Verdenshistorien ifølge en flue

af marco_hanuman
aka morton_h
the blogger

Hvis jeg var en historisk flue på væggen vil jeg sætte mig på diverse vægge til alle tider og slå ørerne ud. Vi forudsætter, at jeg ikke har en hukommelse som en flue, men er en ganske særlig flue med indbygget tidsmaskine, der er i stand til at manifestere mig, hvor end jeg ønsker.

Jeg vil vælge tid og sted med omhu. Fluer færdes såvel i kongers som i dronningers gemakker. Jeg vil også overhøre samtaler blandt købmænd, soldater og ludere, der udveksler den seneste sladder om, hvad konger og dronninger har gang i.

Lad spillet starte.

Jeg vil sidde på en amfora med vin og overhøre Aristoteles belære Alexander den Store om metafysik og statsmandsskab, før denne sætter kurs mod øst. Jeg vil også smage på en af dråberne og sørge for ikke at falde ned i krukken. Jeg vil finde ud af, om filosoffen advarede ham mod at gå mod verdens ende eller tilskyndede ham til det. Måske vil jeg også besøge ham, da han ser, at han er nået grænsen for sit rige og bryder ud i gråd.

Jeg vil booke mig ind på væggen i Platons Akademi, høre en forelæsning om Statens mangfoldigheder og bevidne hans nedsabling af det rådne demokrati. Her vil jeg også finde ud af, de gamle gubber er til drenge, eller om det er et rygte, og i så fald hvorfor.

Jeg vil ligeledes booke mig ind i den filosofiske skole i Biblioteket i Alexandria - opkaldt efter manden, der brød ud i gråd - og høre Platons kvindelige sidestykke Hypatia belære de unge mænd om den gamle verdens visdom, før denne visdommens helligdom bliver nedbrændt af Imperiets videns-politi og historie-destruktører. Måske Hypatia også er til unge mænd? Det skal være hende vel undt.

Jeg sidder på en olivenkvist på Oliebjerget, når 30.000 jødiske oprørere og deres leder bliver mødt af en ikke ubetydelig deling af romerske elitesoldater. Jeg sidder også i olielampens skær 7 år senere, da den jødiske skriftkloge, Josephus, sidder i sit luksuøse domicil i Rom og nedskriver historien på kejserens anmodning. Her bliver historien i mellemtiden til en skrøne om en stak apostle på oliebjerget, en leder ved navn Jesus og en romersk patrulje. Josephus skriver også sig selv ind i historien, kapitel 2. Her kalder han sig for Paulus.
Har vi ikke alle en drøm om en plads i Verdenshistorien? Mit navn er fluen, Summa Flappius, Verdensfluen, fluen, der skabte The Mighty Flue, ... ok glem det ...

Jeg vil sidde under loftet, når Augustus får meddelelsen om tabet af tre legioner, fem kohorter + diverse løsøre - samlet set omkring 20.000 mand år 9 efter en katastrofal kampagne mod nord, hvor de germanske stammer, der forinden ifølge hans rådgivere blot er primitive barbariske (= langskæggede) uorganiserede inkompetente tumper, udraderer den romerske hær og sender en ynkelig tiloversbleven rest på flugt, stor nok til at fortælle om misèren. Især vil jeg dyrke synet af kejseren, der knalder sit kranie mod dørkarmen og råber: O, bring mig mine legioner tilbage!

Jeg vil slå mig ned i Nicæa og høre koncilets absurde fremføringer af argumenter for, hvad den nye statsreligion skal handle om, hvordan guddommen bliver skruet sammen, hvilke absurde egenskaber Guds søn eller hans fætter skal besidde, hvilket kult, der vil være passende, om det er Sol, Måne, Saturn, Jupiter, Mars, Venus, Bel, Astarte, Dionysos, Isis, Cerne, Jahwey, Mithras, Krishna, Osiris, Seth, ... et farverigt all star show, hvor proselytterne river håret ud af hovedbunden på hinanden i et cirkus værre end det engelske parlament eller den amerikanske valgkamp.

Jeg vil sidde bag et gardin og høre Konstantin den Store som en meget lille dreng få skældud af sin mor og blive belært om, at det nu er de kristne, der er inde i varmen og skal have det officielle blå stempel for at sikre den Romerske Fred.

'Jamen Mor, jeg er jo lige blevet indviet i den Udødelige Solkult, hvordan kan jeg så ... ?

Nu tier du stille, din skidte knægt, har du ikke forstået at det er ét og samme fedt? Kristendom ER solkult!

Og så skulle du hellere passe dit arbejde og skabe den dér Feudalisme sammen med dine rådgivere, så vi i mødregruppen kan sørge for, at Romerriget overlever sit eget fald.

Og skrub så ud af mit køkken!'

Jeg vil som skibsflue tage turen tværs over Atlanten og besøge de romerske forlægninger langs Ohio-floden, hvor den forsvundne 9' legion er sat til at hente kobber i tonsvis, der spreder sig over hele den kendte verden helt til Persien som det reneste og bedste kobber i den kendte verden. Jeg vil 1300 år senere tage turen igen med Columbus og lytte til de interne samtaler i kaptajnens kahyt. Her vil jeg forstå, at de har været der mange gange før, men at de nu efter ønske fra Kirken proklamerer, at de lige har opdaget et helt nyt kontinent.

Jeg vil lytte til samtaler mellem de germanske høvdinge 850 år efter Theotoburg (udtale: tøj-to-burg) om, hvordan de bedst kan slå igen overfor frankernes og briternes folkemorderiske anslag og kristne kultur-imperialisme, en ekspanderende religion, der ikke helt levede op til egne idealer. Måske vil jeg syppe en slat af deres mjødbæger og drikke mig selv i hegnet. Her vil jeg nok håbe på, at jeg ikke bliver ramt af en fluesmækker, mens jeg ligner Leif Lalleglad.

Jeg vil sidde og klamre mig til masten, når Ragnar Lodbrog og hans flåde for fulde gardiner sejler ind gennem Seanen's udløb med kurs mod Paris, hvor han har tænkt sig at vade lige ind hos præfekten og rasle med isenkrammet.

'Betal din frankiske køter, og vi forsvinder, lad være, eller vi hærger. Det er dit valg, snegleæder!'

Især glæder jeg mig til at se frankeren ryste i bukserne og blive meget flink, vel vidende, hvad hans kejser gjorde ved saxerne i Irminsul, hvorefter de sagde. Nok er nok! og slog igen med samme mønt.

Jeg vil snige mig ind i klostret i Jylland, hvor Saxo Grammaticus får sin bestilling fra biskoppen om at nedskrive = redigere danernes historie, så den blive mere venlig overfor den nye Hvidekrist, og så de gamle fremstår som sagnkonger, mytefigurer, tegneserier, havenisser, hedninge og overtroiske bonderøve.

Jeg vil plante min spæde fluekrop på stilladserne omkring katedralen i Reims, se mesteren lægge labyrinten, høre samtaler mellem arkitekterne om alkymiske symboler på vægge og hvælvinger, og se glasmesteren og hans håndværkerlaug sætte de farvede stykker af den store roset ind. 150 år senere vil jeg vende tilbage for at høre menneskestemmer i doriske, frygiske og mixolydiske tonearter spinde et væv mellem de samme hvælvinger og forstå, at en hvælving er mere end en måde at få sten til at svæve på.

