Agenda 21 og Tusindårsriget

af morton_h, the blogger

 
Agenda 21 er, som navnet siger, planen for det 21. århundrede, som FN har fremlagt den. Den er globalt udtænkt og lokalt implementeret. Da den omfatter ALT, er den i sin natur total. Og i en totalitær verden handler det mere om, hvad vi ikke får mulighed for, end hvad vi får mulighed for.

Følgende oplysninger har jeg fra en af de personer, der har viet sit liv til at gennemtrævle, hvad der er på færde under dette navn: Agenda 21. Hun hedder Rosa Koire. Et af hendes foredrag findes på nettet, og er meget anbefalelsesværdigt.

A book you may want to read

For at starte et sted: Agenda 21 er et re-design at byer, og en intensivering af det, der allerede har været tendensen i det 20. århundrede: affolkning af landdistrikter og opbygningen af storbyer, hvor vi bor tæt sammen i lejlighedskomplekser. Her er vi kontrollerbare som burhøns.

Det er et tabet af evnen til at producere og dyrke. Og det er tabet af selvbestemmelse og suverænitet. Det er et kæmpe socialt ingeniørprojekt, hvor alt det, som ligner det, og som vi har kunnet se komme i langt tid, nu intensiveres.

Et af trækkene ved agendaen er, at en ny form for fattigdom bliver solgt som 'cool'. Hvis man trækker sig sammen, holder igen, begrænser sig selv, så er man en del af fremskridtet. Det hedder ikke fremtid længere.

NDAA - lovforslag 1867 - i USA er et eksempel på Agenda 21 - National Defense Authorisation Act. Obama og senatet har indført retten til at tilbageholde og myrde alle, der kan mistænkes som statens samfundsskadelige - uden andet end mistanke og uden retssag. Det horrible i dette tiltag får nu al misbrug af ordet 'konspirationsteoretiker' til at falde til jorden. Dette er fuldbyrdet og smack-in-the-face konspiration mod befolkningen.

I USA - og jeg beskæftiger mig konstant med USA, fordi vi gennem 100 år har arvet stort set ALT, hvad der er udviklet der - i USA optræder der nye skikkelser i gadebilledet: politi-soldater, der med korslagte arme glor bøst på en, når man bevæger sig ind i offentlige bygninger og ud på offentlige steder. De venter på det, der vil ske, når folk finder ud af, hvad der er ved at ske og der bryder en revolution løs. Det er det, de venter på, for så er agendaen nået sit point-of-no-return, og det totalitære samfund er et fuldbyrdet faktum. Så slår de med undtagelsestilstand, interneringer og fjernelse af de sidste civile rettigheder. Og i en borgerkrig med befolkningen mod staten, vil kurven på befolkningstilvæksten knække.

Men der er også tale om - i hvert fald i USA og sandsynligvis også i Europa - at regeringen/staten er særdeles bange for deres befolkning. I USA skyldes det i særdeleshed, at alle amerikanere har ret til at eje et skydevåben. Vi har som europæere ikke rigtig forstået, hvorfor det står indskrevet i deres forfatning, og hører kun om, hvor sindsyge de er, de amerikanere, og de skyder da også om sig til højre og venstre, og nu er der en ny skolemassakre, og det kunne også være undgået, hvis der havde været våbenforbud. Og så videre. Men virkeligheden er en anden. Amerikanerne har oprindelig ikke våben, for at skyde løs på hinanden. De har våben for at beskytte sig mod deres EGEN REGERING. Og det ved deres egen regering.

De Forenede Nationers Agenda 21 påvirker os alle i hele verden - lige nu. Men regeringerne er meget omhyggelige med ikke at kalde det Agenda 21. Og deres horder af globale ambassadører bekender aldrig kulør. En del af dem aner ikke engang, hvad de har gang i, for videns-differentieringen fra den elitære top, der har udtænkt agendaen til den menige ambassadør er meget finmasket. Ambassadøren i bunden har en virkelighed, der er 100% forskellig fra designeren og agendaen. Så vedkommende aner måske i virkeligheden intet om Agenda 21, selvom vedkommende er i fuld gang med at agitere for videre-implementeringen af den. Hvis man ikke kan navngive den, kan man ikke identificere den.

Der ligger en social og politisk filosofi bag Agenda 21. Denne skal retfærdiggøre agendaen overfor folk. Det hedder sig derfor som hoveddogme, at det er for det fælles bedste.

• Hvor kan du tro, at du har lov til at tænke på dig selv? Du er jo egoistisk!
• Hvor kan du tro, at du har ret til at eje noget og gøre med det, hvad du vil?
• Hvem siger, at det vand, der findes på din grund tilhører dig? 
• Hvem siger, at du og andre har lov til at bestemme over deres eget liv?
• Tror du, man sådan lige kan lave sit eget pengesystem? (dette er fx. forbudt i Danmark).
• Hvem siger, at din krop og dine tanker og dine gener tilhører dig? 
• Hvem siger, at du har ret til at bestemme, hvad du fylder i din krop? 
• Tror du, at du kan vide noget om, hvad der sundt for dig?
• Hvem siger, at du har ret til at kalde dig et individ, et menneske?

Hvor er det lige, vi har hørt den slags formuleringer før? Er det ikke nærmest en opgradering af Janteloven?

Men du må forstå, at vi tænker for det fælles bedste. Og det kræver et offer fra alle.

Det kræver, at vi ofrer vore medfødte rettigheder som individer. Love skal ikke længere beskytte individet mod fællesskabet som i den republikanske tanke - res publika: folkets sag. Ejheller som i den demokratiske tanke - demos kratos: folket styrer. Og slet ikke disse to i fællesskab og balance, hvor vi har medbestemmelse med beskyttelse af individet. Dette er slut nu med Agenda 21. Love kan herefter betyde hvad som helst. De kan når som helst forandres, bøjes, tages væk eller indsættes under henvisning til det fælles bedste. Du har ikke længere ret til indsigt - derfor afsættet i foregående blog med fjernelse af - eller i første omgang begrænsning af - retten til aktindsigt. Aktindsigt strider direkte mod Agenda 21.

EU er for os i Europa det mest tydelige og mest omfattende eksempel på, hvordan man konstant henviser til det fælles bedste, samtidig med at vi forføres, trues, beskyldes og beskammes til afgive mere og mere suverænitet. Alle metoder tages i brug på én gang.

Vi tænker normalt på, at der er brug for en balance mellem individet og fællesskabet. Men i Agenda 21 vejer individet som en fjer mod fællesskabets betonblok. Balance er en by i Sovjetunionen. For Agenda 21 er en moderniseret og sofistikeret form for kommunisme og nazisme, der har sneget sig tilbage ad bagdøren. Nogle har kaldt det for 'kommunitarisme' (communitarianism).

Styringsredskabet - eller et af dem - for implementeringen af Agenda 21 er, at vi udsættes for en række kriser. Kriser opfattes sjældent som bevidste styringsredskaber, men næsten altid som tilfældigheder, uduelighed, inkompetence, at det blæser helt hen i vejret, uforudsigeligheder, en kæde af begivenheder, der fører til andre begivenheder. Vi kunne ikke vide det, vi kunne ikke forudsige det. Men NU er nogen minsandten kommet op med en LØSNING! Altså de samme mennesker, der før ikke anede deres levende råd og er helt uden ansvar for udviklingen, har nu SET LYSET og er af deres gode hjerte villig til at betale for alle deres og især vores synder og fikse hele maskineriet. Det kræver blot - læs hvad der står med småt - at du stoler fuldt og fast på dem, og at du er villig til at foretage dette leap of faith / troens spring ved at opgive din egen agenda til fordel den store agenda i det nye årtusind.

Der hæfter sig et helt særligt sprogbrug i den store salgskampagne, der er indbygget i udrulningen af Agenda 21. Ord som vision, initiativ, fremskridt, bæredygtigt, grønt er tilsætningsord. De kan - og det er det smarte ved dem - betyde hvad som helst. De er containere for muligheder, de er åbne for manipulation. De er nysprog i den Orwellske betydning. De kræver en oversættelse og en læsen mellem og bag linierne. Det hedder også 'den tredje vej'. Det er den gradvise forrykkelse af normalitet, så vi med tid befinder os i en helt ny tilstand, som vi - hvis vi var blevet spurgt dengang - ville have afvist kategorisk. Dette er forførelsesteknik på allerhøjeste niveau.

Begrebet bæredygtighed finder vi indført for over 20 år siden. Det skete med Brundtland-kommissionen i FN-regi i 1987. Det blev formuleret som: 'Udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at kompromittere fremtidige generations muligheder for at opfylde deres behov.' Hvem kan være uenig i det? Det lyder jo som højeste visdom for menneskeheden. Men som det giftige og tveæggede sværd, det var, så ramte det os lige i vores skyld-skam-og-pligtcenter dengang i slut-80'erne, for vi var jo NETOP i fuld gang med at kompromittere fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ved at sende en ubetalelig gæld, et forgiftet globalt miljø og et udpint ressourcefelt videre til dem.

Kommissionen fik fem år til at komme op med en handlingsplan for bæredygtig udvikling. Denne handlingsplan hedder Agenda 21, agendaen for det 21. århundrede. Altså 20 år senere smides den på bordet i bogform. Du kan rent faktisk bestille den eller downloade den fra nettet. Og læse de 100-vis af sider.

Det skete ved FN's første Rio-topmøde i 1992. Maurice Strong, en af designerne af agendaen, udtalte dengang, at middelklassens livsstil er ikke-bæredygtig. Det skal nævnes at manden selv er stinkende rig. Men altså den måde, middelklassen, enhver nations største trussel for eliten, lever på med små huse, en lille have, et vist indtægtsniveau, måske en bil, kødspisning (Hitler var som bekendt vegetar), airconditionering og eksistens ikke på fattigdomsgrænsen er: ikke-bæredygtig. Ikke noget om, at de ganske, ganske fås gigantiske overforbrug, uforbrugelige rigdomme og konstante udplyndring af de virkelig, virkelig mange og virkelig, virkelig fattige ikke var bæredygtig. Middelklassen var en trussel for planeten, iflg. Maurice Strong.

Det er værd at bemærke, at den form for 'attack' på middelklassen har fundet sted i alle de fascistiske regimer. Middelklassen truede overklassen, som betalte for generalernes statskup. Det skete bla. i alle de lande i Sydeuropa - alle tidligere fascistiske regimer - der lige nu oplever Agenda 21 via EU, ECB og IMF og er ved at bukke under for den iscenesatte finanskrise. Og det skete i de lande i Sydamerika, der i den første bølge af totalitarisme havde militærdiktaturer i den amerikanske indflydelseszone, altid hjulpet på vej af CIA og afhoppere fra naziregimet efter 2. verdenskrig.

