fredag den 28. februar 2014

'Da de kom efter mig ...'

Jhar bragt på plads, og som er endnu værre end diktaturet. Vær hilset, ædle vilde, vi kommer med demokrati og Coca Cola. Det første respekterer vi ikke i vores eget land, det sidste bæller vi en masse af. Begge dele er giftige.

Diktatur kan være alt fra oplyst enevælde til ren Pol Pot. Det glemmer man altid. Diktaturer opstår ofte i et land, der er under konstant angreb fra Vesten (inkl. Israel og Saudiarabien). Gadaffis Libyen og Assads Syrien er sådanne, og de har været tvunget til det, men Vestens medier kan ikke skelne mellem tilstanden i Nordkorea og i Libyen/Syrien. Libyerne og syrerne støttede/støtter deres præsident. Libyen var det land i den arabiske verden, der havde den højeste levestandard. Syrien var det land i mellemøsten med den største tolerance for kulturer og trossamfund – men nul-tolerance overfor zionistisk fascisme. Hvad var så problemet med Irak, Libyen, Syrien, Sudan og Nordkorea?

Ja det var, at disse fem lande, som George Bush kaldte for ‘slyngelstater’, ikke havde underkastet sig det internationale centralbankvæsens spilleregler, men insisterede på at at opretholde ægte nationalbanker, der tilgodeså landet selv og dets befolkning. De spredte simpelthen ikke ben for Vesten, de var ulydige. Det næste problem var, at flere af deres ledere bekendtgjorde, at de ikke længere ville afregne olie i petrodollar og dermed fortsat bidrage til at kanalisere rigdomme over til USA, selvom USA ikke havde ydet noget for disse rigdomme. Petrodollaren har siden Bretton-Woods-aftalen i 1944 været verdens største finansielle sugerør for den største slyngelstat af dem alle, dollarens hjemland, USA.

Det slette spil, som Vesten generelt, USA, UK, Frankrig i særdeleshed med DK som lille logrende skødehund fører lige nu i Ukraine, er en gentagelse af den terror, som nazisterne og de lokale fascistgrupper udøvede i forbindelse med 2. Verdenskrig. Vesten har altid benyttet sig af disse fascistoide grupper uanset deres observans på 2D-overfladen, den tegneseriefortælling, som afspilles 24-7-365 på alle tilgængelige storskærme. Altså det forlorne surrogat af en narresut-virkelighed, som vi åbenbart elsker at loade os med, mens kumpanerne klapper i deres fedtede hænder i ‘baglokalet’.

Det ene øjeblik støtter vi, det aggressive Vesten, ultra-nationale fascistgrupper, det andet øjeblik islamistiske massemordere og betalings-terrorister. Man tager et stykke lort og kalder det for en guldklump – man tager en psykopatisk lejesoldat og kalder ham for ‘folkets sande befrier’ og udstyrer ham og hans fætre med bazookaer og saringas. Dernæst kalder propagandisten og aggressoren landets præsident for det, som lejesoldaten og aggressoren selv repræsenterer og sig selv for en helt. Således udstyret med kappe og sværd laver man en Hollywood B-film.

Medierne beskæftiger sig ikke med 3D-virkeligheden men udelukkende med den 2D-virkelighed, der som Hollywood-kulisser er stillet op. Medierne er selv storforbrugere af medier. De er nøjagtig, som McLuhan formulerede selv budskabet. De er den historie, som propagandisternes opdragsgivere har ladet fremstillet i deres infokrigs-fabrikker og kanaliseret via deres agenturer og nyhedsbureauer. De er problemet. For det vi ser, er en krig. Medierne er i dag et regiment, ja nærmest en fuld armé i software-afdelingen af hæren. Medierne er dem, der gør det beskidte arbejde, nærmest som missionærerne gjorde det for konge, kejsere og kirke i fortiden: banede vejen for den fysiske krig/besættelse/intervention/udslettelse ved først at dreje halsen om på ‘de indfødte’, og så går det løs. Bagefter liner de op med det korps af historieforfalskere, som krigsmagten hyrer. Så de små skolebørn kan lære om de godes krige mod de onde.

Mens hele den egentlige og underliggende agenda stort set er uset og ubeskrevet i medierne, plaprer disse løs om alt den støj og de 2D-scenerier til ære for medierne, som er arrangeret på gader og stræder. Lige nu i Kiev. Mens asfalten koger, rykker fascismen nærmere. Og danskerne sidder i deres lille globale, velnærede forstad og klapper i hænderne.