Jeg vil lande på de døde kroppe i den pestbefængte rendesten og høre, hvordan tiggere såvel som godtfolk har tænkt sig at beskytte sig imod biologisk krigsførelse i Bergamo og Bologna.

'Jeg siger dig, Giordano, det hele startede den dag, da de kom med deres kastemaskiner og sendte afhuggede hoveder indover murene. Folk grinede af det, og samlede hovederne op. Senere begyndte de at blive syge. Alle folk blev syge og begyndte at dø. Nu sidder vi heroppe i skoven og gemmer os - for ikke at dø.'

Jeg vil sidde på flankerne af hesten, når ridderen drager ind gennem Damaskusporten i den Hellige Stad, der endnu en gang er blevet til et uhelligt sted, en slagmark for geopolitik, grådighed, galskab og gudsfrygt. Om hesten tilhørerer Saraceneren eller Cistercienseren er uden betydning, for begge har brudt den Himmelske Fred.

Jeg vil sidde på et udhæng i Leonardos værksted og høre ham tale højt om sit seneste maleri af damen med det sjove smil, men han forbander de nærige ågerkarle og scumbags, der har tvunget ham til at fabrikere tåbelige krigsmaskiner for endnu tåbeligere paver og cesarer.

Jeg er med på vognen, når Marco Polo rejser rundt i det lukkede og fjerne land, mens han udstøder ih-og-åh-og-næ! i takt med, at han opdager, at kinserene havde både det ene, det andet og det tredje 1500 år før europæerne.

'Hvad i Himlens navn og pavens skæg! Har de opfundet krudtet, har de balistiske missiler, har de flydende fæstninger på størrelse med fodboldbaner, har de været på den anden side af Det Store Hav, har de mikroskoper, har de lægemidler, der kurerer alle sygdomme? Kan de slå folk ihjel med de bare næver, og tænde ild til til et stak papir uden at røre den? Har de en mur, der går til verdens ende, og er der flere og større pyramider end i Egypten? Og har de siennakage, pasta og ris? Madonna Mia Cara, det må vi også have!'

Jeg vil sidde på kanten af blækhuset, når Fyrsten, de Medici, kommer på besøg for at udtjekke sit seneste bestillingsværk: oversættelsen af Corpus Hermetica fra arabisk til latin. Ikke at han forstår en ret meget af, hvad der står i bøgerne, men det virker som noget meget vigtigt og yderst hemmeligt, som enhver magthaver må have fingre i før sin værste fjende. Jeg følger ham videre samme dag, hvor han mødes med en af sine rådgivere, en vis monsignore Maciavelli, der senere skrev en bog om ham. En bog, der handlede om, hvordan fyrsten opførte sig og ikke om, hvordan han burde opføre sig - hvilket eftertiden havde lidt svært ved at forstå.

Jeg er ved et uheld komme til at sætte mig på linsen af Tycho Brahes kikkert (det skulle jeg ikke have gjort, jeg var nær blevet klasket). Ikke at han kunne se særligt langt med den - den var bestemt ikke noget Hubble-teleskop - men den var nok til at skaffe ham en stak afgørende data, så hans elev Kepler kunne afgøre, at store himmellegemer er magneter, der tiltrækker sig andre legemer via den kraft, der er dannet i deres rotation, en meget stærk kraft. Ikke som man senere påstod, at de via deres masse tiltrak sig vha noget, man kaldte tyngdekraft, en meget svag kraft. Disse data blev ignoreret af Newton, hvorefter vi fik den astronomi og fysik, vi har lært i skolen.

Jeg har sat mig for en stund på Cromwells forvoksede tud, inden jeg blev viftet væk og fandt et bedre sted. Her overværer jeg en samtale mellem den protestantiske grimmerjan og en stak ågerkarle og bankfolk også med sjove næser, der på deres åleglatte, bedrageriske ansigter er blevet inviteret indenfor til igen-igen at bedrive speciale: ågerkarlevirksomhed, og nu i den helt store stil for den engelske krone. Krone og bankvæsen hoppede i kanen sammen, og de er aldrig kommet ud af den siden.

'Som de ved, mine herrer, har vi brug for penge. Det er ingen hemmelighed. Vi har krige, der skal føres, og vi ønsker et liv i storhed. Folket vil blive tugtet og tvunget til at acceptere det. Dertil har vi noget, vi kalder for protestantisme. I ved, hvad jeg mener, for jeres mand, Calvin, hed jo Cohen, så han var en af jer. Men til sagen. Vi har brug for en masse penge, og I kan levere dem. I er uønskede alle andre steder, så I har brug for et ståsted, hvor I kan bedrive jeres ... forretninger. Jeg føler, at vi har noget at tilbyde hinanden, ikke sandt?'

Jeg har sneget mig ind hos masochisten, stjernepsykopaten og wannabe-tempelridderen Loyola, mens han ligger på gulvet og fråder. Der kommer halve og hele sætninger ud af munden på krøblingen om lidelse, skyld, den Hellige Jomfru og den Sorte Madonna, Gud og Satan, Kristus og Baphomet, Himmel og Helvede. Jeg forstår, at den evige frelse findes i at udsætte vantro og uhellige for det, der er værre end døden. Jeg vælger at fortrække fra han ildelugtende celle med stanken af blod, sved og et anstrøg af sæd. Det er et ondt sted, der udgiver sig for at være helligt.

Jeg er nu til møde mellem venetianeren, mester-intrigemageren Sarpi og hans europæiske netværk. Samtalen udspinder sig, og emnet er en kommende verdenskrig. Han bruger ikke ordet, men taler om måder, hvorpå de kan få de europæiske lande, fyrstendømmer, kongeriger og kirken oven i hatten til at starte en række krige af religiøse årsager med politiske motiver. Målet er udryddelsen af halvdelen af de europæiske befolkninger i løbet af 30 år. Kunne vi ikke kalde det for Verdenskrig 0? Og mon ikke de lede snoge, der 300 år senere skal planlægge 1. Verdenskrig, vil studere de historiske prototyper fra Det Store Laboratorium?

'Mine Herrer, I husker Ligaen i Gambrai. I husker, hvordan vi måtte flygte over hals og hoved fra Den Venetianske Republik og efterlade formuer, hvilket har taget os tid at genetablere. Vi er nu konsolideret i Amsterdam og London og mener, at det er på tide at tage hævn over disse infame europæere. Mens vi stadig malker dem, selvfølgelig. Vi har introduceret den engelske konge for konceptet med den strålende isolation. Lad kontinentet ødelægge sig selv, mens I sidder på første balkon og trækker i trådene. Hvad siger I, mine Herrer?'

Jeg er fløjet ind ad vinduet hos familien Mozart i Salzburg. Leopold har et par fine herrer fra de nye musikforlag på besøg. Der bliver drukket Riesling og diskuteret, hvordan de kan gøre opkomlingen Amadeus til en sensation, et geni, musikkens svar på Jesus. Han er en hæderlig musiker, selvom hans søster er en langt bedre klaverspiller. Leopold overrækkes en foreløbig liste over italienske komponister, som forlæggerne har udset til at levere det musikalske materiale til branding-navnet Wolfgang Amadeus Mozart, lutter fine folk med seriøse kvalifikationer.