Her er jeg nødt til at indskyde en kommentar: at den gruppe af interessespecifikke kleptoparasitter (ct. Richard Grove) - folk gjort af samme stof med den livsvane at udnytte og stjæle de produkter, som andre frembringer - tillader sig at hi-jacke og misbruge ordet bæredygtig, burde gøre folk temmelig lorne ved projektet. For det er den selvsamme klan af mennesker, der et par generationer senere end  industrialisterne, der før og efter forrige århundredeskifte lokkede folk væk fra landområderne, hvor livsførelsen var 100% bæredygtig og ind i byerne, hvor livstilen konstant kræver overforbrug og udpining - de selvsamme folk prædiker nu hyklerisk bæredygtighed! Og hvor ordet så samtidig er vredet rundt på en perverteret måde, så vi nu er nødt til at undskylde og forklare, at vi tager det i munden. Og det er den selvsamme klan, der senere har lobbyet sig ind i FN og andre organer, der fortsætter og forstærker affolkningsagendaen version 2.0. Alt imens de ævler om bæredygtighed - og vi kommer til at høre rigtig meget af det fremover - så er bæredygtighed det sidste, de er interesseret i. For så ville de have for længst have promoveret bæredygtig energiforsyning, hvilket det er lykkedes dem at udsætte i 100 år så vi nu har svinet hele verden til i olie. Miljømæssigt, økonomisk, kropsligt og mentalt.

Vi bliver helt religiøse nu. Men Agenda 21 har mange ligheder med en religion. De taler om de tre søjler. Det er økonomi, økologi og social lighed. Enhver religion kræver en hellig treenighed. Når de balancerer, findes der bæredygtighed. Social lighed betyder fx. at ingen har mere end andre. Den totale jantelov, gammel kommunisme på nye flasker, individets udslettelse 3.0. Det 20. århundredes sociale eksperimenter var kun brutale og primitive forstudier i kollektivisering.

Agenda 21 dækker som sagt ALT: økonomi, boligformer, brug af jord, sundhed, uddannelse, vand, energiforsyning, transport, handel og fødevarer (Codex Alimentarius) og befolkningskontrol, også kaldet eugenik. Surprise-surprise! Kineserne har også en Agenda 21, hvor man via vacciner har tænkt sig at masse-sterilisere befolkningen. Og da vacciner har vældige potentialer, slår man mange fluer med et smæk: 'Vacciner er kemisk lobotomi', citat: filosoffen Bertrand Russell. Russell taler her som en af de virkelige insidere fra den engelske elite og som sådan en af de filosofiske bagmænd bag Agenda 21. I den gruppe, der kaldte sig 'The Fabian Society' findes hele oplægget. Fok, der kun hæfter Russell til Russell-tribunalet, og tror, at han er stor humanist og fredselsker, kender ikke til hans meget dystre side. Deres hovedtese er, at menneskeheden skal opdrages til at elske det totalitære samfund, så det ikke finder på at gøre oprør. Hans form for fred er Pax Romanorum, hvor slaverne ikke gør oprør, og alle folkeslag har lagt deres kultur på hylden for at dyrke kejseren og romerstaten. Staten er gud hos romerne. Studer EU og dets neo-romerske symbolik, en 'blød' udgave af den nazistiske og stalinistiske og korrupt som den romerske. Men Agenda 21 er en opgradering, og kontrollen skal finde sted via hi-tech og hjernevask. Og via internalisering.

Et eksempel på, hvordan tankesættet bag Agenda 21 er skruet sammen, finder vi i hele svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning. Tesen hedder 'det forebyggende princip, artikel 15: hvis man kan fremføre formodet mistanke om at noget kan være skadeligt for miljøet, en af de tre søjler, så vil det være op til dem, der fremfører det synspunkt, at det ikke passer at bevise det, og ikke dem, der uden videnskabelig underbyggelse påstår, at det er sådan. Videnskab er blevet til religion, hvor trossætninger og dogmer er blevet ubrydelige. Mangel på konsensus favoriserer de påståelige. I tilfældet svindelnummeret menneskeskabt global opvarmning betyder det derfor, at fordi nogen højt på strå påstår, at det forholder sig sådan, og du ikke kan fremvise konsensus i videnskaben (videnskab er bestikkelig), så skal DU betale en masse grønne afgifter og CO2-skatter til dem, skrue ned for din produktion og livsførelse, lukke for dit bageri og dit gartneri og stoppe en prop op i røven på din ko, der står der og prutter. Alt imens du afsynger en lovsang.

I normal lov eller bevisførelse gælder det, at alt er tilladt, indtil det forbydes med vægtig begrundelse. Her er alt, der ikke er tilladt, forbudt. Det hedder positivlister, og det hedder napoleansk lovgivning. Alt, hvad der ikke står på listen, er hermed forbudt. Alt, hvad du foretager der, erklærer dig skyldig, indtil du bliver fundet uskyldig. Ifølge Agenda 21. I EU er dette allerede obligatorisk og indbygget i form af lovgivning. I USA kaldes det en tilnærmelse, men det skaber politik og dermed også lovgivning.

Under Rio-topmødet i 1992 blev agendaen ratificeret af 198 statsoverhoder. Det er det, man kalder 'blød lovgivning' og ligesom med Codex Alimentarius, der er et parallelt lovkompleks, er det ikke obligatorisk for landene at indføre det. Det er en hensigtserklæring. Hvad er så problemet? Problemet er, at senater, parlamenter og folketing aldrig behøver at behandle det som lovforslag. Det kan stille og rolig snige sig ind, uden at politikere eller befolkning har hørt om det. Det er en handlingsplan, der handles, uden at der forhandles. Det er allerede virkelighed, når du hører om det.

Glemte vi at sige, at ordet 'forandring' er et af de dyre ord, man hører hele tiden i Agenda 21. Det samme ord var jo det enstavelsesord, som brandede Barack Obama (change). Som i en af agendaens hellige skrifter: Growing Smart, Legislated Guidebook for the Planning and Management of Change. i 2002 var denne bog standardlæsning ved alle Universiteter i USA. Alle folk, der havde studeret planlægning og management kunne den udenad. Den skabte bla. baggrunden for en masse byggeri udført for skatteyderpenge, meget af det urentabelt, mange tomme bygninger, en grundlæggende fiasko.

Herefter kom der en anden bog: Sustainable America, a New Consensus. Her har vi endnu et af ordene: konsensus. Et herligt ord. Det betyder jo: noget alle er enige om. Jeg har et tvindskole-øjeblik, et maoisme-øjeblik her. Selvfølgelig kan man ikke allesammen blive enige, tanken er absurd. If you don't aggree (with us) zen vee have our vayz to MAKE you aggree (udtales med amerikansk film-nazist-accent). Det er falsk konsensus, fordi det er indbærer neutralisering af opposionnen. Det er derfor, det hedder 'New Consensus'.. Ægte gammeldags konsensus inkluderer forskelligheder og respekt for anderledes tænkende, og det kræver lang tid, lydhørhed og utvungen samtale.

Det er den teknik, der hedder delphi-møder, en teknik til hjernevask udviklet af The Rand Corporation i 1960'erne. I England florerer en bevægelse kaldet 'Common Purpose', der flittigt bruger den slags mødeteknikker. Man inviteres til give sit besyv med i en eller anden spændende høring/workshop i fx. en lokalplan, hvor man gerne vil have borgerne med på råd ... siger man. Så placeres man ved små runde borde med legoklodser og farveblyanter. Spørg enhver coachuddannet, og vedkommende har noget lignende i sin 'værktøjskasse', måske uden den manipulerende intention. Men i delphi-teknikken behandler man folk som børn, og skulle der være nogen, der føler sig lidt underlig tilpas, falder vedkommende nok på plads, når resten af gruppens øjne på mødeledernes foranledning falder på vedkommende. Som i børnehaven og i folkeskolen er der bevidst indbygget et opdragelses og afretningselement. Og målet er manipuleret, prædefineret konsensus via gruppepres og den illusion, at mødedeltager selv kom op med ideerne.

Et andet navn for teknikken er NLP - Neo Lingvistisk Programmering. Man spejler sin modspiller, og vender vedkommendes udsagt mod sig selv. Neo-lingvistik hedder på dansk ny-sprog. Ny-sprog er det omvendte sprog, magthaverne betjener sig af i George Orwell's 1984, hvor ord betyder det modsatte af deres oprindelige mening. NLP er en behavouristisk teknik til at invadere sindet. Ligesom al anden teknologi har det en potentiel gavnlig side - i hænderne på den rigtige - og en potentiel destruktiv side - i hænderne på den forkerte.

Et halvt år efter mødet, hvor borgerne blev taget med på råd om lokalplanen, finder nogle af borgerne ud af, at der med deres konsensus er truffet beslutninger om udradering af boligområder med lav-tæt bebyggelse, gennemføring af motorveje, opførelsen af et nyt butikscenter, der smadrer al lokalhandel og opførelsen af en kemisk fabrik og en ny svinefarm i nærområdet. Til gengæld kan man læse om, at der også var konsensus om at hæve regionsskatten, nedlægge 11 børneinstitutioner og fjerne støtten til et kulturcenter med en lokal biograf og et teater.

Nu er man minsandten også begyndt med børneudgaven af Agenda 21. I USA hedder det: Resque Mission, Planet Earth. Den er skrevet - eller har i hvert fald han navn som forfatter: Boutros Boutros-Ghali, tidligere generalsekretær for FN. Med den følger en manual til børnenes opdragere om, hvordan børnene nu kan starte med at være en del af den tapre nye verden, der skabes. Vi har oplevet i Danmark, hvordan man i skolerne er begyndt at indoktrinere børn til, hvad de skal synes om global opvarmning = vores skyld. Små børn børn skal føle skyld over de svin af nogle voksne i en global overklasse, der har ødelagt deres fremtid, og føle sig dårlig tilpas over, at de allerede i en alder af 7 år er en trussel for planeten !

Dengang i 70'erne hed det indoktrinering, og dengang var det marxister og socialister, der var aktive. Og det er det sørme også i dag! Bortset fra, at de meget sjældent bekender kulør. Fællesnævneren er 'kollektivisering'. Individet er synd og skam, gruppemennesket er velsignet. Det fortæller en meget gammel historie om det kristent-romerske ophav til 1700-tallets revolutionære bevægelser og de følgende århundreders social-kollektivistiske samfunds-eksperimenter. Den industrielle revolution havde brug for denne mennesketype. Calvinismen og det preussiske skolesystem dannede baggrunden. Jesuitternes teknikker for dannelsen af små individer til voksne non-individer indgik i værktøjskassen. Senere kom behavouristerne til med deres avancerede tekno-psyko-teknikker.

