Ordet og andre poetiske essays

af morton_h, the blogger

Ordet

Hvis menneskets adfærd i hele sin kompleksitet som historiske valg kunne koges ned til én eneste suppeterning af et sminkeløst, nådesløst og kompromisløst udsagn i form af ét eneste ord, ville det muligvis være: IDIOT!

Ord er magiske – både på den fede og på den lede måde.

Med ord kan vi beskrive, bekræfte, berømme, berige, begave, besynge

Med ord kan vi befamle, bebrejde, bekrige, bedrage, beordre, bebyrde

Der var engang en vismand, der sagde:

Det er mindre vigtigt, hvad du putter i din mund

end hvad der kommer ud af den.

Hvis du kommer til at fylde noget forkert i munden,

så klarer din fordøjelse og en tur på tønden det for dig.

Vi antager selvfølgelig, at du ikke har slugt stryknin eller arsenik ...

Hvis du derimod kommer til at smide noget forkert i hovedet på et andet menneske,

så hænger det måske i luften resten af jeres dage.

Vi antager selvfølgelig, at der ikke er tale om en samvittighedsløs massemorder, for hvem det vil være passende at have begge ord hængende i luften resten af sine dage.

Et ord er et ord, turde vi engang sige.

Det var en tid med ære, hæder, stolthed, retfærdighed, sandhed, nationer, folk, familier – selv Gud. Ikke alle talte sandt, men ordet var endnu ikke afskaffet som noget man bare ikke kan sige, da alt jo, som bekendt er relativt ...

Et løfte var et ord, der skulle holdes.

Nu siges det, at det er vigtigt at få ordet, tage ordet, bruge ordet og smide ordet væk.

Det en en tid med brudte løfter, falske løfter, forførende løfter.

Vi lever i den nye tids ord og de nye ords tid.

I de nye ords tid er en spade en teske og en skovl et stykke glanspapir.

I de nye ords tid hænger ord på hovedet og staves bagfra.

I de nye ords tid bruger man ord som:

Humanitær indsats med ansvar for at beskytte de svage mod deres onde diktator og indføre folkestyre som i det retskafne Vesterland

mens der rent faktisk menes:

Inhuman og uansvarlig intervention på de svage udkantsbefolkningers bekostning for at nakke deres ulydige statsledere og indføre globaliseret, korporatistisk despoti og kaos vha af terrorisme ifølge Vesterlandets våde drøm om Den Globale Landsby.

Med andre ord:

De nye ord er vandret, lodret og ordret løgn.

Ordet er magt for den stærke og den snu.

Men også for den, der tager ordet i sin magt og siger NEJ!

Lad os igen kalde et ord for ord, og en idiot for en idiot.

Tømmermænd
Vi lever i bagskidens tidsalder.

Når vi vågner om morgenen sidder der en hjelm og trykker.

Den passer ikke til hovedets facon, den gnaver, og den er ikke indstillet ordentligt.

Der var en masse idioter, der lavede revolution, der var en masse stakler, der faldt i skyttegrave, døde af sult og tyfus, og endnu flere idioter, der drak CocaCola og mente at det var sådan en god ide, at de abbonnerede på ideologier, der masseproducerede skyttegrave, sult og tyfus.

Det er som at vågne op med sko, jakke og hat på i en seng, der ikke er vores med en underlig fornemmelse af, at der er sket noget pinligt, vi ikke kan huske, og som vi måske skal stå til regnskab for. Hvad er det for et sted, hvad laver vi her, hvad er klokken, og hvad er der med den hovedpine?

Måske banker det på døren, og en piccolo i abekostume præsenterer os for regningen for noget, vi ikke anede, vi havde bestilt.

Der var nogen, der holdt en ordentlig fest for nylig, dernede i det 20. århundrede. It Was Fucking Great!

Der var fest efter de store, gammeldags krige.

Der var forbrugsfest, grisefest, gadefest, nytårsfest og fest i sjove kostumer.

Der var glemselsfest på flimmerskærmene, party på balkonerne og fyrværkeri i det fjerne.

Der var fest over de nye krige med de nye festtaler og deraf følgende nye hurra-råb.

Der var fest hele vejen hen til banken og ligtog hele vejen tilbage.

Der var fest og børnefødselsdag - men lillesøster gik lige pludselig i stå og ville have et svar på, hvorfor Tredje Verdenskrig absolut behøvede at finde sted, inden hun var fyldt 7 år og havde nået at få en rigtig kæreste.

Skyld
Skyld og skyld er to ting. Fejl og fejl er to ting. De to meninger bliver for det meste blandet i samme pærevælling. Og det er synd, for synd og synd er to ting.

Det er din skyld, sagde han. Det er ikke min skyld sagde hun. Det er de andres skyld sagde de. Det er i hvert fald ikke min skyld, pev jeg, hvorefter jeg fyrede en stak dårlige undskyldninger af (for mig selv) – de startede ikke overraskende alle sammen med 'jamen, det er også fordi at' (det hedder ikke 'fordi at', lille skat, det hedder 'fordi'!) - hvorefter jeg stak halen mellem benene.