'Overlad blot til os, Hr. Leopold, vi har stor erfaring i at skabe mytologiske skikkelser, og de er overordentlige salgbare. Det eneste, De skal vide, er, at den middelmådige døgenigt af en søn, som De har, ikke vil blive en dag over 35. For hvis der er noget, de vil lære at elske derude, så er det historien om den stakkels kunstner, der døde ung. Og så vil han heller ikke kunne sladre om, hvad vi udsætter ham for. Jeg ser, de nikker indforstået, Hr. Leopold. Vi har altså en aftale.'

Jeg overhører planlægningen af Den Store Omvæltning, som de fem herrer og deres affilierede planlægger, hvis navn er Adam Weisshaupt, og d'herrer er jesuit, frankist, jakobiner, kabbalist og frimurer. Jesuitten belærer de andre om, hvordan man skal bruge folkets vrede og vende den mod regenten, for at hans regime skal falde. Det hele skal fremstå som retfærdig harme for en retfærdig sag, hvorved selv de mest bestialske blodsudgydelser og hovedafhugninger, hjul og stejle, garotteringer og guiliotineringer vil fremstå som folkelig underholdning til folkets sande ve og vel. Weisshaupt erklærer sig indforstået, da han selv er totalitær jesuit men har valgt at forklæde sig som repræsentant for fremskridt og oplysning. En attitude, der skulle gribe om sig de næste 200 år.

Jeg er fløjet indenfor i teltet hos Champolion, manden der interesserede sig på en ganske sær måde for egyptisk kunst, og som tog æren for decifrere de egyptiske hieroglyffer. I virkeligheden forfalskede har læsningen, da Nilous Horapollo allerede i det 5. århundrede havde oversat dem fuldt tilfredsstillende. Problemet var, at hele passager fra Bibelen stod med hieroglyffer, og det kunne man ikke have, da inskriptionerne var et par tusind år for gamle. Han var medlem af Napoleons rejsehold, da han hærgede løs i Egypten. Den noble videnskabsmand og forfatter så det som sin opgave for første gang at beskrive de overdådige og ufattelige kunstværker, han mødte overalt, hvor han kom frem. Underligt nok var mange af disse værker ødelagt - ifølge hans beskrivelse. Ansigter var hugget i stykker til ukendelighed, kartoucher var udtværet. Hvad han ikke skrev om i sine bøger var, at hans følge bestod af folk udstyret med mejsler, hamre og andre værktøjer, og at det var ham, der havde beordret - eller fået som opgave hjemmefra af hans logebrødre - at ødelægge så meget egyptisk kunst med inskriptioner som overhovedet muligt. Af samme årsag blev alle dækstenene på den store pyramide revet ned, for de bestod også af inskriptioner, der, hvis nogen ønskede at kopiere dem, ville bestå af mere end 10.000 sider. Vi har fået at vide af historieskriverne, at det var de lokale indbyggere i Cairo, der havde brug for byggematerialer - sjovt nok på samme tid som Napoleon kom for at 'bringe lys' til Egypten. Mon ikke hans lys bestod i noget, der kom ud af en kanon? Og mon ikke monsieur Champoleon var det, der på godt dansk hedder en besudler og en vanhelliger, og mon ikke hans værk et af kunsthistoriens største svinestreger og forbrydelser. Som fluen på væggen kan jeg bevidne hans forbrydelser.

Jeg har placeret mig strategisk i Buckingham Palace, da rytteren galopperer gennem porten. Med sig bærer han et forseglet brev. De relevante myndighedspersoner er tilstede, da det drejer sig om de seneste nyheder om udviklingen. Meddelelsen er chokerende for forsamlingen, og går i al sin enkelhed ud på, at Napoleon har vundet slaget og at admiral Nelson har kapituleret betingelsesløst. Der breder sig dyb forvirring og bestyrtelse blandt de tilstedeværende. Et par timer senere har rygtet bredt sig til Børsen i London, hvor aktierne styrtdykker. En særlig køber er i fuld gang med at opkøbe dem for en slik, en vis bankier med efternavnet Rothschild. I løbet af 24 timer har han købt alt, der er værd at eje i England af værdipapirer. Man kan sige, at nu er blevet den lykkelige ejer af en hel nation. 200 år senere har hans familie ingen planer om at sælge nationen igen, og i mellemtiden har de erhvervet sig flere af slagsen. En af dem blev købt i 1818 efter af hovedstaden var blevet bombet 11 år forinden. Er det ikke underligt, så krig og penge altid følges ad?

Jeg er uvelkommen gæst i logen med medlemmer af The Royal Society om relevansen af børn i mineskakter, fabrikker, dampmaskiner og den dertil hørende nye arbejderklasse. Et beslægtet emne er eugenik og anskaffelse af billige ressourcer via udplyndringer af Risgnaskerland, Turbanistan, og Bantustan. Senere på mødet tales der om denne verdens mangfoldighed af undermålerracer. Aftenens særlige gæst er Charles Darwin, der kan berette om, at irlænderne er den laveste blandt undermålerne! The survival of the few, the fattest and the filthiest.Vi slutter mødet i fordragelighed med at foreslå, at der snarest muligt skrues lidt ned for irlændernes adgang til deres egne landbrugsprodukter, så deres antal kan reduceres - betydeligt!

Jeg er kravlet ind ad en sprække, den eneste der findes, til en kælder, hvor der sidder en ung mand. Stedet er Baden-Baden. Drengen har siddet på det hårde stengulv det meste af sit liv, selvom han burde være at finde i fornemme sale på slottet. Han er den retmæssige tronarving til fyrstendømmet og dermed et selvskrevet emne som Tysklands nye Kejser. Han er et hjertensgodt menneske, og den slags er sellvskrevet uønskede af visse typer i de højere luftlag, der ikke selv er gjort af samme stof. Hans nuværende civile navn er Kaspar Hauser. Om et par dage vil han blive hentet ud af sin celle og smidt af en diligence i udkanten af Nürnberg. Han kan dårligt gå, for hans ben har aldrig gået før, han har kun kravlet. Han kan dårligt tale, for han har ikke talt med mennesker i 15 år.

