks that rule in deep state US.

Post-democratic EU and the United States is not significantly different from the way you ran the USSR. As Philip K. Dick wrote: 'The Empire Never Died'.

The philosopher Solon, the Greek version of democracy's father is turning in his grave, looking up at the starry sky. Democracy is now a lost project, and the world is waiting for what rises of its ashes. It can procede in two direcions. Either enter the global tyranny in full character. It will undoubtedly take place in conjunction with a new and 'total' war, a World War III. Some say that it hs already started. Or the whole machinery falls to the ground - which it does in both cases - and gives way for a new direct form of democracy that can not be oligarchises.

In the morphology of Western Empire it has always risen like a gas balloon till it cracked, then moved to another area of land or dressed up in other clothes. The Roman Empire was to the Catholic Church, Charlemagne's Frankish Empire, the German-Roman Kaiserreich, Napoleonic Empire, the British Empire, the Third Reich, the American Great Powers and now EU Superstate. Tzarist Russia was somehow on the periphery of Europe although an empire. The Ottomans were no more European than half of Istanbul and China was just way out there.

The Empire wanted then, as now to become a global empire. Today, the Empire finally has a global response, to which the Imperial with its optics of envy can only respond by war. All of its thinking is Darwinian, everything is permeated by war, everything is 'last man standing'. No one shall be commensurate with the Empire, equality is unimaginable for exeptionalists. Pax Romanorum is basically nonsense, since it presupposes subordination and true nature of man is not subjugation and slavery but freedom.

Democratic history is the story of a civilization that is about to arrive to an end. It is just a matter of time historically, before we can do more than see the contours of what rises from the ashes. Currently it may seem like the black eagle, the cote of arms that appears to have followed the morphing Empire around 2500 years. It looks both to the East and to the West, and it holds what it sees. But it may well be that its time is over and that the next few thousand years is intended for a friendlier animals notwith envy, jealously and paranoid beak and claws guarding the compass.

Demokratiet

Definitionen af demokrati er folkestyre. En bedre definition er flertalsstyre. Flertallet bestemmer. Men hvad nu hvis flertallet af en eller anden grund er domineret af uvidende tumper, dovne, korrumperede, forædte kujoner? Så kan dette flertal samles som en lynch-hob, der i en kollektiv stemning af lavt selvværd og ondt i sulet har udset sig en udsat gruppe, der synes velegnet til at få skylden for at flertallet mistrives. Synes vi stadig godt om det hellige, almindelige demokrati?

I realiteten kan 51% af et lands befolkning i et demokrati beslutte sig til at fratage de 49% deres civile rettigheder og kalde det for en demokratisk beslutning. Det synes at være et af demokratiets problemer: flertalstyranni.

Et andet problem for demokratiet synes at være dets korrumpérbarhed. Folket kan bedrages, bestikkes, forføres og belyves af dem, der ved, hvordan man gør. Denne viden er i dag systematiseret til et uhørt omfang. Giv folket brød, når de har brug for det, giv dem skuespil - masser af skuespil - når der er brug for det. Skræm livet af dem, giv dem en finanskrise, hæld gift i hjernen på dem, bestik dem, fortæl dem, at de er under beskydning, send dem i krig. Et vue gennem historien vil hurtigt vise, at dette har fundet sted overalt i enhver generation, både før og efter demokratiernes fremkomst.

Eller pak dem ind i en dyne af medieforvirring. Folket sulter efter fortællinger, giv dem fortællinger. Giv dem godnathistorier, de elsker det, som man kun kan elske opium. Dybt nede i deres underbevidsthed ved de egentlig godt, at det er løgn og latin alt sammen, men de elsker det alligevel, de har lavet en pagt med hinanden og sig selv - og muligvis en vis herre - om ikke at sige noget. Don't mention the war! Verden vil bedrages, siger et gammelt ordsprog.

Vi er for tiden vidne til nogle meget omfattende skuespil fremført på globale storskærme opsat for vores skyld. De viser os 24/7 designede og udtænkte virkeligheder i et gigantisk Laterna Magica. De største såkaldte demokratier i verden er for tiden hyperaktive på magiens scene. Men de viser os også - for dem der stadig har øjne at se med, ører at høre med og hjerner, der er i stand til at tænke selv, eller som måske for første gang i deres liv vover sansning og tænkning - at demokrati ikke længere er, hvad det giver sig ud for.

