Sammenbrudscenarier - Mindfulness, Sandhedsbevægelserne, Hold Balancen

Dette er din fremtid, endda nutid - det vil være godt at lære at holde balancen, uanset hvem du er:

                            Man kan ikke kontrollere havets bevægelser og bølgerne - men man kan lære at surfe på bølgerne

af ChaosNavigator

Abstract:  * Mindfulness i den rette kontekst * Trojanske Heste * Nødvendigheden af det indre arbejde * Spirituel vs 'Kon-Spirituel' * Negativ vs Positiv Tænkning * Verdens lykkeligste mand * Sandhedsbevægelserne er reaktion på The Deep State/Tyranniet/Oligarkiet/Plutokratiet *

• En verden der forsvandt
  
• Civilisationens Sammenbrud før Gennembrud

• Hvis flere i Truth/Justice/Freedom-bevægelserne (se allernederste fodnote ***) træner mindfulness meditation og andre indre teknikker, vil de som gør det (blandt Truth/Justice/Freedom-bevægelserne), være yderst sjældne, i en verden hvor 95% af mennesker er 'emotionelle analfabeter', jvf. Eckhart Tolle (i en verden styret af lave emotioner, specielt i det politiske). De vil ikke kun være pionerer i det ydre, men vil have en praksis af selvindsigt og sindsligevægt (a la 'Jedi Mind'/Sun Tzu) i det indre, som gør dem bedre, klarere, langt mere effektive i det ydre! Talent og intellektuel indsigt I økonomi, false flags, medie manipulation, m.m. er nødvendigt og fantatisk pionerarbejde, og cutting edge, men ikke tilstrækkeligt, hvis det indre ikke er med [1] af flere grunde. Den manglende træning I selvindsigt og at rumme negative emotioner, er potentielt en Trojansk Hest.
 

 
• Nødvendighed: Mindfulness og andre indre teknikker vil IKKE give indsigt i skjulte politiske magtforhold, men det er perfekt og en nødvendighed for de menneskers sindsligevægt, som har en sådan indsigt, fordi de - med rette - er forfærdet over statens og mediernes løgne. De skal kæmpe for at ændre disse vilkår uden at blive depressive, gå amok i emotionerne, eksterne og interne magtkampe, udbrændthed, stress, etc.Set i lyset af potentielle store samfundsmæssige sammenbrudsscenarier, kan det forekomme absurd at bruge mindfulness, men det er snarere omvendt.



• Eksternt vil mindfulness give større styrke, sindsligevægt, klarhed, etc. i forhold til angreb udefra, så man ikke reagerer som flertallet gør (reaktivt, automatisk, emotions rule, etc.)



• Internt, så at man meget lettere kan håndtere de emotionelle konflikter, der potentielt kan opstå indbyrdes blandt Truth/Justice/Freedom-bevægelser, (som det konstant gør I alle mellemmenneskelige relationer – store og små). Det vil kunne være uvurderligt i konfliktmægling f.eks., og udnivellere de værste emotionelle bølgetoppe, så at skibet ikke splittes indefra. Den Trojanske Hest er altid på spil. Jeg har set det I truth movements I USA og DK I mange år. Emotioner styrer! Mindfulness vil også kunne udnivellere de problemer der kan opstå som følge af Truther's Red Carpet Syndrome

Det som 'mindfulness' gør, er 'kun' noget som allerede eksisterer I mennesket, at man kan lære at afidentificere sig fra det som det herskende paradigme fejlagtigt tror er sandheden; at kun emotioner og tanker udgør jegets og bevidsthedens fundament. So what? What's the point? I virkeligheden er såkaldt 'mindfulness' primært evnen til at observere sensationer, emotioner, tanker, perceptioner, etc. uden at blive hvirvlet ind i dem på en ubevidst, ufri måde I ubehagelig identifikation - med al den stress, ravage, negative smerte, lidelse, identifikation, grådighed, had, misundelse, magtbegær, etc. som splitter mennesker ad, indeni, personligt individuelt, interpersonelt, i grupper, etc.

Man kan 'se' ens tanker og emotioner fra oven fordi man positionerer sig I en neutral position, hvor de mister den kuppende magt over personligheden. Betragteligt reduceret stress er resultatet. Klarheden bliver større, man kammer ikke over I konflikter med politiske modstandere på samme måde som før, etc. Intuitionen kan mangedobles. Ideelt set. 

