Vesten versus Kina - del 1

af morton_h, the blogger

Dagbladet Politiken havde forleden viet pladsen til et helt temanummer om Kina. Kun en enkelt af samtlige artikler havde, hvad man kunne kalde et nøgternt, informativt syn på Kina og kineserne og deres kultur. Resten var mere eller mindre tydeligt i kategorien propaganda for den massive mainstream-opfattelse, der flyder ud af britiske og amerikanske medier som værende organer for disse landes elite og dens agenda. Artiklerne var enten direkte købt fra disse medier eller lagde sig op af / kopierede dem.

Udsagnene kunne headlines til følgende:

• Kina er et ondt, totalitært regime.
• Kineserne udgør en trussel mod vores kultur.
• Kineserne har for mange penge for tiden.
• Det går rigtig dårligt for kineserne (ønsketænkning?), de har store problemer
• Kineserne har endnu ikke adopteret vores syn på verden og vores politisk, økonomiske model. Det bryder vi os ikke om.
• Kineserne respekterer ikke de menneskerettigheder, som vi har defineret - og som vi ikke selv behøver at respektere, da vi mest bruger tiden på at pege på andre.

Man kunne godt få den mistanke, at det ikke just er de ædle motiver, der driver denne kulturelle karakterbedømmelse af halvanden milliard mennesker og deres kultur. USA og England er finansielt på skideren - pardon my language - da deres egen elite nu har stukket pengene eftertrykkeligt ned i deres egne befolkningers lommer og ikke længere kan nøjes med at udplyndre fjerntliggende nationers ditto. Begge lande er hovedsæder for den finansielle elite, og begge lande - USA som den første - er millimeter-tæt på bankerot grundet samme interne udplyndring.

Vi finder til daglig lignende artikler i medierne om alle de andre nationer, som det er meningen, at vi ikke skal kunne lide. Altså vore såkaldte 'fjender'. Vi skal være paranoide, skræmte og villige til at bakke op om de tiltag og forholdsregler, man ønsker af os vendt mod disse 'fjender'. I sidste ende er tiltaget: krig. Og da Kina ifølge briterne og amerikanerne - der jo har givet sig selv retten til at pådutte Verden, hvad de skal mene om de nationer, de har ondt i røven over - da Kina er den største 'fjende' næst efter Rusland og Iran, så havde Politiken altså viet et helt temanummer til at viderebringe deres synspunkter.

Der kan bestemt være grunde til at forholde sig kritisk til forhold i Kina. Men det meste af det, vi bliver præsenteret for i mainstream har så stor og konsekvent slagside, at der er noget andet på færde. Påfaldende er det også, at enhver lignende kritik af eget bagland nærmest er totalt fraværende. Det minder om sætningen: 'Det første, der ofres i en krig, er sandheden'. Vi befinder os allerede midt i en krig.

Spørgsmålet om, hvad der egentlig er på færde, har den britiske historiker, Terry Boardman, stillet sig selv. Hans indsigt i det britiske Imperiums skyggesider samt hans lange ophold i Østasien har givet ham visse forudsætninger for at forstå dette spil.

For 100 år siden var vi i en lignende situation. Der byggedes dagligt spændinger, provokationer, propaganda, konflikter op. Dengang var det ikke mellem England og Kina, men mellem England og Tyskland. Det udløstes i 1. Verdenskrig, der således var en meget velforberedt og i aller højeste grad villet krig. Briterne pressede på i flere årtier, og til sidst lykkedes det dem via den tids medier at starte en verdenskrig.

Lidt billedanalyse
Billedet af Frihedsgudinden og den Kinesiske Drage beskriver forskellen med Vesten og Østen.

Gudinden er en menneskeskikkelse, dog med et upersonligt udtryk i ansigtet. Hun er altså en gudinde, ikke et menneske. I hånden en fakkel, der oplyser fremtiden, i den anden en bog, hvor denne fremtid er beskrevet. Det foregår efter et manuskript. Frihedsgudinden er frimurernes 'Gud', den mellemøstlige babyloniske gudinde Semiramis (ægyptisk: Isis). Det er ironisk, at USA har hærget det land, hvor deres eget frihedssymbol er taget fra: Irak. Den var oprindelig en gave fra de franske frimurere til frimurerne i den amerikanske stat. Amerikanerne tror til gengæld, at det var en gave fra det franske folk til det amerikanske folk.