Muligheden er selvfølgelig til stede, at jeg er helt uskyldig, altså at jeg ikke skylder at gøre eller sige noget som helst, og at bolden helt og holdent ligger på anden banehalvdel. Men muligheden er reelt større for, at der er noget om snakken i tider, hvor uansvarlighed er gået mainstream på højeste niveau som en gennemgående dårlig stil med at løbe fra regningen. Far og mor, læreren, staten, kommunen eller rengøringskonen fra Thailand kommer nok og rydder op efter mig. Til gengæld er vi nu kommet dertil, hvor vi er nødt til at rydde op efter staten og kommunen og far og mors udeladelser og hængepartier – altså alle dem der er løbet fra regningen.

Anyway: hvis der er noget om snakken, hvad så med at se på skyld som en gave? Hvis det er min fejl og min skyld, og det er menneskeligt både at fejle og skylde, så bør jeg juble højt og sige: Endelig! Nu kan jeg gøre noget ved det, nu får jeg chancen for en ommer, nu har jeg stjålet flaget og kan løbe med det, nu kan jeg få lov til at overtage ansvaret. Og tak for, at jeg ikke længere behøver at klynke mig igennem en manipulerende offerrolle og spæne efter bussen, der kører et andet sted hen med en hund af skyld i røven. Haleluja!

Ægte skyld er totalt befriende – og ganske uskyldig. Falsk skyld er den, andre prøver at smøre af på dig, når DE er i gang med at løbe fra regningen. Fuck dem, og tag ansvar! Eller vær sød og venlig og hjælp dem til at forstå, at de har et problem, som du sagtens kan hjælpe dem lidt med. Fuck deres forlorne skyld, skam, frygt og dårlig samvittighed – som de ikke selv er i besiddelse af. Fuck politisk korrekthed og andre hjernevaskerier.

Og undskyld venligt min facon, som skyldes, at jeg bliver svar skyldig.

Demokraten

Jeg går ind for demokrati og ytringsfrihed.

Jeg kan godt li' tanken om, at det er folket der styrer.

Folket, det er mig, det kan jeg godt li' at sige. Det har selvfølgelig ikke noget med Solkongen at gøre :-)

Jeg kan godt li' tanken om, at jeg må sige, hvad jeg vil.

Jeg bliver euforisk ved tanken.

Jeg synes på den anden side ikke, at jeg har mod på at styre, for jeg kan godt fornemme, hvor det bærer hen.

For så skal jeg tage stilling, kvalificere mine meninger, sætte mig ind i sagerne, gøre mit hjemmearbejde, påtage mig ansvar og bekymre mig for andre end mig selv.

Jeg synes ikke, at jeg har det fornødne overblik over styresystemet, så jeg vil helst overlade til de teknisk kyndige og professionelt trænede at være folkelige og styrende.

Jeg synes ikke, at alle skal ha' lov til at sige lige, hvad de har lyst til, for der er altså nogle af dem derude, der siger ting, jeg ikke bryder mig om, og som jeg bestemt ikke er enig i. De skal ikke ytre sig mere end højst nødvendigt.

Det er godt, at visse institutioner indenfor folkestyret har udviklet metoder till at forhindre disse typer at ytre sig.

Jeg kan godt li' en gang imellem at gå ned og putte en seddel ned i urnen. Jeg synes, det er hyggeligt. Bare der ikke var sådan nogle lange køer, for jeg skal nå hjem og se valgudsendelser. Jeg kan godt li' at se på demokratiet. Det er enormt demokratisk selv at kunne bestemme, hvilken TV-kanal, jeg vil overvære demokratiet på.

Jeg har en god sofa, og der er fire år til næste valg, hvor jeg ikke behøver at bekymre mig om politik. Men de dér sofavælgere, der ikke gider at stemme: dem har jeg ikke en skid tilovers for! Det vil jeg bare lige sige!

Antagelser
Jeg bliver ved med at løbe ind i dem. Folk der antager.

Forstå mig ret. Vi slipper ikke uden om at antage, for vi kan ikke vide alt. Derfor er vi nødt til at antage, indtil vi ved. Her opstår problemet, for bag den udbredte hang til udelukkende at antage ligger en stor uudsagt uvilje mod at vide. Vi kommer aldrig længere end til at antage.

For mange antagelser kendetegner en dårlig teori, siger de i videnskaben. De siger i øvrigt så meget, som de ikke selv følger og overholder. Eksempel: Hvis du kalder dig darwinist, abbonerer du på en usædvanlig dårlig teori med en umådelig bunke antagelser. Det er bare lykkedes darwinisterne at glemme, at det er en teori, så de antager, at det er en højere videnskabelig sandhed. Der er ikke i biologien beskrevet én eneste mutation, der er velgørende for organismen. Alligevel findes der en antagelse, et ikke underbygget udsagn om, at der findes en eller anden mystisk mekanisme, der udvælger de evolutionsfremmende mutationer og skaber myriader at biologisk velgørenhed.

Antagelsernes højborg: Kend din venstre-liberalist på mængden af antagelser. En venstre-liberalist – førhen kendt som en socialist - når at fyre et nærmest utal af antagelser på blot fire minutter i enhvert forsøg på at etablere en samtale om emner, som det er lykkedes ham at befænge med politisk korrekt skyld og skam og vi-ved-jo-allesammen-at … Kend ligeledes din højreliberalist på mængden af antagelser om, hvor ansvarlig og velgørende rovdyrkapitalisme er for det menneskelige samfund, og hvor gode intentioner bankvæsenet og Bjarne Corydon havde, da han forærede DONG-Energy til Goldman-Sachs, og hvor uansvarligt og samfundsskadeligt det vil være at sige nej til den transatlantiske megafascisme.