Truth/Justice/Freedom-bevægelserne bør overordnet kunne se mindfulness meditation og andre lign. teknikker som en enorm hjælp I stress management, HR, m.m. - i øvrigt i tråd med hvad ledere, management kulturen, og mange ledende institutioner gør i forvejen, osv. - selvom disse ofte bruger det malplaceret uden at vide det, fordi mindfulness oftest misbruges til at tilpasse sig et sygeligt samfunds ulidelige vilkår.

 

Når Google misbruger mindfulness og United Stated Marine Corp misbruger det til at gøre mordere mere effektive, m.fl.- så kan man se hvor vigtigt det er, at gode ædle mennesker i verden skal bruge det på den rigtige måde.

På et mere 'jordnært' plan må Truth/Justice/Freedom-bevægelser kunne se det som et vigtigt redskab til balance internt, så man ikke går under af burn out, stress, depression, etc. som følge af lige netop den slags aktivisme. Og med tanke på, at Truth/Justice/Freedom-bevægelser indebærer en aktivisme som er langt mere dyb, krævende og hardcore end Mellemfolkeligt Samvirke, Green Peace, Amnesty, etc. hvor udbrændthed er et stort problem, bør det måske mest effektive redskab – mindfulness – bruges. Og udbrændthed er kun ét af de 'mindre' potentielle problemer, de andre er indre splittelse mellem mange mennesker, magtkampe, uklarhed, emotionernes rasen, og det som er farligere I fremtiden; infiltration, agent provocateurs, afsporing, karakterhenrettelse I medier, etc. etc.

Nogle vil synes, at alt dette med indre arbejde er irrelevant pludder-pladder, at den Trojanske Hest er mindre relevant, men evidensen taler for det modsatte.

Selvom det lyder luftigt, latterligt, insubstantielt, er det indre arbejde vigtigt, måske noget af det vigtigste på denne rejse, og bliver oftest negligeret. Not good!Desuden kan alle bruge mindfulness (næsten - jegsvage mennesker kræver andre teknikker), ateister, spirituelle typer, aktivister, etc. men det er absolut guld værd for mennesker, som er på spydspidsen i truth/justice/freedom bevægelserne, af mange grunde som nævnt I denne artikel.





Disse typer der kan være 'calm in chaos' vil være uvurderlige, specielt I fremtiden. Ikke nok med at Truth/Justice/Freedom-bevægelser er på spydsspidsen I at pointere nogle magtforhold som censureres, fornægtes, men de vil også kunne være pioneere I at applicere mindfulness bevidst som bevidst praksis, og ikke nok med det; men gøre det på den korrekte måde, noget som meget få gør I det hele taget.
                          

Det er summen af individers selvindsigt blandt de såkaldte Truth/Justice/Freedom-bevægelser, som bærer navigationen i det videre forløb, og det vil manifestere sig i de ydre forhold. Det er ikke kun indsigt i de ydre forhold, men måden man bærer dem på. At lære at surfe på bølgen uden at crashe emotionelt. Man kan ikke kontrollere havets bevægelser og bølgerne - men man kan lære at surfe på bølgerne. Bevidsthed går forud for al handling, og emotioner kan blusse op, så at man sejler ud i storm, hvilket man ikke skal. Det er et billede på, at man ikke skal handle i emotionernes magt.

Regeringer, Fortune 100 corporations, CEO's, militæret, kan høste af mindfulness på en meget, meget udbytterig måde. Ellers ville de ikke gøre det.




Forkert og korrekt Mindfulness - accept af fængslet vs frihed

Men de fleste bruger det man kalder 'wrong mindfulness' - der er nemlig på Pali skrift en 'Right Mindfulness' (samma sati) and 'Wrong Mindfulness' (miccha sati). En regeringsleder, en assassin, eller en psykopat CEO f.eks. kan bruge mindfulness og have en meget stor psykisk (og praktisk) fordel overfor sine utrænede 'psykisk analfabetiske' modstandere pga. af denne trænede evne. Det samme gælder den omvendte situation.

Men Wrong Mindfulness karakteriseres ved at være uden højere etik (bl.a.). Derfor er situationen ikke helt ulig den, som er beskrevet med Siths VS Jedis i Star Wars – I hvert fald på de højere niveauer. Analogien er på et vist punkt meget velvalgt. Og mange idag som bruger Mindfulness bruger 'Wrong Mindfulness', de fleste uden at vide, at det er det de gør (man kan være et godt menneske, men ubevidst om den fortræd man udøver qua autoritetstro, uddannelsesskade, nyttig idioti, etc.) Se f.eks. Funktionel Dumhed - Er Du Psykopat Uden At Vide Det?