Den Kinesiske Drage bliver båret af mange mennesker. Det er et tegn for gruppen. Kinesiske drager tegnes ofte vertikalt stigende op i luften, mens drager i Vesten kryber langs jorden. Kinesiske drager er lykkedyr, vestens drager er usselt kryb, der bør myrdes på stedet med lanser af ædle riddere i blanke rustninger. De kidnapper prinsesser og vogter på guldskatte. Drager er farlige, dem er vi bange for, dem bør vi bekrige.

'The Economist' er den britiske (og den globale) elites talerør. I 2007 var forsiden et billede af en kæmpe pandabjørn, der ligesom King Kong bekravlede Empire State Building med overskriften: 'Americas fear of China'. Kina sammenlignes altså billedligt med et forhistorisk forvokset monster fra mørkets hjerte ('the horror, the horror...'), der truer Imperiet. Tre år senere har magasinet en anden forside, hvor en kæmpe drage med røg ud af næsen er ved at æde en lille undselig og ganske uskyldig præsident Obama i en rød kontorstol. Overskrift: 'USA facing up to China'. Han prøver som den ordekvilibrist, han er, at overtale monstret, med ender velsagtens med at blive ædt. USA har en kæmpe gæld til Kina, og hvis kineserne ville have den indfriet i dag, ville USA være færdig som selvstændig nation. Et halvt år senere viser the Economist en ny forside, hvor en ung kinesisk soldat ser igennem et sigtekorn. Overskrift: 'The dangers of a rising China'.

Det er intet, der tyder på, at Kina har tænkt sig at erklære krig mod Vesten. Det må altså være Vestens projektion og mentale underskud, der skaber denne frygt og indbildte behov for at portrættere Kina som frygtelig og krigerisk. Tyv tror, at hver mand stjæler. It takes one to know one. Ligesom englænderne så Tyskland og kejser Wilhelm som truslen mod deres imperiale førerposition før 1. Verdenskrig, sådan ser folkene i de amerikanske tænketanke Kina i dag. De truer iflg. dem deres imperiale førerposition. I begge tilfælde er der simpelthen tale om national-kulturelle mindreværdskomplekser.

Vesten og Østen kan beskrives som forholdet mellem punkt og periferi i en cirkel. Hvad forbinder disse to? Tegnet må forstås 3-dimensionelt som cadeceus-staven. Staven er prikken i midten og periferien er det, der skabes af spiralen. Forbindelsen er altså spiralen, vortex.

Punktet er fakta, periferien er myte, symbol, arketype. Vesten er faktaorienteret, vi har en pointe. Østen er periferi-orienteret. I Østen siger man sjældent: 'What's the point? Can you get to the point?'. Vi har det samme forhold til andre kulturer i Vesten, som vi har til vores egen fortid, som var langt mere symbol-myte-orienteret. En monumental skyskraber som Empire State Building har tilsyneladende intet center, når man står foran den. Den er et sted inde i midten af den. Til sammenligning en kinesisk eller japansk pagode, hvor centeret nærmest er udenfor bygningen i form af apex. Den åbner sig op mod Himlen mod periferien.

Antikken og Kina
Skiftet i den vestlige tanke ses i Raphaels billede fra 1510 'Athenerskolen', hvor de to filosoffer, Platon og Aristoteles, går sammen. Platon i rødt, bogen i hånden: Timæus, hvor han bla. beskriver Atlantis, som hans lærer Solon fortalte ham det. Hans højre hånd peger mod himlen. Aristoteles er i sort og hvidt, bogen i hånden er den Nicomacheanske Etik. Hans højre hånd peger mod jorden. Platons verden er som en af de sidste filosoffer stadig orienteret mod Østen, Aristoteles er Vestens mand, der med etikken lærer os at leve i denne verden. Vestlig videnskab tager sit udgangspunkt i hans værker. Det var også ham, der blev studeret af kirken i hele postantikken og middelalderen.

Et andet berømt billede af Raphael hedder 'Mødet mellem Leo den Store og Attila' - altså paven fra det 5. århundrede konfronterer hunnerkongen. Hunnerne beskrives normalt som mongoler, men det var de ikke. Faktisk er man ikke sikker på, hvem de overhovedet var, måske et rytterfolk fra Tadjikistan eller deromkring. De bevægede sig vestpå derfra og ankom i stort tal til Europa. Man fortæller, at paven brugte sine spirituelle evner til at skræmme hunnerkongen, hvorefter han fortrak - endnu en af de katolske røverhistorier, som de kan lide at høre genfortalt. Har nogen pave haft sprituelle evner - I doubt it.