En af de mest katastrofale antagelser i vor tid er, at vi får sand og pålidelig information ved at smække vore røvballer ned i en sofa, befamle remoten og tage frontalt bad i journalistisk nonsens. Sagt på en anden måde: at antage, at medierne kan, tør og især: vil det godt for os.

Hvorfor er mennesker så bange for at vide, og hvorfor er de så glade for at antage? Fordi viden forpligter for alle, der er udstyret med menneskelig samvittig og empati. Fordi viden kan tænkes at være ubehagelig, og fordi ubehaget nødvendigvis får konsekvenser og må føre til handling. Det er simpelthen bekvemt at antage. Den dovne slipper for at gøre sit hjemmearbejde. Den dumme slipper for at prøve at tænke. Og den feje slipper for at se ubehaget i øjnene.

For sæt nu, hvis dengrundlæggende antagelse om et stort, vigtigt og gennemgribende emne ikke holderstik. Hvilke andreantagelser holder så heller ikke stik. Sagt på en anden måde: hvisdet, der blevregnetfor sikkert og vist, uundgåeligt, nødvendig, naturgivent, det vi jo alle ved, den store hellige konsensus, … altså hvis det vedtagne verdensbillede, når det kommer tilstykket, blot er en stak forlorne antagelser købt hos en slimet sælger, der ringede på døren engang i tidernes morgen? Hvad så?

Journalisten
Journalisten kan godt li at høre sig selv spørge.

Journalisten satser på forudsigelige og redigerbare svar.

Journalisten synes, det er vigtigt at vinkle.

At vinkle betyder: at udradere det, der ikke er i vinkel.

Journalisten har det godt bag et skrivebord.

Journalisten er god til at tage hensyn til sin redaktør og sin karriere.

Journalisten anser sig selv for repræsentant for den Fjerde Statsmagt.

Journalisten kalder dem for interviewofre. Bare sig navnet!

Journalisten stiller nærgående spørgsmål til sine ofre, og høflige spørgsmål til sine opdragsgivere, der har været så venlige at fortælle ham, hvilken god eller dårlig historie, der skal fortælles.

Journalisten mener ikke, at virkelighed, sandhed, paradokser, kompleksitet og systemisk ondskab er salgbare størrelser i dagens medievirkelighed.

Journalisten kalder ikke selv sine historier for fiktioner.

Journalisten mener, at det er vigtigt at underholde og mindre vigtigt at oplyse.

Journalisten kan godt li dårlige nyheder, konflikter, skænderier, katastrofer og skandaler.

Journalisten anser det for professionelt at hjælpe de dårlige nyheder lidt på vej, hvis de ikke selv kan finde ud af det.

Journalisten mener, at blodbade og folkemord har en vis salgsfremmende effekt.

Journalisten føler sig ikke forpligtet til at dementere eventuelle unøjagtigheder.

Journalisten færdes med erotisk opstemthed i Magtens Korriderer.

Journalisten deler soveværelse, lagner og mundvand med indbyggerne i Magtens Korridorer.

Journalisten har glemt, hvad det hele skulle til for.

Journalisten får stådreng (M/K) hvis der tilbydes en plads i et militærkøretøj, der ruller sejrssikkert ind ondskabens akse.

Journalisten er ikke så meget for at berette om de stakler, der overlevede – eller ikke overlevede indrulningen.

Journalisten har denne gang glemt, at han havde glemt, hvad det var, dethele skulle til for.

Journalisten kan godt lide soundbites og one-liners og er ikke meget for komplekse 565-liners.

Journalisten kan godt lide at afbryde, så han kan høre sig selv.

Journalisten kan godt li at høre sig selv spørge.

Rumi – Ghazal 838 (1207-73) 
hvis du ikke kan falde i søvn
min kære sjæl
i nat
hvad tror du der ville ske

hvis du tilbringer natten
og blander den med morgenen
for hjertets skyld
hvad tror du der ville ske

hvis hele verden
var dækket med blomster
du møjsommeligt havde plantet
hvad tror du der ville ske

hvis livets eliksir
der var skjult i mørket
fyldte ødemarker og byer
hvad tror du der ville ske

hvis nu
ved din gavmildhed og din kærlighed
et par mennesker fandt deres liv
hvad tror du der ville ske

hvis du hældte en hel krukke
fyldt med herlig vin
i hovedet på de, der allerede var berusede
hvad tror du der ville ske

gå min ven
hæld din kærlighed - endog i hovedet på dine fjender
hvis du rører deres hjerter
hvad tror du der vil ske

Behovssøjlen 
Sådan noget kan du ikke sige, sagde relativisten

Du kan ikke bruge den slags udtryk længere

Fremskridtet har sørget for, at alt storladent sludder er blevet skyllet ud i kummen

Se det som en fordel:

Du behøver ikke sandhed, for vi har relativisme

Du behøver ikke moral, for vi har det, vi slipper afsted med

Du behøver ikke dyd, for vi har snyd

Du behøver ikke ære, for vi har hære

Du behøver ikke medlidenhed, for vi har nedladenhed

Du behøver ikke ridderlighed, for vi har liderlighed

Du behøver ikke troværdighed, for vi har uværdighed

Du behøver ikke bekymring, for vi har kummer

Du behøver ikke medfølelse, for vi har følelsesporno og føleri

Du behøver ikke værdier, for vi har kopier

Du behøver ikke Himmerige, for vi har stenrige, nyrige og superrige

Du behøver ikke Helvede, for vi har Distortion-festivaller
Du behøver ikke helligdom, for vi har Hollywood

Du behøver ikke samvittighed, for vi har masser af vittigheder

Du behøver ikke ansvar, for vi har svar på det hele

Du behøver ikke Gud, for vi har OMG!