Ikke desto mindre er der nogle iboende kvaliteter i mennesket som kan vækkes, hvoraf flere - bl.a. mindfulness - er ekstremt begunstigende, og hvis mangel på kultivering udgør en emotionel og mental 'analfabetisme' i de mennesker som ikke har udviklet disse kvaliteter VS dem som har. Disse kvaliteter er iboende latente potentialer, og har intet med 'Buddhisme' at gøre - andet end at den buddhistiske tradition, værende den måske mest avancerede og sofistikerede I dens uhyre fint-skelnende subtile distinktioner og kortlægning, har kortlagt disse kvaliteter gennem meditation, selvudforskning og inquiry om virkelighedens natur. Men Buddha var ikke Buddhist, ligeså lidt som Jesus var Kristen. Der er tale om universelle erfaringer vedr. menneskets potentialer, bevidsthedstilstande, metoder, etc.

Det korte af det lange er, at mindfulness ofte bruges som 'soma', det bedøvende lykkestof i Huxleys 'Fagre Nye Verden', hver eneste gang der er anledning til utilfredshed og oprør. Det syge samfunds normalt accepterede praksis i mangt og meget (vacciner, manglende demokrati, mobilstråling, etc.) erkendes ikke som sygt og sygdomsfremkaldende - symptomerne af lidelse og smerte som forårsages af dette, forsøges løst gennem mindfulness f.eks. men da mange mennesker ikke er bevidste om de lidelsesvoldende årsager, så er der ikke nogen skelnevne mellem det man bør ændre, og det som man ikke kan ændre. Man får det ofte bedre men the etikken, skelneevne, m.m. mangler.

Med andre ord; man tilpasser sig et dybt sygt samfund ved at bruge mindfulness som bedøvelse, en tilpasning til årsager, hvoraf mange ikke er på radaren kognitivt. Hvorfor acceptere fængslet, hvis der er en exit? Men da folk ikke kan se fængslet (de ser det som 'normalt', 'frihed', etc.) vil de acceptere det. De lider stadig, men mange af årsagerne til lidelse er usynlige for dem, og de bruger derfor mindfulness til at udholde smerten (eller lykkepiller, alkohol, etc.)

“It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society.” - Krishnamurti

US Marines misbruger mindfulness, dvs. undgår at blive post-traumatiseret ved mord og krig, dvs. De bliver mere effektive mordere uden 'arbejdsskaden'; PTSD og selvmord, etc. (det viser sig, at de bedste og 'langtidsholdbare' murder marines er psykopaterne uden empati).

“mindfulness, defined as the “paying of attention to the present moment in a non-judgemental way” simply “leaves individuals in the company grappling with their stress while ignoring the larger picture of corporate politics …. Purser and Loy likened this to past corporate movements that “came to be referred to as ‘cow psychology,’ because contented and docile cows give more milk.” - kilde

“Indtil nu har mindfulness bevægelsen undgået enhver seriøs betragtning om, hvorfor stress er så omfattende i de moderne business institutioner. I stedet har firmaer hoppet på mindfulness vognen fordi dette bekvemmeligt skifter ansvarsbyrden over på den enkelte ansatte, stress bliver spinnet som et personligt problem, og mindfulness bliver tilbudt som lige netop den rette medicin for at hjælpe de ansatte med at arbejde mere effektivt og roligt i toksiske miljøer. Forklædt i en aura af omsorg og menneskelighed omskabes mindfulness til en sikkerhedsventil, som en måde at lette overtrykket - en teknik til at kapere og tilpasse sig stressen og belastningen i business livet"
- Beyond McMindfulness, Ron Purser, Professor of management at San Francisco State University and Zen teacher David Loy 

"From a Buddhist point of view, it is absurd to watch people espouse mindfulness while changing nothing in their deeper values or daily life. It is as senseless and egoistic as practicing some kind of secular “prayer” for the sake of health and feel-good benefits. “In its proper context, mindfulness is supposed to be right mindfulness, and is but one of eight components of the Noble Eightfold Path. It is supposed to be grounded, contained, and expressed through right view, right intention, right speech, right action, right livelihood, right effort, and right concentration. To fixate on non-judgemental mindfulness alone is simply not right."
- Cynical and amoral: the dark side of the mindfulness fad http://www.mercatornet.com/articles/view/cynical-and-amoral-the-dark-side-of-the-mindfulness-fad

"Just as there is a set of metaphysical commitments that undergird the modern mindfulness movement, there are also ethical and political commitments. The problem is that, in America at least, these commitments so resemble those of mainstream consumer culture that they go largely unnoticed. Rather than enjoining practitioners to renounce mainstream American culture, mindfulness is seen as a way to better cope with it."

http://buddhiststudies.berkeley.edu/people/faculty/sharf/documents/Sharf%20Is%20Mindfulness%20Buddhist.pdf

- Fra uddybende og meget længere analyse om nærværende artikels problematik: 'Cognitive Boddhisatvic Bypass Syndrome'

Men Mindfulness for sandheds/retfærdigheds/frihedsbevægelserne er helt, helt anderledes.
Mainstream kulturen bruger i en meget stor grad Mindfulness til at tilpasse sig et fængsel, som ikke erkendes som et fængsel, og de leder derfor ikke efter en exit.