Målet er total udjævning af menneskers performance. Ingen mulighed for excellence, heller ingen mulighed for fejl. Alt er middelmådighed. Dette er Agenda 21's 3. søjle: social lighed. I Danmark ville vi kalde det for socialdemokratisk jantelovs-middelmådighed.

Agenda 21 figurerer overalt. Køb National Geographic, se glittede glamourbilleder fra hele verden og få agendaen ind i øjet. En lækker artikel fremlægger byen som svaret på alt. Landet er kun for bonderøve. Væk med det spraglede, ind med det ensfarvede. Alt skal kunne kontrolleres af kontrollørerne, og det er alt for svært ude på markerne, i skovene og oppe i bjergene. Det er 'smart vækst', byfængsler. Regeringer er hunderædde for skovdistrikter, især den amerikanske. Den husker alt for godt, hvordan de fik lammetæv af en flok 'skævøjede skovaber' ude i den vietnamesiske jungle. Officielt ifølge amerikanerne vandt USA Vietnamkrigen, resten af verden ved, at det er løgn.

Det er meget symbolsk med hele den kampagne mod drivhusgasser. Drivhusgasser er, som navnet siger, de luftarter - ilt for eksempel - der skaber livet her på planeten. CO2 er en livsfremmende drivhusgas. Jo mere CO2, jo mere plantevækst. Alle gartnere ved det. Hvis indholdet i luften var 4 gange så højt, så ville plantevæksten fordobles. Det ville betyde, at de uduelige, dumme, grovædende halenegre (håber du fatter ironien) i Afrika ville kunne brødføde sig selv. God damn it! Men noget kunne tyde på, at alle etniggerne derude i den 3. verden ikke er så dumme endda, for det har vist sig meget svært at sælge svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning og CO2-beskatning til dem. De synes at have fattet mere end os, nemlig at det vil ødelægge deres mulighed for at udvikle sig og dermed bringe al initiativ tilbage til Vesten, hvor Agenda 21 kommer fra. Agenda 21 og klimasvindlen er et angreb på selve LIVET på jorden. Og det er hele verden på hovedet, for mens de er i fuld gang med ødelægge livet på jorden, så har de travlt med at beskylde DIG og dine børn for det.

Der er dannet en international netværksorganisation kaldet ICLEI - Local Councils of Local Environmental Initiatives, der render rundt og holder øje med drivhusgasser. De får at vide, at de aldrig skal fortælle, at de er medlem af en international gruppe og at de har meldt sig under fanerne i kadrene, hos stormtropperne. De repræsenterer lige nu omkring 600 millioner mennesker i verden, og de har beføjelser, for de kan henvise til Agenda 21, som regeringer og lande jo har ratificeret.

Global tænkning kræver regional handling. Regional er endnu et Agenda 21-ord. Regionerne er det nye koncept, der skærer som en kniv gennem den firdelte gamle struktur: byer, kommuner, amter og stat. Nu overtager regionerne. Hvis du tror, det er et dansk fænomen, så tager du fejl. Det er et globalistisk koncept. Det svarer til de romerske provinser, eller rettere underdelingen af provinserne. Det romerske element består i, at alt er udtænkt og dirigeret af Superstaten, her EU, der De Forenede Stater eller den nye superstat, som man planlægger, sammenlægningen af USA, Canada og Mexico med en fælles valuta og en fælles centralt styret føderation.

Regionerne fjerner kontrol fra nærområdet. Man kan ikke længere gå hen og banke i bordet hos sin lokale borgmester, for der er lang vej til det sted, hvor beslutningerne træffes. Jeg synes lidt, jeg ved, hvad jeg snakker om, for jeg er ansat i Region Hovedstaden og ser til daglig de problemer, der opstår, når enheder sammenlægges til mastodontvirksomheder, og det, der før var lokale initiativer, centraliseres. Strukturproblemerne er formidable. Der argumenteres hele tiden for fordelene ved stordrift. Og rigtigt er det, at der kan spares på det administrative. Men når systemer vokser for store, opstår der nogle strukturelle 'sygdomme', der kræver en masse opmærksomhed for at kompensere for, at de selvsamme systemer har det med at blive dysfunktionelle.

En undersøgelse viste, at kreative celler dør ved en størrelse på over syv mennesker. Når en virksomhed bliver større, genererer den træghed. Og så nytter det ikke længere at have smarte businessplaner, der snakker om innovation og jeg-ska-gi-dig. Et hobetal af små super-kreative celler er på denne måde blevet opkøbt af koporationerne. Microsoft er et godt eksempel. De tidligere ejere får en to-tre-cifret millionbeløb for at sælge biksen, så de kan vælge at leve som playboys resten af deres liv eller starte forfra. Herefter udsuges virksomheden for viden og erfaring og spyttes ud som et uglegylp i skovbunden. Korporationen har et produkt mere på lager og ikke mindst: en konkurrent mindre. Mange geniale opfindelser har aldrig set dagens lys derudover, fordi de er endt i kældre og skraldespande.

Men det er regulær korporatisme. De globale regioner er et nyere super-korporatisktisk-elitært koncept, som smadrer de gamle strukturer, der i det mindste havde den fordel set fra borgernes synspunkt, at de havde vænnet sig til at manøvrere i dem og få noget igennem systemet. Suverænitet bliver udvasket gennem disse konstante og forcerede pseudo-fornyelser og strukturændringer. Initiativer ankommer hurtigere ovenfra, end man kan følge med. I USA er der 50 stater. Nu har man med Agenda 21 reduceret det til 11 mega-regioner. På denne måde fjerner man staternes, distrikternes (counties), bystyrernes og dermed borgernes mulighed for at modvirke agendens føderale overgreb. En af agendaens teknikker er at splitte folk lige fra mikroniveauet (delphi-teknikken ved møder) til makroniveauet (regionalisering). I USA går de endog så vidt fra den føderale regerings side at true de folk, der har tænkt sig at prøve at modstå agendaen ad lovlig og demokratisk vej - ved fx. at fremføre lovforslag - med repressalier.

Herefter er der ikke en sjæl, der aner, hvor det møde foregår og hvor de egentlige beslutninger træffes. Hverken indenfor rammerne af DK eller i EU. I stedet får vi serveret en lind strøm af events og møder vha brochurer, hvor man kan gå hen for at deltage i konsensus-møder, hvor man får stukket blår i øjnene. Lokalplaner, høringer, brugerundersøgelser, m.m. Og ingen af dem bliver brugt til noget, for det er ren 'smoke screen', demokrati-afledning. En anden overskrift på Agenda 21 kunne være: demokratiets afmontering.

Vi kender det i Europa. Regionstanken er en af EU's kerneideer. En bestemt region fratages muligheden for at producere, fordi de er tiltænkt en anden funktion: fx turisme og finansproduktion (England). Konflikten kendes på alle niveauer. I Danmark har vi den mellem stat og kommuner. I kommunerne har man kunnet få det hele til at fungere, hvis man havde ordentlige ledere. Jeg har lige været i Herning, hvor det kører fremragende. Men staten saboterer konstant de kommunale initiativer, og andre steder kører det mindre fremragende. Amterne er nu afskaffet, men i stedet har vi fået regioner. Og at de til stadigvæk fungerer, skyldes kun, at Danmark er et miniput-land, hvor afstanden aldrig bliver støre end de fem millioner. Til gengæld rykker eurokratiet, og så kan alt lokale bestræbelser være lige meget.

Er der nogen, der tænker: hvem betaler for alt det her? Det må da være enormt dyrt og krævende. Svaret er meget simpelt: det gør DU! Alle de skattepenge, der inddrives - og det gælder også de famøse grønne CO2-skatter - er dine penge. Og de forsvinder som koprutter i den blå luft.

Med Agenda 21 tegner sig for alvor billedet af, hvad der menes med Den Nye Verdensorden. Husker du, da globalisterne og krigsforbryderne lige pludselig blev grønne? Altså dengang George W. Bush, Toni Blair og Anders Fogh Rasmussen pludselig blev miljøaktivister. Var det ikke underligt og påfaldende? Altså som om de lige havde aftalt ude i baglokalet, at det, der førhen var ugleset hos liberale og konservative nu pludselig var supersmart liberalisme. Det var dengang, Agenda 21 kørte af stablen sammen med klimasvindlen. Det var også dengang, Bjørn Lomborg kom lidt på kant med Fogh Rasmussen, der ellers havde ansat ham. Og Lomborg er bestemt ikke Agenda 21-mand, hvilket også betyder, at venstrefløjen ikke bryder sig om at tale med ham. Han klæder deres religiøsitet af med hårde facts og beregninger.

Rosa Koire har skrevet en bog med titlen: Behind the Green Mask. Der hænger et besnærende og politisk korrekt grønt gardin foran hele Agenda 21. Det blev hængt op for et årti siden samtidig med, at miljøbevægelser blev hi-jacked til agendaen. Fra Greenpeace til Grøn Fascisme - det kunne også have været en bogtitel.

I USA antager alt vanen tro en særlig grotesk karakter. Et nyt Agenda 21 ord - der er rigtig mange smarte ord her - hedder PPP, Private-Public Partnership. I USA er fængselsvæsenet privatiseret, men modtager tilskud fra det offentlige pr. fange, de burer inde. I fængsler findes fanger. At blive fanger kræver, at man har begået en forbrydelse. For at kunne køre en lukrativ privat business med offentlig støtte, kræves det derfor, at der er nødt til at være flere og flere ting, der er strafbare.

Inden vi lukker den for i dag, er vi nødt til at spørge os selv: sker det bare i USA? Jeg mener selvfølgelig, at jeg har gjort et vist nummer ud af at sige, at det sker overalt, men jeg må også indrømme, at alt i USA er mere grotesk. Men EU er endnu længere fremme end i USA! Og Danmark var et af de første lande i Europa, der bakkede op om Codex Alimentarius, der falder som fod i hose ind i Agenda 21. Hvis du ikke har hørt om det, er det ultrakort eksemplificeret med, at hylderne i helsekostforretningerne nu bliver tømt for naturprodukter, der er blevet forbudt. Plus en kæmpemasse andet, det er et uhyre lovkompleks, der omfatter total kontrol med al handel, al transport, alle fødevarer og sundhedsprodukter. Det er det store WTO-WHO-helvede for menneskeheden.

Selvfølgelig sker det i Europa, i Skandinavien, i Danmark, i din kommune, i din opgang. Lige nu. Den skandinaviske model er perfekt til den slags. Den er en sleeping beauty med enorme totalitære potentialer. De er slet ikke udnyttet endnu. Vi har så meget stat i Skandinavien, at det er lige før den holder dig i hånden med regulativer, når du skal ud og skide. Det er som en virus, der ligger sovende i organismen og blot venter på et signal til at bryde ud. Og dette signal er givet.

Og lad endelig være med at tro, at jeg så er blevet liberalist på mine gamle dage. Nyliberalisterne elsker Agenda 21. Muligvis får de problemer med nogle af de konservative. Men så sender de bare Connie efter dem, og så ka det nok være ...

