Kognitiv Dissonans, Logiske Fejl & Farlig Lydighed

Kognitiv Dissonans, Double-Think & Stockholm Syndrom

af ChaosNavigator

Kognitiv dissonans er ubehaget ved at blive konfronteret med viden som er i modstrid med det man ‘kender’. Vi kan sikre kognitiv konsonans (undgå kognitiv dissonans der kan være angstprovokerende) ved at undgå informationer, der strider mod den viden 'vi har' i forvejen. Kognitiv dissonans er resultatet af selve konditioneringen. Konditioneringen, autoritetstroen, trancen, betyder oftest, at ethvert modsætningforhold, som mentalt burde gennemskues som modsætning, ikke bliver gennemskuet, hvilket er double-think, og som er grunden til, at kognitiv dissonans ikke opstår eller ikke er vedvarende (fordi man falder tilbage i double-think).

Double-think er det modsatte af kognitiv dissonans:

"Somewhat related but almost the opposite is cognitive dissonance, where contradictory beliefs cause conflict in one's mind. Doublethink is notable due to a lack of cognitive dissonance — thus the person is completely unaware of any conflict or contradiction."-Doublethink- Wikipedia

Hvis man udfordrer double-think-trancen på sokratisk metodisk vis, ved at præsentere modsætningsforhold mellem indbyrdes modstridende, logisk uforenelige forklaringer på et fænomen, hvor kun én af disse kan være sand, forsøger man at ophæve double-think. Kognitiv dissonans hos tilhørerne vil oftest opstå som første reaktion.

Personen der udfordres på verdensbilledet, må så vælge en position; enten fortsat rationalisere deres gamle double-think position (hvilket i værste fald er lig med nyttig idioti, stockholmsyndrom, komiske ali, etc.) eller - foranlediget af den momentane kognitive dissonans - ende op i en ny position, hvis den gamle ikke holder i retten, men dette resulterer i yderligere uvished og utryghed, da erkendelsen af modsigelsen kun avler flere spørgsmål, som man ikke umiddelbart kan besvare (eksempel: hvorfor har Big Pharma, regeringer, massemedier manipuleret i så morderisk grad som de har?).

Som oftest foranlediger dette folk til på desperat vis at fastholde double-think for at slippe for uvisheden og ængsteligheden.


                      


Som tendens (eller generelt) godtager man det som er i overenstemmelse med massemediernes fortælling, med skolingen, uddannelsen/uddannelsesskaden, konditioneringen, landkortet, og frafiltrerer – bevidst elle ubevidst – det som ikke findes på kortet. Man forveksler landkortet med landskabet – det som erkendelsesteoretikeren Gregory Bateson kaldte error in logical typing. Dette er også forklaringen på, at de fleste reagerer med vantro og ubehag, når de bliver konfronteret med ny information, som er uforeneligt med det de ‘ved’ (kognitiv dissonans), det som de er blevet fortalt, uddannelsen, staten, etc.


                  


Konfronteret med påstande om, at Big Pharma, staten og medierne manipulerer, så er sådanne påstande årsagen til de emotionelt reaktive negative reaktioner, når den kognitive dissonans melder sig, og derfor oftest øjeblikkelig kontra-forsøg på invalidering (‘det passer ikke’) af den nye information gennem rationalisering, forsvar af ugyldigt verdensbillede – og derfor fejl i logisk typologi; forveksling af landkortet (det man ‘ved’) med landskabet.

Stockholmsyndrom melder sig, og til sidst – i den sidste fase før verdensbilledet kollapser – vil Komiske Ali-argumenter komme på banen (man benægter det åbenlyse).Der er mange logiske fejl indenfor et utal af områder pga tilpasning af landskabet til landkortet. Vi benægtede at Irak ikke havde WMD, fordi vi fik fortalt at de havde det. Det var en løgn  - det kostede millioner af Irakere livet og uhørt lidelse for endnu flere.

Eksempel på logiske fejl pga. konditionering og kognitiv dissonans

Tiilpasning af ‘landskabet’ til ‘landkortet’ – eksempler fra en diskussion jeg havde med en ‘klog’ fyr' om skadevirkninger ved mobiltelefoners stråling, trådløs teknologi, etc. I princippet kunne det gælde flere af disse bullet points, men udvekslingen forneden eksemplificerer blot den automatik hvormed personen benægter enhver påstand, som er uforenelig med det han 'ved':


Min påstand: 'Mobiltelefoner er farlige!':

Konsumeren: ‘Mobiltelefoner er sikre, ellers ville de ikke være tilladte, der er lavet mange undersøgelser, bla, bla…”

Min Respons: 'I en iPhone’s menu – dybt begravet med meget lille tekst – advarer Apple om, at man ikke skal bære en iPhone i lommen.'

‘Apple warns customers to never use or carry an iPhone in your pocket’
http://consumers4safephones.com/apple-warns-customers-to-never-use-or-carry-an-iphone-in-your-pocket/ May 27, 2012

Konsumeren: “Jo, men det er jo godt og ansvarligt, at de advarer forbrugeren’

Pointen er her pludselig flyttet fra spørgsmålet om de er sikre eller ej, til at advarsel er godt – uden, at personen kan se, at målstolperne er flyttet/glidebane og red herring, nemlig spørgsmålet om skade i sig selv til, at advarsel om skade er godt og ansvarligt, alt imens vedkommende mangler erkendelse om, at den første påstand (‘Mobiltelefoner er sikre, ellers ville de ikke være tilladte) er modsagt af indrømmelsen af den anden ( “Jo, men det er jo godt og ansvarligt, at de advarer forbrugeren’) – og uden at kunne se, at dette er modsigende galmandsværk/fordummelse, point of irrelevance og uden at kunne se, at målstolperne er fjernet.).

Der er sikkert flere logical fallacies men Ignoratio elenchi, irrelevant conclusion, missing the point stikker frem.

Se også: De 76 falske argumenter

Videre i dialogen:

Min Respons:(den EGENTLIGE grunden til advarsel): 'Firmaerne advarer ikke for forbrugerens skyld, men for at beskytte sig selv mod erstatningssager.'