Sandheds/retfærdigheds/frihedsbevægelserne ser, at samfundets vilkår er et fængsel, og bør derfor bruge derfor mindfulness som et nødvendigt værktøj til at opretholde balancen, fordi de ser, at der er et fængsel, mens de leder efter en exit.

Den første, mainstream, erkender ikke årsager til lidelse i det ydre, som egentlig bør ændres - den anden detekterer sygelige vilkår som sygelige, hvorfor man tilstræber at ændre dem (hvis dit knæ risikerer en skade ved at sidde i en stilling som kan gøre dig handikappet, så bruger du ikke mindfulness meditationen på et kursus til at acceptere denne farlige stilling, men ændrer din stilling - denne evne er ikke mindfulness i sig selv, men skelneevnen som mindfulness indsættes i, i et etisk korrekt livssyn).

2 meget, meget forskellige applikationer af Mindfulness.
Det første er bedøvelse og tilpasning til The Matrix. Det andet er opvågning og en søgen efter en exit ud af The Matrix, og dette kræver mindfulness i en korrekt kontekst.

Meditativ bevidsthed giver ikke konkret viden om og indsigt i fluor,vacciner, aspartam, GMO, false flag terror, den forsætlige dumbing down af befolkningerne, deep politics og directed history, m.m. Derfor kan spirituelt søgende mennesker være lige uvidende som menigmand Jensen.

Mange aktivister og dissidenter er derimod ofte bevidste om ovenstående manipulationer og løgne, mens de til gengæld mangler den indre dimension a la meditation, arbejdet med de negative emotioners magt, skyggeside, etc.

Mens mange dissidenter mangler frihed fra negative emotioner og skygge-integration, mangler flertallet af den såkaldt spirituelle fortrop 'konspiranauternes' indsigt (og the 'sheeple' mangler begge dele), men en tredje kategori som er bevidst om begge ting, er en uvurderlig gruppe af mennesker; 'the conspiritual' ('kon-spirituelle' - en neologisme, selvom det etymologisk ikke giver nogen mening:-)


Se også: Jedi Mind Underground på dansk og en meget længere på engelsk.

Det er formentlig dennne form for 'tredje kategori' som vil have den største skillful means i handling I fremtidens eskalerende konflikter. De 'emotionelt ufrie' vil være reaktive, emotionelt rasende til tider, in a state of high distress, det er forståeligt human nature considered, ergo: deres fælde ligger formentlig i 'Battle not with monsters, lest ye become a monster, and if you gaze into the abyss, the abyss gazes also into you'*

* Nietzsche adresserer det emotionelt reaktive I min vurdering. Mens de 'meditative' aktivister' er mere emotionelt fri af negative emotioner, og mere effektive og langt mere mentalt skelnende i en sådan frihedskamp a la Sun Tzu og non-attachment (så vidt det er muligt), er de mere emotionelle dissidenter langt, langt mere I følelsernes vold. Begge grupper kæmper for det samme, kan se det samme, kan kritisere det samme, kan sige nøjagtigt det samme, men den subjektive negative pol er langt mere fri og ubundet (hos de spirituelle typer blandt dissidenterne er der f.eks. Ole Dammegård, m.fl.).






En Kort Note om Positiv vs NegativTænkning:

En model som differentierer positiv vs negativ i 4 kategorier:

1. Positive former af 'positiv tænkning'
 

2. Negative former af 'positiv tænkning'
 

3. Positive former af 'negativ tænkning'
 

4. Negative former af 'negativ tænkning'

 

Det er mit bud, at nummer 2 og nummer 3 ikke eksisterer på de fleste folks radar.

Ønsketænkning, normalcy bias, konditionering, investeret interesse, er meget større end (>>) reality check.
 