Du behøver ikke skønhed, for vi kører ikke det shit længere

Du behøver ikke ren snak, for vi har dirty talk, fucking luder!
Du behøver ikke modersmål, for vi har motherfucking

Du behøver ikke ærbarhed, for vi elsker barer, barhed og barberede genitalier

Du behøver ikke at danse, for vi har twerking

Du behøver ikke pligt, for vi har svigt

Du behøver ikke kundskab, for vi har fuldskab, galskab og dårskab

Du behøver ikke kvalifikationer, for vi har kompetencer

Du behøver ikke venskab, for vi har dårligt selskab

Du behøver ikke sjæl og sorg, for vi har blå piller

Du behøver ikke tænkning, for vi har tænketanke

Du behøver ikke visdom, for vi har snedighed som ind i helvede

Du behøver ikke helbred, for vi har rød-gule piller af mærkerne Hellbreed og Selmorsil
Du behøver ikke omsorg, for vi har forsorg
Du behøver ikke hensyn, for vi har tilsyn 

Du behøver ikke nationer, for vi har korporationer

Du behøver ikke familie og frænder, for vi har Facebook

Du behøver ikke frihed, for vi har frihandel, fri taletid, og fri sex

Du behøver ikke mådehold med midler, for vi har middelmådighed

Du behøver ikke kvalitet, for vi har kvantitet i kvalmende mængder

Du behøver ikke ledelse, for vi har lede ved ledelse

Du behøver ikke voksne, for curling-sociopater når aldrig så langt

Du behøver ikke økonomi, for vi har Usura, Mammon og George Soros

Du behøver ikke lykke, for vi har lykkepiller, lottospil og Linse Kessler

Du behøver ikke transcendens, for vi har transhumanisme og transvestitter

Du behøver ikke essens, for vi har essenser (smagen af al muligt)

Du behøver ikke væren, for vi har det, der er værre

Du behøver ikke natur, for den ødelægger landbrugsmaskinerne

Du behøver ikke studier, for vi har stupidier

Du behøver ikke hjemmearbejde, for vi har fladskærme

Du behøver ikke historie, for vi har glemsel

Du behøver ikke mod, for vi har fjernstyrede droner

Du behøver ikke kærlighed, for vi har raveparties, røvpuling og Ritalin

Du behøver ikke ærlighed, for vi har journalistik og politik

Du behøver ikke respekt, for vi har terror
Du behøver ikke opmærksomhed, for vi 'hører, hvad du siger'
Du behøver ikke samtale, for vi har soundbites, sms'er og symbolpolitik

Du behøver ikke liv, for vi har en samlet pakke fra livmoder til losseplads


Jeg ser

Jeg ser på hvide skyer om natten

Efter de lyse nætter kommer de hvide skyer

Tror du ikke på, hvad jeg siger?

Alt hvad jeg siger er virkeligt og kommer et sted fra

Lad være med at tro på det, tjek det ud

Tro er for svagpissere, duknakker og troskyldigheder

Troskyldighed er, når nogen mener, du skylder at tro på godnathistorier

Tro og skyld er komponenter til et styresystem for paver og pantelånere

Troværdighed indeholder ordet værdighed, husk lige det!

Den trolovede, hed det i en ikke så fjern fortid, hvor trofasthed var en besungen dyd

Jeg ser de bøgelyse øer udover havet spredt

Hvordan turde de skrive sådan noget fucking … smukt pis?

Jeg indrømmer det: fækaliesprog er blank indrømmelse af æstetisk og moralsk fejhed (fucking siger ikke noget, mens du siger det)

Hvornår blev det moderne at være uskøn?

Alt godt er også smukt, er også skønt, er også kendetegn på godt

Det skønne var ikke i høj kurs efter Sarajevo, Vinterpaladset, Armenien, Jekyll Island, Titanic, Luciania og Wall Street -29

Det skønne blev afløst af forvredne kroppe, krampagtige ansigter og køer af vrede mænd med kasketter

Det skønne ved skyttegrave, gule skyer af sennepsgas og kvalte kadavre i uniform kræver en særlig elitær form for skønhed

Det uskønne blev derfor besunget med ordet Great, Kvantitetens forherligelse

Det skønne gled ud af kurs og blev til kældermennesker, kapitallogik, kitch, journalistik, bar røv og moderne kunst

Jeg ser på hammeren, kniven og øksen

Jeg ser på skålen, skeen og skaftet – glem ikke glasset

Jeg ser hånden, der griber og øjet der ser hånden, der griber

Billedet på perfektion findes endnu, det er virkeligt

Det kommer fra et sted, der ikke er et sted men er tilstede, før det ankommer

Tiden og stedets enhed, siger manden med kameraet, ellers forstår de ikke fortællingen