“Consider the little-noticed bit of legalese that comes in the safety manual for Apple's iPhone 4: "When using iPhone near your body for voice calls or for wireless data transmission over a cellular network, keep iPhone at least 15 mm (5/8 inch) away from the body,...The companies want to legally protect themselves,” says Robert Cleveland Jr., a former FCC official who worked on setting the current cellular-phone radio-frequency standard.
–http://content.time.com/time/magazine/article/0,9171,2029493,00.html

Se i øvrigt også, hvordan man finder en legal disclaimer dybt begravet i en iPhone’s menu – med meget små bogstaver: RT - Tidskode: fra 5:32 (The Truthseeker 'Unequivocal' cell phones cause cancer (E32)

Videre i dialogen:

Konsumeren svarer: ‘Ja, men de skal jo beskytte sig selv – det gør ethvert firma jo’

Her er kæden hoppet helt af: Igen ser vi, hvordan, at diskussionen flyttes fra spørgsmålet om, at det er en advarsel som antages at afspejle beskyttelse, anstændighed, ansvarlighed, for forbrugerens skyld – en falsk antagelse – til at det nu pludselig bliver et spørgsmål om det ‘fornuftige’ i firmaets selvbeskyttelse, ikke beskyttelse for forbrugeren. Igen; ønsketænking pga konditionering, autoritetstro, mediernes udeladelse, og Bertrand Russells pointe forneden.

Konsumeren hopper fra

1) benægtelse af farlighed – men konfronteret med Apple’s egen indrømmelse – til
2) skjult ubevidst accept af farlighed, qua forbigåelse af dette til
3) falsk antagelse om, at advarslen er til for forbrugerens sikkerhed, som så – konfronteret med, at advarslen skyldes firmaets selvbeskyttelse – ender op med
4) at firmaet selvsagt skal beskytte sig selv, som noget alment acceptabelt eller ukontroversielt

Han kan ikke se, at der springes fra de samtlige falske antagelser om, at det er ufarligt til > advarsel om fare er til for forbrugerens skyld til > . at det er ukontroversielt, at firmaet beskytter sig selv. hvilket er ønsketænking, point of irrelevance, ignoratio elenchi, stockholm syndrom, komiske ali, etc.

Han opretholder double-think. Årsagen er netop tilpasning af landskabet til et forudindtaget konditioneret landkort/verdensbillede, og dette må være årsag til logical fallacies i mangt og meget, her blot beskrevet med andre ord.

Sekvensen foroven viser, hvordan landskabet (virkeligheden) tilpasses til landkortet (verdensbillede, antagelser, ønsketænkning, m.m.), selvom det burde være omvendt. Ergo Stockholm-syndrom, nyttig idioti, komiske ali og andre retarderinger, der er farlige for en selv, og andre også. Sekvensen foroven er meget typisk for et bestemt segment af befolkningen, hvis tænkeevne er eroderet pga. konditionering..

Et illustrerende citat i denne sammenhæng, kan kaste lys over årsagen til skepsis, samt trygheden ved det familiære:

“Hvis et menneske præsenteres for et faktum, som går imod dets instinkter, vil det (i allerbedste fald) undersøge det grundigt, og nægte at tro på det medmindre bevisbyrden er overvældende. Hvis det på den anden side præsenteres for noget der tillader en grund til at handle i overensstemmelse med dets instinkter, vil det acceptere det uden det mindste bevis’
- Bertrand Russell

Russels udsagn er ligeså gyldigt, hvis man erstatter ordet “instinkter” med følgende ord i denne omformulering:

‘Hvis et menneske præsenteres for et faktum, som går imod massemedierne, autoriteten, lægen, regeringen, det ‘almene’ verdensbillede, etc., vil det [i allerbedste fald] undersøge det grundigt, og medmindre bevisbyrden er overvældende, vil det nægte at tro på det. Hvis det på den anden side præsenteres for noget der er i overensstemmelse med uddannelsen, massemedierne, autoriteterne, regeringen, det almene verdensbillede, vil det acceptere det uden den mindste bevisførelse.’

Dette ses i Twain's udsagn, blot med den forskel, at den typiske reaktion er benægtelse på forhånd, snarere end undersøgelse af modpartens argument:

”Statsmænd vil opfinde billige løgne, beskylde og bebrejde den nation som angribes, og mennesker vil stille sig tilfreds med disse samvittighedsdulmende falskheder. De vil omhyggeligt studere disse og nægte at undersøge ethvert modbevis; således vil de overbevise sig selv om at krigen er retfærdig, og takke Gud for den fortjente søvn man nyder, efter dette forløb af grotesk selvbedrag”
– Mark Twain

Farlig Lydighed
Vores forståelseshorisont i Vesten, specielt i Skandinavien, er bevidsthedsmæssigt langt, langt væk fra denne mørke virkelighed (Big Pharma's løgne, statens løgne, false flag statsterrorisme, etc.) - alt imens disse realiteter betragtes, ved en tragisk skæbnens ironi, som totalt uvirkelige, hvis de overhovedet er på radaren.

Derfor er de fleste nærmest konditionerede til udifferentieret, og over en kam at fejlbedømme disse realiteter som fiktive (kognitiv dissonans). Og at opstille stråmandsargumenter som tjener som psykologisk forsvarsmekanisme mod en underliggende angst for at blive trukket ud af den (u)virkelighed man ”kender”.

Følgelig grunden til, at prædikaterne ”konspiranoia”, ”vås”, etc. helt autonomt slynges ud (og mange akademikere er ingen undtagelse, tværtimod er uddannelsesskaden hos dem størst qua indoktrinering af det selektive papegøje pensum). Det er rationalisering som følge af kognitiv dissonans.


Ifølge Einstein, var deteneste som kom i vejen for hans læring, hans uddannelse, og Noam Chomsky sagde,at uddannelse er en form for påtvungen uvidenhed, Bertrand Russell; at mennesker ikke er født dumme, men bliver dumme af uddannelse. Pensum er meget selektivt.