En omskrivning af Martin Niemüller:
  • Da de smadrede Irak, sagde jeg ikke noget,
    for jeg var ikke iraker.
  • Da de smadrede Afghanistan, sagde jeg ikke noget,
    for jeg var ikke afghaner.
  • Da de smadrede Libyen, sagde jeg ikke noget,
    for jeg var ikke libyer.
  • Da de smadrede Egypten, sagde jeg ikke noget,
    for jeg var ikke egypter.
  • Da de smadrede Mali, sagde jeg ikke noget,
    for jeg var ikke malineser.
  • Da de smadrede Bahrain, sagde jeg ikke noget,
    for jeg var ikke bahrainer.
  • Da de smadrede Sudan, sagde jeg ikke noget, f
    or jeg var ikke sudaneser.
  • Da de smadrede Syrien, sagde jeg ikke noget,
    for jeg var ikke syrer.
  • Når de nu smadrer Ukraine, siger jeg ikke noget,
    for jeg var ikke ukrainer.
  • Da de plyndrede Argentina, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke argentiner, det er simpelthen for langt væk, og de var sikkert selv ude om det. Man kan jo ikke leve af tango, vel?
  • Da de plyndrede Grækenland, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke græker, ja jeg buede af grækerne, jeg hånede dem sgu’, de havde jo selv været ude om det (havde de ikke …?).
  • Da de plyndrede Italien, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke italiener. De er også så dovne og korrupte, se bare ham Berlusconi.
  • Da de plyndrede Spanien, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke spanier. Fuck deres 50% ungdomsløshed, barer de sender tomater.
  • Da de plyndrede Portugal, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke portugiser. Men jeg elsker at tage på billig ferie dér.
  • Da de plyndrede Cypern, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke cypriot. De er også en slags grækere, så de var nok også selv ud om, at EU gik lige ind på folks bankkonti og stjal deres opsparing.
  • Da de plyndrede Irland, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke irer. Er de ikke bare sådan en slags lowlife, reservebriter?
  • Da de plyndrede Island, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke islænding – og hov! den gik så ikke alligevel, men det skynder vi os ikke at snakke om. Vi ignorerer det, for den slags ulydighed skulle jo nødig gribe om sig. Mon ikke den tidligere danske koloni vil respektere os for det? Gæt selv svaret.
    Island har som det eneste land i Verden turdet at dømme og fængsle bankfolk og politikere! Deres resoluthed har skabt trykbølger i det globale centralbankvæsen, IMF, Verdensbanken, BIS, Bank of England, ECB, FED, osv. De så til deres rædsel, at folk på en lille skide vindforblæst ø i Atlanten klædte dem af til skindet og tog sagen i egen hånd. De gjorde det! De var ulydige, og de skammede sig ikke engang over det!
    Det kunne lynhurtigt brede sig, hvad kunne der ikke ske?
  • Da de til sidst KOM EFTER MIG (Niemüller), altså da de begyndte at plyndre Danmark ved hjælp af de lokale korrupte politikere – nøjagtig som i Grækenland og Spanien i øvrigt! og minsandten med Goldman Sachs som nuværende hovedaktør i en serie slette spil – nøjagtig ligesom i Grækenland, Italien, ECB, Bank of England og the FED – anede jeg først ikke, hvad der var gang i – som om jeg ikke havde set ‘et par’ gange for nylig, og du skal i hvert ikke kalde mig tungnem! -  og dernæst blev (bliver) jeg klar over, at ingen ønskede at hjælpe os.
    Da var det for sent.
Turen er ved at komme til lille Danmark. Den siddende regering er lige nu den pivåbne port i murværket, og de danske medier er deres tro væbnere. De ligger og hygger sig i den samme seng, hvor der er en trekant i gang med det globale centralbankvæsen og dets forskellige metastaser.

Jeg forudsiger Københavns bombardement 2.0 (allegorisk taget), fordi det lille tegneserieland valgte at holde på den forkerte hest. Vi har moralsk set kompromitteret os i grelleste grad, og selvom jeg ikke hepper på The Fall of The House of Denmark, tvært imod, jeg siger: Holger, vågn dog for helvede op i krypten under slottet, vi kan ikke holde din højlydte snorken ud længere! – vil jeg have meget svært ved at forsvare et land, der har inviteret til terrorangreb af fysisk, finansiel eller informatorisk art via deres mere end villige og ukritiske deltagelse i de store drenges beskidte krige af fysisk, finansiel og informatorisk art.

Jeg griner ikke smørret den dag, heller ikke selvom der vil være en hel masse danskere, der vågner op til gevaldige med velfortjente tømmermænd og for første gang i deres velfærdsliv er nødt til at skrotte deres naive tro på autoriteterne. De vil pludselig befinde sig midt i en åndelig pubertet, hvor de vil få valget mellem hjemmearbejde eller hjemløshed. Grunden til, at jeg ikke griner smørret den dag, er, at jeg ikke griner smørret i dag, når jeg oplever, hvordan andre folk og nationer bliver ødelagt. Det er måske derfor denne lille ubetydelige blog har 55.000 hits i hele Verden, selvom den er skrevet på et mærkeligt sprog, der tales af en befolknings-mængde, der svarer til en mellemstor by derude.

De danske politikere og medier er muligvis udenfor pædagogisk rækkevidde. Men derfor behøver vi som potentielt tænkende mennesker uden investeret interesse i tidens manipulatoriske løgne ikke at være udenfor rækkevidde.

Jeg har altid undret mig over, hvordan dette kæmpe bedrag har kunnet finde sted. Den ene del af svaret kan findes i ‘den engelske syge’, som startede med Københavns bombardement 1807. Her startede det Stockholmssyndrom, vi aldrig er kommet os over siden. Det er set i bakspejlet langt værre og mere indædt end 1864, for vi render stadig i røven på det imperium, der sønderbombede os til lydighed dengang. Den anden del af svaret kan findes i begrebet dimensionering af virkeligheden. Der mangler grundlæggende en dimension af virkeligheden. Hvor blev den af?

Virkeligheden som tegneserie
Mainstreammedier er helt grundlæggende spild af tid. Men det er meget mere foruroligende og langt større end blot tomme kalorier og spild af tid. Elektroniske og trykte mainstreammedier fjerner 1/3 dimensioner og forurener de to, der er tilbage. Mainstreammedier er dimensionelt afstumpende.


Vi lever i en 2D-verden, et fladt og manipuleret billede af ‘noget’ derude, vi kunne kalde for en 3D-verden. 2D-verdenen er et fladt udkog af en multidimensionel virkelighed med dybde og sammenhæng. Vi møder 2D-virkeligheden på fladskærme og som sværte på dårligt papir. Vi møder den som flade udsagn fra de mange munde på gader og i stuer. Den har ædt sig ind i vores nervesystemer som en neurotoxin.

2D-virkeligheden postulerer at være 4D, altså virkelige hændelsesforløb i både rum og tid (tiden er den fjerde dimension) og med logisk sammenhæng og konsekvens, dynamisk 3D-virkelighed. Hvad vi aldrig ser er, at dygtige mennesker og deres dygtige maskiner har placeret sig i en 5D-verden, en intentions- og agendaverden (vilje), hvorfra de omredigerer 4D-verdenen og præsenterer den for os alle sammen i 2D.

Som grafiker kender jeg den funktion i Photoshop, der hedder ‘flatten image’. Alle lag og dermed al dybde forsvinder. JPEG-billedet bliver udsat for destruktiv kompression, og det fladgjorte billede viser aldrig, hvordan billedet er komponeret og manipuleret. Hvad værre er: man kan ikke gå tilbage, for det fladgjorte billede har udraderet al historik. Der er ingen fortrydelse, der er ingen hukommelse, der er ingen erfaring, der er ingen historie. Medmindre man har gemt 1.-generations-billedet. Men det beholder de dygtige ‘grafikere’ altid for sig selv.