En del af de folk, der flygtede fra hunnerne, bosatte sig i Venedig. I denne lagune omgivet af marsk var de sikret mod rytterne. Senere kom efterkommerne af venetianerne til at spille en rolle i forholdet mellem Vesten og Østen/Kina. Marco Polo var venetianer, og i det 13. århundrede var mongolerne ankommet til Europa. Mongolerne var ikke kinesere, og blev også af kineserne betragtet som barbarer. Det var som værn mod dem, at de byggede den store mur. Mongolerne var effektive krigere og virtuose ryttere, og de sønderlemmede stribevis af europæiske kavalerier. Europæerne spurgte efterfølgende: hvem er disse mennesker? Paven sendte gesandter ud for at studere dem. Poloerne var nogle af dem, dvs. Marco og hans far.

I mellemtiden har mongolen Kublai Khan erobret Kina og lader sig selv kinesificere, og det er ham, poloerne møder. En nomadisk og mere primitiv kultur bliver altså influeret af den kinesiske kultur. Marco Polo er facineret af graden af sofistikerethed i den kinesiske kultur. Her har vi ikke endnu antydning af grådighed efter guld og sølv. 200 år senere bliver Marco Polos dagbøger nøje studeret af Christopher Columbus. Inspireret heraf leder han udover Indien efter Kina. Europæerne blev fanget på midten, så at sige, og her starter grådighedens tid med jagten på guld og sølv i Sydamerika.

Zhen He var en kinesisk admiral, kejserens yndling, der i 1400-tallet blev sendt ud for at udforske Verden. Kineserne havde skibe, der var ca. 10 gange så store som noget, man kendte i Europa, de havde 7 master, de var enorme. Han besejlede det østasiatiske øhav med Indonesien og Filippinerne, det Indiske Ocean og østkysten af Afrika fra det Røde Hav til nuværende Mozambique. Han var tæt på Australien. Det var hans kejser, der byggede den store mur og den forbudte by i Beijing. Som det tit sker, vælger hans søn i sit opgør med faderen - en arketype: det rituelle fadermord - den modsatte gestus: slut med opdagelsesrejser, slut med at række ud til Verden. Kina lukker sig om sig selv og sin fortid. Heraf begrebet 'Riget i Midten', den utilnærmelige blok.

Tempelridderne og jesuitterne
I Vesten på samme tidspunkt gør Henrik Søfareren det modsatte. Han åbner Verden. Han er medlem af Kristusordenen, en metamorfose af Tempelridderne efter forfølgelserne fra paven. Derfor har mange af skibene det røde malteserkors, som var tempelriddernes logo. Det var Henrik Søfareren, der startede de ekspanderende opdagelsesrejser. Man kan måske hævde, at vikingerne tyvstartede, men de stoppede igen og blev landfaste. Og vi taler slet ikke om præantikkens store søfarere, fønikerne og endnu ældre verdenssejlere, for det fører for vidt her.

En anden metamofose af tempelridderne er jesuitterne. Loyola - krøblingen, fanatikeren og masochisten - var en forsmået wannabe-tempelridder, der besluttede at lave sin egen kopi af denne orden. Tempelridderne var en international orden, der havde fuld operationsfrihed givet til dem af paven. Deres operationer i Mellemøsten kan ses som en emancipationsprojekt fra Vatikanet. De havde det internationale perspektiv, og de var krigere. Det samme kunne jesuitterne. De havde kun svoret loyalitet (loyola) til paven.

Selv i dag ledes jesuitterne af en general. De er en militant munkeorden - verdens største med 40.000 medlemmer. De kalder sig for et kompagni - på engelsk: a company. I den anglo-amerikanske businesskultur har ledere stadig militære titler, CEO osv. Jesuitterne havde militant loyalitet til deres general, der igen havde absolut loyalitet til paven. Nogle kalder ham endda for 'den sorte pave' - jesuitterne går i sort, tempelridderne gik i hvidt. Hvidt bliver til sort.