'It is to be expected that advances in physiology and psychology will give governments much more control over individual mentality than they now have even in totalitarian countries. Fichte laid it down that education should aim at destroying free will, so that, after pupils have left school, they shall be incapable, throughout the rest of their lives, of thinking or acting otherwise than as their schoolmasters would have wished... Diet, injections, and injunctions will combine, from a very early age, to produce the sort of character and the sort of beliefs that the authorities consider desirable, and any serious criticism of the powers that be will become psychologically impossible. Even if all are miserable, all will believe themselves happy, because the government will tell them that they are so '
- Bertrand Russell

Kognitiv dissonans gælder derimod ikke den anden vej i samme grad, hvis overhovedet for de kritiske tænkere som har genemskuet de mange løgne [læs: vågne deprogrammerede logikere, dissidenter, etc.], da det påståes - via salonfæhige psykologiske og antropologiske forklaringer - at 'konspirationsteoretikere' har projektion, ønsketænkning, etc. som årsag - men dette er i sig selv et produkt af ulogisk rationalisering:

De fleste seriøse mennesker som til sidst accepterede 'alternative forklaringer', og efter lang tids research, havde til at starte med accepteret den langt mere emotionelt trygge officielle forklaring. Mange mennesker som er blevet 'omvendt' var initialt skeptiske overfor disse såkaldte 'konspirationsteorier.' Hvis det var ønsketænkning for deres vedkommende, kan man spørge sig selv, hvorfor en sådan pludselig kovending i overbevisning, en sådan horribel overbevisning, ikke er kontrabalanceret af den ønsketænking som siger, at Big Pharma og regeringen ikke skjuler noget? At ønsketænking skulle være bestemmende for disse overbevisninger (Big Pharma, statsterror, massemedieres manipulation, etc.) betyder jo, at de føler meget større ubehag ved sådanne forklaringer (at staten og medier er manipulerede i morderisk grad) - end den langt mere behagelige overbevisning (ignorant bliss) om, at de officielle forklaringer er sande. Det var på trods af ubehaget, at observationer og logikken overvandt indoktrineringen og autoritetstro. Der kan derfor ikke være tale om confirmation bias.

Af samme grund er Saul Bellows udsagn adresseret til de autoritetstro, ikke de anti-autoritære:

‘A great deal of intelligence can be invested in ignorance when the need for illusion is deep.’- Saul Bellow

Desuden: confirmation bias/ønsketænkning, 'cyberbalkanization' 'crippled epistemologies' (Cass Sunstein) skaber ikke virkelighed, når deklassificerede arkiver bekræfter logik og 'paranoide' obserationer after the fact!

”En ubekvem sandhed kan fratage livet mening, en løgn give det mening. Ingen har lyst til at høre, at de er blevet bedraget, og at de ikke er herrer over deres eget liv. … Sidst af alt ønsker vi at blive konfronteret med kravet om at opgive en livsstil, vi har kæmpet hårdt for at opnå. Livet er forvirrende nok i forvejen, en daglig kamp, som ikke gør os specielt åbne over for ubekvemme sandheder med dramatiske konsekvenser. Der findes som altid en sikker løsning på problemet med de ubekvemme sandheder. Dræb budbringeren. Fyr ham, ignorer ham, undergrav hans troværdighed eller fortæl ham, at han er stor fortæller, men en ringe journalist.”- Carsten Jensen

Citatet ovenfor er sigende, for det er ingen overdrivelse at pointere, at det også kan overføres som en psykologisk forklaring på mange menneskers uimodtagelighed overfor påstande om det milltær-industrielle-teknokratiske komplex, massemedierne, Big Pharma's og regeringers forbrydelser, på trods af at dokumentation er forelagt

Parallelvirkelighedens er foreviget i de følgende klassiske 3 citater – kort kommentar:

‘The Matrix is a system, and that system is our enemy. When you are inside it, you look around and what do you see? Businessmen, Teachers, Lawyers, Carpenters. The very minds of the people we are trying to save. But until we do, these people are part of that system and that makes them our enemies. You have to understand that most of these people are not ready to be ‘unplugged’. And many are so hopelessly dependent on the system, that they will fight to defend it’ – Morpheus (Laurence Fishburne), The Matrix
 

“A really efficient totalitarian state would be one in which the all-powerful executive of political bosses and their army of managers control a population of slaves who do not have to be coerced, because they love their servitude. To make them love it is the task assigned, in present-day totalitarian states, to ministries of propaganda, newspaper editors and schoolteachers…. The greatest triumphs of propaganda have been accomplished, not by doing something, but by refraining from doing. Great is truth, but still greater, from a practical point of view, is silence about truth.” – Aldous Huxley, Brave New World
 

‘They could be made to accept the most flagrant violations of reality, because they never fully grasped the enormity of what was demanded of them, and were not sufficiently interested in public events to notice what was happening‛
– George Orwell, 1984

Man ser i de ovennævnte 3 citater en parallelvirkelighed beskrevet; på den ene side en verdensopfattelse som er konditioneret og ufri (alt imens den i selvopfattelse regner sig for fri, normal, etc.) – og en bagvedliggende virkelighed på den anden side, en art Deep Politics, hvor bevidstheden om dette, potentielt rummer kilden til frigørelse/afkonditionering fra den konstruerede spin-virkelighed, men som generelt ikke opfattes som spin og perception management (eller hvis den gør, ofte bliver fornægtet, latterliggjort eller rationaliseret).

Ikke kun sandhed, magt og kontrol er fællesnævneren for ovennævnte udsagn men de adresserer implicit også muligheden for en frigørende erkendelsesinteresse, der kunne bryde den kollektive hypnose, hvis man kunne forstå undertrykkelsens mekanismer.

Af samme grund har bevidstgørelsen af STASI-staten 2.0 og Darth Vader-imperiets fremmarch betydet, at Huxley- og Orwell-citater, m.fl. gennemgår en renæssance i sig selv, og er eksploderet tiltagende i nyere tid – flittigt brugt af uafhængigt tænkende og dissidenter, som strækker sig over hele det politiske spektrum. Internet gennemhuller doublethink/doublespeak, hvis man er årvågen. George Orwell definerede “Doublethink” som evnen til at holde to modsatrettede overbevisninger i bevidstheden samtidigt, og acceptere dem begge.

Orwells doublespeak/doublethink lever profetisk i bedste velgående, og det at så mange millioner af mennesker er begyndt at gennemskue propagandaen, perception management-mindfuck, mediernes manipulation, er et udtryk for denne bevidstgørelse, og er i sig selv et udtryk for, at internet reformationen gennembryder den ‘Goebbelske firewall’ (se Internet Reformationen - den 5. statsmagt ).

                        



Knowledge is Power - Igorance is Dangerous
Knowledge is power, hvad man ikke ved, kan skade dig. Hvad man ikke ved, kan ikke skade dem (som skader dig, mens du forsvarer dem – uhyggeligt grotesk og absurd), und so weiter…..