Vores 2D-virkelighed er simpelthen photoshop’et. Vi glor på den og siger ‘nøøj!’, men hvad værre er, vi handler, eller ikke-handler eller giver mandater til handling på baggrund af en 2D-forståelse af verden.

Intelligentsians forfald
Den tredje del af svaret skal findes i den miserable tilstand, som den danske intelligentsia befinder sig i, dem der var ‘blomsten af Danmarks ungdom’ og nu er ved at afblomstre.


En temmelig satirisk og overordentlig velskrevet artikel i Dagbladet Information, ‘Folket vil ikke lytte, de tager altid fejl’, tager afsæt i en af de mest brugte medie-pundits, Anne Knudsen og hendes gennemsnitlige udsagn. Hvis man er uvenlig, vil man nok kalde hende for en kulturpamper. Hun har en skråsikker mening om, hvad som helst. Hun har ikke høje tanker om danskernes evne til at skelne og vurdere, og senest har hun udtrykt den mening, at danskerne er ukvalificerede til at have en mening om, hvorvidt staten burde forære det meste af DONG-Energy til Goldman Sachs. Noget overraskende. Her gik man lige og fik en smule optimisme over, at temmelig mange danskere faktisk var ved at vågne op til 3D-virkeligheden ved at finde ud af, at nationen blev angrebet af dette zionistiske forbrydersyndikat. Og så sidder der en meningssnob og siger, at almindelige mennesker er inkompetente og egentlig blot bør holde deres dumme kæft og overlade al beslutningsdygtighed til en noget grødet klump af mørklægnings-fikserede politikere der … sjovt nok siger det samme som hun!

Hun repræsenterer ganske godt et helt intellektuelt segment for tiden. Det største problem med Anne-Knudsen-cafe-latte-segmentet er efter min overbevisning, at de postulerer indsigt uden i virkeligheden at have den. Anne Knudsen har med garanti – og jeg tør lægge hovedet på blokken for det – ALDIG sat sig seriøst ind i, hvad det zionistiske gangstersyndikat, Goldman Sachs, er for en størrelse, hvor mange millioner menneskeliv og -skæbner de har på deres non-samvittighed, og hvilken større 3-4-5D-virkelighed, de repræsenterer. Anne Knudsen aner nada-de-luxe om den større geo-politiske sammenhæng og de finansielle tiltag som DONG-kapringen skal ses i sammenhæng med.

Intellektuelle fjolser som Anne Knudsen i segmentet kombinerer reel uvidenhed med arrogant, skråsikker påståelighed.


Den matematiske ligning er:
u+p=sx?
Dvs: uvidenhed kombineret med påståelighed er lig med stupiditet i ukendt potens.

Problemet med den danske intelligentsia er, at de ikke længere udfører egentlig tænkning. Til gengæld er de knaldhamrende gode til at mene noget om hvad-som-helst, de har bare ingen ydmyghed overfor egentlig viden, og de har ikke kvalificeret sig til denne postulerede viden – som de herefter oven i købet hævder at pøbelen er ukvalificeret til at have. De er inkompetente, og i stedet for ærligt og redeligt at indrømme det, siger de: ‘øh og dette er for eksperter, og vi jeg ikke ved noget (hvilket vi aldrig har sagt), kan ingen almindelig dansker vide noget og DERFOR bør de holde deres snottede kæft og ikke blande sig, mens de store drenge og piger snakker business, og hvis I gør det, får vi det rigtig dårligt (hvilket vi heller aldrig har sagt) …’ De hælder arrogance ovenpå arrogance, og de undgår behændigt at beskæftige sig med substans, men henviser altid til en eller anden politisk korrekt menings-mogul og vedkommendes postulerede ekspertise. Aldrig substans, aldrig substans.
Gud har sagt det – efter selvfølgelig at have spurgt MIG til råds… hvilket jeg er alt for beskeden til at omtale …

Det er ligesom produktet af mikrofon-pædagogikken. Altså dengang lærere i folkeskolen og gymnasiet var så hunderædde for at modsige deres ukvalificerede, bedrevidende elever og bare holdt en en mikrofon op i hovedet på curlingbørnene generation 2.0 (1.0 var baby-boomerne = dem selv): Og hvad mener du så om verdenssituationen, Magnus, Alexander, Victor, Louise, Sofie, Amalie? – de hed alle sammen et eller andet konge-kejser-eller-dronningeligt, svarende til den prinse-prinsesse-status, deres forældre havde tildelt dem. På et splitsekund havde poden opfundet en mening, hvorefter læreren prompte svarede: ‘øøh, ja, det kan man jo mene, det er godt, jamen ... det er da nærmest fantaaastisk!’ Curlingbørnene fik verdens længste line og lyserødt indpakningspapir ligesom mediernes darlings og forvoksede mediebørn. Men disse meninger har hverken substans eller autencitet, og deres meningsdannere ved ikke noget om det Store Spil, for de er selv en del af det. De er bare knaldende gode til at føre sig selv frem, og de er aldrig blevet seriøst og substantielt modsagt og udfordre.

Der bliver tænkt ALT for lidt i det danske såkaldte tænkende segment.

Når 2D-virkeligheden sænker sig over os, sænker Maya’s slør sig. Verden bliver til oplyst virkelighed. Ikke ‘oplyst’ i betydningen indisk seer, men oplyst i betydningen neonrør med ledning i røven og strøm i kontakten. Rummet bliver oplyst i et bleggult, farvefattigt, ensartet armatur siddende højt oppe i loftet bag et gitter, som gør dig ukoncentreret og giver dig hovedpine og træthed efter et par timer.

Når 2D-virkeligheden sænker sig over os, kan vi ikke bedømme afstande, tid og sammenhænge. Vi bliver det sidste led i den omvendte informations-fødekæde, og vi havner på endestationen, hvor vi ikke kan komme videre.