Jesuitterne følger med søfarerne til Kina og Japan og etablerer sig selv derude. Jesuitternes hovedformål eller hovedgestus var altid, at komme ind under huden på alle regenter. Det gjorde de også med den kinesiske kejser. At konvertere for dem var - og er stadig i dag - at manipulere og kontrollere. De gik grundigt til værks. De lærte sproget, de studerede kulturen. Det kunne de gøre pga. af den enestående disciplin, som selvpineren Loyola havde lært dem. En nyere kopist af denne skole var nazisten Heinrich Himmler, der kopierede Loyolas orden og skabte Schutsstaffel, SS. Det var en militant munkeorden kopieret fra Loyolas jesuitterorden.

Det er via jesuitterne, at viden om Kina kommer til Europa i 16-1700-tallet. De skrev bindsstærke værker om Kungfutze og kinesisk kultur. Her lærte man i Oplysningstiden om det kinesiske 'rationelle monarki', altså et slags oplyst enevælde baseret på en gammel og afprøvet filosofi. Francois Quesnai beskriver i 1767 det 'kinesiske despoti' - ordet betyder ikke det samme som i dag: ondt diktatur - hos ham er det en særdeles god ting. Kineserne havde simpelthen en avanceret styreform, og Quesnai mente, at Europa burde lære af kineserne. Filosoffen Leibnitz mente (1697), at han nærmest måtte oprette et 'kontor for information om kinesisk viden'. Voltaire skriver i 1764, at 'det kinesiske kejserrige er det bedste, Verden nogensinde har set'.

Disse filosoffer var imponeret af af Kina, fordi deres land - i modsætning til Europa- ikke blev regeret af præster! Atså af folk, der ønskede, at folk skulle overgive sig til blind tro og mentalt slaveri. De blev regeret af mænd, der havde et filosofisk og socialt perspektiv, som fx. Voltaire og Leibnitz.

De to strenge af dominans
Jesuitten Francesco Suáres (1548-1617) involverer sig i en disput med Kong James I af England og VI af Skotland, som selv var en lærd, men protestantisk. Han siger: 'Guds lov er den højeste. Alle skal derfor adlyde Gud. Så hvis en konge ikke gør det, er det legitimt for hans undersåtter at skaffe sig af med ham, endda at slå ham ihjel.' Det syntes Kong James ikke så godt om, siden han som royal jo mente, at han var gudsbenådet og selvskrevet til at regere over menneskene.

Ud af denne disputs sker det et skisma, som bliver beskrevet af den østrigske filosof, Rudolf Steiner, og som kan opdateres frem til vor tid. Steiners indsigt i politik er stærkt undervurderet. Han fremstår som en svævende uforståelig teosof, men han kan meget mere end det:

Det er fra Kong James, at frimureriet opstår i England udgående fra Skotland. James var skotsk aristokrat og indviet i frimureriet i 1598. Herfra stammer de konservative hemmelige selskaber, der er så aktivt dominerende i Enland i dag. Deres organer i dag er Round Table, MI5, MI6, OSS, CIA, Bilderbergerne, the Trilateral Commission, mm. De er elitister, der opererer på en usynlig eller halvt synlig måde. De er u-demokrater i demokratiske samfund. Hovedtanken er, at samfundet ikke bør regeres af præster men af et guddommeligt inspireret aristokrati eller monarki. Altså et teokrati version 2.0 (vi har i dag version 3.0).

Det er til gengæld fra Suarez, at vi har en skikkelse som Adam Weishaupt, som var trænet af Jesuitterne i Bayern og med ham de 'Bayriske Illuminati' eller 'Perfektibilisterne'. Ud fra dem stammer en strøm af selskaber, der er revolutionære i deres karakter, jf. Suarez' ide om, at borgerne har ret til at tage livet af deres hersker, hvis de passer dem. De springende punkt er selvfølgelig her: hvem er borgerne, og hvem inspirerer dem? Iflg. Suarez har borgerne = folk ledet af jesuitterne ret til at omstyrte den etablerede orden. Med Guds beføjelse har man ret til at ændre på denne verdens sociale orden. Disse revolutionære grupper udvikler sig i ateistisk retning.

Spørgsmålet er, om ikke jesuitterne var ateister fra starten. Jesuitterne inspirerer i hvert fald en hel stak ateistiske revolutionære grupper. I det 20 århundrede har vi marxisterne og den bolshevikiske revolution. En revolution kræver en kadre, en avantgarde, en førergruppe, hyrder for folket. Her ud af kommer organer som NKVD, GRU, KGB og senere det kinesiske kommunistpari / maoisterne. Folket skal uddannes. Jesuitterne var eksperter i uddannelse - nogen vil sige hjernevask. Deres slogan var: giv mig det fem-års barn, og jeg skal give dig den voksne (ikke et ord om pædofili her…). De marxistiske kadrer gjorde nøjagtig det samme.