De som kan differentiere mellem alle 4 kategorier, vil derfor vil kunne foretage flere valg i enhver given situation, mens de som kun kan se to former (når der i virkeligheden er mindst 4) tænker i et falskt binært skema, som virkeligheden ikke afspejler. Modellen som følger af enten/eller mister nuancer, opdeler virkeligheden falskt, og kan have dramatiske konsekvenser:

Her er nogle eksempler på  3'eren (positive former af 'negativ tænkning') som blev fejlbedømt som 4'eren (negative former af 'negativ tænkning')  - i sig selv pga. af fiksering på 1'eren og 4'eren - og af samme grund ønsker jeg ikke at være blandt kollektivister når the shit hits the fan (som nogen har sagt;-), ej heller de typer af New Age folk , som  Debbie Ford har kaldt 'the Dark Side of The Light Chasers':

●  "Little Sioux Scout camp in June 2008. Despite being in the middle of "Tornado Alley," the campground had no tornado shelter to offer protection from a strong tornado."
Ønsketænkning, investeret interesse, normalcy bias er meget større end (>>) reality check.

● New Orleans before Hurricane Katrina. Inadequate government and citizen preparation and the denial that the levees could fail were an example of denying the 'negative', as were  the thousands of people
who refused to evacuate.

Ønsketænkning, investeret interesse, normalcy bias er meget større end (>>) reality check.

● Members of the Bush administration have repeatedly chided journalists for failing to focus on the positive aspects of America's role in Iraq. The consequence of such positive thinking have been notably highlighted by journalists and commentators.

● Rumsfeld had become one of the chief engines of the notion that insisting on belief in a particular version of reality in Iraq would somehow cause that version to be manifested. It was the power of positive thinking, as applied to geopolitics, and by 2005 it had gone too far for a slew of retired generals, who joined the call for Rumsfeld to resign.

● Clearly the world would never have been exposed to the scandal of Abu Ghraib prison had it not been for whistleblowers. Those with secrets to hide would consider it "positive" that exposure to such "negativity" should be avoided.

●  As a physician concerned with cancer, Jimmie C. Holland (The Human Side of Cancer, 2001) writes with concern on The Tyranny of Positive Thinking and the unreasonable expectations it places on people struggling with the disease -- to the point of believing they are dying because they are not being positive enough.

● Tsunami disaster: A more dramatic example is that of the head of  the Thai meteorlogical office who was forced in 1998 to retire under a shadow for having warned that the coast was dangerously vulnerable to the effects of tsunami. He was accused of scaremongering and jeopardising the tourist industry around the island of Phuket. After tens of thousands of deaths in the tsunami of 2004, he was reinstated in 2005 -- as minister in charge of the Thai disaster warning office.

 

● Challenger disaster: NASA suffered a highly publicized disaster on 28 January 1986, when the space shuttle Challenger exploded, killing all seven astronauts on board. The extensive analysis of the problem thereafter determined that the engineers had endeavoured to report the nature of the problem (inadequate sealing rings, called O-rings) to the NASA council responsible. They had however been informed that negative feedback on such matters was both unwelcome and inappropriate. A positive approach was required by NASA authorities to ensure the planned launch and the desirable public relations coverage. Some of the engineers were much sought out thereafter as speakers in management schools.

● Avianca disaster: In 1990 an Avianca flight was in a holding pattern in the New York area for 77 minutes awaiting clearance to land. Realizing that the aircraft's fuel supply was dangerously low, the pilot informed the control tower that it was nearly exhausted: "I think we need priority; we're running out of fuel." Hearing the pilot's calm positive voice, the controllers did not react and authorize an immediate landing. Fatally, the pilot had not used the prescribed "negative" terms "emergency" or "minimum fuel". Minutes later the aircraft crashed. An investigation concluded that the pilot neglected to use the prescribed terms, and the controllers had also failed to ask how much fuel remained, or to request clarification.

 - fra meget interessant omfattende filosofisk og avanceret artikel jeg har refereret til mange gange over årene, som giver in-depth analyse af problematikken: Being Positive Avoiding Negativity

4 Scenarier
Ingen kender tidspunktet, men hvis tingene fortsætter i den retning, som de vestlige krigsherrer og eliter ønsker, så dikterer logikken, at mindst 4 følgende scenarier vil konvergere indenfor den samme korte periode (den katalyserende faktor kan være en udløsende false flag terror aktion), specielt når dollarens status som verdens reserve/petro-valuta begynder at vælte for alvor. Krigens start vil fungere som røgslør for årsager, og mudre vandene, når vi når the breaking point of no return.

