af morton_h, the blogger
Jeg vil ikke prøve at benægte det. Dette er en anklage. Der er en anklage, jeg er berettiget til at fremføre, for det er en anklage mod det segment, som jeg selv tilhører som veluddannet, intellektuel og potentielt selvstændigt tænkende menneske. Jeg har valgt at bruge dette potentiale, fordi det er min pligt. Sagt på en modsat måde: jeg har ingen ret til at lade være.
Jeg anklager det tænkende segment i dette land for et groft svigt ved at hævde denne selv-tildelte ret til ikke-tænken, ikke-talen og ikke-gøren. Jeg kender til undtagelserne fra reglen - hvilket kunne være dig ;-) - men den fremførte anklage går på reglen, mønstret, trenden, segmentet. Hvis man ikke kan generalisere, kan man ikke specificere.
Svigtet består i, at segmentet aka den akademiske elite, de veluddannede, de intellektuelle - kort sagt de mennesker, der kan tænke i dette land - har valgt ikke at gøre det i en situation, hvor der mere end nogensinde har været brug for det. De har valgt ikke at stille spørgsmål og ikke at forlange et svar på det, de har været og fortfarende er vidne til. De har udvist uansvarlighed ved ikke at bidrage med deres intellektuelle bagage til at fastholde dem, der rettelig burde stilles til ansvar for den lokale del af verdenssituationen, i deres ansvar. De har valgt ligesom resten af den mindre reflekterende del af befolkningen at synke ned i sofaen, trykke på knappen kl. halv otte, sænke underkæben og udstøde et 'døøh'. Bagefter har de, når gårsdagens nyheder kom op som et samtaleemne, valgt at copy-paste det, der kom ud af apparatet med knappen på - evt. pyntet med et velformulerede perspektiveringer ... uden reelt perspektiv.
Hvis man i en samtale med de hensovende intellektuelle antyder, at fjernsyn og andre mainstreammedier muligvis ikke længere er pålidelige, bliver der et øjebliks pinlig tavshed, hvorefter de udbryder, at de da selvfølgelig godt ved det. Nærmere adspurgt røber det, at de ikke engang ved, hvad det er, de ikke ved. Svigtet betår i, at hverken deres viden eller mangel på samme synes at have konsekvenser for dem.
De intellektuelles svigt er det samme svigt, man finder i medierne og hos politikerne. De har potentialet, men de har valgt ikke at bruge det. Derfor bærer de et stort ansvar - selvom de ikke gider, evner eller tør bære dette ansvar igennem, og endog i visse stygge tilfælde har haft investeret interesse i, ikke at gøre deres arbejde og deres pligt. Det gælder i udsøgt grad den finansielle intelligentsia (ofte bliver man dog i tvivl om, hvorvidt de overhovedet er intelligente). Deres kynisme har været - og er - ubeskrivelig og modbydelig. Det være sagt vel vidende, at det er blandt deres kolleger på højeste globale niveau, at man finder medlemmerne af det netværk, det forbrydersyndikat, der har haft held og dygtighed til at terrorisere verden i lang tid og samtidig blive ufatteligt rige via finansterrorisme og simpel gangstervirksomhed forklædt som bankrådgivning og legitim investering.
I statsterrorismens hovedland, USA, udpeger man i dag oven i købet dem til at være terrorister, der tillader sig at kritisere statsterrorismen. Det er borgerne, som krigen er primært rettet imod, og staten er blevet borgernes fjende nummer 1. Hvad den britisk-amerikanske politiske elite har begået af uhyrligheder mod resten af verden er ufattelig. Men de intellektuelle i dette land har ikke vovet at løfte en finger eller sige et pip imod vores ukritiske servicering af dette monstrøse skema. De har tilladt monstret at gøre ALT og dermed medvirket til, at vores land nu er involveret i den 5. perfide angrebskrig mod et land udenfor Europa i blind følgagtighed overfor USA og England siden 9/11. Senest har selve statsministeren - kransekagefiguren i det for tiden siddende politisk-intellektuelle segment - påpeget, at vi jo ikke må kritisere USA's svinske droneangreb overalt i verden, da 'vi jo er dets allierede'. Det ville svare til, at vi i 1940 havde inviteret nazisterne til at invadere vores land, for så ville det være nemmere at medvirke til at myrde mennesker i verden, hvilket vi jo holder så meget af. Tydeligere kan svigtet ikke formuleres. Nazisterne var ikke vores elskede og trofaste allierede, men det er amerikanerne.