2D-virkeligheden er skyggespillet i Platons hule. De paralyserede individer i hulen anser skyggerne for at være virkeligheden, og det individ, der ved et tilfælde opdager, at det kun er skygger, og at skyggerne er en projektion på hulens bagvæg forårsaget af en lyskilde og de objekter, som lyset rammer, bliver i hans historie myrdet af hulens beboere for at gøre dem opmærksom på deres 2D-virkelighed. Noget tilsvarende sker i dette øjeblik med det mediedyrkende menneske.

2D-virkeligheden er Jean Beaudrillards simulacrum. Orden beskriver ‘det der ligner uden at være’. Hvis man vil have den tyndest mulige (tynd i form sideantal) og dog mest komprimerede præsentation af denne meget præcise beskrivelse af 2D-virkeligheden, så læs filosoffens bog ‘America’.

2D-virkeligheden er Marshall McLuhan’s udsagn: ‘The media is the message’. Altså budskabet er ikke længere sig selv, budskabet. Budskabet er mediet. Ingen dybde, ren overflade. Rent simulacrum.
2D-virkeligheden er også Frankfurterskolens udsagn for, hvad deres projekt gik ud på: ‘Teorien er at kritisere’. En finurlig tilsløring af egen agenda, samtidig med at de faktisk røber den. Deres såkaldte ‘kritik’ – et gammelt filosofisk begreb i øvrigt – var en tilkendegivelse af, at de fra 5D-virkeligheden af intention ønskede at omarrangere folks bevidsthed og handlesæt. Frankfurterne ønskede via ‘kritik’ at destruere vestlig kultur, siden den skide nølende og inkompetente arbejderklasse åbenbart ikke levede op til det historiske rollespil, som Karl Marx havde tildelt dem. Deres 2D-virkelighed hed og hedder i dag mere end nogensinde: politisk korrekthed.

2D-virkelighed er af-dimenionalisering af vores bevidtshed. Det er en dehumanisering af mennesket, siden mennesket i sin natur er et særdeles potent væsen med et uendeligt sæt af muligheder og evner.
2D er bare … jeg er sgu nødt til at sige det, so-last-millenium! Det er på vej ud. Det holder ikke længere, fordi al løgn kun har den levetid, som en løgn nu har.

Sådan er det bare.

Efterskrift: De forsvundne bloggere
Ovenstående blog er tilskrevet en blogger på dagbladet Information ved navn Mariam Hashimi. Hun kom desværre til at fornærme zionisterne og deres forbrydelser mod menneskeheden, så de anmeldte hende for 'anstødelig kommentar'.

Det omtalte dagblad er altid lydigt, når zionisterne ankommer, og man sletter derfor prompte hele bloggerprofiler uden at blinke. Det samme sker, når en blogger insisterer på, at dagbladets journalister - som de kalder sig - skal udføre journalistisk arbejde og leve op til definitionen på deres profession. Hvilket de i faldende grad gør for tiden.

Mariam Hashimis forgænger Martin Hansson led samme skæbne. Dette såkaldte dagblad dyrker systematisk censur. De mener selv, at det blot er 'politisk korrekte', men de har aldrig forstået begrebet politisk korrekthed og dets historik.

Deres efterfølger Mark Hanuman fortsætter så længe, der ikke censureres.
Men det gør der. Og det er allerede sket, så nu hedder vi ........

mandag den 3. februar 2014

Klimaløgnen, bakspejlet og forruden



af morton_h, the blogger

Historien om en politiseret videnskab
I 1988 kom meddelelsen: nu ville man løse klimaforandringernes gåde. Det var før, IPCC (FN's klimapanel) blev dannet. Naturlige klimaforandringer var og er og vil altid være af afgørende betydning for vores livsbetingelser, så det var tilsyneladende et vigtigt tiltag. Men da de første meldinger kom ud om agendaen, var denne allerede afsporet, da man annoncerede, at det kom til at dreje sig om menneskeskabt klimaforandring og dermed udelukkelsen af naturlig klimaforandring.

Det undrede en del forskere, for forskerverdenen var ved at blive klar over, at der i jordens historie havde fundet en række afgørende og til tider voldsomme klimaforandringer sted. Studier i bla. iskerner, havbundssedimenter og dendro-kronologi var begyndt at tale sammen og bekræfte hinanden eller spille op mod hinanden, Der var en livlig og produktiv/konstruktiv debat. I 80'erne trådte imidlertid en helt anden og ikke særlig videnskabelig agenda ind og blandede sig: politik. Og denne agenda førte sig frem på en så aggressiv måde, at den i løbet af et årti fuldstændig overtog arenaen.

Det forlød i årtiet før og omkring årtusindskiftet fra politisk hold, at debatten nu var omme, at det hele nu var afklaret, videnskaben var nu fuldstændig enige, at der var konsensus. Men problemet dengang og i dag er et meget markant problem: at debatten først lige er startet, at intet er afklaret, og at videnskaben er dybt uenig med sig selv. Videnskaben havde for 30 år siden og har i dag først lige taget hul på undersøgelsen og forståelsen af komplekset. Videnskaben afviste ikke, at mennesker havde en eller anden form for indflydelse på klimaet, men den forcerede og totalitære konsensus, der lige pludselig var opstået, var der på ingen måde tale om.

Emnet er temmelig uhåndterbart for folk, der ikke har skaffet sig en minimal indsigt i, hvad der skaber et så stort fænomen som klima. Vi kan godt forstå, at mennesker, der befinder sig i et lille lokale, hvor der sidder en ryger i det ene hjørne, en person med dårlig mave, der konstant fiser i det andet, en pande, der brænder på i det tredje og vinduer, der ikke kan åbnes i det fjerde, kan skabe et dårligt indeklima. Vi kan til nød forstå omfanget af smog og forurening i bymiljøer, da de er en slags afgrænsede rum, og da vi kan mærke problemet direkte. Men når det kommer til noget så gigantisk som et globalt klima, hvor aktørerne er verdenshave, umådelige tundraer, enorme regneskove og ufattelige vulkaner, så mister vi overblikket. Og helt, HELT galt går det, når man er nødt til at overveje jordens klima i en solar eller kosmisk sammenhæng.