Hvad Voltaire og andre mente med dette udsagn (‘Cherish those who seek the truth but beware of those who find it.’ ), var ikke, at sandhed om løgne ikke findes – det gør de, og de kan afsløres og bliver afsløret konstant.

Lys (sandhed) findes i mørket (løgne), og nogle har altid båret det, mens de har samtidens pile i ryggen, for derefter at få genoprejsning….

Hvis man ikke tror tror på sandhed, tror man ikke på løgn heller.

Man kunne fremsætte den påstand, at frygten for ‘Stasi-staten’, Big Pharma, etc. kun hører til i den udannede, uvidende, ‘konspiranoide’, og forskrækkede del af befolkningen – med dertil hørende naive halvskolede røverer – men det er evident, at dette slet ikke er tilfældet, snarere tværtimod, og derfor ligger naiviteten og fordommene snarere hos de uinformerede, de følgagtige og autoritetstro.

Det er en dyd at være skeptisk og rationelt anlagt, men selv i de tilfælde, hvor intelligente mennesker er blevet præsenteret for exceptionelt kompetente og overbevisende analyser, er der mange, som afviser sandheden.

Det er altså nødvendigvis ikke manglende intelligens eller rationalitet, som er årsagen til den manglende erkendelse, revision, indrømmelse, etc., men snarere, at den manglende åbenhed overfor nye opdagelser — uanset hvor rationelle og indlysende – udgør den refleksmæssige hindring for det mentale kvantespring, som for langt de fleste er svært at foretage. Dette er historisk attesteret til fulde indenfor alle områder af viden.

Det er ofte attesteret, at den psykologiske barriere i form af kulturel hypnose, vantro, følgagtighed, og identifikation med det vante, udgør skyklapper der hindrer udsynet til nye sandheder. I denne kontekst er det sandsynligvis også den største hindring for de fleste menneskers modtagelighed overfor potentielt høj sandhedsværdi, idet konditionering og rigid identifikation med institutionernes uddannelse og massemediers socialisation, ideologier, m.m. er faktorer som blokerer for ny information, der kunne revidere den hidtidige status quo.

Det som er det mest groteske er, at godhjertede mennesker kan handle mod andre grusomt, uden at opfatte, at det de gør er grusomt, tværtimod; i selvopfattelse er det 'anstændigt' eller 'normalt'!

Se også: Funktionel Dumhed - Er Du Psykopat Uden At Vide Det?

“Civil ulydighed er ikke vores problem. Vores problem er civil lydighed. Vores problem er, at folk over hele verden har adlydt lederes diktater, og millioner er blevet myrdede pga. denne lydighed. Vores problem er, at folk over hele verden, er lydige overfor fattigdom, sult, stupiditet, krig og grusomhed. Vores problem er, at folk er lydige, og at fængslerne er fyldte af sølle tyve, mens de store tyve leder landet. Dette er vort problem.”
– Howard Zinn

”Størstedelen af den vold mennesker har påført hinanden, er ikke de kriminelles eller de mentalt afsporedes værk, men påført af normale, respektable borgere… man kan gå så langt som at sige, at på denne planet, er ‘normal’ lig med sindssyg.”
– Eckhart Tolle

At være bøddel på sig selv og andre, uden at vide at man er bøddel - det er det mest absurde. De er per definition i deres handlings og adfærds konsekvens ofte farlige for andre - uanset om man mener det emotionelt fordømmende eller ej, så er sandheden tilbage! Nyttig idiot er ikke kun et nedsættende udtryk, men deskriptivt og neutralt sandt, når det er i overnesstemmelse med sandheden.

Perceptionsstyring, imitation, vigtige kollektive psykologiske barrierer, comfort zones, flokdyrsmentalitet - at mennesket, kollektivt og individuelt, er prisgivet konditionering og perception management i en uhyggelig grad, og at det slavisk irrationelt imiterer/reproducerer omgivelserne, er uigendriveligt attesteret ved Solomon Aschs eksperimenter allerede i 50erne, Stanley Milgram i 60erne (og gentaget mange gange i vor tid), Stanford fængselseksperimentet i 70′erne, og i nyere tid ikke mindst af Adam Curtis prisbelønnede serie af BBC-dokumentarer, specielt The Century of the Self og The Power of Nightmares, Scott Nobles fantastiske serie af dokumentarfilm, og ikke mindst Howard Blooms ypperligst mesterlige artikel ‛Reality is a Shared Hallucination', for blot at nævne nogle få.

(Der er genbrugt fra andre artikler igen, idet det er for vigtigt ikke at gentage)

Den etiske tjekliste - Ikke for psykopater!

Logos

det ordnede, det forstandige, det uden indre modsigelser, det videnskabelige, det kloge, det endog viise – hjernen, intellektet, det spirituelle

Ethos

det gode, det rigtige, det forsvarlige, det retfærdige, det samvittighedsfulde – hjertet, de pålidelige følelser, det intuitive

Pathos

det nødvendige, det brændende, det heltemodige, det handlende, det lidende – kroppen, viljen, tyngdepunktet, det instinktive

Her tales ikke om godt og ondt men om tilstande og kræfter i det menneskelige selv. Alle har deres ret og styrke, og alle er en mulig kilde til både svaghed og ubalance.

_________

Mennesket er et trehjernet væsen (Gurdjieff). Vejen til dig selv (eng: selfhood) går via en balance mellem – og udvikling af - de tre hjerner.

Ormen er et enhjernet væsen.

Den har et avanceret centralnervesystem, den har skudskikre instinkter.

Den omformer med en kemiprofessors sikkerhed naturlige substanser til deres nedbrudte, videreførte og for helheden gavnlige tilstand.

Bien udfører med sin egen genialitet et ret begrænset antal ret komplicerede processer uden at tænke et sekund over det.

Pattedyr og fugle er tohjernede væsener.

De har et væld af pålidelige følelser (ulig det forvirrede menneskes upålidelige følelser), de er eksperter i følelser og fornemmelser. Deres sanser er så forfinede, at de er omvandrende intuitive metafysikere.

Hunden kan lugte de mindste koncentrationer af sporstoffer.

Haren kan høre på kilometers afstand som en retningsbestemt mikrofon.

Ørnen kan se fra kilometers højde som med teleskop.

Katten kan sin QiGong, når den visualiserer sit spring – dens qi-body har allerede udført springet, før den springer.