 |
| Efterlysning: Civil-courage fra det såkaldt tænkende segment, der stiltiende har påført landet skyld for krigsforbrydelser ved IKKE at bruge deres intellekt og position til at sige fra. |
Jeg finder denne fejhed, dumhed og dovenskab også blandt folk i min egen omgangskreds - med fare for at fornærme dem. Det gør jeg dog ikke, for de ser fjernsyn og læser mainstream-aviser. Når man tillader sig at rejse visse spørgsmål af geopolitisk art, der potentielt anfægter vores vedtagne, overordnede autoritets-kompleks, så bliver emnet hurtigt kasseret som uegnet til diskussion, for det er blot såkaldte konspirationsteorier. Til gengæld har disse mennesker ganske ukritisk viderebragt Bush, Blair og Fogh-Rasmussens løgnagtige konspirationsteorier om bin Laden og 9/11. De har overhovedet ikke opdaget, at der i de 12 år, der fulgte efter 9/11, har ophobet sig tårnhøje - undskyld udtrykket - særdeles alarmerende og tungtvejende fingerpeg om et nøje tilrettelagt overgreb og en bunke løgn på toppen. Ingen teorier her men masser af facts kombineret med en hoben bevidst ubesvarede spørgsmål fra myndigheder, institutioner og regeringer. Vi ved stort set i dag, hvad der foregik, men ingen er bragt til ansvar for det. Og 9/11 iflg. neo-con-Bush ER den egentlige konspirationsteori, hvilket det intellektuelle segment i dets selvoptagne ansvarsforflygtigelse ikke evner at fået øje på. Hvis man ellers kan kalde en teori, der består af 100% ikke verificerede antagelser, for en teori overhovedet. Denne pseudoteori har høj kurs hos de intellektuelle.
De intellektuelles svigt består - udover at de ikke evner at lægge 2+2 sammen - i deres dobbeltmoral. De bruger et udtryk om andre (konspirationsteoretiker), som netop kendetegner dem selv. De har frivilligt drukket det bæger med gift (angstens bæger), som gør, at de kan springe over, hvor gærdet er lavest - gærdet er nærmest revet ned til grunden: konspirationsteori. Ordet skal oversættes til: dette og hint må der under ingen omstændigheder tales om i deres selskab, for det trigger deres dårlige samvittighed over (noget inden i dem ved det godt) ikke at have gjort et ordentligt stykke hjemmearbejde. Vi skulle jo nødig få noget galt i halsen hen over pastaretten, Baroloen eller kaffelatten. De mener, at når de én gang har udspyet ordet: konspirationsteori, så er de fritaget for hjemmearbejde resten af skoleåret, og så taler vi ikke mere om det, vel?
De intellektuelle er vanvittig gode til parader. Men de har svigtet dem, der ikke havde uddannelse og intellektuelle redskaber til at tænke og vide. De har svigtet sig selv. Og værst af alt: de har svigtet deres egne børn. De skal prise sig lykkelige, hvis kommende generationer inklusive deres efterkommere i kød og blod ikke pisser på deres grave, når de opdager, hvilken verden de fik overrakt, pga. at deres forældre lukkede øjnene.