Pengemændene
Midt dette spegede forståelsesfelt ankom der folk med temmelig mange penge i baglommen, som bestemt ikke var bange for at bruge dem. Der blev foretaget store investeringer. Videnskaben blev grundlæggende købt til at frembringe resultater og udsagn, der kunne støtte et i forvejen tilrettelagt facit: at det primært var mennesker, der styrede kosmos og klimaet! Et fuldstændig utroligt udsagn, hvis man tænker over det (det gør man sjældent)! Solsystemet blev parkeret i et kryptiseret og dermed irrelevant felt. De Forenede Nationers Konvent for Klimaforandring, der gik forud for IPCC, fremlagde deres plan: at nedsætte forskningsudvalg til studiet af menneskeskabt klima. Exit kosmos, exit naturen.

Der skete et meget smart og meget betændt skred. Folk, der tillod sig at fremføre det herefter ikke-politisk korrekte synspunkt, at der måske kunneog endog måske burde stilles spørgsmålstegn ved menneskers hovedansvar for det globale klima, blev nu udstillet som miljøsvin. Disse udsagn kom pludselig ud af munden på folk, som før havde fordømt al tale om miljø og forurening. Der opstod en helt særlig og underlig form for forvirring, hvor det hele flippede 180 grader rundt. Samtidig blev miljø og forurening udvasket af debatten og nu talte man stort set udelukkende om: klima. Mens man talte om klima, talte man i øvrigt vældig meget om emotionelle og moralske koncepter som skyld, skam, gæld og korrekthed. Den vågne lytter og læser vil måske her bemærke et mønster, der er set en hel del gange i historien. 'Styresystemet' indfandt sig. Videnskab var med et behændigt magisk kunstgreb blevet til religion, viden var blevet skyllet ud af karret, og tro var hældt i. Tro er mangel på viden og hengivelse til troens vakuum.

Indholdet af CO2 i atmosfæren er 0.3% af jordens atmosfære. I menneskets industrialiseringsperiode har vi øget koncentration med 80-90 milliontedele. Der er så forskere, der har tilladt sig at spørge, om dette er signifikant eller som hævdet oven i købet katastrofalt, men deres forsigtige spørgsmål blev kørt over med buldozerstyrke af IPCC, der også hævdede, at C02-indholdet i atmosfæren før industrialiseringen havde været stabilt i 100.000'er af år.

Konsensus - hvilket herligt ord! 
Nu er det bare sådan, at videnskab overhovedet ikke handler om konsensus. Videnskab er ikke demokratisk, det er ikke flertalsbestemt, der handler ikke om at udradere forskelle og nuancer. Det handler NETOP om fuld respekt for tvivl, forskelle, uløste problemer og nuancer. Videnskab handler om nysgerrighed. Jo flere, jo mere, jo bedre. Det er politik og religion, der handler om den slags. Videnskab handler om kritisk tænkning, og ordet konsensus er totalt meningsløst i den forbindelse.

IPCC, og det må man give dem, havde hidkaldt et enormt panel af videnskabsfolk, der beskæftigede sig med et kæmpe felt af emner, der hidrører klima. Men når man læser deres rapporter, er der uhyre lidt konsensus. Konsensus optræder derimod pludselig i de opsummeringer, der præsenteres for politikere og beslutningstagere, og som er tilrettelagt af bureaukrater. Her fremgår der, hvad der bør læses af dette, hvad der bør konkluderes og ekstraheres af dette - og hvad der derfor bør besluttes på baggrund af dette! Her sker det betændte skred. Det viste oven i købet før den seneste rapport, at de havde skrevet deres politiker-synopsis måneder før rapporten kom, og derefter forlangte, at rapporten skulle rettes ind efter den!

Denne form for præfabrikeret konsensus er et Agenda 21-koncept. Det kan anbefales at studere Agenda 21 og PolitiskKorrekthed. Uden en basalt stykke hjemmearbejde er det faktisk svært at fatte, hvad der foregår. NGO'ere spiller også en betydningsfuld rolle i dette mega-spinn. Agenda 21 er et meget omfattende og meget velforberedt stykke social-mental-ideologisk ingeniørkunst.

Mennesker sender hvert år 5.5 gigaton CO2 ind i atmosfæren. Det lyder som meget, men det skal sættes i forhold til, at jordoverfladen i sig selv leverer 1.500 gigaton CO2 hvert år, at atmosfæren i sig selv er der 750 gigaton CO2, at planteverdenen producerer 610 gigaton CO2, at havene lagrer 38.000 gigaton CO2, og at hav-sedimenterne gemmer omkring 100.000.000 !! gigaton CO2. Hvordan er så meget CO2 havnet der? Det skyldes, at vores tidsalder er unormal kold i forhold til tidligere perioder i jordens historie. Indholdet af CO2 i luften har været 10 gange så høj i perioder (Zenosoisk, Mesosoisk), hvor planteliv har været overvældende frodigt på jorden, hvilket studier af planter og deres segmenterede efterladenskaber har vist.

Der findes ekstremt detaljeret data for atmosfærens sammensætning for de sidste 200 år. Disse data er dokumenteret i solid pier-reviewed litteratur, der er fuldt tilgængelig. Da Al Gore som repræsentant for 'agendaen' kørte sit show 'Inconvenient Truth', blev ALLE disse data udelukket. Det førte bla. til en omfattende protest og et dokument med underskrift fra 31.000 videnskabsfolk for misbrug og forfalskning af videnskabelig data - en 'ubelejlig sandhed', der returnerede som en boomerang. Men ingen opdagede det, for medierne opsugede og kvalte historien. Medierne var medskyldige qua deres ejerskab. De samme, der 'ejer' videnskaben, 'ejer' medierne.




ClimateGate
Så kom hele affæren, altså det store læk i to omgange bestående af 1000vis af emails med rod i en kreds af forskere fra East Anglia University i England, der bekræftede, at data blev forvredet og videnskabsfolk og forskning blev manipuleret. Udsagnet om, at temperaturen i løbet af 10 år var steget på en måde, der var unik i 1000'er af år, afslørede en særdeles selektiv brug af data, der ikke er forenlig med egentlig videnskab.