Elefanten mærker tsunamien flere timer før, den ankommer.

Visse dyrs adfærd minder om de trehjernede væseners intelligens. Kragefugle er fantastiske problemløsere, delfiner har semi-menneskelig adfærd, og grise er særdeles lærenemme.

Mennesket kan reflektere, og det kan være kreativt. Det kan forestille sig noget, der ligger udenfor det allerede eksisterende. Det kan finde løsninger på komplicerede problemer, og det kan udvikle kulturer af højest forskellig art. Dyr kan tilpasse sig varierede livsbetingelser, men menneskets tilpasning er nærmest uendelig.

Mennesket burde med sine evner for tænkning være dyrene overlegent, men kulturen har sat dets overlegenhed over styr, og vores overlegenhed består efterhånden kun i, at vi kan drive dyr imod deres natur og naturen ud over afgrunden. Overlegenhed forpligter, men det toneangivende segment af nutidens menneskehed har som et hovedprojekt valgt at sætte sig udenfor. I en kultur ude af balance er det enkelte menneske derfor ude af balance. Når mennesket er ude af balance, reproducerer og forstærker det en kultur ude af balance. En kultur og et menneske ude af balance med sig selv og naturen er svagt og kontrollerbart. I stedet for at udvikle en række højere evner, antager det semi-dyrisk adfærd. Dets evne til abstraktion er blevet en abstraktion fra naturen, hvorved det mister naturens støtte. 

Det bliver patetisk, der lider. Pathos som livsenergi, drive, gåpåmod, lyst til livet (Qi) bliver til lidelse, smerte, afskårethed, intethed.

_________

Når Logos driver ubalancen

lever vi i en verden, hvor venstre hjernehalvdel undertrykker den højre. Husk at der sker en cross-over mellem hjernedele og kropsdele, når det drejer sig om motorik og organer, og den visuelle, emotionelle, intuitive og symboldannende del af hjernen er forbundet til den del af kroppen, hvor hjertet befinder sig.

En forstands-domineret kultur er over-maskuliniseret. Alt måles i rationale og mekanisk produktivitet. Der mangler Ethos og fornemmelse for, hvad det hele er godt for, og der mangler Pathos, for pligtskyldighed og tvang dominerer. Begrebet kald er afskaffet, man kaldes ikke, man udskrives. Teknokratismen er en logos-ubalance. Positivistisk videnskab er gået i stok midt i sin logos. Husk at logik er svaret på spørgsmålet: hvorfor. Når man har alle svarene, forsvinder den kreative nysgerrighed og trangen til at lege. Barnet har det ikke godt i en sådan kultur, og det bliver tvunget til at lære matematik allerede i børnehaven inden dets hjerne er gearet til det.

En ekspert uden ble

I en forstandsdomineret kultur spørger man eksperter. I deres pingvindress - eller bar røv som ovenfor - optræder de på fladskærme med blå, kølig, autoritativ baggrund som guder fra en højere sfære, der lige har parkeret deres rumskibe udenfor studiet for en stund, for derefter at trække sig tilbage til et utilgængeligt og uforståeligt pantheon.

I logos-ubalance hersker abstraktioner som logik uden grammatik. Det er sådan – hvorfor – fordi far siger det! Landskaber bliver lavet om efter tegnede landkort, grammatikken bliver efterrationaliseret ifølge det logiske diktat.

Når Ethos driver ubalancen

har vi en lovreligion eller et følelsestyranni. Måske et gynokrati. Det er idealistens paradis. Alle revolutioner er drevet af trangen til retfærdighed parret med vrede, og når den først er tændt, er der altid 'nogen', der sætter sig ved styrepinden. Det er her, mennesket for det meste taber hovedet og danner den ideelle ursuppe for Oligarkiet. Det starter med ønsket om det gode og ender med med realiseringen af det onde.

I lovreligionen slås der hårdt ned på dissidenterne, de politisk-religiøst ukorrekte. Det er en replika af talmudismen. Kristendommen kopierede talmudismen, når den forfulgte hedninge og kættere. Rabbineren var nu en præst og overrabineren en biskop eller måske en pave.

Det DJØF'icerede samfund er en blanding af logos- og ethos-ubalance. Jurister og økonomer er både teknokrater og human-ressource-managere. De elsker at fortælle folk, hvad de skal tænke og føle og gøre og især hvorfor. De laver medarbejderudvikling, seminarer, workshops, brainstormings. De excellerer i tavlemøder, årshjul, MUS-samtaler, handlingsplaner. Teknokratismen og talmudismen i en herlig suppedas krydret med lidt omklamrende newage coachingkultur.

Vi vil jo det gode, siger de, mens de brolægger vejen til Helvede.

Ethos-ubalancen er ideologiernes element. En ideologi er neutralt set et samlet og konsistent ide-sæt. I realiteten og set i bakspejlet har ideologierne været et net for menneskefiskere, hvor den urmenneskelige trang til retfærdighed, det gode liv, kan indfanges, udbyttes og udtværes i uendelige variationer. Ganske umærkeligt er det gode liv skredet over det dårlige liv - der til gengæld er blevet en god forretning for en snæver kreds af oligarker.

Når Pathos driver ubalancen

Hvis du har Pathos, er du en ildsjæl.

Hvis din ild i røven iført etiske og logiske skyklapper, er du patetisk.

Din lidenskab bliver til lidelse og lidenhed.

Det er Pathos, der får mennesker til at udøve ekstraordinære bedrifter og ofre sig for en sag, der er større end dem selv. Men det er også Pathos, der får mennesker til at kamme over i selvberuselse og ofre deres og andres liv for en rådden ideologi, hvorved ofre bliver skabt og ikke givet. Desværre har vi ikke den fine skelnen, der findes på engelsk mellem offer og victim. Vi kan sige du gør et offer for en god sag. Vi kan også, at du bliver et offer for en dårlig sag. Endnu værre er det, når du gør dig selv til et offer for at få ret.

Det er Pathos, der driver en sportsmand til at overgå sig selv.

Det er også Pathos, der får hujende hooligans til at gå amok på stadion og smadre hinanden ude på gaden bagefter.

Begejstring og fanatisme er gjort af samme stof, det ene er vores glade ven, det andet er vores sørgelige fjende.