Danske eksempler på Agenda 21? Det ka du tro! I stedet for at rode mig ud i en lang liste, vil jeg bare nævne journalisten Henrik Steen Nielsens bog: 'Den store omstilling. Fra systemkrise til grøn økonomi'.  Han er en af de sande troende i hele kulten. Agenda 21 er en kult, en kæmpe kult, der vokser frem for tiden. Han har som en tapper ridder i et korstog igennem et årti med visir og skyklapper på forfægtet svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning. Han er nærmest indbegrebet af Agenda 21. Men hvis man skal nævne personer, der går ind for sagen: miljøministeren fx.

Men i øvrigt er det lidt farligt - jeg griber strax mig selv i det - at køre på personer. For dette drejer sig om noget ganske upersonligt, der blot trænger ind i personer. Men det er alligevel skræmmende at være vidne til disse ambassadører, facilitatorer, eller som det hedder i den digitale mediebranche, som jeg arbejder i: 'evangelister'. Det kalder de sig sgu, guruerne, der rejser rundt og præsenterer alt fra Adobe Creative Suite til Apple-computere! Apples succes skyldes, at de har skabt en kult omkring deres labre maskiner (jeg bruger dem selv). Jeg troede ikke mine øjne og ører, da jeg så det første gang. Udover det ræbende selvhøjtidelige i en sådan titel - meget amerikansk i øvrigt, klamt! - så fortæller det, hvad der sælger for alvor. Og det er også sådan, man sælger Agenda 21.

Det er det 21 århundredes religion, hvor superstaten er blevet til Gud. Og du kan møde Guds Søn på hvert gadehjørne for tiden, for Tusindårsriget er ankommet. Eller hvordan var det nu, der stod i globalisternes foretrukne hellige bog: Johannes Åbenbaring? Var det Apokalypsen, der først skulle overstås?

Agenda 21 og deres evangelister rasler med Apokalypsen og lover os Tusindårsriget, mens de skiller fårene fra bukkene. Mæh sagde fåret, og blev til uldsokker og kebab.

Hvorhen herfra? Er løbet kørt?
Svaret er nej - efter min mening:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/mikrolsninger.html

Agenda 21 for dummies:
http://www.youtube.com/watch?v=TzEEgtOFFlM

Aktindsigt - mister vi retten?

af morton_h, the blogger

Der ligger et lovforslag klart om at begrænse aktindsigt. Staten vil ikke have, at man stikker næsen i dens rævekager og finder dens skeletter i skabet. Men er det nu også staten og regeringen som sådan, der går hen og udtænker den slags? Eller padler der globale og elitære 'initiativer' ind fra højre og venstre for tiden? Skriv under her.

Det jeg siger er, at den slags tiltag kun skal og kan forstås globalt.
Det har et ovenikøbet et navn: Agenda 21.

Det defineres globalt og implementeres - og navngives - lokalt.
Det kommer snigende natten over forklædt med fine paroler, vi alle kan skrive under. Det begrundes med skyld, frygt, skam, falsk godgørenhed eller forloren empati.

Det kan være:
Vi skylder at gøre dette for at redde planeten, klimaet, sikkerheden, retfærdigheden, velfærdet, beskæftigelsen eller de fredede dyrearter.
eller:
Hvis du ikke godkender det, kommer Al Qaeda, kineserne, russerne, mullaherne, svineinfuenzaen eller noget endnu værre, din og dine børns totale fattiigdom, oversvømmelse, vandmangel, grækere, røde knopper, you name it.
eller:
Du vil da ikke ha siddende på dig, at du sender regningen videre til dine børn? at vi andre ikke kan opnå 'konsensus', at du er en paranoid konspirationsteoretiker når du stiller alle de spørgsmål, vi ikke gider svare på, at du er en samfundsnasser, at du og din ko prutter og ødelægger universet, at din røv er for stor, at ...
eller:
Vi har pligt til at sende vore unge mænd afsted til at myrde dem, der er grimme, langskæggede og onde, for at de ikke skal stjæle vores olie, voldtage vore kvinder, oversvømme vore socialkontorer, vi er nødt til at bakke op om vore venner, der har rigtig mange kanonbåde, tanks og droner, for de er vore sande velgørere, vi er nødt til at redde verdens ressourcer ved at transportere dem væk fra der, hvor de findes, for dem derude er bare ud på at bruge dem selv. Se nu bare kineserne, nu vil de saftsuseme ha en folkevogn, alle sammen!

Så derfor, kære borger, kan du jo nok forstå, at vi i dette for vor land så svære tider er nødt til at bebyrde dig med tabet af dine civile rettigheder og mulighed for at vide, hvad pokker der foregår.

Teknisk set hedder det 'indre kolonisering'. Agenda 21 omfatter ...ALT. Og grunden til at vi nu, efter at det er blevet virkelighed i både England og USA, hvor aktindsigt og andre essentielle forudsætninger for et skrøbeligt demokrati er blevet effektivt saboteret, er, at vi trods alt stadig har en vis ytringsmuligheder, hvor emner i det mindste bringes op. Godt ser det ikke ud med medier, mulighed for at ytre sig og demokrati, men helt død er silden ikke. Endnu.

Jeg siger ikke, at ytringsfriheden er død. Jeg siger, at det bliver sværere og sværere at have noget at ytre sig med. For at ytre sig, skal man vide, skal man have adgang til viden, skal nogen vejlede de uvidende om, at de er uvidende og at viden findes og at de ikke er afskrevet som mulige vidende. Man kan slæbe en hest til truget, man kan servere en spand vand for næsen af hesten, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Folk er nødt til at gøre hjemmearbejdet selv og hive nummeret op af sofastykket, sætte forbruget af øldåser, hashpiber, TV, Facebook-intetheder ned og bringe sig på højde med situationen. Men de er nødt til selv at vælge det.

Det kan godt være, at den fulde sammenhæng sjældent fattes og kommenteres. Den er også kompleks. Men i forhold til USA og England, hvor samtlige medier ejes af henholdsvis 5 og 3 mænd, der alle tilhører den samme klub, og hvor folk aner meget lidt om agenda ditten-og-datten, så har vi  - en stund endnu - mulighed for at trække vejret.

Men det varer ikke længe.
En kvinde ved navn Rosa Koire har gjort et stykke hjemmearbejde for dig og mig:
http://www.youtube.com/watch?v=UDtCb45Lqt0

Det er en gennemgang af det labyrintiske og besynderlige/skræmmende fænomen, der hedder Agenda 21:Agenda 21
Det blev simpelthen for omfattende til at beskrive i ét blogindlæg.

PS!
Efter at blogposten er skrevet, er lovforslaget blevet vedtaget. Svaret på spørgsmålet stillet i overskriften er derfor: JA, vi har mistet retten til aktindsigt i det omfang, politikere nu kan nægte folk retten til aktindigt, hvis de passer dem.

Mordet på en prinsesse

af morton_h, the blogger

Husker du noget om, hvad der skete søndag 1. sept 1997 ?

Sikkert ikke. Men jeg, ligesom måske du, husker alt det ståhej og medielir, der opstod i kølvandet på Lady Diana og hendes - om man så må sige - pludselige død. Jeg ved i hvert fald, at jeg stod fuldstændig af, for sladderpressen kørte den samme stil efter hendes død, som de havde kørt, mens hun var i live. Jeg snakker om hele kulten omkrig det engelske kongehus, inklusive alle de skandaler, som folk elsker at sovse rundt i. Vi kender den fra det danske ditto om prins Joachim og prinsesse Alexandra, men i England antager det anderledes groteske dimensioner.

Altså: jeg tænder som regel af, når medier skaber gudinder. Det er ulækkert, det er latterligt, det er barnagtigt og det er dybt skadeligt i bund og grund for vores mentale sundhed. For mens vi labber glamourskandaler, glamourbryllupper og glamourbegravelser i os, opdager vi ikke, at alt denne glamour er iscenesat og forløjet OG ikke mindst: hvad der foregår af ting og sager i den politiske, sociale, økonomiske verden, vi burde være særdeles bevidste om.

På samme måde er det med sport. Sportsbegivenheder har samme sendetid eller spalteplads og stort set samme vægtning som uden- og indenrigspolitik i medierne. Det overhaler kulturpolitik. Det er er hestehoveder foran sundhedsstof. Altsammen ting, vi burde vide meget mere om. Men det siger måske lige så meget om kvaliteten af alt det vigtige stof i medierne. Vi får kun overskrifterne, næsten aldrig den fulde historie. Alt er overflade og facade, ingen dyberegående analyser, intet der støder etablissementet. Hurtigt videre til reality-TV, Big-Brother, X-Faktor, dårlige TV-serier fra USA. Eller som mange af de unge: fuck det hele og spild tiden med latterlige intetheder på smartphone'n og Facebook.

Og sådan var det også med historien om den engelske prinsesse, der var højt elsket og forgudet af englænderne og andre i hele verden. Min oprindelige fornemmelse var - udover at hun var bedårende efter manges mening (ikke lige min type, men ...) - at det skyldtes, at prins Charles var så upopulær. Udover at han ligner Fedtmule og fuldstændig mangler charme, så er der noget ved hans fremtræden, der får en til at tænke: han er ikke den, han giver sig ud for at være, eller: hans hjerne kører på overdrev med at finde på, hvordan han skal gebærde sig lige nu. Der er noget forceret og uautentisk over ham, og guderne må vide, hvad der fik en ung blondine til at gifte sig med ham. Men måske vi ikke kender nok til tvangs- eller bekvemmelighedsægteskaber hos den engelske adel. Sagt helt enkelt: Prins Charles virker lige så forloren som resten af det engelske kongehus, der ikke engang tør kalde deres slægt ved det rette navn, fordi de er tyskere. De er uautentiske. Se bare på det monster af en stonefjæs-dronning de har. Jeg ville nødig møde hende på en mørk korridor i Buckingham Palace - hvilket jeg nok heller ikke kommer til ...

Et videoklip, man kan finde på nettet fortæller næsten historien. En journalist spørger Diana og Charles, da de annoncerer deres bryllup: 'Are you in love!'. Diana svarer rødmende og genert: 'Yes!'. Charles ser først ned i jorden, hvorefter han siger: 'Of course ... whatever being in love means'. Herefter holder Diana op med at smile og hendes øjne drejer sig lidt bort fra Charles. Der er noget galt her fra starten.