At være tilstede tager sin tid, her og nu

Afsted, afsted før du tilstedes for retten eller stedes til hvile

Tilstedeværen er tidens ankommen til stedet

Hvis du tror, du har fattet tiden med et ur, er du en spade

Jeg hører årernes tag i vandskorpen, tyngdepunktet er er lige under

Så kommer tunnelsynet, der er ingen begyndelse og ingen slutning

Tiden er ikke gået i stå, for den har lige indfundet sig

Det er rummet, der er gået i stå, og tiden skal bare ingen steder hen

Måske jeg dematerialiserer jeg mig og kommer tilbage efter flodbølgen

I byen er der alle lyde undtagen ørenlyd

Tiden er så fast, at man kan skære i den

De flyver helikoptere midt om natten, selv en kost er motoriseret

Du går i seng til lyden af autotunes og pulserende dunk kun afbrudt af bøvede skrål af territoriepisning

Du vågner til lyden af skraldemænd og et accelerando af køretøjer med én person i hver

Jeg ser æbletræer, gæs i flokke, flagermus og hvide skyer igen

Efter rabarber, kirsebær, brombær, blommer, hyben, hyldebær - så kommer æblerne

Tror du ikke længere, at jorden og træerne har gaver, der kan modtages?

Jeg siger dig, rødbeden og grønkålen bringer dig i ekstase!

Jeg nævner ikke engang hestebønnen ..

Identificering af religion under radaren

af morton_h, the blogger

Tjek-23-listen - nytteværdi:

Hvis man sidder med en fornemmelse af, at en bevægelse eller et tankesæt, der ikke kalder sig selv for religiøst, alligevel er det.

Prøv fx at køre fænomenet kommunismeigennem Tjek-23-listen og se, hvad der kommer ud. Prøv at køre klima-ideologien igennem. Prøv at teste politisk korrekthed og det ideologiske fundament, der benytter sig af politisk korrekthed som redskab. Prøv med økofascisme, prøv med New Age, prøv med Agenda 21. Hvis man ikke allerede er klar over det, så er vi i alle disse tilfælde så langt ovre i religionen, at det ikke er til at skelne. 

It looks like a duck, it walks like a duck, it quacks like a duck ...

• Irrationalitet - led ikke efter logik. Vha det irrationelle bliver det muligt at modulere sandhed og løgn og i visse tilfælde bytte rundt på dem.
• Dogmatik - absolutte påstande, der ikke kan diskutteres. Dogmatik erstatter logik. Logikken er på forhånd givet som facit - fill-in-the-blanks.
• Hellige skrifter - evt. har Gud selv skrevet dem ... måske venligt bistået en sekretær på den røde linie, en profet.
• Mirakler og overnaturlige hændelser - brugt som bevismateriale og legitimering, Gud har talt!
• Åbenbaringer - en særlig afart af mirakler, hvor mediet eller profeten downloader fuldt færdige komplekser af trosmateriale, der så nedfældes i form af hellige skrifter.
• Okkupation af universelle værdier - patentering og monopolisering af kerneværdier, som mennesker altid har haft, og som nu hævdes at være opfundet af religionen.
• Præsteskab - tilbyder generøst at tyde teksten og udlægge miraklerne. Præsterne fortæller også folk, hvilke konsekvenser, religionen bør have for folks liv generelt. Blandt præster findes der både ypperstepræster og tempeltjenere. Religioner danner hierarkier.
• Tro - erstatter viden. Viden kræver grammatik og logik, og i religioner stiller man ikke spørgsmål. Kritik er forbeholdt det, der er udenfor religionen, og vil da være præformuleret, da egentlig kritisk tænkning er fremmed for religionen.
• Løfter og håb - guleroden, der holder den troende forhåbningsfuldt motiveret for Det Store Noget der skal komme, en eller anden dag og for et eller andet, som man vil kunne opnå, og som vil blive skænket som den religiøse fortjenstmedalje.
• Eskatologi - Armageddon, Skærsilden, Apokalypsen, de sidste dages hellige, Dommedag, Kristi / Messias' genkomst, den 12 imam, Khalki, Åbenbaringen, den Store Høst, den 6. udslettelse, Alien Invasion, 3. Verdenskrig, den kosmiske krig mellem det Gode og det Onde, Star Wars.
  Bøh! - der blev du nok bange.
• Eskapisme - den store forløsning, drømmen om Paradis, Utopia, Kingdom Come, Khalifatet, Valhalla, undslippelse fra genfødelsens hjul - Nirvana, Himmerige efter døden, Opstandelsen (the ascension), The Stairway to Heaven, quick-fix genvejen til frelsen, frihed for al lidelse, det kommunistiske ursamfund, the happy end, Tusindårsriget, Det Ny Jerusalem, undslippelsen. Hallelujah!
• Menighed - de levende byggestene, de mange troende, der holder gang i strukturen, fårene i folden, de menige i hæren.
• Ritualer - repetetive og bekræftende handlinger beregnet på at blødgøre hjernen og hjertet, kultiske og magiske handlinger, besværgelser, påkaldelser, fordømmelser, helliggørelser, tilbedelser.
• Mystik og kryptisering - mysteriet er et røgslør, noget der ikke kan fattes uden hjælp af religionen, uigennemsigtighed. Hænger nøje sammen med løftet om Det Store Noget. Kræver et præsteskab for at afmystificere.
• Kirkefædre - autoritære personer med særlig aura og karisma, oprindelige igangsættere, forbilleder, helgener, apostle, lærde, martyrer.
• Missioneren - hvervning af nye medlemmer blandt de ellers fortabte. Missionæren arbejder på sin egen frelse ved at frelse andre og verden.
• Forfølgelse af vantro - både indenfor og udenfor religionen. Missioneren med et negativt fortegn. De religiøse fjendebilleder. Korstoget.
• Et religiøst sprog - et sprogsæt, der adskiller den pågældende religion fra andre. Indgår i ritualerne. Nysprog er velkommen.
• En ulv for fårene - noget, der skaber frygt og utryghed i verden, imod hvilket religionen tilbyder tryghed. Et problem, der udløser reaktion, der udløser en løsning. Den Store Satan, Verdens Undergang.
• Skyld og skam - en del af styresystemet og den politisk-religiøse-spirituelle korrekthed, de religiøse socialiserings-mekanismer.
• Kontrol - religioner er kontrolsystemer for politisk, social og mental adfærd.
• Credo - mellem tro, dogme og ritual. Et særligt centralt ritual, der er nedfældet og kan fremsiges - evt på forespørgslen: 'Og hvad tror du så på?', hvorefter det er meningen, at man skal fremsige sit credo.
• Kosmologi - en verdensforklaring, det religiøse totalperspektiv. NB! Der indgår ikke teorier i denne kosmologi, for det er beyond theory.