De 4  konvergerende scenarier:

• Krige og invasioner ekspanderer pludseligt (Mellemøsten, Syrien, Ukraine) – spillover effect til andre lande.
• Internet – false flag cyberattacks, sammenbrud, servere/websites, internet restriktioner ved lov
• Økonomiske globale sammenbrudsscenarier
• Drakoniske statslige tiltag eksekveres – (yderligere) tab af frihedsrettigheder

Og det forventede modtryk:

• Enorm global modstand mod krigen og ønske om fred – protester og demonstrationer af en størrelse og omfang uden præcedens
• Innnovation i kommunikation, omgåelse af internet-restriktioner og censur, Deep Web, Darknet, PirateBox, lokale routere, omstruktureringer, protester, m.m. 
• Innovation i lokale valuta, Bitcoin, barter, selv-forsyning, gennembrud og spredning af fri energi-teknologier, solar, vind, vand, urban farming, biodomes, decentralisering og omorganisering af subsistens, fødevarer, energi, beskyttede lokalsamfund, etc. 
• Civil courage, millioner af NGO’er, formeringen af undergrundsgrupper, eksponering af eliten, protester, regeringers sammenbrud, etc.

Der er dog mange ukendte wild-card scenarier – positive og negative.



_______________________



FODNOTER:


[1] 

I 'Destructive Emotions' siger Matthieu Ricard, 'verdens lykkeligste mand', at mennesker er ofre for egne  emotioner, som mennesker er ofre for knivstikkende tyve bagfra ( 'backstabbing thieves') på gaden (der er enorm energi i vrede og i Tibetansk Buddhisme siges det, at vreden er meget stærkere end jeget). Det er ikke vrede i sig selv, som nødvendigvis er problemet - en indignation er ikke til at komme udenom, og man skal bruge den - men de konsekvenser som vrede kan lede til. Hvis man ikke har træning og bevidsthed, kan det netop kamme over i endnu vildere konsekvenser ('ser rødt', gå amok, kamme over i raseri og had, venner splittes ad, etc. - alt det som hele tiden sker på planeten).

De mest intelligente og intellektuelle mennesker på planeten er ligeså lidt udviklede som Berta fra Bodegaen mht. at være ofre for negative emotioner. Chomsky, Foucault, Kant, Kierkegaard, m.fl. gik aldrig den meditative vej, og kan derfor ikke udtale sig om det, og deres væsen vidner om det også, med intellektuel ensidighed, og manglende emotionel transformation, omend de gav andre værdifulde bidrag.

I Munken og Filosoffen, en dialog mellem Matthieu Ricard og faderen, Jean-Francois Revel, pointerer Ricard, at brilliante tænkere, videnskabsmænd, kunstnere, mangler selvindsigt og emotionel forvandling. Matthieu havde en meget lovende karriere foran sig, med nobelpris videnskabsmænd og lærere i molekylær biologi, m.m., og hans far var skuffet over, at han I stedet valgte den meditative vej:

Matthieu Ricard — ...Thanks to my uncle Jacques-Yves Le Toumelin, who is quite famous as a solo yachtsman, I also discovered the writings of the French metaphysician Rene Guénon. All this stimulated and nourished my intellectual curiosity about religion, without leading to anything more concrete. For me, it all stayed quite intellectual.

Jean Francois — Intellectual in what sense?  

M. — I found that reading these works full of meaning satisfied me deeply and opened my mind, but didn't really bring about any inner transformation. J. F — How old were you at this point? 

M. — Oh, I suppose about fifteen. I'd also read some records of interviews with Ramana Maharshi, an Indian sage who was an Indian sage who was said to have attained knowledge of the ultimate nature of the mind,....

....In the world I'd grown up in, thanks to you I'd met philosophers, thinkers, theater people; thanks to my mother (Yahne Le Toumelin, the painter), I knew artists and poets like Andre Breton, Maurice Béjart, Pierre Soulages; thanks to my uncle (Jacques-Yves l.e Toumelin, the sailor), famous explorers; thanks to Francois Iacob, the eminent scientists who came to give lectures at the Institut Pasteur. I'd had the opportunity to make contact with people who in many respects were fascinating. I’d had the opportunity to make contact with people who in many respects were fascinating.

But at the same time the genius they showed in their particular field was not necessarily accompanied by what you could call human perfection. All their talent, all their intellectual and artistic skills, didn’t necessarily make them good human beings. A great poet might be a rogue, a great scientist unhappy with himself, an artist full of self-satisfied pride. All sorts of combinations, good or bad, were possible.....I met Igor Stravinsky and other great musicians. I was lucky enough to mix with many of the people much admired in the West, and to be able to make up my own mind and ask myself, 'Is that what I aspire to? Do I want to be like them? But I had the feeling that something was still missing. Despite my admiration, I couldn't help noticing that the mastery such people possessed in their particular field was often not matched by even the simplest human perfections — like altruism, goodness, or sincerity. On the other hand those films and photographs gave me a glimpse of something quite different, which drew me to those Tibetan masters. Their way of being seemed to reflect what they taught. So I set out to find them." *
- The Monk & The Philosopher

* Kommentar: Man skal tænke på, at disse 'tibetanske mestre' i mindfulness (og dybere meditationer), er selve inspirationen som har afstedkommet mindfulness revolutionen, der nu gennemtrænger hele den vestlige verden (men som også bliver misbrugt fordi den tages ud af 'the correct view', etikken og skelneevnen).