Men lad os lægge hele royalist-kulten til side og gå til sagen. For historien om Lady Di har langt større seriøsitet, end formiddagspressen lod os fatte. Og man skal ikke altid underkende folks intuition om, at der var noget råddent på færde. En engelsk avis lavede en undersøgelse hos sine læsere, og hele 95% af dem mente, at Diana var blevet myrdet. Jeg hører ikke til dem, der fulgte med i sladderen op til hendes død, men øjensynlig gav hun selv en del hints om, at hun ville komme af dage. Hun udtalte endog, at det ville blive i en bil, og ikke mindst antydede hun, at hendes mand - for hun var jo stadig gift med Charles, da hun døde - forsøgte at myrde hende.

1. testspørgsmål:
Vidste du fx. at Diana Spencer førte en intens kampagne mod landminer, og at hun gik lige i kødet på Bill Clinton, så han blev presset til at foreslå et totalforbud mod landminer i verden? Hvis du ikke helt er klar over, hvor omfattende og grusomt et problem, landminer udgør, så tjek det ud. Emnet er så ucharmerende, at næsten alle, der bliver præsenteret direkte for fænomenet, vender sig i afsky mod det. Og det bliver vi så aldrig i lande, der som Danmark er deltagende i angrebskrige sammen med USA og England derude. Vi er medlem af NATO, der bruger den slags - sammen med kemiske, bakteriologiske, nukleare våben af samme kaliber: Totalt invaliderende for mænd, kvinder og børn, unge og gamle - i generationer. Og medierne er tavse om det.

2. testspørgsmål:
Vidste du, at prins Charles elskerinde, Camilla Parker Bowles seks uger forinden Dianas død var udsat for et 'biluheld', fuldstændig identisk med det, der dræbte Diana Spencer? Altså en bil, hvor føreren mister kontrollen over styring, speeder og bremser. I sammenligning med den kampagne, som Diana førte og det emne, den omhandlede, kan det synes som et mere ubetydeligt emne. Men når man tænker over det, er det højst besynderligt.

Jeg kunne have stillet mig selv disse spørgsmål for et stykke tid siden, og jeg ville have anet, hvad jeg skulle sige andet end: ingen anelse. Og hvis du havde spurgt mig, hvad The Boston Brakes er for noget, ville svaret være det samme. Teknikken bag det er tilsyneladende velkendt i de engelske efterretnigsvæsener. Det består i at plante en chip i en bil, der ved fjernstyring overtager elektronikken, som i moderne biler styrer disse aggregater. Det duer selvsagt ikke i en folkevogn, årgang 1956, men var absolut muligt i den Mercedes, der kørte galt i en tunnel under Seinen i Paris d. 1. sept. 1997.

England har to større efterretningsvæsener: MI5, der er det 'normale' efterretningsvæsen, og MI6, der er agent for adelen, storfinansen, kongehuset og i det hele taget 'The Establishment'. De kan sammenlignes lidt med politiets og militærets efterretningsvæsen i DK. Og alligevel ikke, for England er enormt klasseopdelt. Et helt efterretningsvæsen til at lave numre for kongehuset og the stinking rich ville være utænkeligt i Danmark. Dernæst må man vide, at et efterretningsvæsen af den kaliber ikke bare skal levere efterretninger. Det skal også være aktivt, det skal udføre militære operationer og likvidere, når det får besked på det. Eller giver sig selv besked på det. Det er fx. helt officielt, at det sammen med CIA var medvirkende til militærkuppet i 1956, der afdemokratiskerede Iran og bragte en vestlig nikkedukke, Shah'en, til magten. Det samme er tilfældet i stort set alle millitærkup, vi har været vidner til i nyere tid. Engelske Prince Phillip er MI6-agent, Prins Bernhardt af Nederlandene var MI6-agent - udover at være SS-agent og stifter af Bilderberg-gruppen. Men nazi-MI6-forbindelsen er et sidespor her.

Dianas mulige skilsmisse, og især den mulighed, at hun når som helst kunne blive gravid med hendes elsker Dodi al Fayet, var en så seriøs forfatningsmæssig sag for kongehuset og dermed også for den engelske regering, at det blev regnet for dybt problematisk. Læg dertil det dybt foruroligende også set ud fra amerikanernes, altså CIA's, synspunkt, at Dianas kampagne truede det militær-industrielle kompleks på afgørende vis. Landminer er om noget det sande billede af krigens modbydelighed, og dødens købmænd tjener trilliarder på at sælge våben. Der ligger for tiden ca. 200 millioner landminer i verden med over en milliard indbyggede sprængenheder, og de lemlæster og dræber dagligt hundredevis af mennesker. Det er sammen droner et af de mest kujonagtige våben, der findes. Læg dertil luftbårne sidestykker til landminer, fragmentationsbomber, der også raserer jordoverfladen, så afrevne lemmer og kødstykker hænger og slasker overalt. Eller bomber, der bare lægger sig i buskadset og venter på, at nogen skal komme forbi, så de går af. Måske indeholder de hvid fosfor (NATO brugte dem i Libyen), måske indeholder de afberiget uran. Klyngebomber brugtes i Irak og Afghanistan.

Krig er business og derfor sat i system som industri. En trilliard-industri. Jo mere krig, jo flere våben, jo flere penge, jo flere job.  På et tidspunkt - og det skete, som de fleste er bekendt med, allerede efter 2. Verdenskrig - bliver apparatet så stort og selvsvingende, at krig er nødvendig for at holde det monstrøse apperat i gang. Med til historien om Bill Clinton hører i øvrigt, at han lavede en kovending blot tre uger efter Dianas død, og meddelte, at han alligevel syntes, det var en dårlig ide at forbyde landminer. Ganske interessant!

Diana Spencer fremstår derimod, i hvert fald i mine øjne set i bakspejlet mere og mere som en ægte heltinde, en person med stort personligt mod. Hun gik ene blondine i krig med en af verdens mest magtfulde familier, regeringer, millitær, efterretningsvæsener, dødskøbmænd, you-name-them. Det er lige før - men også kun lige før - at jeg er villig til at skrive under på en regulær helgenkårelse.

Den engelske journalist Jon King udgav sammen med John Beverage i 2005 en moppedreng af en bog: Princess Diana Evidence, hvor alle disse forhold opridses. Hans baggrund gav ham mulighed for allerede for mange år siden at have insigter i, hvordan folk fra efterretningsvæsenerne og det britiske militær tænker og agerer. Han voksede op i Sandhurst, der er den lokalitet syd for London, hvor der stort set ikke bor andre end militær- og efterretnngsfolk i en omkreds af 30-40 miles. Militærakademierne ligger her, forskning- og udviklingsfaciliterne befinder sig her, og et særligt sikkerhedsfirma virker her. MI6 hyrede folk fra dette område til fx. at tage til Angola.

3. testspørgsmål:
Hvad er der særligt ved Angola i forhold til englænderne?
Ok, nu skal jeg nok lade være, men husk: jeg stiller mig selv de samme spørgsmål, jeg er ligeså 'dum' som du. Altså selvfølgelig ikke du dér, der allerede har gjort dit hjemmearbejde, og hvis intelligens og viden, jeg sikkert fornærmer hele tiden :-) Men Angola er faktisk et af de mest olierige lande i verden. Og de grådige og ryggesløse engelske og amerikanske imperialister ankom allerede for mange år siden. Måske husker vi de krige og frihedsbevægelser - eller hedder de nu terrorister, det er svært at vide for tiden? - der sloges dernede. 

Kampagne mod landminer, Angola

Dianas landmine-kampagne var særligt fokuseret om dette land, og dermed var hun storirriterende for regeringen, kongehuset og militæret i Storbritanien og USA. Hun brugte helt bevidst sin folkelige appeal og kæledægge-status som middel i en ømtålelig politisk kamp. Og medier i hele verden fulgte hendes besøg der. Måske kan nogen komme i tanker om billeder af Diana med maske og eksplosionssikker kropsvest, og i baggrunden anes Bush-Cheney's oliesyndikat og lejetropperne fra MI6 og CIA, der støttede MPLA, den bestukne befrielsesbevægelse i landet, der bekæmpede dem, der ønskede imperialisterne ud af landet. Countergang-pseudogang. Endnu et eksempel på USA's og Englands del-og-hersk-politik i Verden, her Afrika, hvor man analyserer, hvilke gamle stammemodsætninger, der findes, og så udnytter splittelsen til eget favør. Angola er paradoksalt nok totalt rigt på ressourcer, samtidig med at dets befolkning lever på fattigdomsgrænsen, og børnedødeligheden er en af verdens højeste. Officiel britisk forklaring: afrikanerne er for dumme til at styre sig selv.

Sandhurst, Berkshire, 55 kilometer sydvest for London, er et minisamfund. Jon King voksede op, gik i skole med og tog på pub med de militærfolk, der bla. havde været i Angola og udført ting og sager. Disse ting og sager var i princippet hemmelige, men når man nu sidder på pub'en blandt venner og indforståede og gerne vil prale lidt, og når det nu er det eneste, man kender til, fordi man laver det hele tiden, fortæller Jon King, ja så tales der. Forbløffende åbent endda. Det drejer sig om tidligere SAS-folk (Special Air Service), tidligere specialstyrker, der ikke kunne holde deres kæft efter 3 pints. Det kunne udover praleriet også have karakter af skriftemål. Når man har udført regeringens beskidte arbejde og likvideret et par hundrede mennesker gennem årene, deriblandt civile, har man brug for at tale om det med andre mennesker, og da man ikke kan tale med hvem som helst om det, så er yngre kolleger et godt bud. Og så giver det derudover status i en hierarkisk organisation at have været med til det værste.

I 1997 arbejdede Jon King med undersøgelser og publicering om diverse emner, der var relateret til Diana-sagen, uden at Diana, som han beretter, overhovedet var på hans radarsystem. Og en uge før hendes død, var der i hans netværk af ovennævnte insidere et rygte i gang om, at der var en hi-level-likvidering på trapperne. Navnet blev ikke nævnt, men Jon Kings kilde sagde, at det ville blive større end mordet på Kennedy. Jon King tog formuleringen som pub-pral. En uge senere indså han, at hans kilde havde talt sandt.

Diana udtalte i 1995 i et interview i magasinet Panorama - believe it or not!

'Dette er den vanskeligste periode i mit liv. Min mand planlægger et attentat på mig i min bil, hvor en bremsefejl skal give mig en seriøs hjerneskade med den hensigt at bane vejen for, at han kan gifte sig.'

Hun og Charles var separerede, men kunne ikke blive egentlig skilt pga. af forfatningen.

En lignende udtalelse efterlader hun hos sin advokat. Dette materiale, der kunne have peget på mange spor i sagen og ført til en opklaring, blev deponeret her. Vi har hans mundtlige udsagn for det, men materialet er senere blevet stjålet, for straks efter hendes død starter hele cover-up'et. Dette er et andet af efterretningsvæsenernes specialer: bortkomst af spor. Tilretningsvæsen, afretningsvæsen, henretningsvæsen.