Vi skylder argumentationen at blive konkrete. Det mest toneangivende, trendsættende, forbilledlige - ifølge sig selv - demokrati: Amerikas Forenede Stater, USA, er ikke længere et demokrati. Og det er de ikke, selvom de fører den ene krig efter den anden overalt i Verden for - stadig ifølge dem selv - at forsvare dette såkaldte demokrati og generøst skænke det til denne verdens demokrati-underfrankerede undermålere. De vil os - ifølge dem selv - åh så godt, at de er nødt til for vores eget bedste, at hjælpe os af med det, der tynger os, vores ressourcer, vores besiddelser, vores selvbestemmelse og hvis det skulle være nødvendigt: vores liv.

I 'Guds eget land' findes der ikke længere folkestyre. Og hvad værre er: republikken er død. 'Res Publica' er 'folkets sag'. Det er den institution, der er udtænkt for at sikre, at demokratiet = flertalsstyret ikke begår overgreb på mindretallet og individet. Det er folkestyrets bedre halvdel. Skulle nogen være i tvivl om, at det forholder sig sådan, vil jeg opfordre kraftigt til at studere USA og dets institutioners forfald. Hvis man tør, for det er skræmmende og desillusionerende viden, der kommer frem.

I tidsrummet, siden denne blogpost i paradigmet.blogspot.com blev skrevet og nu, hvor den gennemskrives og revideres, er der rigelig med blogs og links til et sådan studie. USA har ikke længere en forfatning men befinder sig i en undtagelses- og krigslignende tilstand. Landet er lovløst og bliver kørt af high-level mafia i jakkesæt. Borgere kan tilbageholdes og aflives uden rettergang. Staten yder ingen beskyttelse af borgeren overfor kriminelle overgreb, og staten er i mange tilfælde selv forbryderen. Landet har, som ikke-demokratier har for vane, ført mellem 80-100 krigshandlinger, store og mindre store, åbenlyse og mindre åbenlyse, siden 2. Verdenskrig.

Hvorfor tale om USA og demokrati? Simpelthen fordi, vi alle er amerikanere. Simpelthen fordi hele verden har set op til dette land, der lovede godt, men gik så grueligt galt. Simpelthen fordi, vi i meget lang tid har rendt i røven på denne nation, fulgt dens bud og impulser, overtaget dens kultur, set dens film, købt dens produkter, kopieret dens slogans, beundret dets præsidenter, spist deres burgere, kopieret deres neuroser, investeret i deres dollars, købt deres kampfly, nedsænket os i Hollywood, lært os deres smartsprog med ekstra kraftig kartoffelrulning, meldt os under fanerne i deres krige, indtaget deres mytologi intravenøst ... kort sagt: på alle tænkelige måder identificeret os med dem.

USA har angivet tonen i Verden siden 2. verdenskrig. Og hvad er denne nation i dag? Hvordan er dens karakter trådt ind? USA er i dag et totalitært, semi-fascistisk regime. Som Hitlers tyskland, Mussolinis Italien, Francos Spanien, Stalins Sovjet, Mao's Kina er der en total sammensmeltning af stat og virksomheder. Republikkens garant mod den uhæmmede, grænseløse udnyttelse af individer, borgeren, folket er udraderet i disse regimer. I 30'erne slugte staten virksomhederne. I dag har virksomhederne slugt staten. Resultatet er det samme, blot mere sofistikeret.

Mussolini frabad sig at blive kaldt 'fascist'. Han ønskede at blive kaldt 'syndikalist' eller 'korpokrat'. So be it. Syndikaterne = den samlede virksomheds-struktur = korporatismen er et ligeså dækkende navn for det, vi i dag ser i USA: det købte og korrumperede demokrati. På overfladen er det et demokrati = skuespil for folket. På bagsiden er det et oligarki, et sofistikeret fascistisk diktatur, et kleptokrati, et sen-romersk slavesamfund, et militær-industrielt kompleks, en form for statsmonopoliseret gangstervælde. Ondt barn har mange navne.