Disse herlige mænd og deres ukontrollerede pathos

_________

Tjeklisten

Hvor ville det være dejligt at have en tjekliste, en tænknings-, bedømmelses- og handlings-algoritme. Problematik/spørgsmål/svar – hvis dette svar, gå denne vej, hvis et andet svar, gå den anden vej, hvis et tredje-fjerde … Det virker for arbejdsgange, artsbestemmelser af planter, rutinetjek af biler og en hel masse andet, blot ikke for den menneskelige sjæl.

Vi kan godt stille os selv spørgsmål for at tjekke Logos, Ethos og Pathos.

Og hvis et af disse spørgsmål bonner ud med/så:

• det ved jeg sørme ikke – der er som bekendt visse ting, der er svære og endog umulige at vide, men er denne ting en af dem?
• det havde jeg ikke lige tænkt over – var det en overvejelse værd at indføre en sådan tænkning, inden det blev for sent?
• det kan jeg ikke se, har noget med sagen at gøre? - hvilket det muligvis heller ikke har, men hvorfor har det ikke med sagen at gøre?
• hvad rager det mig? - måske rager det dig en hel del lige om lidt?

Svaret på spørgsmålet ligger indkaplet i selve spørgsmålet, hvis det er stillet godt nok. Så i stedet for katten om den varme grød, hvad kunne være relevante spørgsmål til en tjekliste?

Logos-tjek

Tænkning kan systematiseres. Logos er orden. Hvis der er slinger i logikken, giv den et logik-tjek. Uden sammenligning, for tænkning er ikke mekanik, så er det som en bil, der ikke kører ordentligt. Her vil man gå enkeltdelene efter i sømmene, åbne og skille ad, skifte ud, justere, smøre for derefter at samle igen til den logiske enhed, bilen udgør. Og hvis der ligger en gammel støvle inde i motorblokken, så skal den nok ikke være der.

Før logik (svaret på spørgsmålet hvorfor), stil først og fremmest de generelt grammatiske spørgsmål:

- hvad/hvilket?

- hvem?

- hvor?

- hvornår?

Dette er hjemmearbejdet. Det kaldes også Trivium-metoden. Hvis du ikke engang har fundamentet for Logos på plads, hvordan tør du nogensinde håbe på at bringe din forstand i balance med dine følelser, din retfærdighedssans og din beslutnings- og handlekraft? Stil de fire H-spørgsmål, til de hænger dig ud af halsen – og gå først derefter videre til hvorfor-spørgsmålet. For tidlig logik er som for tidlig udløsning - det er utilfredsstillende for alle parter.

Hvis undersøgelsen af virkeligheden er for stort et projekt, eller hvis du bevæger dig ind på et ukendt eller uopdyrket felt, så kan du tillade dig at have visse antagelser og danne en teori. En teori er et foreløbigt svar på hvorfor, en foreløbig konklusion. Så længe det står klart, og teorien ikke gror fast, så er det helt i orden. I videnskab ville det være videskabeligt redeligt. Men videnskab er for stor dels vedkommende blevet politiceret, så der finder en dogmatisering sted. Pludselig er en teori om the Big Bang eller om menneskeskabt klimaforandring blevet ophøjet til en færdig konklusion på foranledning af udefra kommende interesser. Big Bang blev foranlediget af Vatikanet (de elskede urknaldet, for det mindede dem om I begyndelse var ... og der blev lys!). Klimadogmet blev mere end foranlediget, det blev forlangt af globalisterne. Hvor Vatikanet snedigt forførte, så voldtog politikere og industri-lobbyister en ung og skrøbelig videnskab for at skaffe sig og FN en måde at udskrive skat på globalt for første gang i verdenshistorien. 

Fundamentet for Logos er Kundskab. Sørg for at vide så meget som muligt af det, der er relevant at vide. Stol ikke som udgangspunkt på, hvad andre påstår er relevant. Stol på din fornemmelse og find så ud af, om den holder. Det er her, det bliver svært. Ikke alt, der udgiver sig for viden, er hvad det udgiver sig for.

Viden er ikke:

- udenadslære (udenadslære er værdifuldt som redskab)

- det preussiske skolesystem

- kulturmarxisme

- indoktrinering

- mediesladder

- imperial historieskrivning

- politiceret videnskab

- uanfægtede og dogmatiserede teorier

- antagelser

- darwinistisk bullshit

- krigspropaganda forklædt som journalistik

- hengiven sig til blind tro

- ideologisk pseudo-religion / pseudo-videnskab

Stol ikke på:

- en såkaldt ekspert indkaldt til et TV-program

- en bankmand, der udtaler sig om bankvæsen

- en artikel i Illustreret Videnskab

- en læge, der udskriver medicin med et pennestrøg

- en politiker, der anbefaler krigshandlinger

- en journalist, der formidler fiktion forklædt som fakta

- en lobbyist og en mobilabonnement-sælger (hvad er forskellen?)

- en genforsker, der siger, han kan fixe menneskeheden

- en fremtidsforsker, der spør om fremtiden ved at fremskrive nutiden

- en gadget, der lover dig, at du blive lykkelig

- en økonom, der hele tiden taler om vækst i samfundet

Vi er nødt til at montere et bullshit'o'meter og opbygge vores egen liste.

Det kan vi gøre ved at skærpe øret og blikket for logiske forfalskninger, falske varebetegnelser, falske løfter.

Ethos-tjek

Ethos kan hurtig blive meget kompliceret. Derfor er Etik og Moralfilosofi (det samme i angelsaksisk og tysk filosofisk tradition) tilsyneladende uudtømmelige emner. I stedet for at rode os ind i hele den store diskussion, lad os holde det simpelt.

Problemet med etik som filosofisk disciplin er til dels, at den prøver at føre bevis for det gode. Det gode ER, det er selvindlysende. Hvis ikke det gode og det rigtige og det retfærdige giver umiddelbar og intuitiv mening, så er det måske en indikator for, at det ikke er det gode, det rigtige og det retfærdige.

Derfor bliver emnet nemt forurenet. Der ankommer lynhurtigt en psykopat, der sælger ideen om, at noget er vældig godt – som senere viser sig at være rent selvmord. Som regel er det ikke psykopaten selv, der sælger os den dårlige ide om det gode-rigtige-retfærdige, men en eller anden ofte sympatisk, veltalende og velmenende spade, der har ladet sig indrullere og forføre og nu identificerer sig med den dårlige ide. Og pludselig er der en hel masse mennesker, der mener, at den dårlige ide er en fremragende eller som minimum en nødvendig ide. Et helt samfund, en hel kultur bliver således opbygget omkring usandheder og dårlige ideer, hvis eneste formål er at fodre en yderst begrænset stak parasitter og deres behov.