Jeg er fløjet ind af luftkanalen til det inderste i Grand Orleans logen i Paris. Spejderdrengene, der godt kan lide at ligge i bar røv i kister med en rød sløjfe om tissemanden er i dagens anledning i stiveste puds med hvide silkehandsker og hat på hovedet. De har fået fint besøg af Edward VII, den engelske konge, der er overhovedet for hovedlogen i London. De er meget benovede og ekstra spejderagtige. Kongen og stormesteren tager ordet:

'Ærede brødre! Vi er samlet her i dag for at se hinanden dybt i øjnene, inden vi giver signalet til implementeringen af vores store plan. Det 20 år siden, vi startede på de indledende øvelser. Det har betydet fjernelsen af det nødvendige antal statsoverhoveder, der enten stod i vejen eller måtte formodes at ville stå i vejen for Den Store Krig. Den serbiske konge og dronning er ryddet af vejen af vor mand i Sarajevo, og jeg kan forstå, at den samme agent vil blive sat på mordet af tronarvingen om tre uger i Sarajevo. Jeg har min fulde tiltro til, at det vil lykkes. Herefter vil både det tyske og østrig-ungarske kejserdømme blive ødelagt tilsammen med det osmanniske rige, som vore jødiske venner fra Thesaloniki vil tage sig af. Jeg hører, de har planer om at myrde to millioner armenere, og fred være med det. De vil blive belønnet med det stykke land kaldet Palestina, som de har afgivet ønske om. Især glæder vi os til, at tyskerne kommer ned med nakken, for deres alt for effektive industri er ved fuldstændig at udkonkurrere den britiske. Det vil også være til gavn for den franske, der bestemt heller ikke er noget at råbe hurra for, hvis d'herrer tilgiver min ligefremhed.'

Jeg er nu sneget mig indenfor i et af de finere etablissementer i New York. Tilstede er en stak bankfolk. En af de ledende skikkelser ved navn Jacob Schiff har taget ordet:

'Lad os starte mødet med at konstatere, at vore europæiske samarbejdspartnere er fuldstændig på plads. Den Store Krig er klar til at udrulle, og de skal nok sørge for, at europæerne får deres at tænke på. Vi, derimod, har fået til opgave af Mr. R. fra London at komme op med en plan for at ødelægge Rusland. Edward har allerede givet grønt lys. Tsar Nicolai og hele hans slægt skal dø, for han udgør - ligesom tyskerne - en stor trussel mod vores verdensherredømme. Han er populær, han er elsket af sit folk, han bibringer velstand og fremskridt, han er en del af en trend med af frisætte tidligere livegne under feudalismen, han er i det hele taget utålelig. Så vi iværksætter en kæde af destruktiv masse-immigration af jøder, allesammen med et horn i siden på russerne, for de har alle en historie som udsmidt af deres hjemland af russere. De er alle efterkommere af khazarer, så de er alle blevet uddrevet af Khazakhstan, Ukraine og Hviderusland for 1000 år siden. De har intet at gøre med jøder fra Palæstina for 2000 år siden, men de ved det ikke. Vi giver dem en lejlighed til at tage hævn over russerne, og vi lader dem plyndre deres rigdomme, myrde løs på deres ledere og sidenhen alle og enhver. Vi stjæler alt, de ejer, og så nakker vi bønderne, der holder fast i det gamle samfund og dets friheder. Vi har lavet en ideologi med vores mand i London, Karl Marx, så det tager sig ud som en arbejdernes fremskrids-tanke. Vi er ikke en skid interesseret i de skide arbejdere, men det skal se sådan ud. De har bare at gøre deres arbejde for os.

Vi har også vores folk i Tyskland, som vi har tænkt os at smide penge efter. Her i ferieperioden har vi tænkt os at overtage den amerikanske økonomi. Det bliver på et sted kaldet Jekyll Island, og der vil være strenge sikkerhedsregler forbundet med det.

Og hvis I hører om en oceanliner ved navn Titanic, der synker et sted i Atlanterhavet, så er det noget, vi har fuldstændig styr på.
Dernæst har vor mand i London, Mr. Churchill, fuldstændig styr på sænkningen af et andet passagerskib, så USA kan involvere sig i den forestående krig i Europa. Det hører I om ved næste møde.'

Jeg har en tilståelse. Jeg kom til at mellemlande i Chicago. Der var forbud mod sprut, hvilket betød, at der var mere sprut end nogensinde. Forbudet var jo bare en gang fis i en hornlygte, og det ved de fleste med mere end to hjerneceller. Og ikke et ord fluers hjernekapacitet, tak!

Forbudet handlede om mørkelægning, så mafiaen kunne tjene gysser og slanter - det hed det dengang - og flyve under radaren, der ikke var opfundet endnu. De dansede Charleston, der var liv og glade dage i de glade 20'ere, og jeg kom til at stikke snablen i en pøl fra en knaldet whiskyflaske. Den lå i øvrigt ved siden af en blodpøl, men den slags drikker jeg ikke, det overlader jeg til satanisterne. Mit lille intermezzo betød, at jeg lige fik et blackout og en forfærdelig hovedpine dagen efter, men nu er jeg tilbage på banen i min tidsrejse.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men fra at sidde i et tilrøget baglokale hos en stak mafiabosser i Chicago sidder jeg nu i et lige så tilrøget baglokale i en af de største banker i New York. Forskellen i røg er forskellen i prisen på cigarer, for der bliver røget seriøse havanesere her. Hvis man føler sig hjemme det ene sted, føler man sig hjemme det andet - er det ikke sært?
Anyway, formanden har ordet:

'Gentlemen! Lad os se det øjnene: vi har tjent kassen. Den Store Krig var en succes. Europæerne er nede med nakken, hvilket jo var hele formålet med krigen. Tyskerne er smadret og gældsbundne med Versaillestraktaten. Lad os se, hvor længe det holder, for de stædige krauts er svære at have med at gøre. J.P. fik sunket skibet, og et par af vore uvenner røg ved samme lejlighed. Tak i øvrigt til Mr. Churchill for at bringe os ind i krigen, som amerikanerne stadig ikke forstår, hvad de havde at gøre med. Goyim, I ved, hvad jeg mener. Englænderen kan vi gøre brug af en anden gang. Nu er det på tide at koncentrere os om vores næste tiltag. Vores darling, vores førstefødte, The Federal Reserve, vil være os mere end behjælpelige. Vi skal prikke hul i boblen og få økonomien til at bryde sammen. Vi har tjent kassen på krigen, og nu skal vi tjene kassen igen på slipstrømmen, mens den løber den anden vej. Gentlemen, let's do it!'

Jeg skal lige love for, at mine brødre og søstre havde forrådnende kroppe at sidde på i Den Store Krig. De så allerede frem til den næste. Men jeg kan forstå, at der hersker en vis uenighed om, hvornår den kom. Måske jeg kan være behjælpelig, for jeg sad i gardinet ved et af vinduerne i Rigsdagen i Berlin, da de modtog brevet. Det var syv år før, at den egentlige krig brød ud, og brevet var underskrevet et land, der ikke fandtes. For det var ikke lykkedes at skabe dette land i Den Store Krig. Landet kaldte sig for Judea, for kun lande kan komme op med en krigserklæring. Selvom de cigarrygende herrer i New York havde smidt penge i projektet, havde de stædige krauts vendt dem ryggen og sat deres centralbankvæsen stolen for døren.

Det er en meget interessant tid, og der bliver bagt mange rævekager. Jeg er i London i 1939 i et rævekagebageri, der kalder sig selv Focus. Der er folk med fingrene i statskassen og en række andre kasser. Der er velhavere, industrialister og socialister - er det ikke sjovt, når man kommer ind i de cirkler, så er socialisme lige pludseligt det samme som kapitalisme, selvom de er udråbt til hinandens værste fjender? 70 år senere har fjernsynskiggerne ikke fattet den indlysende sammenhæng ... for høvlan hvor var det et genialt svindelnummer, de udtænkte dengang!
Der er også en del typer i bageriet med sjove næser, og som vi senere har lært, var de vældig glade for socialisme. De var også vældig glade for krige og folkemord, og det var just det, de planlagde i Focus i 1939. Tilstede var også en vis Mr. Churchill, der var havnet i en ubetalelig gæld på grund af sin letsindige livsform med 20 tjenestefolk på sit landsted.