I hele den vestlige verden ses den samme dekadence. Dekadencen har været USA egentlige eksportvare. Den Europæisk Union er gjort af samme stof. USA var eksperimentet, Europa er virkeliggørelsen, Verden er en lille gruppe menneskers våde drøm om det totale herredømme. Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Rom, Imperiet, bygges hver eneste dag for vores øjne, og alle veje fører derhen.

Solon

Demokratiets store achilleshæl er, at det er korrumperbart, manipulerbart og forførbart. 'Demos', folket kan styres 'kratos'. Manden der undfangede den demokratiske tanke i Grækenland, Solon, filosoffen Platon's lærer, havde noget andet i tankerne. Demokrati betød for ham: 'folket styrer for folket'. Ikke som i dag: eliten styrer for eliten via folket vha. illusoriske storskærme, så folket tror, at det selv har noget at skulle ha' sagt. I oldgræsk terminologi: oligarki (de 'bedste', aristokratiet, eliten styrer). Man kunne også kalde det illusorisk demokrati.

Egentlig er noget historisk vrøvl, at det var grækerne, der opfandt demokratiet, og i øvrigt havde de ligeså meget oligarki og aristokrati i deres bystater. Forfædrene til dem, vi plejer at kalde vikingerne, de nordiske folk, havde et udbredt og langt mere sofistikeret demokrati, og deres ting-styre er verdens første demokratiske organ, hvor i øvrigt både mænd og kvinder, høj og lav havde adgang. De moderne demokratier har fx. stadig en ombudsmand, og ordet bliver ikke engang oversat. Men dette stykke historie er udraderet af Romerrigets arvtagere, den katolske kirke, hvis indædte og i århundreder uovervindelige pain-in-the-ass var disse stædige stammer mod nord. Nordboerne var indbegrebet af foragt for Imperiet. Romerne beundrede til gengæld grækerne, som i stedet fik æren, hvorimod nordboerne blev portrætteret som en slags Nordens mongoler, der med horn på hovedet plyndrede og voldtog uden mål og med.
se Vikingerne - det kristne karaktermord

Platon havde i øvrigt ikke den store tiltro til demokratiet. Han havde set, hvordan denne lynch-hob havde dømt hans lærer Sokrates til døden. Det var en barbarisk handling, men det var samtidig en 'demokratisk' beslutning. I hans afhandling 'Staten' beskriver han den ideelle leder som den oplyste, 'filosofiske' konge. En slags 'oplyst enevælde'. Først skal man lære at styre den indre stat, så kan man styre den ydre. Levebrødspolitikere duer ikke, de bør kun tillades at bruge halvdelen af deres liv på politik for ikke at blive korrumperet af magt. Og det sker uundgåeligt, vi behøver ikke at studere historie for at opdage. Vi skal bare åbne en tilfældig avis. Solon fik ret 2.380 år senere, hvor det højt besungne demokrati er sunket ned til et absolut nulpunkt.

Det kaldes 'det repræsentative demokrati'. Som dumme, dovne, besnærede eller bare naive borgere sætter vi et kryds på en stemmeseddel og mener, at den hellige grav er vel forvaret. Vi mener herefter, at en person, der lever af at bedrive politik, og som er afhængig af at blive genvalgt 4 år senere, har det fulde overblik og fremsyn til at træffe beslutninger, der gavner både os og vore børn. Vi aner ikke, eller ønsker ikke at vide, at denne person er ligeså dum, doven, besnæret eller bare naiv som os selv. Og at det bliver værre dag-for-dag efter valget, og til sidst har vi et fuldt udviklet amoralsk individ, som vi på underlig vis stadig mener må være kompetent til at træffe beslutninger på vores vegne. Vi har de politikere, vi fortjener - de er et spejl og en projektion af os selv. Vi råber på at blive bedraget.