Parasitkultur

Vi lever i en ide-forbrugende kultur. Der er fabrikanterne af ideerne, de er meget få, og mange af dem er tilpas syge i hovedet. Så er der sælgerne, deres dygtige, villige håndlangere, de professionelle, teknokraterne, mediemagerne, spinnerne, politikerne, eksperterne, der lancerer ideerne og bare bliver ved og bliver ved, indtil folk giver op. For der er jo folk, som de er flest, ide-forbrugerne. I starten havde folk, som de er flest, måske et intuitivt glimt i bevidstheden om, at der var noget galt på færde, det smagte ikke helt godt, det skurrede lidt i ørerne, det lignede noget billigt skidt. Men siden de kloge og de smarte nu insisterede, så måtte det jo være godt nok.

En fuldstændig syg og dybt menneskefjendsk tanke indpakket i guldpapir med sløjfe om, serveret med violiner i baggrunden og en svag men inciterende duft af Eau de Cologne kan blive et rent hit som ide-forbrugsgode. Selv om det var et onde, der aldrig burde blive forbrugt. Det er behavourismens genialitet: ved hjælp af forførelse at over-rule samvittighed, moral, intuition og menneskets urgamle fornemmelse for, hvad det var det gode, det rigtige og det retfærdige. Arèté, Dharma, retfærd – her blot fra tre kulturer, den græske, den vediske og den nordiske.

Alle kulturer har et ord for det, der ER, og som derfor er selvindlysende. Men de samme kulturer vidste også, at vejen var smal, og at der var grøfter i begge sider. Når visdom gennemsyrer et samfund, findes det gode blandt de mange og til fordel for de mange. Kulturer har haft deres gyldne tid for ind i mellem at opleve en nedtur. Nogen mener, at det er en synkront fænomen over tid, andre kan påvise asynkrone bølgebevægelser. Vestens kultur oplever lige nu en etisk bundskraber. Sådan har det ikke altid være overalt i Vesten, men lige nu er der en totalitær mangel på etik i hele det kontinuum, vi kalder Vesten. Der er en næsten fuldstændig mangel på visdom. Til gengæld drives samfundet af materialisme, snuhed, management, grådighed, misundelse, dårlig stil, samvittighedsløshed, snævertsyn, dogmatik, foragt for egentlige værdier og hengivelse til øjeblikkelig sanseberigelse. Løgn er blevet en dyd.

Vi har opfundet ordet hedonisme, fordi vi har projiceret vores egen mangel på etik ned i en fjern fortid, hvor menneskene sagdes at opføre sig primitivt. Det er OS, der er de hedenske, det er os, der lever som dyremennesker (hvilket er værre end dyr, for dyr lever i overensstemmelse med naturen). Det betyder ikke, at vi dagligt går rundt og tér os hedonistisk fra morgen til aften (der er rent faktisk en del, der gør), civilisationen har sin overflade, sin egen balance om sin ubalance. Men det betyder, at vi er villige til at sanktionere alle former for menneskelige overgreb, bare de ikke går ud over os selv ved at vende øjet bort, holde os for ørerne og sætte en hånd for munden (ikke sige fra). Når samvittighedens stemme hvisker til os, slukker vi for programmet og skruer op for musikken.

Kom vi bort fra sporet? Hvor blev Ethos-tjekket af? På ingen måde, det ligger lige her. Sluk for musikken og hør efter, når der bliver hvisket. Sluk for fjernsynet, sluk for computeren, sluk for de sociale medier. I det hele taget sluk for strømmen, bevæg dig udenfor byen og før en samtale med et træ, en skovsø, en strand, en natugle eller en stjernehimmel. Med andre ord, giv dig lov til en tilstand, hvor du bliver un-switched fra den store matrix-kværn. 

Dernæst bliver du nødt til at genoptage samtalen. Altså ikke smalltalk, fnidder, sladder eller ligegyldigheder. Smid lortesproget i skraldespanden. Tag stjernehimlen med ind i samtalen. Mål og vej med den store lineal. Og så send da for guds skyld den sms bagefter, hvis du skal – first things first. De gamle, som vi har nedgjort som hedonister/hedenske kunne ikke får sig selv til at svine naturen til, for de vidste, at det var dem selv, de svinede. Vi lever som svin, hvor vi burde leve i skønhed og selvrespekt. Vi kan ikke længere bruge ordet i pagt med naturen, for det har alle utopisterne, socialromantikerne og kirkegængerne i newage-kulten om 'de ædle vilde' slidt tyndt til kliché. Men hvis der skulle være en Tredje Pagt (testamente = pagt), så bliver den nødt til at gendrive det, som de to første smed ud: naturens lov. Gud blev en abstraktion. Vi har sat os selv udenfor døren, hvorved etik ikke længere er selvindlysende, men overlades til filosofiske æggehoveder, der hævder, de kan spekulere baglæns og dekonstruere sig til en rekonstruktion, hvilket svarer til at skære alle organerne fri på en syg hest i håb om at sætte den sammen igen på en bedre måde. It ain't gonna happen!

Pathos-tjek

Har vi ondt i forstanden, har vi ondt i moralen, har vi ondt i … ja hvad har vi egentlig ondt i her? Hvornår er vi patetiske?

Det er vi, når vi ikke erkender vores behov, men forfølger vores begær. Vores pathos, vores stræben går efter det, vi ikke har brug for, og som fører til vores egen ulykke. Vi bliver tragiske personer, vi undgår vores fjender, vores opponenter, vores modsigere, vores udfordringer. Vi vender om, når vi møder portvagten. Kongen lytter til hofsnogen og ikke til vismanden, hvorefter hans pathos overgår til at føre krig.

Skal vi kaste os ud i handling? – just do it! Det skal vi, hvis vi er havnet i den anden grøft, hvis vi er blevet handlingslammede af frygt for at dumme os, at tabe ansigt, at fejle, at blive afvist eller for at kompromittere os selv. Jeg kender folk, der får tilbudt et job, hvor de kan tjene 300.000 kr ved at bruge deres særlige evner og muligheder, men som får skrupler over, at klienten ikke 100% ideologisk clearet. Det bliver lige pludseligt syndigt at tjene penge, og resultatet er vedvarende forarmelse. En sådan person er en tragisk person. Den indre portvagt sagde stop, og der blev adlydt. Portvagten burde ha' været udfordret, så man i det mindste kunne se, hvad der var på den anden side af døren. Ethos blev en destruktiv stopklods for Pathos.