'Dear Winston, vi er i den fordelagtige situation, at vi kan hjælpe dig af med din gæld. Ret ubehagelig, old chap. Den onde foged kommer lige om lidt og bider dig i låret, og så havner du i gældsfængsel. Det må vi gøre noget ved. Vi er villige til at nulstille den og lægge lidt oven i bowlerhatten, men heller ikke mere. Vi håber, du forstår alvorligheden af dette?

Til gengæld skal du være os behjælpelig med at starte endnu en krig. En af de store. Den seneste var for så vidt en succes, men The Krauts er ikke nede med nakken endnu, desværre. De har fået en Fører, der er obsternassig og har sat vore bankfolk til side. Vi troede, vi havde ham ved hans ene nosse, aber nein! Du skal lave en lokumsaftale med polakkerne om at provokere Tyskland til krig. Franskmændene er mere end villige ligesom i den første krig, Versailles, du ved. Stalin er ved at marchere op ved østfronten og er klar til at vælte indover Europa, og vi har fuldstændig styr på deres latterlige revolution.
Du var jo helt fremme i skoen ved sænkningen af Lusitania dengang, så vi regner med, at du er med på en tur til i karusellen. Hvad siger du Winston, gamle dreng? Og så sørger vi selvfølgelig for både en kasse whisky og en kasse gin - hver måned.'

'Pearl Harbor, mine herrer, hvad taler vi om? Alle vigtige skibe er fjernet, den udstationerede general er en gammel nar, og vi har fået besked om, at vi skal i krig igen med utyskerne.'

Jeg er landet på selve generalstabens bord. Der sidder mangestjernede grønspættegeneraler om det runde bord 

'Amerikanerne bliver svære at overtale denne gang. Sidste gang fattede de ikke, hvorfor de skulle ud i en storkrig i Europa, hvor de intet havde at gøre, og hvor ingen havde fornærmet dem. Denne gang bliver det endnu sværere. Vi har konstant korrespondance med englænderne og vor mand i London, mr. Churchill, den fordrukne sut og narrøv har nu omsider startet krigen, og den britiske hær er allerede totalt ydmyget ved Verdunn og sendt hjem uden våben ... i fiskerbåde, Holy Ballony! Adolf og hans stab bliver ved med at sende ham tilbud om fred, men vi har sagt til ham: afslå, afslå og atter afslå!

Hr Weizmann har allerede korresponderet med Winston om vores involvering. Det kræver bare, at vi vifter med et seriøst falsk flag, og vi mener, at Hawaii vil være det rigtige sted. Vi har en japansk flyleder, der er villig til at medvirke, så mine herrer, læn dem tilbage i stolen.'

GAZA - Warshaw, Auschwitz, Dresden

by morton_h, the blogger

GAZA - Warshaw, Auschwitz, Dresden

When the state of Israel every day legitimizes its deeds by referring to Auschwitz, while at the same time reproducing Auschwitz in Gaza, the boundaries for human absurdities are moved to a whole new and unprecedented territory.

 

[scroll ned for at læse på dansk]

What is happening right now is a drill. The boundaries of what is primarily Palestinians, but secondary - and this is the very point moved foreward as a headline – the very boundaries for sound human morality - are now tested. There is a very direct and very, VERY sick message build into it: You are forced to watch in horror and despair, while your government does not give a shit, because they are scared to hell by Israel and the United States and the mega-terrorism, these nations have inflicted on the world as we know it. They are even so scared of them that they do not even dare to mention the word terrorism applying to those who themselves every day are heavy users of the word as a weapon against all they like. For they might use the word against YOU, just reaching a cautious finger in protest ...

The intimidation of the spectators is the dark stuff seen from our perspective. For we have no idea of what it's like to live in Gaza, it is beyond our conceptual framework. But in the intimidations in their vile manner of suggestion lies the message: Look! This is what we do and will continue to do! And that's not all: This is what will happen ALSO WHERE YOU LIVE in a not very distant future, if you do not passively watch and approve genocide and ethnic cleansing from a distance. Television would be fine.

When in the schoolyard the most brutal bully beats up the weak comrades, it is possibly into a corner, where the schoolyard teacher is not currently, and yet a place and at a time when enough kids have the opportunity to watch in order for the rumor to spread. The paralysis that has the effect of terror is meant for all spectators and everyone who hears about it. Everyone should feel that it could happen to themselves. This is what is happening right now in the big schoolyard.

Everywhere in the world millions of ordinary people now react with anger at what is happening. This anger is in stark contrast to their governments passiveness. People's anger seems to have no implication what so ever for politicians. The schoolyard infantile psychos receive a daily complimentary victory, the so-called authorities cannot intervene, anyway so they say. They were not there, it happened on the other side of the wall, they cannot prove anything, no one dares to gossip, 'the snitch goes down the ditch'. Part of this ongoing media supported drill apparently is about how far the perpetrators can go with committing atrocities despite the extensive global protests. We saw this clearly in the Iraq war. Millions of people protested, but politicians in the endapproved the whole mess. In a post-democracy it makes absolutely no difference what people think, feel and say.

No sanctions are proposed against Israel and their actual war crimes. Compare this to the severe sanctions Western governments have complied to against contries, that the United States, Britain and Israel did not like for no other reason that they were disobediant to the Western oligarchy and the zionist controlled central banks and the petrodollar hegemony - and therefore did not like them!

Warshaw and Dresden

If what happened in Warshaw ghetto was, as described, then it is to be considered rather strange - maybe the word sick is more appropriate - that no one has discovered the striking parallel to Gaza. So a severe ethnic cleansing and genocide took place in an area that was cut off from the outside world and thus was a paddock like the concentration and extermination camp we see in Gaza right now. And noone comments on it.

When I say 'if', due to the bitter experience of the extent of lies that surrounds everything that has to do with Jews, and virtually everything that has to do with WW1 and especially WW2. We have learned in school and repeated this learning ad nauseam who the bad guys were who bear all guilt, who the good guys were that saved the world, and who the innocent were who were unfoundedly persecuted, and for whom we must shed our tears in all eternity.

To exemplify the nature of 'if' in reverse order: the Innocent were the Jewish Bolsheviks who cynically executed 10 million Russians during the Russian Revolution and tried a repeat in Munich in 1919 (which failed and revealed their agenda and bad style) and their financiers, the Jewish elite bankers, men who staged the attack on Germany through World War 1, put the blame on them afterwards and then funded both the Nazis and their opponents and WW2.

The Good that saved the world were the Allies, who conducted one of the worst atrocities of the 20th century, the bombardment of Dresden, where 200,000 men, women, children and refugees were bombed (German figures, and they would know) and burned to death by order of the 'war hero' Winston Churchill. The bombs started with laying a ring of burning houses around the entire city creating a blow blast furnace effect. Then no one could escape, they were fried like chicken in a French grill. The fact that there were groups of 'allies' who staged both wars, we will not elaborate on here. Isn't it peculiar though, that when you read the history books, it's always the good guys that won the war.