I den jesuittiske model bliver man styret forfra via hyrderne, avantgarden, kadrerne, folkeforførerne, demagogerne. I den masoniske model bliver man styret bagfra, usynlig og i al hemmelighed via de skjulte selskaber, frimurere, finansfolk, filosoffer, okkultisker, magikere, militærmænd, akademikere, som mødes bag forhænget. Foran findes en røgskærm af demokrati, folkestyre, institutioner, politikere, parlamenter, der er med til at skjule dem ved at forvirre og pseudo-tilfredsstille folket. Bagved findes selve magten.

Den klassiske imperialisme
Det lykkedes omsider for kineserne at stoppe jesuitternes aktiviteter. Men ikke så snart jesuitterne har trukket sig tilbage, indfinder vesterlændingene sig. I 1794 ankommer briterne og smider sig på gulvet for kejseren, som en karrikaturtegning viser det. Englænderne nægter dog at knalde deres hoveder i gulvet, og kejseren svarer: 'Vi har ikke brug for jeres varer, vi har alt, vi har brug for'. Så tog de hjem igen. De lavede den samme bommert i 1816 og blev smidt ud igen. Resultatet var, at englænderne kom tilbage i i 1840 med kanonbåde. De havde dampskibenes fordele, og de udraderede den kinesiske flåde. De tvang derefter opium ind i Kina. Englænderne havde deres egen afhængighed: te. De solgte opium fra Indien til Kina og tog sig betalt i sølv. For sølvet købte de så te. En bizar handel. Kineserne blev i hvert fald håbløst afhængig af opium.

I 'Punch Magazine' ser vi en tegning af Lord Elgin, der smadrer den kinesiske drage med opium. Lorden er klædt som en græker. Den britiske elite gik alle i privatskoler, hvor de blev klassisk uddannet i græsk-romersk tænkning (trivium-quadrivium). De så sig som arvtagere til det romerske imperium nu i verdensformat. Lord Elgin tæver løs på den engelske drage med en mærkelig stav med to kugler - undertrykt sexualitet i den victorianske tid: grækeren tæver løs på kineseren med sine nosser! Bizart! I en anden tegning ser vi amerikaneren, der sparker kineseren ned fra den ene side af hovedhjørnestenen (masonisk reference), mens han holder den amerikanske arbejder nede fra den anden. USA's jernbaner var jo bygget af importerede kinesiske (slave)arbejdere. Lord Elgin plyndrede og smadrede det kinesiske Sommerpalads i 1860. Kinesere i dag mindes stadigvæk stedet og begivenheden og de ydmygelser, de medførte. Ligesom danskerne mindes 1864.

Et produkt af denne ydmygelse er den marxistiske revolution i Kina kaldet maoismen, hvilket er en vestlig ide overført til Kina. Amerikanerne støtter rent faktisk maoisterne, og Shang Kai Shek bliver ikke støttet. Prof. Anthony Sutton har dokumenteret tilstrækkeligt, hvordan den amerikanske finanselite finansierer både kommunisterne i Rusland og Kina - og nazisterne! Altså kollektivisterne i den nye, 20. århundredes kontrollerbare form. Det er den jesuittiske, revolutionære skole. Det fører helt frem til det hemmelige besøg af Kissinger og Nixon i Kina i 1971. Ved en opfølgning i 1972 holder Nixon en skåltale for Mao, hvor han siger:

'I har en dyb tro på jeres system, ligesom vi har en dyb tro på vores system. Det er ikke vores tro, der har bragt os sammen her, men vores fælles interesse og fælles håb, den interesse vi hver har i at bevare vores uafhængighed og sikkerhed for vores folk og det håb, at vi sammen kan bygge EN NY VERDENSORDEN, med hvilken nationer og folk med forskellige systemer og værdier kan respektere hinanden og samtidigt være uenige med hinanden og tillade historien snarere end krigsskuepladsen at være dommer over deres ideers forskellighed.'