En eventuel risiko ved brug af tjeklisten er, at man kun leder efter facit, hvorved man finder, hvad man leder efter. For eksempel kunne man køre Foreningen af Danske Automobilforhandlereigennem listen og komme op med, at det nok var en religion. Det ville være svært, men bestemt muligt.

Der vil ofte være tale om gradbøjninger, hvor fx grene indenfor videnskab har visse eller oven i købet overvejende religiøse træk kombineret med videnskab. Darwinisme er et eksempel. Eller ideologier, selvom det ikke er muligt at undgå ideologi. Men man kunne også bruge tjeklisten til at rydde opi ideologi eller en videnskabsgren, da begge har det med at blive statiske og dogmatiske grundet en indbygget dovenskab eller træghed i det menneskelige tankesæt - hvorved de glider over i religionen.

_________________________

Essay: Er der ikke noget godt at sige om religion?

Der kan siges masser af godt om religion. Religion er en integral del af vores kultur. Europæisk kultur ville ikke være, hvad den var uden Kristendommen. At glide over i et had til religion er en form for kulturelt selvhad. Det er ligeså fundamentalistisk og vildledende som det modsatte, at hvidvaske religionen for dens ugerninger.

Religioner er hylstre, containere, skabere af kontinuitet. De indeholder det, der puttes i dem. De er komplekse og mangfoldige størrelser, og at kræve, som en person for nylig udsagde: Jeg synes at al religion skal afskaffes!, er et sikkert tegn på, at der er gang i noget religiøst. I det tilfælde var det så Asatro... ;.) Hvis det fx var en ateist - prøv forresten at køre ateisme igennem tjeklisten og bliv overrasket! - tag en mand som Richard Dawkins, så findes der næppe noget mere dogmatisk og rigidt end hans reaktionære udsagn om alt og alle, der ikke mener ligesom ham og afprøver andre måder at forstå verden på end en streng reduktionistisk, positivistisk. 

Hvis man udfordrer en kultur-marxist, vil vedkommende som credo hævde, at al religion er noget møg. Men i sin totale fornægtelse af religion, falder vedkommende pladask i en endnu værre fælde: det ideologiske hjernevaskeri, der er 100% religiøst i sit indre uvæsen. Mens man er i gang med at fornægte religion, bliver man butt-fucked af en religion, der ikke har mod til at indrømme, at det er en religion. 

Religion is there to enlighten the wise and enslave the stupid.
[Santos Bonacci]

Hvor er det uretfærdigt, tænker man. På samme måde som udsagnet: De, der har, skal gives, men de, der intet har, skal alt fratages.Hvis man ikke har forstand til at læse teksten, så skal man holde fingrene fra religion. Problemet er herefter et seriøst dilemma, en Catch-22l For man skal vide, at man ikke kan læse teksten for at kunne fravælge, og for at vide dette, skal man kunne læse teksten. Det er den religiøse fælde. De fleste ved det ikke, så de ryger i fælden. Det gælder også de, der tror de kan læse og fravælge religion i dens traditionelle, synlige form ... hvorefter de ryger lige lukt ind i enten Ideologi-versionen eller NewAge-versionen. Eller over i forbrugerkulten - prøv at køre Apple gennem tjeklisten.

En tredje vej 
Der findes en tredje vej. Religion er et tveægget sværd (jf. Religion is there to enlighten the wise and enslave the stupid). Hvad menes der med det? Det er jo et esoterisk udsagn.

Det betyder for det første, at der er mere end én religion indenfor religionen. Der er godnathistorierne for menigheden, og så er der noget andet for de indviede. Indenfor jødedom er der oven i købet 5 lag. Som om det ikke var rigeligt, at der nu åbner sig et helt nyt felt, hvor man begynder at bryde den kryptisering, der er lagt henover religion, så skilles vandene endnu engang via intention. Der er både oplysning og formørkelse, for der er folk, der har vidt forskellige intentioner, når det drejer sig om potent viden. Det er i det esoteriske felt, at den farlige del af religionen befinder sig, hvilket igennem årtusinder har haft tiltrækningskraft på særlige typer(jf. Løftet - Ondskabens fælde), der altid har søgt magt over andre. Det er samtidig her, at den virkelige kraft og den virkelige viden bag troenbefinder sig.