Temperaturmålinger baserer sig på tre faktorer:
  • jordbaserede målinger, meteorologiske stationer, lufthavne
  • vejrballoner
  • satteliter
De jordbaserede målinger viser en stigende temperatur over ca. 30 år. Sattelitmålingerne, der regnes for de mest præcise, viser ingen stigning. Derimod viser de en let afkøling i de sidste 10 år. Det amerikanske kontinent har fx. haft usædvanlig hårde vintre de sidste par år.

IPCC, klimapanelet, bygger deres udsagn om præ-industrielle målinger udelukkende på iskerneboringer og meget lidt på dendrokronologi og havbundssedimenter, og så bygger de ligeledes for størstedelens vedkommende på jordbaserede målinger efter industrialiseringen. Disse målinger har det hovedproblem, at de er udsat for mange former for forurening, især fra de urbane sites.

De ubelejligt lækkede mails fra East Anglia-universitetet viser en bevidst bestræbelse på at skjule, at klimaet ikke samarbejdede med forudsigelserne, nemlig at kurven ville stige katastrofalt, og at Dommedag herefter var i kikkerten. Landskabet teede sig ikke ifølge kortet. Alle forudsigelserne og fremdateringerne langt ind i det 21. århundrede baserede sig på, at denne kurve holdt. Men det gjorde den ikke. Der var imidlertid allerede truffet tunge politiske beslutninger, der var udskrevet skatter og afgifter, der var skabt job og karrierer. Toget var kørt og havde sin egen inerti. Det ville nu være et stort prestigetab at rette teorier og udsagn ind efter virkeligheden og matche landkortet med landskabet. Ja endnu værre end det. Det ville være en afsløring af, at man havde løjet og manipuleret med videnskaben, hvilket er en seriøs forbrydelse, der i alle de vestlige samfund regnes for strafbart. I mail'ene diskuterede gruppen af forskere fra East Anglia, hvordan de via statistik kunne skjule deres fejlberegninger. Eller deres prædefinerede resultater, for det er svært at sige helt nøjagtig, om det var ægget eller hønen, der først ankom her.

Især en person ved navn Phil Jones, der var en af de ledende klimaforskere ved East Anglia, og som forsynede IPCC med det meste af deres materiale, skinner igennem her. Uafhængige forskere, der ikke var under denne Phil Jones' opsyn og kontrol, havde i årevis efterlyst de rå data, som han og hans kreds baserede deres konklusioner på. Men forgæves, for de blev aldrig lagt frem. I universitetets interne mail diskuteredes der direkte, hvordan man kunne undgå loven om aktindsigt (Freedom of Information Act), og at andre forskere fik adgang til at se de rå data. Phil Jones sagde direkte i et interview: 'Hvorfor skulle jeg give mine data videre til nogen, der bare er ude på at modbevise, at jeg har ret?' Jamen er det ikke det, som hele begrebet 'pier review' og videnskabens hæderlighedskriterie går ud på?

Hele historien er pinlig for videnskaben. Folk, der det ene øjeblik hyler op om pier reviewing, når det stiver deres autoritet af, er, når det kommet til stykket, hunderædde for at blive pier reviewed. Og her bliver det for alvor pinligt: da Phil Jones og co. endelig var nødt til at slippe deres data, var disse data sørme forsvundet!

Vi kunne gå ud af strengen med alle de truede videnskabsfolk, alle lederne af afdelinger for klimaforskning, der blev fyret for at udtrykke tvivl, mere om de betændte mekanismer i akademia, men det er simpelthen for sørgeligt.

Hvor blev substansen af?
Der er dog et underligt fænomen i hele debatten, som vi er nødt til at observere. Når nogen, der bekymrer sig seriøst om sagen, forsøger at fremlægge noget, der har substans, altså noget der har at gøre med egentlig viden og facts, så sker der noget mærkeligt. Propagandisterne for menneskeskabt klima undgår
fuldstændig at diskutere substans. De kører alle mulige forlorne argumenter frem om, at kritikerne er 'betalt af olieindustrien', at der 'er en konspiration', at de er 'mentalforstyrrede fantaster'. Al Gore har kaldt dem for 'en form for racister', han trak politisk-korrektheds-kortet. Altså alle de klassiske logiske fejlslutninger med ad Hominem som deres favorit. Dagbladet Informations klimapropagandist, Jørgen Steen Nielsen, sagde, da det andet store læk (these people don't get it, do they?) fra East Anglia slap ud, at 'modstanderne er meget velorganiserede i deres propaganda'. Han kalder dem for 'klimafornægtere' og andre politisk korrekte skældsord beregnet på at nedgøre dem, men substans tales der aldrig om. Den ene logiske fejlslutning efter den anden flyver gennem luften. Da statistikeren Bjørn Lomborg lagde sine omhyggelige og meget omfattende beregninger frem, blev der aldrig talt substans, for det turde især den politisk korrektheds-inficerede venstrefløj ikke. Man dæmoniserede og latterliggjorde ham for herved at undgå substansen, for 'fløjen' havde hverken brains eller nosser til andet. Det endte i den mest ondsindede form for populisme og lede rygklapperi, hvor man kunne høre den danske intelligentsia sidde og fyre selvfede sarkasmer af over deres rødvin. Lomborg blev syndebuk og blev oven i købet anklaget formelt for 'videnskabelig uvederhæftighed'. Da man måtte tilbagekalde anklagen, der i sig selv var uvederhæftig, var man til og med så feje, at man ikke gav ham ordentlig oprejsning, men lod en tvivl hænge.

Der fremføres, at der kommer 200 millioner dollar om året fra olieindustrien som støtte til klimaforskning. Fair nok, det giver grund til at kigge nærmere på, om forskningen holder sig til emnet. Det beviser ikke noget, men det siger, at man skal holde øje med evt. bias. Hvad derimod ikkeregnes for bias er, at der hvert år ankommer 30 milliarder fra regeringers side til klimaforskning (amerikanske tal, globalt er det langt større) regnes derimod ikke for årsag til at lede efter en agenda!? Og politikere har ellers rigeligt af den slags. Hvornår var det, at intelligente mennesker holdt op med at tænke?