The Evil that bears all the blame, the German people that like no other people in the last century have been attacked, seduced, butchered, lied to and afterwards accused of all evil that was put onto them. From the outside as well as inside we have to say, since the core of evil is in fact the German aristocracy, one of its braches of course being the British Royal Family. And what a price the German people paid. Through this artificial guilt complex inflicted by the victors of the two world wars, Germans still today are paying to the Zionist state of Israel, so that it can buy American weapons to their Slaughterhouse Gaza. I wonder when this absurd guilt complex will come to an end, and when the Germans will realize, that they are funding a replay of they themselves were found guilty of? The rest of the Zionists' immense arsenal, they have been given free of charge, because the Jewish large bankers have bribed all American politicians to lead Zionist policy.

Slaughterhouse Gaza
We could replace Gaza with Warshaw and Dresden - at the same time. First the Israelis created the ghetto. They built the grotesque wall and cut off the residents, the inmates, from supplies. And now arrive the bombs, where it is intended that ALL must die. If Dresden was Slaughterhouse 5 (Vonnegut), then Gaza be Slaughterhouse 6 Or is it Slaughterhouse 7 if Ariel Sharon's masacre in Sabra and Shatilla in Lebanon was Slaughterhouse 6? 

 

Gaza is just the currently most perfidious part of a deliberate imperial settlement policy going on for decades. The blatant psychopath Netanyahu has been luring hordes of immigrants to Israel from all over the world, but especially from Eastern Europe. The policy, however, started with his predecessors, and the ethnic cleansing policy is as old as the Zionist state from 1948. The first zionist settlers were getting their will with terrorism, zionists are simply master terrorists. And the fact that especially Eastern Jews have been used / have participated in this agenda, is very significant and not random.

We have previously described it, but we are happy to repeat it: the whole concept of Jewish identity and the Jewish people is a giant scam that dates back to the year 740, when King Bulan, the kagan of the Khazars, meaning their king, commanded his people to call themselves Jews from one day to another in order to avoid having to undergo the khalifate from the south. These Khazars are currently the Azkenazi pseudo-Jews, and they account for 95% of those who today call themselves Jews. Zionism is a political ideology created by the ultra-rich Khazar segment of elite bankers such as the House of Rothschild who funded and organized the State of Israel. The scam track continues to the present day, where it is still claimed that these eastern hordes have a historic and God-given right to return - to a place they never came from! 

We may ask whether the Palestinians have a right to return to the country where they actually came from quite recently? And what absurdity to talk about a right to return after centuries of displacement. Would the Australian population today ask the British to move the asses because the Aussies ancestors once were deported? They would probably be told that they were convicts and that they should bugger off. But without this bigscale Zionist ethnic 'home' scam, it would never work. The Khazars spread across Europe and invented a language called Yiddish, a kind of pidgin German with built-in Polish-Russian. And because they at that time no longer were a nation, they were easily lured by milk, honey, gold and green deserts. It started with the infamous yet not commonly well known 'Transfer Aggreement' between the Nazis and the Zionists. Go tjek it out.

These Khazar Zionists, moreover, have no pitiful sentiments for Jews as such, not even their own kinsmen. They see them simply as tools. So when today they have been enticed to emigrate to Israel, it is only to for the purpuse of creating the pressure that can trigger the larger Israel, the Zionist state 'Lebensraum'. What we are seeing in Gaza is part of the Zionist 'Endlösung.

Another Khazar banking family with one or two things on its conscience - except that they do not have such an organ called conscience, but on the other hand likes to portray themselves as benefactors - is of course the Rockefellers. We need only say Standard Oil, the creators of the black century of oil. Well guess what! There has recently been discovered a huge oil field just off Gaza. Slaughterhouse Iraq was about oil. Slaughterhouse Libya was about oil. Slaughterhouse Syria was about oil. Slaughterhouse Ukraine is among other things about gas. So did Slaughterhouse Afghanistan and British Slaughterhouse Angola. I will stop the list right there, for it is immensely long - but we can now write Slaughterhouse Gaza. So all the pathetic debacle, the Israelis pumps up, may be just FUCKING BANAL! Oil again-again, great ado about the almighty dollar. Can we be surprised?

The turned-upside-down concepts
They set themselves up on the high stool and talk about security- this majestic piece of newspeak. Now, would a measly impoverished population with homemade New Year rockets consisting of manure tha go 'ploff' and destroy the roof of a garage when they hit, pose a threat to the state of Israel, that owns over 3,000 tanks, hundreds of fighter aircraft, at least 300 nuclear warheads 30,000 Mossad agents, a standing army of men and women serving three years of military service + unlimited financial footing?

Anyone claiming that is nothing but a moron. We are just once again-again witnessing the stylish Zionist self-fashioning. Talking about a ceasefire in a war situation is totally absurd! A war requires two armies, both of which can pose a threat to each other. The disproportions are comparable to a heavyweight boxer entering the ring with a baby in a cradle. I wonder what the seeding is, I wonder who wins? Oh, the heavy weigher won on knock out in the first round, what a thrill, what a surprise! Nevertheless, one can see one absurd headline on top of the other in the newspapers day after day, where Hamas is called on par with a veribabel army. Half of the population in Gaza consists of children!

All in Zionist-Israeli-Jewish - they call themselves all three, so you can call them what you will - language is upside down. One can perhaps sarcastically note that it actually makes it quite easy for the awake listener to translate their verbal utterances into a language that makes sense in reality.
You just turn it upside down again:

• When Zionists talk about terrorist threat, it is because they themselves perpetrate terrorism. 
• When Zionists talk about security, it is because they are always spreading insecurity. This is also, paradoxically, to themselves. Jews live in a bizarre mix of paranoia and masochism. 
• When Zionists talk about their enemies, it is because they always unprovoked are acting hostile to their neighbors.  
• When Zionists harms their critics, calling them anti-Semites, it is because the state of Israel by the Zionist ideology is implemented anti-Semitic = nurtures a fierce hatred of Semitic-speaking people in their neighborhoods. 
• When Zionists call other racists is the first of nonsense, since Jews are neither a race or a people. Secondly, however, it is because Zionism is complete culture racism.  
• When Zionists with whining voice talking about Auschwitz and the Holocaust, it is because they are now recreating Auschwits and denying The Real Holocaust - from the Greek ὁλόκαυστος holókaustos: holos, 'whole' and kaustós, 'burned' - is the giant human sacrifice of the 20th century, as Jews through their coup, their exclusive and ethnocentric annexation of the concept is in denial of. Fuck the 250 million in the global Slaughterhouse Holocaust, it is the supposed 5 millions that deserves ALL attention.

It is in these contexts that we have to understand Gaza if we are not to prolong the large ongoing Holocaust, the Eugenic Project(anyone said the Rockefellers?), The great ethnic cleansing project in which not only the residents of Gaza are the real victims, but then the Europeans and ultimately the rest of humanity stands on the Zionist death list. 