Religion er farlig for mennesket i dets nuværende tilstand. Det kan være en grund til at fravælge, det forstår vi. Men problemet er, at nissen flytter med. Hvis man tror, man slipper for den lille fyr med den røde hue, så tager man fejl, for han sniger sig ind ad bagdøren i dit nye hjem, og denne gang uden, at du aner det. Husk at en af religionens løfter er, at man kan undslippe via troen og overgivelsen. Det er så snedigt indrettet, at man bliver indhentet og indfanget i et nyt og ofte værre spind. Der er en ubarmhjertig dialektik tilstede.

Hvad sker der fx efter en revolution, hvor de revolutionære har afskaffet det gamle tyranni? Det viser sig, at det nye tyranni altid bliverværre end det første, hvilket alle revolutioner siden Den Franske har vist. De revolutionære mente, at de havde givet fingeren til Gud, Konge og Fædreland og erstattet det med Frihed, Lighed og Broderskab ... hvorefter nihilisme, postdemokrati og multikulturalisme indfandt sig som helvede på jord. Senere mente de revolutionære, at Proletariatets Diktatur bragte frihed til det russiske folk og resten af verden, mens et inhumant og perfidt slavesamfund uden historisk sidestykke rullede ind. Det hed Kommissærernes Dikatatur.

Religion er farlig, men religionsfornægtelse er ti gange så farlig. Det er ligesom, når rationalister hævder, at magi er overtro. De opdager derfor ikke, at den har sneget sig ind som medie-manipulering med virkeligheden. Det er som at hævde at dæmonisk besættelse er gammel overtro, hvorved vi ikke opdager, at luften er tyk af den slags i krigsprogandaens tid. En tredje vej er altså at tage de esoteriske briller på og afkryptisere religionen/religionerne. Der gemmer sig hemmeligheder. Disse kan åbnes og læses. Men man bliver nødt til at holde afstand til psykopaterne, parasitterne og vampyrerne, for de færdes også i Det Store Bibliotek. Lad også være med at hænge ud med logebrødrene - de fleste af dem aner i øvrigt ikke, hvad der foregår. Og lad for guds skyld være med at hænge ud med NewAge-kabbalisterne. 

 

Alle kender Mussolini, så vi bringer ikke et billede af ham.
Alle kender Silvio Berlusconi, så vi bringer ikke et billede af ham.
Men ikke så mange kender lederen af P2-logen, Licio Gelli, Mørkets Fyrste, der døde for nylig i en alder af 96. Han burde have bedt om syndsforladelse på sin dødsseng og tilstået mordet på pave John Paul I i 1978 - samt en bunke andet stygt.

Der kan siges andet godt om religionen. Den stabiliserende faktor, som Islam udgjorde, indtil styregrupperne i Det Britiske Imperium opfandt de undergravende og perverterende wahabbister, salafister, jihaddister og muslimske brødre, er ikke forstået i dag, hvor Sunni-Islam er korrumperet af saudisk pseudo-Islam. De kristne europæeres modangreb mod både den mongolske invasion og det Ottomanske Riges ekspansion er kendt. Men manden, der stoppede tyrkernes fremmarch og reddede Europa, Vlad Tepech, er gået over i røverhistorien som en Hollywood-vampyr, selvom hans Drageorden var kristen. Hvem var de første, bolsjevikkerne nakkede i revolutionen? Det var præsterne i Den Ortodokse Kirke. Hvad var det første, som russerne vendte tilbage til efter Sovjetstatens fald? Den Ortodokse Kirke. Hvem er det, som ISIS går efter i Mellemøsten? Syrien, et kristent land og de kristne samfund i Irak og resten af Mellemøsten. Hvad er det for modstandsgrupper, der i dag udfører politisk aktivisme i Frankrig mod den amoralske regering, dens zionist-infiltratører, dens kulturmarxist-agenda og dens statssponsorerede terrorisme? Det er bla katolske grupper. 

Her på Paradigmet har vi ikke lagt fingrene imellem i forhold til Kristendommens skyggesider. Det vil du vide som fast læser. Men Verden er altså ikke så firkantet, som forskellige former for politisk korrekthed lader os tro. Religion har på ingen måde udspillet sin rolle. Hvilket også er grunden til, at Islam er målsat til at udspille en destruktiv rolle, og de kultur-ingeniører, der allerede i 1800-tallet fremlagde en plan om det store civilisations-sammenstød, kendte udmærket den kraft, der ligger i religion, en kraft, der ikke bare kan afskaffes, selvom det måske med et sådan sammenstød for øje kunne være ønskeligt. Altså den æg i det religiøse tveæggede sværd, den enslavement of the stupid, der er et masseødelæggelsesvåben vendt mod både den muslimske verden og mod Vesten. Imperiets hovedstrategi har altid gået ud på at få det ene store dyr til at ødelægge det andet. 