Vi og de kunne - og det gør de også som regel, når de begynder at forstå - hævde, at de ikke vidste bedre. Det kan vi slippe af sted til en vis grad, for kabalen har været så snedig og så total, at den ikke kunne undgås. Vi blev opfodret med et verdensbillede fra vores forældre (som vidste endnu mindre) og fra den skole, vi gik i. Dem, der har designet vores opfattelse af verden, som vi ser den, har derimod ikke sovet i timen. De vidste hvad de gjorde, og de stod tidligt op om morgenen. Det var højintelligente individer, og deres viden om menneskelig adfærd var suveræn. Men menneskeheden og naturen var deres fjende, og deres kynisme matchede deres intelligens.
Det duer bare ikke længere at bruge dem som dårlig undskyldning. Man kan heller ikke længere i dag blot læne sig tilbage og sige, at det stod i lærebøgerne og i aviserne. Man kan heller ikke længere appellere til autoritet og sige, at den-og-den ekspert sagde i går på TV, at ... Det kan man ikke, fordi langt bredere og dybere viden er fuldt tilgængelig. Man kan heller ikke blot enøjet hævde, at Internettet, hvor denne viden findes i rigt mål, er fuld af disinformation, hvilket det så rent faktisk er. Disinfo og info findes side om side, og man er derfor nødt til at opbygge evnen til at skelne. Men det er jo NETOP det, som man som intellektuel burde være top-tunet til at gøre! Hvor blev I af med jeres udsøgte skelneevne?
Det intellektuelle segment har udviklet en arrogance, en laden-som-om for at dække over deres uvidenhed og dovenskab. Deres evige forvisning om intellektuel overlegenhed har undskyldt deres dovenskab. De mente og mener, at de én gang for alle har fået tingene på plads via deres højere uddannelse, og de mener af samme grund også, at præmissen for deres viden er uantastelig. De har ikke opdaget, at viden og videnskab er blevet fragmenteret, politiseret og dogmatiseret. De er ikke i stand til at kæde dette forfald og denne stagnation sammen med, at deres forklaring på, hvorfor det hele går ad helvede til, kunne hænge sammen med disse tre former for forfald: opsplitning i overspecialisering, misbrug fra politisk-økonomisk-business' side og videnskabernes slående lighed med religion - at alt for meget bygger på tro og uprøvede antagelser (teorier ophøjet til dogmer).
De intellektuelle, akademikerne kender ofte ikke deres eget fags historie. Læger og psykiatere kender ikke historien om lægevidenskabens 'formning' i starten af det 20. århundrede på foranledning af dem, der i samme årti skabte olieindustrien. Historikere er sjældent klar over graden af manipulation, historieskrivning har været udsat for på foranledning af 'dem der skrev krigsherrernes historie'. De kan ikke engang levere en ordentlig forklaring på 1. Verdenskrig, for de evner ikke at skære igennem det massive mur af spinn, som denne perfide krigs iværksættere dannede før, under og efter. Polit'er er helt på skideren, da politisk videnskab i forvejen er en sekundær videnskab afledt af hændelser, der allerede er pakket ind i spinn. Økonomer kan ikke engang forklare ordentligt, hvad penge er, men ved kun hvordan man jonglerer med dem. De har enten alt for stor investeret interesse, eller også klamrer de sig ubehjælpeligt til de modeller, der er afledt af darwinismen. Se forrige blog om Robert Pope. De tror med streg under tror på ideen om evig vækst af træer ind i himlen. Juristerne og politterne burde for længst have været på banen og råbt kraftigt op om de totalitære indgreb, der nu for alvor æder sig ind på menneskers frihed - inklusive deres egen, for pokker! Er de masochister, eller hvad?!
Teologerne gider vi næsten ikke at nævne, for de tror, det er en videnskab, hvilket det næppe er. Det har det været engang i tidernes morgen. Det, vi kan bruge det til, er muligvis som et eksempel på, hvad der sker med en videnskab, hvis hovedpræmis er forfalsket - eller hvis vi skal være flinke og sige: kraftigt tilsløret - og denne konstruktionen bliver holdt kunstigt i live i meget langt tid via stærke institutioner. Så galt gik det med teologien i løbet af 2000 år. Men der synes ikke brug for 2000 år til at korrumpere viden, når man i dag kan gøre det på 20.