GAZA - Warshaw, Auschwitz, Dresden

Når man som Israel hver dag legitimerer sig ved at henvise til Auschwitz, samtidig med at man reproducerer Auschwitz i Gaza, flytter man grænserne for mennneskelig absurditet til et helt nyt og uhørt territorium.

Det der sker lige nu er en drill. Grænserne for, hvad primært palæstinenserne, men sekundært – og dette er selve pointen hevet frem i anslaget: HELE VERDEN bliver udsat for – bliver her testet. Der ligger et meget direkte og meget, MEGET sygt budskab i det: Du ser på i rædsel og afmagt, din regering gør ikke en skid, for de er hunderædde for Israel og USA og den mega-terrorisme, disse nationer har påført verden som vi kender den. De er endda så hunderædde for dem, at de ikke engang tør nævne ordet terrorisme anvendt på de, der selv hver dag er storforbrugere af ordet vendt mod ALLE, de finder for godt. For sæt nu at de kunne finde på at bruge ordet imod DIG, der rækker en forsigtig finger op i protest …

Det er intimideringen af tilskueren, der er det uhyggelige set fra vores perspektiv. For vi aner alligevel ikke, hvad det vil sige at leve i Gaza, det er udenfor vores begrebsrammer. Men i denne intimidering, i denne modbydelige antydningens kunst ligger budskabet: Se! Dette er hvad vi gør og vil blive ved med at gøre! Og ikke nok med det: Dette er, hvad der vil ske OGSÅ DÉR, HVOR DU BOR i en ikke særlig fjern fremtid, hvis du ikke stiltiende ser på og godkender folkemord og etnisk udrensning!

Når skolegårdens brutale bølle gennembanker de svage i skolegården, sker det muligvis i en krog, hvor gårdlæreren ikke er i øjeblikket men alligevel et sted og på et tidspunkt, hvor tilpas mange har mulighed for at se på, så rygtet kan spredes. Lammelsen, der er effekten af terror, skal ramme alle, der ser på og alle, der får det at vide. Alle skal vide, at det også kan ske for dem. Dette er, hvad der sker lige nu.

Overalt i verden er almindelige mennnesker meget vrede på det, der sker. Denne vrede står i grel modsætning til deres regeringers duknakkethed. Folks vrede får ingen konsekvenser for politisk handling. Skolegårdens infantile psykopat får hver dag en gratis sejr, for de såkaldte autoriteter kan ikke gribe ind. Siger de. De var der jo ikke, det var på den anden side af muren, de kan ikke bevise noget, ingen tør sladre, for 'sladrehank skal ha' bank'. En del af 'øvelsen' går på, at slippe afsted med at begå grusomheder PÅ TRODS AF de omfattende globale protester. Vi så det tydeligt i forbindelse med Irakkrigen. Millioner af mennesker protesterede, politikerne godkendte i sidste ende hele svineriet. I et post-demokrati er det fuldstændig ligegyldigt, hvad folk mener, føler og siger.

Warshawa og Dresden

Hvis det, der skete i Warshawa-ghettoen var, som det er beskrevet, så er det ret beset mærkeligt, måske ordet sygt og her er mere passende, at ingen har opdaget den slående parallel til Gaza. Altså der fandt en etnisk udrensning og et folkemord sted i et område, der var afskåret fra omverdenen, og som dermed var en indhegning i stil med den koncentrations- og udryddelseslejr, som Gaza nu er.

Når jeg siger 'hvis', skyldes det bitter erfaring med omfanget af løgne, der omgiver alt, hvad der har med jøder at gøre, og stort set alt, hvad der har med både 1. og i særdeleshed 2. verdenskrig at gøre. Vi har lært i skolen og repeteret denne indlæring til kvalmepunktet, altså hvem der var de onde, der bærer al skyld, hvem der var de gode, der reddede verden, og hvem det var de uskyldige, som blev grundløst forfulgt, og som det er synd for.

• For at eksemplificere karakteren af 'hvis' i omvendt rækkefølge, så er de de uskyldige, offerlammene, de jødiske bolsjevikker, der kynisk henrettede 10 millioner jøder under den russiske revolution og forsøgte en gentagelse i München i 1919 (som mislykkedes og afslørede dem), og deres finansiérer, de jødiske storbankmænd, der iscenesatte et angreb på Tyskland i form af 1. verdenskrig, smurte skylden af på dem efterfølgende og dernæst finansierede både nazisterne og deres modstandere og 2. verdenskrig.
• De gode, der reddede verden var de allierede, der gennemførte en af de mest grusomme handlinger i det 20 århundrede, bombardementet af Dresden, hvor 200.000 mænd, kvinder, børn og flygtninge blev bombet og brændt ihjel efter ordre fra 'krigshelten' Winston Churchill. Bomberne startede med at lægge en ring af brændende huse om hele den indre by, en slag højovn-effekt. Herefter kunne ingen undslippe. At det også var grupperinger hos 'de allierede', der ønskede begge krige, skal vi ikke her uddybe. Er det ikke sjovt, at når man læser historiebøgerne, er det altid de gode, der vandt. Hvorfor mon?
• De onde, der bærer al skyld, er det tyske folk, der som intet andet folk i forrige århundrede er blevet angrebet, forført, nedslagtet, beløjet og beskyldt. Udefra såvel som indefra. Og de betalte prisen. Via dette skyldkompleks påført dem af sejrherrerne af to verdenskrige, betaler tyskerne i dag stadig til zioniststaten Israel, så de kan købe amerikanske våben til slagterierne i Gaza. Hvornår mon dette absurde skyldkompleks ophører? Resten af zionisternes umådelige våbenarsenal har de i øvrigt fået forærende kvit og frit, fordi de jødiske storbankfolk har bestukket samtlige amerikanske politikere til at føre zionistisk politik.

Slagtehus Gaza

Vi kunne både erstatte Gaza med Warshawa og med Dresden – på én gang. Først skabte man ghettoen. Man byggede den groteske mur, man afskar beboerne, de indsatte, fra forsyninger. Og nu ankommer så bomberne, hvor det er meningen, at alle skal dø. Hvis Dresden var Slagtehus 5 (Vonnegut), må Gaza være Slagtehus 6. Eller er det Slagtehus 7, hvis Ariel Sharons Sabra og Shatilla-massakre var Slagtehus 6?

Gaza er blot den til dato mest perfide del af en helt bevidst imperialistisk bosætterpolitik gennem årtier. Blot i psykopaten Netanyahus tid er der blevet lokket horder af indvandrere til Israel fra hele verden, men især fra Østeuropa. Politikken startede dog hos hans forgængere, og den etniske udrensningspolitik er så gammel som zioniststaten fra 1948. At det især er øst-jøder, der er væltet ind, er meget sigende og ikke tilfældigt. Vi har før beskrevet det, men skal gerne gentage det: hele begrebet jødisk identitet og jødisk folk er et gigantisk svindelnummer, der stammer tilbage fra år 740, da kong Bulan, khazarernes 'kagan', deres konge, befalede sit folk at kalde sig jøder fra den ene dag til den anden for at slippe for at underkaste sig khalifatet fra syd. Disse khazarer er i dag de azkenaziske pseudojøder, og de udgør 95% af dem, der i dag forstår sig som jøder. Zionismen er en politisk ideologi skabt af det ultrarige khazariske segment af storbankfolk, fx Rothschild-familien, der finansierede og organiserede staten Israel. Svindelnummeret fortsætter til i dag, hvor det stadig hedder sig, at disse horder har en historisk og gudgiven ret til at vende tilbage - til et sted de aldrig kom fra!