Wonderful Copenhagen
16.000 delegerede fløj til den skønne stad i den lille stat, hvor der iflg. Shakespeare er noget galt. De ankom på 1. klasse og i private jetfly, tømte hele nationen for limousiner og kaviar. Og som en del af standarden i konceptet kogte asfalten også, og gadens parlament inklusive helt tilfældige forbipasserende blev kørt i fedtefade til det lokale Guantanamo i Valby. NSA tappede ind til alt, de kunne komme i nærheden af, ved vi nu. Hele sagen var og er så dybt politiseret, at det er til at brække sig over, og man kunne ønske sig et politisk detox, en ideologisk kold tyrker og så komme tilbage til egentlig videnskab. Global opvarmning, whatever that is, er i dag en kuppet videnskab.

CO2-handel er nu en derivat-industri - en afledt industri. Det er dybt lænket sammen med 'subprime-rente-industrien'. Den globale opvarmning er et finansindustrielt foretagende, en investering. De spytter en del af deres uendelige milliarder i handlen og høster det mangedobbelte. Glemte vi at sige, at de i øvrigt selv trykker deres milliarder (kvantiseret udjævning)? Den dag, de bliver afsløret, er de forsvundet fra jordens overflade og i færd med at fabrikere et nyt nummer. Mangel på vand, for eksempel, og det er allerede på vej. De ved, at de ikke bliver straffet, for de er 'too big to be prosecuted', ligesom bankerne er 'too big to fail'. CO2-predatorerne har skabt et marked, hvor man har skyld og gæld, hvis man rammer et vist loft. De har placeret sig som en gigantisk mellemhandler, der hiver 'grønne afgifter' ud af dette kunstigt påførte handelsfelt. Altså finansindustrien og bankernes hovedindtægt: pengeoverførsel. For hver lille overførsel hældes der noget over i spanden, der lige om lidt er et ... ocean.

Al Gore og co. har ligesom sub-prime-rentelåns-industrien skabt en malkemaskine, som ligesom denne industri ikke producerer noget som helst andet, end hvad en rutineret tryllekunstner producerer på scenen: illusion og forbløffelse. Konceptet er parasitisk. Finansindustri producerer intet, men fodrer sig på alle andre, der producerer noget. Det er en udspekuleret industriel cancer, en parasit, en vampyr. Disse folk bliver ufatteligt rige, men den klimaforandring, som de ævler om, finder ikke sted, for - og det er en af de aldrig omdiskuterede facts - CO2 skaber ikke klimaforandring. Klimaforandring og stigende temperatur skaber som bivirkning højere CO2-indhold i luften. Al Gore byttede med vilje rundt på kurverne, uden hvilket skyldkomplekset ikke ville kunne etableres.

Det 'stabile' klima
Udsagnet om, at klimaet har været bestandigt, men så lige pludselig har forandret sig - pga. mennesker - kan meget nemt afvises, helt kategorisk! Hvis man gerne vil se et eksempel på naturlig global opvarmning, så vil vi foreslå folk at studere det abrupte skift der skete, da den sidste istid ophørte. Her kan man saftsuseme tale om global opvarmning! I den tidlige middelalder er der endog så varmt i Europa, at man kan dyrke vin helt op til den skotske grænse. Et par hundrede år senere ser vi reminiscenser af istiden kaldet 'den lille istid', hvor mennesker spadserer over den Engelske Kanal. Den kæmpe CO2-prut, der blev spyet ud af Hekla for et par år siden, og som standsede flytrafikken i hele Nordeuropa, leverede mere CO2 end hele klodens samlede industri gør på 10 år! Set i lyset af disse benhårde facts, må man konstatere, at begrebet 'klimafornægtelse', som propagandisterne strør om sig med, får en ganske selvmåls-agtig betydning.

Slutningen af istiden viser voldsomme fluktuationer i temperatur. Den kunne stige med hele 15 grader i løbet af blot tre år, for så at falde igen, og stige igen, og falde, osv. Og det var næppe, fordi der sad en stak hulemænd nede i Midtitalien og stegte vildsvin over åben ild, mens de pruttede og bøvsede. Naturen er voldsom. Ankomsten af istiderne har været lige så abrupt. Iskerneboringerne på Grønland viser, at alle istider i de forløbne 250.000 år er ankommet i løbet af minimum 20 år, og nogle gange i løbet af tre år! Der findes endog eksempler på, at store dyr som fx. mammutter er blevet lynfrosset. Deres kroppe er fanget i bevægelse, de er ikke bare faldet om af alderdom. Nogle af dem står stadig op med mad i munden! Hvis man fryser langsomt, sker der celleforandringer og fordærv, men disse kroppe er så friske, at selv hundene æder dem, hvis de bliver fodret med dem. De blev simpelthen overrasket af en pludselig overisning kombineret med heftig vulkansk aktivitet *2. Varme og kulde har en nøje sammenhæng. Videnskaben paleo-klimatologi viser igen-og-igen-og-igen, at jordens klima har været ekstremt dynamisk. I de seneste 2.5 millioner år har jorden skiftet fra en næsten fuld overisning til et beboeligt klima omkring 40 gange. Vi gentager lige igen: 40 gange!

Vulkansk aktivitet på jorden er anerkendt af videnskaben i sit fulde omfang. Der findes et antal, ca. 20 såkaldte 'super-vulkaner' spredt over jorden. Hvis blot en af disse gik af, ville der opstå en stor istid i løbet af et par måneder. Altså vulkansk aktivitet, støv, lava, opvarmning ville dække for solen, og en istid ville opstå omgående. Endnu en grund til at ryste på hovedet over disse kommercielle fantasterier om CO2 og global opvarmning. Det forholder sig 100% stik modsat!

Aktiviteten af solpletter er i dag særdeles lav. At tale om, at solen ingen betydning har jordens klima, er så useriøst og junk-videnskabeligt, så det vil vi simpelthen se bort fra. Der findes et nøje link til aktiviteter på solen, og hvad der sker på jorden. Et istids-scenarie er langt mere sandsynligt end en varmeperiode. Og ingen af disse har noget med menneskets aktiviteter at gøre. Det skulle da lige være summen af de geo-ingeneering-projekter, vejrmodificering, som den samme klike, der har udbasuneret klimaløgnen, har gang i, og som trækker sære striber over himlen i disse dage fyldt med barium, strontium og alluminium. Arrangørerne af denne særlige form for bevidst menneskeskabt klima taler meget nødigt om det.