I andre situationer bør vi stoppe op at tage tjekket, inden vi handler. Og se nu her … hvor det i Ethos-tjekket er svært at tale om, fordi det involverer følelser og intuition, bliver det i Pathos-tjekket pludselig case-baseret. Jeg kender folk, der i et beruset, entusiastisk øjeblik har smidt en formue bort på en investering, et indkøb, et partnerskab el. lign, der, hvis de havde konsulteret de rette folk forinden – og havde lyttet! - kunne været undgået og anvendt til noget konstruktivt og indbringende.

Hvis en nation vælger at handle med drastiske midler i forhold til andre nationer, altså hvis et lands befolkning lader sig overtale til at sanktionere krig og deltage i lovprisningens sangkor over aflivning af mennesker, så mangler der en konstruktiv etisk stopklods for Pathos. Krig og revolutioner drives af Ethos + Pathos. Eller rettere: hvis man kan bilde folk ind, at etikken er helt fin i kanten, så er det bare at give los for Pathos.

Hvis din vrede bliver provokeret, hvis der lægges op til en konflikt, fordi noget ønsker den som overtryksventil eller påskud for at starte et selviscenesættende drama, så er det tid til at tage en dyb indånding. Kan vi sige, at vi altid gjorde det? Vi har alle eksempler på, at vi tabte hovedet og reagerede, og de, der hævder noget andet, taler nok ikke helt sandt.

Det bedste middel er: praktiseret humor. For hvad er humor andet end træden et skridt tilbage eller op på skamlen, så man ser sig selv og den situation, man befinder sig i, fra siden eller ovenfra i perspektiv. Herved vender man det potentielt tragiske til noget komisk. Husk her, hvad det komiske er versus det tragiske. Heltens historie bliver til en komedie, når han erkender sit behov og gennemskuer sit begær. Komedien er den lykkelige slutning. Så konfliktsituationer er enten skalérbare (små/store) tragedier eller -komedier. Dette er genereltmisforstået. Komediener en dyb kunstform, og at den involverer humor, har ikke noget med falden-på-halen og lagkagekomik at gøre. Som Karen Blixen sagde: Gud er humorist. Som Dante sagde: Komedien er Guddommelig.

Det kræver humor at beskytte sig mod Mørkets Kræfter

Det er nemt nok at være humorist i en afslappet stund over en kop øl. Og den umiddelbart forløsende effekt af en god latter bør ikke undervurderes. Det er fysisk og neurologisk sundt. Men når vi har grinet færdig, og hvis lystigheden bareer en kunstig vedligeholdelse af en tilstand af virkelighedsflugt, så er det ikke sjovt længere. Hvor bliver humoren af, når det kniber, og vi virkelig har brug for den?

Her har Villibald Bonderøv lige siddet i timer og været på grineren på bodegaen med slænget, træder ud på gaden og falder ind en stakkel, der har lidt travlt på fortovet – hvorefter staklen bliver svinet til. Hvor blev humoren af her?

Her sidder Smarte Egon i sin Audi i en traffikø og er ved at komme for sent til et møde, og en eller anden stakkel begår en fejl i den kø, som alle er ofre for. Hvorefter Smarte Egon ruller ruden ned og overfuser staklen. Hvor blev humoren af her. Smarte Egon var ellers rigelig humoristisk, da hende den dumme blondine ikke kunne lave en sidelæns parkering udenfor domicilet.

Her har Café Latte Lisette lige været på socialgrineren med veninderne nede på hipsteren og finder ud af, at en af dem har flirtet med hendes ex. Hvad så, finke, du ville jo ikke have ham, hvad er problemet? Hvor er grineren, når du kunne trænge til den, og trænger du i øvrigt ikke bare til at blive lagt ned?

Her har Adam og Eva lige rodet sig ind i en diskussion efter at have haft sex, hvor han ikke føler, hun anerkender hans barndomstraumer, men mener, at han nok burdetage sig sammen, og hun ikke føler, at han lytter nok til hendes ufejlbarlige følelser og tillader sig at mene, at de ikke er helt så ufejlbarlige og spirituelle, som hun mener. Hvor bliver praktiseret humor af her, Adam og Eva? Hvorefter de går fra hinanden som to forurettede børn.

Her har Barack Obama lige været til G20-møde, og der var ingen statsledere, der gad at snakke med ham, bortset fra den patetiske nigerianske præsident, der invilligede i at erklære sanktioner mod Rusland – som alle i øvrigt gerne ville tale med. Det giver dejligt mening. Men hvad så præsident Buhari og præsident Osama ... sorry Obama, hvor bliver statsmandens sande humor af her? Skyldes det, at hverken undermåleren Buhari eller dansedukken Obama er egentlige statsmænd? At mafiatøsen Hillary Clinton er i stand til at skraldgrine over, at Gadaffi blev myrdet, at Libyen blev ødelagt som velfungerende land, og at 2 millioner libyere blev statsløse, er ikke det samme, som at bitchen har humor.

En kvindelig præsidentkandidat lader sig portrættere på denne måde.
Hvordan ser der ud inde i hovedet på de vælgere, der stemmer på en sådan kandidat?

Her har samfundskritikeren, æggehovedet, den kulturradikale lige siddet og sagt, at kritikken er filosofien og latterliggjort alle de, der mentenoget andet end ham selv. Hvorefter nogen formastede sig til at kritisere hans designer-ideologi, hvilket de aldrig skulle have gjort, for kritik er kun tilladt for denrettroende. Hvor blev denhøjt priste humor af, da den ramte den kulturradikales egen politisk korrekte selvfedme? Moral er godt, …

╫

Slut på tjeklisten for denne gang. Som du ser, ganske ufuldkommen og næsten usystematisk grundet morton_h, the bloggersdøde vinkler og manglende dagsform. Men fordi du jo har gennemskuet det, kære læser, har jeg den højeste grad af tillid til, at du fuldstændiggør den ud fra egne præmisser og udvikler din egen tjekliste – den eneste rigtige ;-)