Mon palæstinenserne har en ret til at vende tilbage til det land, de rent faktisk kom fra? Ville den australske befolkning i dag kunne bede englænderne om at flytte røven, fordi deres forfædre en gang blev deporteret? Så ville de sikkert få at vide, at de var straffefanger. Men uden svindelnummeret ville det aldrig virke. Khazarerne spredte sig over hele Europa og opfandt et sprog kaldet jiddish, en slags gebrokkent tysk med indbygget polsk-russisk. Og da de som, for det var de rent faktisk dengang, ikke længere har en nation, kunne de lokkes med guld og grønne ørkener.

Disse khazariske zionister har i øvrigt intet til overs for jøder som sådan, ikke engang deres egne folkefæller. De ser dem blot som redskaber. Så når de i dag i hobetal er blevet lokket til at emigrere til Israel, er det udelukkende for at skabe det overtryk, der kan udløse zioniststatens 'Lebensraum'. Det, vi ser i Gaza er en del af den zionistiske 'Endlösung'.

En anden khazarisk bankfamilie med et og andet på samvittigheden - bortset fra at de ikke ejer samvittighed, men til gengæld holder af at portrættere sig selv som godgørere - er Rockefellerne. Vi behøver blot at sige Standard Oil, skabelsen af oliens sorte århundrede. Well guess what! Der er for nylig fundet et stort oliefelt lige ud for Gaza. Slagtehus Irak handlede om olie. Slagtehus Libyen handlede om olie. Slagtehus Syrien handlede om olie. Slagtehus Ukraine handler bla. om gas. Det samme gjorde Slagtehus Afghanistan og briternes Slagtehus Angola. Jeg stopper listen lige om lidt, for den er lang – men vi nu kan skrive Slagtehus Gaza. Så hele den patetiske misere, som israelerne pumper op, er altså måske blot FUCKING BANALT! Olie igen-igen, stort ståhej for ussel mammon. Kan det overraske?

Det omvendte begrebsapparat

Man puster sig op og taler om sikkerhedspolitik - dette herlige stykke nysprog: sikkerhed! Altså skulle en sølle udpint befolkning med hjemmelavede nytårsraketter, der består af gødning og siger 'ploff' og ødelægger taget på en garage, når de rammer, udgøre en trussel mod staten Israel, der ejer over 3.000 tanks, hundredvis af kampfly, mindst 300 atomsprænghoveder, 30.000 mossad-agenter, en hær, hvor man aftjener 3 års værnepligt + et ubegrænset finansielt grundlag?

Selvfølgelig ikke. Vi er blot endnu engang igen-igen vidne til den stilsikre zionistiske selv-iscenesættelse. At tale om våbenhvile i en krigssituation er totalt absurd! En krig kræver to hære, hvor begge kan udgøre en trussel mod hverandre. Proportionerne kan sammenlignes med, at en sværvægtsbokser går i ringen mod et spædbarn i en vugge. Hvad mon seedingen er, hvem mon vinder? det bliver sørme en spændende og jævnbyrdig kamp. Ikke desto mindre kan man se den ene absurde overskrift i aviserne efter den anden, hvor Hamas bliver benævnt på lige fod med en veribabel hær. Halvdelen af befolkning i Gaza består af børn!

Alt i zionistisk-israelsk-jødisk - de kalder sig selv alle tre, så du kan kalde dem, hvad du vil - sprogbrug er vendt på hovedet. Man kan måske sarkastisk nævne, at det gør det ret nemt for den vågne lytter at oversætte deres verbale ytringer til et sprog, der giver mening i forhold til virkeligheden.
Man skal bare vende det på hovedet igen:

• Når zionister taler om terrortrussel, er det fordi, de selv udøver terror. 
• Når zionister taler om sikkerhedspolitik, er det fordi de altid spreder usikkerhed. Det gælder paradoksalt nok også overfor dem selv. Jøder lever i en bizar blanding af paranoia og masochisme.
• Når zionister taler om om deres fjender, er det fordi, de altid uprovokeret har ageret fjendtligt overfor deres naboer. 
• Når zionister sviner deres kritikere til og kalder dem antisemitter, så er det fordi staten Israel via den zionistiske ideologi er gennemført antisemitisk = nærer et indædt had til semitisk-talende folk i deres naboskab.
• Når zionister kalder andre for racister er det for det første noget vrøvl, da jøder hverken er en race eller et folk. Men for det andet er det, fordi zionisme er gennemført kultur-racisme. 
• Når zionister med klynkestemme taler om Auschwitz og Holocaust, er det fordi de lige nu genskaber det ene og fornægter det andet. Det egentlige Holocaust - fra græsk ὁλόκαυστος holókaustos: hólos, 'hel' og kaustós, 'brændt' - er de gigantiske menneskeofringer i det 20 århundrede, som jøder via deres kup, deres eksklusive og etnocentriske annektering af begrebet er med til at fornægte.

Det er i disse kontekster, at vi er nødt til at forstå Gaza, hvis vi ikke skal forlænge det store fortløbende Holocaust, det eugeniske projekt (var der nogen, der sagde Rockefeller?), det store etniske udrensningsprojekt, hvor ikke blot beboerne på Gaza er de egentlige ofre, men dernæst Europa og ultimativt resten af menneskeheden står på den zionistiske dødsliste.

Isrealsk-jødisk forældre og en del andre steder i verden opdrager deres børn til at tro, at hele verden hader dem og bare venter på at udrydde dem. De vokser op med denne forskruede billede på omverdenen og er derfor rede til at gøre hvad som helst for at overleve. De lærer også, at de har ret til at behandle resten af menneskeheden i verden, goyim, efter forgodtbefindende. Der gælder således ét moralsæt for dem og et meget anderledes for resten af menneskeheden. Hvilken herlig måde at tage sine børn som gidsler på i en politisk agenda! Jødisk-israelske børn er altså allerede sociopater, inden de kommer i skole, fordi de helt ned i børnehaven i kibbutzen bliver stopfodret med had, frygt og paranoia.

Ikke sært, at dette skuespil har kunnet fortsætte i flere generationer. I et halvt århundrede har vestens snotdumme politikere efterplapret det latterlige sprogbrug, der er opstået omkring zioniststaten og dens forbrydelser mod menneskeheden: våbenhvile, fredsforhandlinger, fredsprocessen skal genoptages, sikkerhedspolitik, Israels ret til at forsvare sig ... bla-bla-bla. Zionisterne har gjort ALT, for at trække verden rundt ved næsen, for de har ALDRIG haft til hensigt at skabe fred med deres naboer. Mange israelere har inderligt ønsket fred, men inderst inde ved de godt, at den aldrig kommer, for zionistisk politik er designet til forhindre noget sådan at ankomme.