Tony Wright, der på det tidspunkt var assistent for Lord Irvine, daværende Lord Chancelor i det britiske Parlament - svarende i DK til folketingets formand, men med meget større betydning - udtalte offentligt før hendes død, at den forfatningsmæssige betydning af en prinsesse, der fik en mulig tronarving og alle de finurligheder, der ville medføre (som du kan høre, har jeg ikke helt selv forstået de særlige engelske teknikaliter, da jeg er antiroyalist), ville betyde, at kirken ville blive udskilt fra staten, disetableret og miste sin repræsentation i Parlamentets Overhus. Altså set med engelske øjne enorme grundlæggende konsekvenser.

MI5 anså Camilla Parker Bowles for problemet iflg. Jon Kings kilder, og de ønskede at skaffe sig af med hende. Kongehusets efterretningsvæsen, MI6 ønskede at skaffe sig af med Diana, og det havde længe ligget i skuffen som en plan. Man udfører ikke så kompliceret en handling uden meget grundige forberedelser. Og hvorfor en attentat i en bil? Indlysende: fordi det kan benægtes.

Diana udtalte også, at hendes tidligere elsker - de er ikke kede af det i den engelske kongehus! - og bodyguard, sergant Barry Manneke, blev myrdet i 1987 på den måde. Sir Ranulf Fiennes, eventyrer, tidligere SAS-officer, rekordholder, Mount Everest-bestiger, personlig ven af Prince Charles - altså en mand med høj troværdighed og tæthed til førstehåndskilder - har i en bog beskrevet teknikken The Boston Brakes i detaljer. Den første hændelse skete i 1986, et år før Barry Manneke. En anden SAS-officier, Sir Peter Horseley, var selv udsat for et attentat med denne chip, og det foregik på nøjagtig samme måde som i Diana's tilfælde: en bil overhalede og pludselig mistede han styringen over bilen. Camilla Parker Bowles beskrev sit uheld på samme måde. Begge overlevede som bekendt, så de kunne fortælle historien.

I den officielle (bort)forklaring var, at chaufføren i bilen var fuld. Det er den forklaring, der er oplagt, når man bruger denne teknik. Det er muligt at benægte den, ingen kender den, biler kører galt hele tiden, folk bliver slået ihjel hele tiden, det er deres egen skyld eller andres. De er enten berusede eller uopmærksomme eller dårlige bilister. Eller også er det bilens, men i så fald er det også deres egen, da de jo skulle have vedligheholdt den. En elektronisk implanteret chip er det sidste, der kommer op som forklaring.

Dianas chauffør, der heller ikke overlevede, var i øvrigt ikke fuld. Den blodprøve, der skulle bevise det, var ikke hans men havde en label: 'ukendt mandsperson', og den indeholdt i øvrigt tegn på 20% kulilteforgiftning. En video fra Ritz hotel viser Henry Paul kort før turen binde sine snørrebånd stående på et ben. Ingen fuld mand kan gøre det. Han taler helt normalt og afslappet til gæster på hotellet. To tidligere special-bodyguards var sammen med ham i to timer før og kan bekræfte, at han ikke var fuld. Han havde simpelthen ikke fået lov til at køre, hvis han havde været fuld. Men han mister styringen af bilen. Der er ingen bremsespor, så der finder ingen bremsning sted. Han ryger ind i en pille i tunnelen efter at have slingret og crashet frem og tilbage over vejen i fuld fart.

Der var 10 CCTV-kameraer - overvågningskameraer - ved tunnelen, hvor 'uheldet' fandt sted. Alle 10 fjernstyrede kameraer vendte ind mod betonvæggen i stedet for at filme vejen og tunnelen. Det var i øvrigt næsten det samme, der var tilfældet i 7/7-bombningerne i Londons undergrund - du ved, Englands 9/11, som Tony Blair brugte til at trække England ind i Irakkrigen . I London var de blot ud af drift. Også her officielt ved et rent tilfælde.

Der var ingen tvivl om, at der var mindst fire køretøjer involveret i ulykken i tunnelen: Dianas bil, en hvid Fiat Uno (rester af maling på Dianas bil), en anden Mercedes og en motorcykel. Altså, en prinsesse, medlem af den engelske kongefamilie, omkommer i en tunnel i Paris - og alle biler forsvinder! Dianas bil dukker op igen med ny maling og andre reparationer, og de tre andre køretøjer og deres ejere/førere er sporløst forsvundet! Det formodet mest avancerede efterretningsvæsen i Verden kan ikke finde skaldede tre fucking køretøjer !! Hvis dette ene forhold i sig selv ikke er mistænksomt, hvad er så?

Selvom den hvide Fiat Uno ramte Diana's Mercedes, var der ingen bremsespor efter den. Føreren var altså en særdeles professionel person, der ikke behøvede at bremse, inden han styrede bilen op af en frakørsel og forsvandt. Dette forhold er dokumenteret af Englands fremmeste sammenstøds-ekspert ved Birmingham Universitet, Murray MacKay. Fiat'en tilhørte i øvrigt en James Andanson, der både var paparazzo og MI6-agent. Men han kørte ikke bilen. Dette er det, man kalder en 'rød sild'. Logikken er: Andanson var ikke direkte involveret, ergo er MI6 ikke involveret. Til gengæld blev han fundet med en kugle i tindingen tæt ved sit arbejde, hvor han, iflg. den officielle historie, havde begået selvmord. Der var endvidere sat ild til bilen, og nøglerne var der ikke (ret svært at komme ind i en bil uden nøgler). Han havde forinden pralet af at have taget kompromitterende fotos i tunnelen, hvilke han havde tænkt sig at udgive i en bog, for han var der - bare ikke i sin egen bil. Senere var der indbrud i hans kontor, hvor hele hans fotoarkiv blev stjålet. I parantes bemærket, er det kun 0.1% af selvmordere, der sætter ild til sig selv, og da som regel buddhistmunke, tunesiske politiske protestanter el. lign. 

Den læge, der undersøgte chaufføren Henry Paul's lig og taget blodprøver, hvorefter konklusionen var, at han var fuld, var en kvindelig læge, professor LaComte. Undersøgelsen var totalt inkompetent, og der var et syndigt rod i prøverne. Ved afhøringen kunne hun ikke huske noget som helst eller blandede alt sammen. Sjovt nok havde hun forinden undersøgt en af de andre uhyre sjældne og påståede selvmordsbrande, en advokat, der var i gang med at undersøge en korrupt afrikansk leder, der var bestukket af: MI6! Her var hendes konklusion minsandten også: manden har begået selvmord ved at destruere sit legeme som bevis på andet.

Da den officielle undersøgelses-rapport om hændelsen kom frem 3 år senere og 4 millioner engelske skatte-pund fattigere, var det eneste, man havde beskæftiget sig med, Mohammed al Fayed, Dodi al Fayet's far, og hans bitre påstand om, at der var tale om et mord. Hvilket blev afvist, da hans koleriske og ubetænksomme optræden til alt held for hans modstandere og forfatterne til rapporten var med til at spændte ben for hans sag. Han udviste for stor mangel på selvkontrol, men han havde jo rent faktisk mistet en søn. Alle andre forhold - alt det ovenstående - var udeladt i undersøgelsen og rapporten. Tunnelsyn og hvidvask?

Da ulykken var sket, tog det omkring to timer for ambulancen at tilbagelægge 3.2 miles, og det var ikke engang det nærmeste hospital med intensiv-kapacitet. Man skal muligvis tage i betragtnng, at franske ambulancer er rullende hospitaler, men i Dianas tilfælde ville det havde været foreskrevet at bringe hende hurtigst muligt til et hospital. Den læge, der var ansvarlig for hele redningsoperationen gav ambulanceføreren ordre til at køre meget langsomt, hvilket var 8 miles i timen. Hvorfor? Der er dog ingen grund til at tro, at de franske paramedicinere ikke var rigtige folk. Diana var sandsynligvis næsten død, før de ankom.

Diana var meget nervøs over, at hun måske ville blive myrdet i en bil, så hun havde altid sikkerhedssele på. Det var et helt fast ritual for hende. Men den morgen var netop hendes sikkerhedssele i stykker. Tilfældigt? Hendes slægtninge var meget bestyrtede og forundrede over det, da hun normalt aldrig ville have gået på kompromis.

Den Mercedes, som parret kørte i, blev stjålet en måned før ulykken. Den var endvidere ubevogtet 3 timer før, de forlod Ritz, ingen overvågningskameraet i parkeringskælderen. Og det var den eneste tilgængelige bil den nat.

Der var beretninger om en såkaldt 'strobe-gun' i tunnelen. Bilen var jo forfulgt af paparazzier. Mange af dem nægtede i øvrigt at lade sig forhøre af engelsk politi, for det kan man åbenbart tillade sig, når man arbejder i udlandet. En strobe-gun laver et vanvittigt blinkende retningsbestemt lys, så offeret bliver ude af stand til at se i op til 3 minutter. Hvis føreren af bilen er blevet ramt af manden på motorcyklen, samtidig med at han mistede styringen af bilen, ville det blot være en medvirkende faktor til ulykken. Altså en dobbeltsikring af resultatet ihukommende, at Camilla Parker Bowles og Peter Horseley overlevede lignende attentater. En SAS-officier berettede om dette under afhøringen i Paris, men det var som meget andet udeladt i rapporterne. Han blev oven i købet overfaldet bagefter, bestjålet, terroriseret - hvorefter han skiftede forklaring. Et vidne i en bil så manden på motorcyklen lave et halsen-skåret-over-tegn til manden i Fiat Uno'en, inden han forsvandt med høj hastighed.

Herefter er der et helt pinligt kapitel med bilvraget af Mercedes'en. Det franske politi og de relevante engelske fik ikke lov til at undersøge den.Endnu et stykke ødelagt bevismateriale.

Så bliver Princesse Diana balsameret - over hals og hoved. Dette forhindrer som bekendt undersøgelser af et lig, da fjernelsen af alt blod i kroppen under balsameringen + tilsætningen af formaldehyd ødelægger bevismaterialet = kroppen. Man skyller simpelthen kroppen igennem med kemi. Balsamering er ulovligt i Frankrig, og man skal indhente tilladelse fra byens borgmester eller politimesteren. Heller ingen af Diana's familiemedlemmer gav tilladelse. Ordren kom fra en mand ved navn Keith Moss. Han var generalkonsul ved det engelske ambassade i Paris.

Endelig forsvinder alt hendes tøj. Bevismateriale bliver bevidst destrueret, yderst kriminelt! En attachémappe bliver konfiskeret af Prince Charles - som i øvrigt ankom senere end franskmændende med et hold af balsamører! Det hele var åbenbart koordineret og dobbeltchecket, og det bliver svært at bortforklare Prince Charles medviden og dermed medvirken. Mappen bliver taget med til Balmoral, kongefamiliens skotske sommerresidens. Men Jon King kommer ikke med direkte beskyldninger mod Prins Charles i sin bog, han nøjes med at fremlægge evidence, som titlen siger.