Et hovedproblem med disse folkevalgte er, at de har en horisont på max 4 år. Altså frem til deres næste genvalg. Et andet problem er, at de villigt eller nødtvungent lader sig fodre af lobbyister, embedsmænd og medier, der filtrerer og tilrettelægger al viden og alle grundlag for beslutninger. Et endnu større problem er, at disse medier, lobbyister og embedsmænd selv har deres viden fra det store vidensfiltrer. Medierne og journalisterne bliver fodret af de virksomhedsejede nyhedsbureauer. Hvis man spørger sig for hos videnskaben, spørger man en tilfældig person i en fragmenteret videnstruktur. Videnskabsfolk taler ikke med andre videnskabsfolk. De ægte eksperter siger fra, og dem, der udtaler sig, ved ikke nok - de vil bare gerne i medierne og ses for at fremme deres karriere. Egentlig vil de bare gerne have lidt kærlighed og anerkendelse. Medier og politikere har gennem årene udviklet en uhellig alliance, hvor de 'går i seng med hinanden'. Det er gensidig parasitvirksomhed med medierne som den 4. instans i staten - uden denne instans' egentlige bagtanke: at være vagthund for misbrug og korruption. For det har de i mellemtiden glemt.

Nyheder defineres udfra slagkraft og salgbarhed. Det tvinger politikere til at ytre sig afstumpet. Mainstream-medier leverer i dag ikke længere varen, men har i stor udstrækning svigtet deres pligt til at forfølge sandheden, hvorved de i stigende grad mister troværdighed. Som demokratiet befinder de sig nu på et nulpunkt. Det er et kæmpe problem for det, der er tilbage af demokratiet. Folk har udviklet en blanding af ugebladsfacination og lede ved politikere og politik i takt med disneyficeringen af den politiske 'arena', i særdeleshed i de stærk vanedannende og potentielt manipulerende visuelle medier, hvor det spektakulære senromerske skuespil foregår. Vi er daglig vidne til menneskeofring for underholdningens skyld i det elektroniske Colloseum.

Demokratiet er blevet en mellemting mellem et reklamebureau og et bordel. Nogle har ladet sig ansætte, resten er blevet kunder i etablissementet. Vi bærer alle ansvaret, også selvom vi fraskriver os det. Sofavælgere er det mindste problem. Hvad meget værre er det omfattende apati, der hersker i tilskuer-demokratiet, det egentlige sofa-vælgerkorps. De sætter et kryds på en fedtet, halv meter lang seddel og synker herefter ned i sofaen, hvilket er meget værre end aldrig at lette røven fra sofaen, da man nu har parfumeret sofaismen med illusionen om aktiv deltagelse og reel indflydelse.

Det højeste, vi herefter kan mande os op til, er en gang imellem at heppe på dem, der bliver flået af løverne. Eller måske på løverne. Eller på vores ynglingsgladiatorer, der er i gang med at smadre et eller andet 'ondt' regime ude i den del af verden, hvor vi aldrig har sat vores ben, hvis folk og ledere vi intet kendte til før de pludselig figurerede som bussemænd på et eller andet medi. På storskærmene fremgår det, at det er 'humanitære' krige, og at det er for de lokale staklers eget bedste, at vi kommer og smadrer deres infrastruktur, bomber deres byer og hjælper dem med bagefter at administrere deres naturressourcer, som de er for umodne til selv at tage vare på. Det fremgår også at onde mænd med langt skæg og kalashnikov'er i ørkener og bjerghuler truer vores samfund og vores demokrati, som de i øvrigt bare er misundelige på. Krig bliver solgt som et forsvar for og en udbredelse af demokratiet, mens det bag skærmene er regulær plyndring og nedslagtning.

Dette omfattende misbrug minder i ganske uhyggelig grad om den rolle, kristendommen har spillet. Det var den storskærm, som det romerske imperium, senere den romersk-katolske kirke holdt op for folk for at passivisere dem. Pax Romanorum hed det. Det var med korset i hånden, at missionærerne banede vejen for udplyndringen af verdens folk. Lige bag dem kom soldaterne i rustninger og skibene, der fyldte deres lastrum op. Så kom skriverne/bureaukrater og optegnede og opregnede. I dag synger mediemissionærerne salmer om demokrati før der sendes kamphelikoptere, hvorefter olieselskaberne ankommer. I begge tilfælde fortælles folket, at det er for deres egen skyld.