Mange Guruer og åndeligt søgende f.eks. er faldet for fristelsen til penge, sex, magt FORDI de ikke gik gennem den moralske renselse FØR de steg til tops. Da de endelig steg til tops, trådte alle deres ubearbejdede skygger (ubevidsthed) frem, og de kunne ikke styre dem, fordi personligheden får tilført enorme mængder af energi. Denne energi fik også alle ubalancerne forstærkede, ikke kun de højere potentialer, og derfor gik det ofte helt galt for dem.

Det siges I spirituel litteratur, at et såkaldt 'højere selv' normalt beskytter eleven fra at få for tidlige store evner, idet vi ville kunne gå helt skæv i vores udvikling ellers. Men den slags uheld sker faktisk. Pointen med den historie er, uanset om den er sand eller ej, at det er det samme analogiske princip i almindeligt liv også mellem mennesker i det små; aftaler som bliver brudt pga. pludselig grådighed når der kommer energi, penge på bordet, udsigt til potentiel egenvinding, emotionelle modstande får overtaget, etc. hvilket jeg har oplevet mange gange. Og specielt i det større med bevægelser, mennesker i politiske partier, store energier, etc. Det er vigtigt at have opmærksomhed overfor dette. Steiner sagde; for hvert trin i viden, skal man vokse 10 i moral (med moral mente han kærlighed og med viden, magt).

_________________________________

*** Ang. Truth/Justice/Freedombevægelserne:

Det er ekstremt sigende, at mange mennesker på tværs af det politiske spektrum er i konsensus om statens tyranni, false flags, Krigen mod Terror, mediemanipulationer, etc. - i detaljer og på mange nøglepunkter.

Selvom mainstream, specielt i USA, forsøger at fremhæve en polarisering på tværs, ved at fremstille den brede skepsis overfor staten, som noget der enten kun tilhører ‘højreorienterede nuts’ eller ‘ventreorienterede ekstremister’, er dette usandt - i sig selv en del og hersk-taktik fra statens og pressens side, etc., da man ønsker at marginalisere og forplumre billedet ved at tage brodden af bredden i kritikken mod STASI-staten.  Og selvom den store konsensus blandt socialisterne, fredsbevægelserne, libertarianere, konservative, anarkister, etc. i den meget store underskov på tværs, ikke har samme politiske ståsted, er de forbavsende uniforme i selve diagnosticeringen af problemer og årsager, i kritikken af meget specifikke udviklinger - disse meget vigtige udviklinger f.eks.

Netop denne diagnosticering af regeringer som statsterroristiske entiter, og mange dissidenters årsagsanalyser er derfor en trussel mod staten i staten, the Deep State, oligarkiet/kleptokratiet/plutokratiet/corporatocracy/etc., da underskoven former en bred konsensus blandt den årvågne fællesmængde på tværs af de politiske orienteringer. Derfor skal de i offentlighedens øjne af regeringer kaldes 'konspirationsteoretikere', 'højreorienterede' nuts eller 'venstreorienterede' ekstremister - falske betegnelser for, at regeringen kan kontrollere narrativet.


Se også: STASI 2.0 Tankepolitiet på dansk..

Protester, blogging, demonstrationer, fødslen af de mange såkaldte friheds/retfærdigheds/sandheds-bevægelser (som man mange over en kam imbecilt kalder 'konspirationsteoretikere'), er selve resultatet af årvågenhed og observation af drakoniske udviklinger under radaren, såkaldt Deep Politics og Directed History, og en af grundende til at disse bevægelser og dissidenter bliver kaldt 'ekstremister', 'konspirationsteoretikere', m.m.

Den rette betegnelse ville være; årvågne dissidenter, bloggere, professorer, aktivister, journalister, whistleblowers, efterretningsofficerer, videnskabsmænd, m.fl. De er sandhedsvidner og researchere ang. de facto degeneration og konspirations-kendsgerninger, som er blevet valideret og fået genoprejsning mange, mange gange med præcise diagnoser.