Kristendommen har været et af hovedfjenderne for det kulturmarxistiske destruktionsprojekt. Det har den bla fordi den har forsvaret familien, som kulturmarxisterne har arbejdet på at nedbryde med feminisme, LGBT-kønsforvirring, pornografi, Hollywood-demoral og musikindustriens satanisme-light. Det næste, de går efter - hvilket er lige om hjørnet og en fuldstændig logisk konsekvens af de hidtidige tiltag - er en legalisering og generel accept af pædofili. Kraftig hjulpet på vej af datamafiaen og pornoficeringen af de sociale medier, det perfekte operativsystem for pædofilisme. Her har den katolske kirke fået et blakket ry, men det viser sig ved nærmere eftersyn, at Operation Pædofili ikke er et katolsk fænomen men er en destruktiv kampagne, hvis kilde skal findes hos katolikkernes ærkefjender, zionisterne. Katolikkerne havde en død vinkel, de så det ikke komme. At den katolske kirke så har manglet et immunforsvar imod angrebet, kan de til gengæld ikke løbe fra. 

Kulturmarxister elsker perverteret kunst. Det kan ikke få nok af det. Det kalder det for subversiv perversion (Herbert Marcuse). Pervertøren Paul McCarthy fik lov til at stille denne gigantiske oppustelige buttplug op som juletræ på Place Vendôme i Paris sidste jul. Det var der en katolsk aktivistgruppe, der besluttede sig til at gøre noget ved. En dag sprang der en stak maskerede gutter ud af en bil og myrdede grimmerten med knive ... lol! Resultatet var:

Se, det er kunst!

En anden samfundsbevarende, og grundfæstet katolsk værdi, som kulturmarxisterne og White-Genocide-folkemorderne har undermineret, er beskyttelsen af det ufødte barn. I dag er der fri abort over hele linien med nærmest menneskeret til at aflive fostre. Resultatet i feminismens kølvand har været, at europæerne ikke længere reproducerer sig selv og nu er i færd med at udrydde sig selv og deres kultur. 

Zionismen 
Her er det på tide at sige noget godt om ortodoks jødedom. De ægte ortodokse, dem med langt skæg, hat og slangekrøller anerkender ikke staten Israel og det zionistiske projekt - pestilens No One i Verden i dag. De er fx stærkt i opposition til Netanyahu's skrigeri om at bombe Iran. Et interessant videoklip på nettet viser tidligere præsident Mahmud Ahmadinejad på besøg i New York hos en gruppe ortodokse jøder, hvor de var særdeles anerkendende i hinandens selskab. Begge parter vidste udmærket, at Holocaust-mytologien var et zionistisk svindelnummer, og lagde ikke skjul på det. Shia-muslimen Ahmadinejad er den eneste statsleder i nyere tid, der har haft mod til at sige det lige ud. Hvem, skal vi gætte på, bliver den næste? 

Den tidligere iranske præsident sagde også følgende:
Israelere er ikke jøder men en stak løgnere, der misbruger jødedommens navn. Om amerikanernes ledere sagde han det samme: at de var en stak hyklere, der misbrugte kristendommens navn.

Det kunne fx være ham her: Vladimir Putin. Han ved det uden tvivl. Han har for nylig udtalt sig direkte om den zionistiske skjulte hånd i Den Russiske Revolution. Han har personlig smidt zionistiske, parasitiske oligarker ud af landet. Han ved udmærket, at der er zionistiske neo-cons bag Ukraine-affæren. Han kender udmærket den zionistiske komplot bag De Unge Tyrkere og omstyrtningen af Det Ottomanske Imperium og det armenske folkemord, jf den seneste konfrontation med NATO-Tyrkiet. Han ved udmærket, at zionisten George Soros står bag de farvede revolutioner, bla det seneste forsøg igen i Armenien. Han ved, at der står zionister bag den terrorhær, som russerne lige nu bomber i Syrien og Irak. Han ved, at zionist-imperiet Rothschild står bag udplyndringen af den russiske økonomi siden Jeltsin-æraen og bag den ulidelige russiske forfatning fra starten af 90'erne, der forhindrer nationaliseringen af den Russiske Nationalbank. Putin ved udmærket - og har diskret antydet det i offentlige udtalelser - at der er en skjult zionistisk hånd bag 9/11. Derfor bliver du også kaldt for antisemit i USA i dag, hvis du antyder, at 9/11 var et inside job. Hvilket er helt fantastisk: de zionistiske fjolser røber hermed sig selv, for de bruger altidden kliché, når nogen rykker for tæt på deres svindelnumre og terror-forbrydelser mod menneskeheden. Tampen brænder. 

Den russiske præsident giver en journalist en belæring om størrelsen af det russiske versus det amerikanske militærbudget (1/10) med bemærkningen: Har du ingen common sense?

Så altså: de ortodokse jøder ved det hele, og de bryder sig ikke om det. Mossad ved også det hele, for det var dem, der udførte det, så de kan til gengæld godt li' det. 

Folk, der over en kam fordømmer religion, har ikke fattet kompleksiteten. Folk er generelt mest til forsimplinger og har vældig svært ved at få deres hoveder rundt om paradokser og komplekser. Dybde og historicitet er skide irriterende, når man nu så gerne vil have et quick-fix, der handler om de gode-mod-de-onde ien sort-hvid verden. 

Konklusion: religion er ikke nær så farligt, som de hjernevasker-mindsæt, der ikke har mod til at stå ved, at de er religioner. Religionerne kender vi - eller burde gøre det. Hvad vi skal holde skarpt øje med, er derimod det, der udgiver sig for religion, men som ikke er det + det, der udgiver sig for noget andet, men er religion.  Vi mangler klare linier og transparens.

Og hermed er bolden givet videre til næste blog: Hemmeligheds-kræmmerne.
God Jul!