Det er blevet meget svært at kende forskel på det afdankede demokrati og det sofistikerede tyranni i dag. Det er også svært at kende forskel på de feudale samfund, hvor kongerne og kirken bestemte alt og det 21. århundredes udhulede demokratier, hvor koncernerne og korrupte kongresfolk gør det samme. Der er ved at danne sig billedet af et ny-feudalt verdenssamfund, hvor den nye verdensordens elektron-genetiske slaver befolker den globale landsby.

Der hersker en tilstand, vi kan kalde post-demokrati, hvor magthavere med teknokratiske fif er i stand til at manøvrere udenom om de besværlige menneskemasser, der blot i deres optik står i vejen for deres vej frem. EU som eksempel. Alle væsentlige beslutninger vedtages i EU-kommissionen, der består af folk, der ikke er valgt med udpeget af deres forgængere eller af oligarker-teknokrater, der sidder i baglokalet. EU-parlamentet har stort set intet at skulle have sagt. Til gengæld river de sig dagligt i håret over at skulle tage stilling til 40 nye lovforslag, hvilket for det første er menneskelig umuligt og dybt uforsvarligt og for det andet som effekt indebærer et kvælende lovsediment, et bureaukratisk mudderlag, der lammer de europæiske samfund. Vi har ved flere lejligheder post-demokratiet i funktion, fx. manipuleringen af de pseudoafstemninger, der fandt sted i forbindelse med ny traktat og udvidelse. Behandlingen af fx. Irland fortalte en historie. EU er i de seneste år oven i købet trådt i karakter som plyndringsinstitution (seks sydeuropæiske lande, nu også Frankrig, Irland, Island) og krigsførende magt (Ukraine).

Post-demokratierne EU og USA adskiller sig ikke væsentligt fra måden, man kørte USSR på. Som Philip K. Dick skrev: 'The Empire Never Died'.

Filosoffen Solon, den græske udgave af demokratiets fader, vender sig i sin grav og ser op mod stjernehimlen. Demokratiet er på afgørende punkter værre end monarkiet, for monarken var ikke paranoid overfor sit genvalg og behøvede ikke at lefte og forstille sig overfor undersåtterne, som de ansatte i reklamebureauet, politikerne + medierne gør i dag. Demokratiet er grundlæggende et tabt projekt i sin nuværende form, og verden venter på, hvad der rejser sig af dets aske. Det kan gå to veje. Enten træder det globale tyranni i fuld karakter. Det vil uden tvivl ske i forbindelse med en ny og 'total' krig, tredje verdenskrig. Eller også falder hele maskineriet til jorden og giver plads et nyt direkte form for demokrati, der ikke kan oligarkiseres.

I Imperiet morfologi - vi taler om den europæiske version - har det altid vokset til det revnede, hvorefter det flyttede sig til et andet landområde eller tog andet tøj på. Romerriget blev til den katolske kirke, Charlemagnes Frankiske Rige, det Tysk-Romerske Kejserige, Napoleons Kejserrige, det Britiske Imperium, det Tredje Rige, den Amerikanske Stormagt og nu EU-superstaten. Tzarens Rusland lå altid i periferien af Europa. Osmannerne var ikke mere europæiske end Istanbul. Og Kina lå bare langt derude.

Imperiet ønskede dengang som i dag at blive et Globalt Imperium. I dag har Imperiet omsider fået et globalt modspil, hvilket i Imperiets misundelses-optik kun kan være ensbetydende med krig. Hele dets tankesæt er darwinistisk, alt gennemsyres af krig, alt er 'last man standing'. Ingen må være på højde med Imperiet, ligeværd er utænkelig for ekseptionister. Pax Romanorum er dybest set noget vrøvl, da den forudsætter underkastelse og menneskets sande natur er ikke underkastelse og slaveri men frihed.

Demokratiets historie er derfor historien om en civilisation, der er ved at ankomme til sin afslutning. Der er blot et spørgsmål om kort tid historisk set, før vi kan mere end ane konturerne af, hvad der rejser sig af asken. I øjeblikket kan det ligne de sorte dobbeltørn i det banner, der synes at have fulgt det morfende Imperium et par tusinde år. Den ser både mod øst og vest, den besidder alt. Men det kan meget vel tænkes, at dens tid er omme, og at de næste par tusinde år er tiltænkt et venligere dyr, der ikke misundeligt, nidkært og paranoidt med næb og kløer vogter på verdenshjørnerne.