Hvis du vil have flere detaljer, men ikke har tid til at læse en bog, er der mulighed for at høre et 1:38 timers interview med Jon King og Theo Chalmers i Edge Media TV
http://www.youtube.com/watch?v=5I5MLFwS6fQ

PS! Her er udeladt en hel sideløbende historie om et dybt ritualiseret mord, et esoterisk stykke menneskeofring udtænkt og udført af håndlangerne for en elite, der er dybt forgabt i okkultisme. Hvis man er til den slags, så er der masser af analyser at finde på nettet. Og de kan på ingen måde afvises blankt, når man ved, hvordan disse typer er skruet sammen.

Menneskehedens valg

af morton_h, the blogger

Richard C. Cook:
Menneskehedens valg som forudset af Rudolf Steiner.

Følgende er en oversættelse af en artikel af Richard C. Cook, som er en tidligere amerikansk regereringsanalytiker med politiske emner som hovedområde. Hans seneste bog hedder 'We Hold These Truths: The Hope of Monetary Reform'. Som udgangspunkt i artiklen tager han en af Vestens store, men generelt marginaliserede tænkere, Rudolf Steiner.

Med overset menes ikke blandt dem, der allerede betragter ham som en stor tænker, vejleder og endog åndelig vejleder, men mainstream-wise. Den særlige form for esoterisk kristendom, han var og posthumt er eksponent for, har ikke været anset for stueren hos akademia. Nazisterne anså ham endog for 'entartet' og landsforræderisk. Et underligt sammenfald: mainstream og nazisme har simpelthen ikke anet, hvordan de skulle forholde sig til ham. Af forskellige årsager. Mainstream fordi de ikke fattede en brik. Nazisterne fordi de udmærket vidste, hvad han talte om, og selv ønskede monopol på det esoteriske aka dominans af folket via dets fortrængte underbevidsthed - samtidigt med at både de og eftertiden benægtede denne sammenhæng. Det lærte de af jesuitterne. Derfor har ingen forstået, hvad nazisme egentlig var.

Personligt har jeg undgået Steiner indtil videre, ikke af afstandstagen men af forsigtighed. Jeg har på det seneste måttet erkende, at det har beroet på en fejlvurdering. Hans indsigter og analyser af europæisk politik, samfundsforhold og krigens psykologi er vidtrækkende og hyperaktuelle. Han er vidt forud for sin tid, og mange af hans analytiske forudsigelser har vist sig at holde stik. Der synes mere end nogensinde at være behov for den særlige sammentænkning af verdenshistorie, politik, psykologi, filosofi og esoterisk viden, som man finder i hans output. Man kan sige, at de særlige sider af hans værk, som har virket grænseoverskridende for mainstream og akademia, netop er de dele af den europæiske tænkning og menneskeforståelse, der blev skubbet ned i underbevidsthedens kælder i Oplysningstiden - og derfor netop de dele, der nu bør gives langt større opmærksomhed.

Rudolf Steiner (1861-1925) var en østrigsk filosof og esotericist og stifter af en af de centrale moderne spirituelle bevægelser i Vesten. Han er bedst kendt for sine bøger og forelæsninger før og efter 1. Verdenskrig, da han stiftede det Antroposofiske Selskab med det nuværende hovedkvarter i Dornach, Schweiz. Efter 1. Verdenskrig blev han indædt kritiseret af højreorienterede nationalister i Tyskland, hvilket fik ham til at opgive sin residens i Berlin. Mellem kritikerne var Adolf Hitler, som på tryk beskyldte ham for at være en forrædder mod Tyskland pga af hans anstrengelser for at promovere fred.

Forudsigende tænkeres arbejde som Rudolf Steiners gør det klart, at menneskehedens historie går igennem en bevidsthedsudvikling, hvor alle forandringer finder sted i menneskenes psyke såvel som i de ydre manifestationer. At forstå det, der sker for øjnene af os, er derfor aldrig simpelt, ej heller kan det tages direkte for pålydende. Skelneevne kræver et vidensniveau og kan kun opnås gennem studie og indsigt.

Og kun en tilnærmelse, der trænger dybt ind i den menneskelige natur tillader os at se den egentlige indre årsag til de ydre hændelser. Sådanne årsager kan være positive eller negative, konstruktive eller destruktive. Det er menneskets genius og dilemma, at vi kan vælge, hvilken indflydelse vi tjener. Som Steiner forudsagde næsten et århundrede siden, synes vi i dag at være ved et vendepunkt, hvor måden, vi træffer de nuværende valg på, kan afgøre Verdens skæbne.

Det står fuldstændig klart, at vi lever i en tid med teknologiske frembringelser, der historisk set blot startede for kort tid siden. Steiner sagde før andre, hvilket i dag accepteres som en selvfølgelighed: at vor tid opstod ud fra opdagelser gjort i 15. århundrede ved begyndelsen af rennaissancen, da menneskets intellekt blev i stand til systematisk at bruge den videnskabelige metode til analyser og afdækning af bevægelse og fysisk materie.

Den opfindelse, der gjorde alt andet muligt, var virksom i 1450'erne: trykkepressen som den blev udviklet og taget i anvendelse af Johannes Gutenberg i Tyskland. Over de næste fire og et halvt århundrede indtil starten af det 20 århundrede udviklede teknologien sig på alle områder, men eksploderede især med den næsten simultane befæstning af elektricitet og vidtspredende udnyttelse af fossilt brændstof.

Den seneste fase fandt sted efter Steiners død: brugen af elektriske impulser til højhastigheds-data-bearbejdelse, så computere nu hurtigt overtager menneskelige arbejdsbyrder. Uden at overdrive i væsentlig grad kan det siges, at der er med tiden er mindre brug for mennesker undtagen til at programmere computerne og holde dem kørende eller til at klare det trivielle arbejde, som maskinerne endnu ikke kan udføre.

Et uløst problem ligger i det faktum, at ingen ved, hvordan vi med et faldende behov for at ansætte mennesker kan fortsætte med at levere den købekraft i forhold til de arbejdsløse masser, som virksomhederne har brug for til at afsætte de produkter, som maskinerne efterhånden kan producere selv. Hidtil er en såden købekraft blevet skabt ved et gældsbaseret pengemaskineri, forbrugerlån og gældsrenter overfor faldende huspriser, osv. Kollapset af dette system akkompagnerer den nuværende globale recession, hvilket har lagt grunden til de gennemgribende globale forstyrrelser, der nu er på vej.

Støbningen af den moderne verden
Ikke alle nationer har været lige medvirkende til støbningen af denne moderne verden, som nu har en grundlæggende krise. Hovedaktørerne har været briterne og amerikanerne, hvis overherredømme er etableret gennem flere århundreder via skrupuløs imperiebygning efterfulgt af to verdenskrige, gennem hvilke deres eurasiske rivaler - navnlig Tyskland, Japan og det Ottomanske Rige - blev smadret.

Den angloamerikanske kombination, nu med Amerika som garant for brutal muskelkraft, er sammenfiltret med et kraftigt zionistisk element centreret omkring staten Israel i samspil med særdeles dominerende indenlandske lobbyer. Hvad der ret præcist kan kaldes for det anglo-amerikansk-zionistiske imperium stræber i dag for intet mindre end total global dominans.

De asiatiske nationer, Japan, Indien og til en vis grad det hvileløse Kina er blevet indkorporeret i den imperiale verdensorden. Latinamerika har længe været indenfor amerikansk indflydelsessfære, og Afrika er kommercielt kolonialiseret. Den islamiske verden har været under imperialt angreb, siden England og Frankrig sønderdelte det Ottomanske Rige i årene efter 1918.

Kun de uudgrundelige russere synes i dag at befinde sig udenfor, og denne nation er på mærkelig vis spil-levende og i stigende grad magtfuld selv efter et rasende finasielt angreb fra Vesten, der førte til Sovjetunionens kollaps i 1990'erne. Det fandt sted, da et fald i verdens oliepriser fandt sted med fuldt overlæg, hvilket førte til, at Sovjetunionen mistede adgang til hård valuta.

Hvordan gik det til?
Hvordan har anglo-amerikano-zionisterne bragt det så vidt i løbet af så kort en periode? To forhold falder i øjnene.

Det første er statslig vold: den absolutte mangel på tilbageholdenhed med brug af våbenmagt mod ikke-engelsktalende folk - det være sig ved hjælp af de skibe, der var naturlige fo søfarernationer og opfindsomhed med kanoner, bomber, fly og missiler. De var også pionerer med atomvåben, hvilket kun de har brugt mod en levende fjende.

Det andet er finasialisering: deres evne til at generere enorme mængder af penge gennem et banksystem, der stort set har været uhæmmet af lovgivning, sædvane og samvittighed, og som har evnet at kapitalisere fænomenal økonomisk vækst. Grundlaget for denne magt er et symbiotisk forhold mellem storbanker og stor-regering, hvor førstnævnte har kunnet skabe penge bogstaveligt talt ud af den blå luft og tage sig betalt for deres brug ved at låne til sidstnævnte, så de kunne føre krige og holde deres befolkning villig og afhængig via sociale velfærdsprogrammer.

Drivkraften for USA's regering til at bruge enorme mængder fiat-penge til at subventionere det finansielle system (bailouts/bankpakker), økonomiske stimuli, etc., skød i vejret med raketfart efter kollapset af boligboblen i 2007-08. Kollapset førte til den fortfarende globale recession, der ikke kan overvindes gennem konventionelle midler som keynesiansk underskudsregulering.

Resten af Verden har ikke kunne hamle op med den anglo-amerikansk-zionistiske snedighed og blev væltet omkuld i de ovennævnte krige. De primære områder, der kunne have udfordret imperiet, var Kontinentaleuropa med dets stærke historiske investeringer i regler, procedurer og regeringsførelse og Asien med dets spirituelle traditioner, der var uegnede til uhæmmet finansiering, handel og krigsførelse. Kineserne fx. er handelsfolk, men de har gamle regler for rimelighed i handel.

Anglo-amerikano-zionisterne har ikke haft sådanne regler og hæmninger siden Henrik d. 8's epokegørende brud med den katolske kirke i første halvdel af det 16. århundrede - hvilket i øvrigt havde at gøre med hans seks successive ægteskaber.

Dette eliminerede den største forhindring - et forenet katolsk Europa - ved at ophøje grådighed til et socialt accepteret imperativ for handling. Titlen på sociologen Max Webers berømte bog udgivet i 1904: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd dokumenterede forbindelsen mellem - eller snarere det identiske ophav til disse to ideologier.