Alt sammen meget smukt. Men hvad blev der af ideernes forskellighed og den gensidige respekt? Spørg hele striben af omstyrtede, ombragte ledere af nationer gennem de følgende 40 år. Hvad blev der af at lade krigskuepladsen træde til side? Den nye verdensorden har fået en ny - eller rettere gammel betydning: vores nye verdensorden under ledelse og diktat fra os. Præsenter citatet for Mossadeq, Gaddaffi, Hussein, Assad og spørg, hvad de mener … nånej, de kan ikke svare længere, bortset Assad, og hans udsagn hører vi intet til, for medierne har bortfiltreret det. Spørg en Ahmedinedjad. Spørg i det hele taget folk i hele verden, hvad de synes om USA. En undersøgelse for et par år siden viste, at amerikanerne var de næst-mest forhadte folk på planeten - næst efter israelerne.

Året efter Nixons tale og besøg ankommer finansfolkene. David Rockefeller taler i 1973 med Chou En Lai. Da han kommer hjem skriver han i en artikel:

'Det kan godt være, at kommunistpartiet var ansvarlige for millioner og atter millioner af døde. Men uanset prisen - uanset prisen!! 100 millioner døde !!! er det lykkedes for dem ikke blot at frembringe mere effektiv og dedikeret administration men også at frembringe høj moral og sans for fælles formål. Det sociale eksperiment under formand Mao er et af de vigtigste og mest succesfulde i menneskehedens historie.'

Kineserne adopterer i 1974 et-barns-politiken. Det gør de, efter at have sendt observatører til bla. møder i Club of Rome. Vi ved, at denne tænketank er oprindelsen til bla. affolkningstanken (neo-eugenikken) og senere klimasvindelnummeret med det formål at stække 3. verdenslande i deres udvikling (mens man tjener kassen på at beskatte vesterlændinge). Kina forlod på det tidspunkt maoismen og begyndte på at adoptere vestens metoder for 'social ingeniørkunst' = eugenik. Deng Xiao Ping starter herefter den nye form for kinesisk statskapitalisme, vi ser i dag.

Vestens strategi er at bringe Kina frem til et bestemt punkt i økonomisk udvikling, for derefter at smadre det. Det er monopolkapitalisternes egentlige strategi. Først sår man, så høster man. Det er også det, der sker med USA og EU i dag. Ligesom de gjorde med Tyskland og Japan. Befolkninger og nationer anskues som høstmarker/siloer eller kvægfarme/slagterier.

Terry Boardman citerer en række skribenter og ideologer (Kagan, Huntington, Bernstein, Munro, Beedham, Smith, Wo Lap-Lam, Kaplan, Beck), der fra 1990 har arbejdet på at forberede os på en større konflikt med Kina. Se hele foredraget på video:
The Looming Vice the Coming Conflict
Selv Alex Jones, som er den skingre stemme i de alternative medier kalder Kina for en 'morderisk slavelejr'. Samtidig med, i øvrigt, at han falder på halen, når historikeren Webster Tarpley, der er meget supportiv overfor Kina, siger ham imod.

Men krigen mod Kina er for længst startet. Libyenkrigen inkluderer Libyens største handelspartner, Kina. Eurokrigen mod Tyskland inkluderer Kina. Kina er en af Tysklands største handelspartnere. Tag en kanalrundfart i Europas næststørste havn, Hamburg og se selv efter. Afrika er blevet en ny krigszone. Kina har opereret og handlet der i et årti. Amerikanerne har først opdaget det for et par år siden, og så fik de travlt. Kineserne har hjulpet afrikanerne med at opbygge deres infrastuktur. Nu truer det destruktive amerikanske imperium med at smadre det hele, hvis de bliver ved.

Et interessant side af det kinesiske finans og -udviklingsboom er, at hvis Kina skal gentage Vestens ditto, så vil forurening nå helt ubærlige højder. Og kineserne ved det. Derfor søger de løsninger, så de ikke gentager Vestens megasvineri. Kina har muligheden for både på miljøområdet og på finansområdet at tvinge Vesten til at reformere deres mangel på reel 'bæredygtighed' - dette herlige, men desværre så misbrugte Agenda 21-ord.

En ting, der ikke er så tydeligt i vestlige medier er - udover sandheden ... - at Vestens velstand for en stor dels vedkommende skyldes kinesisk arbejdskraft. En meget stor del at Vestens forbrugsgoder og dermed indtjening skyldes varer produceret i Kina. Da boomet skete i 90'erne havde man mere travlt med at påpege internettets lyksaligheder. Kina blev ikke nævnt her.

Hvor bærer det hele hen?
Vesten versus Kina - del 2