Der findes mange misforståelser om, hvad en istid er, og hvad der skaber den slags. De fleste tror, at det er noget med, at det blot er skidehamrende koldt. Det passer ikke. Der skal kun være omkring fem grader koldere i gennemsnit, før foråret bliver længere og efteråret kortere og der sker en opbygning af is. Der vil komme mere nedbør om vinteren, og den vil efterhånden blive liggende. Det katastrofale vil bla. bestå i, at landbruget ikke kan få frø i jorden om foråret, og at kulden sætter ind, før de kan nå at høste.

Set tilbage i civilisationens historie, har disse mini-istider, der sidste gang varede ca. 125 år, været ensbetydende med en civilisations undergang. Romerriget faldt ved sådan en mini-istid. Djengis Khan rykkede sig løs i en sådan tid. Sumer faldt sammen i sådan en tid. Hvad er det lige for et imperium, der falder sammen denne gang?

Hvor blev miljøet af?
Simultant med dette besynderlige røgslør, flyder verden med seriøse miljøproblemer. Floderne flyder med gift og lort. Luften er overfyldt med irrelevant stads. De krige i Mellemøsten, som stormagterne iværksætter, medfører store landområder, der flyder med afberiget uran (og nej, det kan man ikke høre om i fjernsynet...). Den mad vi spiser, indeholder tonsvis af irrelevante produkter fra den petrokemiske industri. Og hvad tales der om? Klima, CO2-forgiftning, global opvarmning, skyld, skam, gæld, afgifter, 'carbon-trade'. Det er blevet til en kæmpe afledningsmanøvre. Man sætter ikke så stort en spin-projekt i værk, uden at det er en flerstrenget manøvre. Og miljøbevægelserne opdagede ikke, at de blev forført. De omproriterede straks klimaforandring til deres førsteprioritet. Hvor smart var det ikke? Hvor belejligt var det ikke? Miljøbevægelserne lod sig villigt korrumpere og afvæbne. Exit miljødebat.

Hvad der er uhyre sørgeligt er, at emnet naturlig klimaforandring, som i hele menneskehedens historie har betydet ... ALT! for vores liv som mennesker på jorden, nu helt er forsvundet fra synsfeltet, så bliver vi totalt hjælpeløse, når og hvis den optræder. Eller rettere: ikke hvis, men når. Et bud vil være, at hvis trenden går en helt anden vej, og en ny istid starter, så vil industrialisterne begynde at ævle om, at det skyldes 'global opvarmning', og der vil fremkomme de sygeste pseudologikker til at bortforklarede. Faktisk er de allerede startet, tag en dyb indånding.

Hvis man skal beskrive en tilbageskrivning af livsbetingelserne for folk i Nordeuropa, Nordamerika, det meste af det nordlige Asien til for 13.000 år siden, så er den nærmeste sammenligning: Antarktis omkring Sydpolen. Altså tag den jordoverflade, du ser i dag med byer, træer, vandløb, skove og marker dækket af et islag på halvanden kilometer! I løbet af ca. 1000 år, som er lig intet i geologisk historie, var dette islag på den nordlige halvkugle fuldstændig forsvundet. Tal venligst om global opvarmning her!

Videnskaben er på ingen måde, som politikerne stupidt og arrogant hævder, enige om, hvad der skabte disse voldsomme klimaforandringer. Udfordring: hvis du eller nogen tilhører den gruppe, der har trukket den hord af mennesker med sig, der bekender sig til klimareligionen, så hiv 2-3 måneder ud af dit liv til seriøst og fordomsfrit at studere, hvad videnskaben har fundet ud af i de sidste 30 år om jordens klima, og lad os derefter høre, hvor selvsikre og dogmesikre, du eller de er. Det vil vise sig, at problemstillingen er langt mere kompleks, end mainstream-medierne har fremlagt det.

Ovenstående tager sit udgangspunkt i et interview med Stephen Thomas fra RealitySandwich.com og Randall Carlson *1:
ClimateChangeInterview_01
ClimateChangeInterview_02
ClimateChangeInterview_03
ClimateChangeInterview_04


*1
Undertegnede blogger er personlig elev af Randall Carlson.
Jeg har omhyggeligt valgt ham pga. af hans enorme og ubestikkelige viden om det, han udtaler sig om. Et andet godt bud vil være at lytte til Robert Felix. Begge 'renegate'-forskere er i øvrigt arkitekter. Undertegnede blogger har selv arbejdet for arkitektfirmaer som CAD-tegner. Husk i den forbindelse ikke at falde i religionsgrøften på den anden side af vejen. Følg sporene, følg linkene, krydstjek, verificér, tænk-tænk-tænk! Du vil finde masser af henvisninger her til de tunge drenge indenfor seriøs klimaforskning.

*2
Undertegnede blogger har som flash-designer haft et to-årigt professionelt samarbejde med Center for Is & Klima på Niels Bohr Instituttet, hvor jeg har programmeret og visualiseret det omfattende videns-site isarkiv.dk i samarbejde med især en yngre forsker og centerkoordinator på afdelingen og daværende Dansk Polarcenter. Da agendaen med global opvarmning ankom, spurgte jeg direkte, hvad Niels Bohr Instituttets holdning var, og de svarede: 'Vi ønsker ikke at udtale os. Vi laver forskning, ikke politik, og vi ønsker ikke, at vores udtalelser bliver misbrugt'.

Klima - hedder det ikke miljø? 
Facts om global opvarmning 

PS! en strøtanke:
Mens alle er afledt at tanken om global opvarmning, er der faktisk en ny istid på trapperne. Hvad betyder den slags for indtjeningen hos olieselskaberne?
Desværre er det for disse, som manden der tissede i bukserne for at holde varmen om vinteren: først blev det dejlig varmt, og siden blev det temmelig koldt ...