Reformationen kom på et særligt punkt i historien, hvor den teknologiske tidsalder var ved at foretage sin endelige formgivning. Da reformationen havde sin geografiske base i Storbrittanien og Nordeuropa, var herskerne i disse regioner i stand til at danne vedvarende bånd til de magtfulde bankfamilier udgående fra Venedig og Holland, som nu var fuldstændig fri fra den traditionelle katolske modstand mod ågerrenter og forgældelse.

Mærkværdigvis var Martin Luther også stærkt imod ågerrenter og andre former for rovdyrsagtig handelspraksis, men kom ikke igennem med det. Det har med stor sandsynlighed at gøre med, at hans reformation blev finansieret og sponsoreret af venetianerne og tjente som en af de ideologiske kiler, de med så stor dygtighed drev ind hos deres fjender - hvilket på det tidspunkt vil sige ALLE europæiske stater. Med reformationen blev religionen som en faktor i dannelsen af økonomisk moralitet fejet til side. Et symbol på det, der nu voksede frem, var Bank of England, etableret i 1694 med hjælp fra bankmænd, der var kommet over fra Nederlandene med William af Orange under den 'gloriøse revolution'. Nederlandene var venetianernes andet holdepunkt. Det britiske imperium var det tredje og blivende. The City of London er opbygget efter venetiansk model.

Herefter blev Verden overtaget af handel og finansvæsen bakket op af militærmagt med Storbrittanien ved roret. Den industrielle revolution gjorde ydermere denne nation til et industrielt kraftværk. Da Englands magt aftog, var USA i stand til at træde ind ved at redde 'moderlandet' fra destruktion under 1. og 2. verdenskrig.

Efter 2. verdenskrig, især med skabelsen af den Internationale Monetære Fond (IMF) og Verdensbanken og hermed dollarens erstatning af pundet som verdensvaluta, manøvrerede USA ind på førersædet. Men det var stadig det samme imperium med de samme mål og karakteregenskaber.

De tre elementer
Rudolf Steiner skrev indgående om de tre hovedelementer i menneskelivet, som gennem historien har bidraget til en afbalanceret og sund eksistens, når denne fandt sted. Hans hovedide var kendt som den Tredelte Sociale Orden.

Det første element er det økonomiske defineret som produktion og distribution af forbrugsgoder, hvilket i dag har overtaget styringen med næsten al social aktion.

Det andet element er lov og regering, hvor regler og love burde have førsteprioritet i beskyttelsen af menneskets rettigheder og sikringen af retfærdighed i produktion og handel. Burde ...

Det tredje element er det spirituelle/intellektuelle/kulturelle, som skal tillade den frie udvikling af individuelle og menneskelige muligheder.

Desværre er denne model ikke blevet observeret og er ganske ignoreret af de investerede interesser, der profitterer af social lammelse og nedbrud. Med vilje?

Folk i dag er vidne til, at deres rettigheder forsvinder, ikke kun i de fremmede nationer, hvor den anglo-amerikanske-zionistiske elite styrer politisk eller kommercielt, men også indenlands. Alliancen mellem storbankerne og de regeringsledere, de kontrollerer, påvirker i afgørende grad lovgivningen og de institutioner, hvor menneskets rettigheder burde defineres og beskyttes. Dokumenter som Magna Carta, Den Amerikanske Uafhængigserklæring, de civile rettigheder (The Bill of Rights) er gennem årene og især på det senest blevet maltrakteret. De ansatte i retsinstancerne, dommere, advokater og jurister, som burde være vogterne over menneskenes rettigheder, sælger sig selv til højestbydende eller agerer som anklagere-forsvarere for den korporatisktisk ejede imperiale stat.

I det spirituelle/intellektuelle/kulturelle liv ser vi en stigende ensretning af regeringsdrevne skolesystemer og undertrykkelsen af alle ikke-kollektivistiske ideer. Dette kender vi udmærket i fx. Skandinavien. Den skandinaviske model er en 'sleeping beauty' med meget stor potentiale for totalitarisme Kollektivismen aka udslettelsen af individets fødselsrettigheder har fine kår her. Vi ser virksomhedssponsorerede fonde og tænketanke udøve dominans over højere uddannelser. Vi ser indlemmelse af kirker af politiske aktører, der støtter imperiets krige (mest et anglo-amerikansk fænomen) og fremstødet for zionistiske interesser i den politiske arena. Fordummelsen af befolkningen via medier ejet af finansverdenen har gjort folk til får - mæh sagde fåret, og det blev til uldsokker og kebab. Den slags halvt menneskelige, forskræmte og hårdt medicinerede kreatuerer er kun egnet til zombieagtig lydighed i forhold til forbrugerismens og militarismens påbud.

Vigtigheden af økonomisk udvikling i menneskers liv, specielt når verdens befolkning tages i betragtning, kan og bør ikke benægtes. Men problemet er ikke økonomisk udvikling i sig selv. Maskinen er kommet for at blive. Ejheller behøver vi at være alt for sentimentale overfor overforbrug, da økonomisk output er naturligt selvbegrænsende pga. ressourcernes tilgængelighed.

Spild og overforbrug har deres egne indbyggede konsekvenser, hvis folk er uvidende nok til at skubbe dem til side, og vi har alle valg i den henseende. Måske skal vi være mere bekymrede for 'fabrikeret mangel', hvor korporationer begrænser tilgængeligheden af forbrugsgoder og ydelser for at udrydde konkurrence og fastholde priser.

Og endnu mere bekymrede bør vi være for balancen mellem de tre afgørende elementer i menneskelige bestræbelser, der ubalanceret er skyld i destruktionen af menneskelig værdighed og retfærdighed overalt. Det er kun blevet værre efter Steiners tid.

Det er manglen på balance, der er patologisk. Det inviterer til kontrol af samfundet af folk, der er fuldstændig uegnede til at udøve den på grund af deres niveau af umodenhed og mangel på ægte menneskelige kvaliteter. Faktisk synes de, der er ansvarlige for det anglo-amerikansk-zionistiske imperium, decideret inhumane i deres karakter og har været på denne måde i meget lang tid. Man kunne endog fremlægge en hypotese, hvilket Steiner gjorde, at mange af dem er socio-psykopater eller - som man sagde i et præ-psykologisk sprog: dæmonisk besat.

Steiner påpegede i forelæsninger i starten af 20'erne, at disse 'besatte' mennesker i England og Amerika håndterede affærer bag scenen igennem hemmelige samfund/loger. Via disse observationer kan vi genkende organisationer samtidige med Steiner såsom the Round Table and the Society of the Elect dannet i England af Cecil Rhodes og Lord Nathan Rothschild og the Council on Foreign Relations etableret i USA efter 1. verdenskrig af løjtnant Edward Mandell House vha. Morgans og Rockefellers penge. Mandell House var, som nogen er bekendt med, magten bag tronen under Woodrow Wilsons præsidentskab. Han sad nærmest lårene af præsidenten.

Katastrofen?
Imperiets slagne rute fra forrige århundrede har ikke forandret sig. I dag er slutspillet i gang. Situationen i dag kan, som Steiner forudså i sine skrifter, ende i en katastrofe, medmindre tilstrækkelig mange mennesker vågner op og erkender den måde, der må handles på for at sikre en afbalanceret social orden. Inklusive en del af kontrollanterne selv.

Der er være fire muligheder, en mulig katastrofe kan bringes i stand på - hver for sig eller i en kombination.

Den første mulighed er en 3. verdenskrig, hvor Rusland, Kina, Iran og/eller andre nationer sætter sig op imod ødelæggelsen af Verden, som den bringes i værk af Imperiet.

Den anden mulighed er en voldelig masserevolution fra verdens folk mod alle former for økonomisk og social uretfærdighed.

Den tredje mulighed er en omfattende slavegørelse via imperiale kontrollanter, der bruger avanceret teknologi til at undertrykke alle tiloversblevne rester af fri tænkning og uafhængig handling.

Den fjerde mulighed er et vidtspredt kollaps, der resulterer i et sammenbrud af økonomiske systemer, social anarki, disintegration af infrastrukturer og genkomsten af primitive neofeudale strukturer.

Imperiets elite foretrækker som de kontrol-freaks de er, klart den 3. mulighed, og arbejder i øjeblikket på overtid for at realisere den. Men de er også langt fremme i deres forberedelser af mulighed 1 og 2. Mulighed 4 er mere problematisk. Vi ser dem, der har mulighed for det, hamstre forsyninger, erhverve sig landejendomme, opbygge våbenarsenaler. Big Business og Big Governement har på deres side opbygget gigantiske nødplaner og har forberedt deres militær på undtagelsestilstand. I USA er der fx. bygget meget store kapaciteter af koncentrationslejre (FEMA-camps) og indkøbt et meget stort arsenal af ammunition til indenlandsk militær. I England er der gennem årtier sket en opgradering af forskellige grupper af sikkerhedsfolk og deres mulighed for at udøve vold i krisesituationer.

Mange mennesker, inklusive de såkaldt progressive, gør den fejltagelse at tro på en femte mulighed, som skulle være mere kontrol med økonomien, lovgivningen og kulturanliggender inklusive uddannelse og skolesystemer - altså udvidet kontrol med alting udført af regeringen. De begår den fejl at tro, at regeringen i den situation vil agere på deres vegne. Dette sidestiller dem med de såkaldte konservative og liberale, der fx. ønsker at reducere regeringsstøtte til programmer, der ønsker at hjælpe lav- eller middel-indkomst-sektorerne, mens de agiterer for øgede udgifter til politi og militær (det første kender vi i DK, det andet er mere amerikansk).

Steiner var modstander af socialisme, hvilket historien som økonomisk system også fuldstændig har miskrediteret. Det er ret beset utroligt, at der stadig findes folk, der ublufærdigt kalder sig for socialister eller kommunister ovenpå den demaskering, der har fundet sted. Det burde også stå klart, at stigende involvering af regeringer i økonomisk aktivitet betyder udvidet bureaukrati, ensretning, skatter, retslige handliger, overtræk på finanserne, formularer, papirarbejde, politimagt, forstenet initiativ og fornyelse.

Dette er komplicerede emner, men historien viser, at troen på regeringen som redningsmand er en blindgyde, og at det ofte er et påskud for øget kontrol - altså et totalitært tiltag. I USA er der mange, der mener, at dette er den skjulte mening med Barack Obama-fænomenet. Hvordan skulle man ellers forklare denne ukendte Chicago-politiker med en temmelig dunkel baggrund, der trådte ud af den blå luft og kom til magten via dette ene slogan: 'Foranding'? De fleste af hans kampagnemidler kom fra finanssektoren, og han fortsatte uden tøven Bush-administrationens program med at forære finanssektoren rundhåndede og uforpligtende bankpakker efter oktoberkrisen, 2008.

… her vælger jeg at afbryde oversættelsen af Richard C. Cook's indsigsfulde artikel, da han glider over i meget specifikke amerikanske forhold.