Sådanne bevægelser udgør en trussel mod The Deep State/Tyranniet/Oligarkiet/Plutokratiet, fordi det konstituerer en meget bred konsensus blandt på tværs af politiske orienteringer, blandt hele denne underskov af årvågne mennesker (uafhængige tænkere, libertarianere, socialister, demokrater, republikanere, anarkister, konservative, uafhængige medier).
Internet-renæssancen spiller en enorm rolle i denne kollektive opvågnen, hvilket selv Obamas meget indflydelsesrige mentor, Brzesinski, har udtalt (gentagne gange de sidste 5 år) er et problem for eliten: Brzezinski: ‘Global Political Awakening’ Making Syrian War Difficult

Det er lysende klart, at der er en meget specifik kritik af staten i staten, med specifikke nøglepunkter på specifikke områder, uanset hvilken orientering og politisk observans, men det er usynligt eller uklart, hvis man kun læser massemedier. Det er et begrebsligt parallelunivers.

Den virkelige essens ligger på flere afgørende måder i et vertikalt paradigme, og ikke et venstre vs højre. Noget som der i sig selv er stor konsensus om på tværs af de politiske orienteringer, blandt hele denne ‘underbelly’ af årvågne mennesker over hele spektret.


Selv de såkaldt progressive, såsom Carsten Jensen i DK burde vide, at efterretningstjensterne støtter og kreerer false flags, ISIS, etc. Det samme med Rune Engelbreth. Meget af det de gør er godt, men andet er totalt-gatekeeper nyttig idioti, og de er helt bagom dansen, og ikke på spydsspidsen!

Selvom salonfæhige dissidenter såsom Chris Hedges, Noam Chomsky, Glenn Greenwald, Michael Parenti, m.fl. i USA er rykket siden 2005, er de kun idag, hvor mange af freedom/truth/justice-bevægelserne var for 10 år siden. I mellemtiden er freedom/truth/justice-bevægelserne rykket videre, og er idag stadig flere lysår foran Chomsky, Greenwald, Hedges, Parenti, m.fl. med kortlægning af Deep Events og Deep Politics, anomalier, modsigelser, etc.  Det er derfor, at det er meget værre end de salon-fæhige dissidenter tror eller forestiller sig.

Mainstream salonfæhige kritiske intellektuelle VS politisk ukorrekte dissidenter, lever altså i parallel-verdener, hvor forskellige narrativer mht. mange historiske afgørende begivenheder ikke begge kan være sande. Enten havde Irak masseødelæggelsesvåben eller ej, enten var Syriens regime ansvarlig for det kemiske angreb eller ej, enten støttede USA, Europa og Mellemøstlige lande Al-Qaeda terrorister aktivt i Syrien eller ej, etc...

Når dokumentationen findes i et omfang, der dementerer pensum-skadede akademikeres og journalisters tilfældighedsteori og usande kausaliteter, er afvisning eller uvidenhed lig med nyttig idioti, Stockholmsyndrom, Komiske Ali, eller det der er værre.

Hvor mange gange skal årvågne dissidenter valideres før, at et paradigmeskifte kan indtræffe - at 'uddannelsesskadede' kritikere kan indse, at etiketten 'tilfældighedsteori' (og 'konspirationsteori' som anvendt skældsord) på mange signifikante begivenheder i Deep Politics, er et arbitrært uholdbart stereotyp-argument, hvis ikke Komiske Ali-syndrom? De store ydmygende komiske ali-momenter for pressen, medier, salon-fæhige dissidenter, m.fl. er ved at breake igennem for alvor i USA og mange andre steder...........sooner or later in DK also. Når samfundskritiske forfattere skal tækkes deres skarer, må de holde sig til et radikalt, men ikke for radikalt 'dissident-pensum', da de ikke ønsker at miste deres fanbase, er angst, etc. På den måde bliver de gatekeepers.

Læg mærke til, at de bedste dissidenter, de som bliver betragtet som 'konspirationteoretikere' som skældsord, i virkeligheden er freedom/truth/justice-bevægelserne som bliver valideret konstant og succesivt af eftertidens og virkelighedens ubestikkelige fakticitet, når deres 'konspiranoia' bliver 'profetisk' bekræftet gang på gang på gang på gang. Læg mærke til, at de kender narrativet i de mainstream propagandaforklaringer, som de gennemskuer som lamestream, og kan se forskel mellem officielle narrativer og de virkelige underliggende realiteter. De kender begge narrativer. Læg mærke til, at mainstream meget sjældent kender andet end deres eget narrativ, og latterliggør ofte dissidenternes narrativ som de oftest ikke kender, ikke har studeret. Ironisk. Det er en form for analfabetisme.