Så er der fysiken - et kapitel for sig. Det har Robert Pope en hel del at sige om. Elektrofysikken er især interessant. Det handler om det gennembrud, vi nu mere end aner for energiformer, der har højeste potentiale til rive os ud af 'oliens århundrede'. Alt i forrige århundrede forlænget frem til i dag har en kerne af denne uheldsbringende sorte, flydende masse. ALLE videnskaber har ladet sig forme af olien og det dynasti af magt, der har styret den. Petro-dollars, petro-kemisk industri > medicinalindustri > lægevidenskab, krige om olie, politik om olie, finanser på olie, energi og varme på olie, olie i mad (det er ikke olivenolie, vi taler om), olie i jorden, olie i vandet, olie på himlen, olie i fisk, olie i fugle, olie til transport, olie til varme, olie til indpakning, olie som legetøj, olie i plastik, olie-olie-olie... Uden et gennembrud for energi og en ny fysik (der allerede er på plads), der understøtter denne energi, kommer vi ikke videre.
Jeg tror, jeg med sikkerhed kan sige, at det ikke bliver fra det siddende segment af intellektuelle, akademikere og veluddannede, at vi får udspillet til at komme ud af forrige århundede (udtænkt i for-forrige århundrede af dem, der skabte 'homo industrialis'). Der er heri, min anklage består. Det bliver måske fra deres børn. Det bliver måske fra folk, som er ligeså sprænglærde som dem, men som har valgt at arbejde udenfor akademia og som måske endog har uddannet sig selv. Akademia har desværre indbygget indre murværker om viden, der har medført, at man ikke taler sammen. Kolleger, lærere, institutioner og finansiering af akademia forhindrer det. Det er en verden gennemsyret af frygt.
Så vidt vil jeg medgå en delvis undskyldning og i det mindste forklaring af adfærd og attitude fra folk oplært i akademia. Frygten for at miste muligheden for at udøve det fag, man har brugt så lang tid at lære sig ofte med mange afsavn og en kæmpe studiegæld, er en meget stærk tilskyndelse. En utidig kritik af autoriteter eller et 'forkert' forskningsresultat i forhold til dem, der havde bestilt opgaven kan være fatal.
Men jeg vil ikke længere gå med til over en kam at undskylde dem, for de har været de allerførste til at latterliggøre og aggressivt angribe deres eget fags fornyere - og berettige spørgmål og udfordringer fra folk udenfor deres fag eller lægfolk, der kunne tænke. De burde ifølge den fineste tradition i deres fag - har de helt glemt den? - være de første til at byde allesammen velkommen. De burde hver morgen minde sig selv om hvordan deres fags pionerer ofte blev latterliggjort og fordømt - i mange tilfælde ombragt - før de - ofte posthumt - blev hyldet som banebrydende. De bør holde op med at gebærde sig som intellektuelle fjolser. De burde genfinde værdighed og ydmyghed for videnskabens kerne, der inkluderer kompromisløs kritik OG kompromisløs nysgerrighed - de har glemt det sidste. De burde kende deres ansvar for at stille sig til rådighed for menneskeheden og ikke blot for dem, der har bestilt et stykke arbejde.
Hvis jeg til slut skal stille det på spidsen, så vil fortsat uansvarlighed fra tænkende menneskers side være en garanti for et katastrofalt slutspil, der involverer verdenskrig, miljøkatastrofe, masseudryddelse af mennesker, dyr og andre livsformer. Vi taler om det, vi taler om! Vi taler IKKE og global opvarmningssvindel eller andre Agenda 21 spinn og ideologiske penge-malkemaskiner. Se hellere på aerosol-spraying i stedet, også kaldet 'geo-ingeneering', og forsøg herefter at forstå, at det er et helt andet lag i begrebet 'menneskeskabt global opvarmning/forgiftning', der intet har med koprutter at gøre.
Visionsinvalider, hvis virkning er støj.
SvarSlet