søndag den 7. oktober 2012

Agenda 21 og Tusindårsriget

af morton_h, the blogger
 
Agenda 21 er, som navnet siger, planen for det 21. århundrede, som FN har fremlagt den. Den er globalt udtænkt og lokalt implementeret. Da den omfatter ALT, er den i sin natur total. Og i en totalitær verden handler det mere om, hvad vi ikke får mulighed for, end hvad vi får mulighed for.

Følgende oplysninger har jeg fra en af de personer, der har viet sit liv til at gennemtrævle, hvad der er på færde under dette navn: Agenda 21. Hun hedder Rosa Koire. Et af hendes foredrag findes på nettet, og er meget anbefalelsesværdigt.

A book you may want to read

For at starte et sted: Agenda 21 er et re-design at byer, og en intensivering af det, der allerede har været tendensen i det 20. århundrede: affolkning af landdistrikter og opbygningen af storbyer, hvor vi bor tæt sammen i lejlighedskomplekser. Her er vi kontrollerbare som burhøns.

Det er et tabet af evnen til at producere og dyrke. Og det er tabet af selvbestemmelse og suverænitet. Det er et kæmpe socialt ingeniørprojekt, hvor alt det, som ligner det, og som vi har kunnet se komme i langt tid, nu intensiveres.

Et af trækkene ved agendaen er, at en ny form for fattigdom bliver solgt som 'cool'. Hvis man trækker sig sammen, holder igen, begrænser sig selv, så er man en del af fremskridtet. Det hedder ikke fremtid længere.

NDAA - lovforslag 1867 - i USA er et eksempel på Agenda 21 - National Defense Authorisation Act. Obama og senatet har indført retten til at tilbageholde og myrde alle, der kan mistænkes som statens samfundsskadelige - uden andet end mistanke og uden retssag. Det horrible i dette tiltag får nu al misbrug af ordet 'konspirationsteoretiker' til at falde til jorden. Dette er fuldbyrdet og smack-in-the-face konspiration mod befolkningen.

I USA - og jeg beskæftiger mig konstant med USA, fordi vi gennem 100 år har arvet stort set ALT, hvad der er udviklet der - i USA optræder der nye skikkelser i gadebilledet: politi-soldater, der med korslagte arme glor bøst på en, når man bevæger sig ind i offentlige bygninger og ud på offentlige steder. De venter på det, der vil ske, når folk finder ud af, hvad der er ved at ske og der bryder en revolution løs. Det er det, de venter på, for så er agendaen nået sit point-of-no-return, og det totalitære samfund er et fuldbyrdet faktum. Så slår de med undtagelsestilstand, interneringer og fjernelse af de sidste civile rettigheder. Og i en borgerkrig med befolkningen mod staten, vil kurven på befolkningstilvæksten knække.

Men der er også tale om - i hvert fald i USA og sandsynligvis også i Europa - at regeringen/staten er særdeles bange for deres befolkning. I USA skyldes det i særdeleshed, at alle amerikanere har ret til at eje et skydevåben. Vi har som europæere ikke rigtig forstået, hvorfor det står indskrevet i deres forfatning, og hører kun om, hvor sindsyge de er, de amerikanere, og de skyder da også om sig til højre og venstre, og nu er der en ny skolemassakre, og det kunne også være undgået, hvis der havde været våbenforbud. Og så videre. Men virkeligheden er en anden. Amerikanerne har oprindelig ikke våben, for at skyde løs på hinanden. De har våben for at beskytte sig mod deres EGEN REGERING. Og det ved deres egen regering.

De Forenede Nationers Agenda 21 påvirker os alle i hele verden - lige nu. Men regeringerne er meget omhyggelige med ikke at kalde det Agenda 21. Og deres horder af globale ambassadører bekender aldrig kulør. En del af dem aner ikke engang, hvad de har gang i, for videns-differentieringen fra den elitære top, der har udtænkt agendaen til den menige ambassadør er meget finmasket. Ambassadøren i bunden har en virkelighed, der er 100% forskellig fra designeren og agendaen. Så vedkommende aner måske i virkeligheden intet om Agenda 21, selvom vedkommende er i fuld gang med at agitere for videre-implementeringen af den. Hvis man ikke kan navngive den, kan man ikke identificere den.

Der ligger en social og politisk filosofi bag Agenda 21. Denne skal retfærdiggøre agendaen overfor folk. Det hedder sig derfor som hoveddogme, at det er for det fælles bedste.
  • Hvor kan du tro, at du har lov til at tænke på dig selv? Du er jo egoistisk!
  • Hvor kan du tro, at du har ret til at eje noget og gøre med det, hvad du vil?
  • Hvem siger, at det vand, der findes på din grund tilhører dig? 
  • Hvem siger, at du og andre har lov til at bestemme over deres eget liv?
  • Tror du, man sådan lige kan lave sit eget pengesystem? (dette er fx. forbudt i Danmark).
  • Hvem siger, at din krop og dine tanker og dine gener tilhører dig? 
  • Hvem siger, at du har ret til at bestemme, hvad du fylder i din krop? 
  • Tror du, at du kan vide noget om, hvad der sundt for dig?
  • Hvem siger, at du har ret til at kalde dig et individ, et menneske?
Hvor er det lige, vi har hørt den slags formuleringer før? Er det ikke nærmest en opgradering af Janteloven?

Men du må forstå, at vi tænker for det fælles bedste. Og det kræver et offer fra alle.

Det kræver, at vi ofrer vore medfødte rettigheder som individer. Love skal ikke længere beskytte individet mod fællesskabet som i den republikanske tanke - res publika: folkets sag. Ejheller som i den demokratiske tanke - demos kratos: folket styrer. Og slet ikke disse to i fællesskab og balance, hvor vi har medbestemmelse med beskyttelse af individet. Dette er slut nu med Agenda 21. Love kan herefter betyde hvad som helst. De kan når som helst forandres, bøjes, tages væk eller indsættes under henvisning til det fælles bedste. Du har ikke længere ret til indsigt - derfor afsættet i foregående blog med fjernelse af - eller i første omgang begrænsning af - retten til aktindsigt. Aktindsigt strider direkte mod Agenda 21.

EU er for os i Europa det mest tydelige og mest omfattende eksempel på, hvordan man konstant henviser til det fælles bedste, samtidig med at vi forføres, trues, beskyldes og beskammes til afgive mere og mere suverænitet. Alle metoder tages i brug på én gang.

Vi tænker normalt på, at der er brug for en balance mellem individet og fællesskabet. Men i Agenda 21 vejer individet som en fjer mod fællesskabets betonblok. Balance er en by i Sovjetunionen. For Agenda 21 er en moderniseret og sofistikeret form for kommunisme og nazisme, der har sneget sig tilbage ad bagdøren. Nogle har kaldt det for 'kommunitarisme' (communitarianism).

Styringsredskabet - eller et af dem - for implementeringen af Agenda 21 er, at vi udsættes for en række kriser. Kriser opfattes sjældent som bevidste styringsredskaber, men næsten altid som tilfældigheder, uduelighed, inkompetence, at det blæser helt hen i vejret, uforudsigeligheder, en kæde af begivenheder, der fører til andre begivenheder. Vi kunne ikke vide det, vi kunne ikke forudsige det. Men NU er nogen minsandten kommet op med en LØSNING! Altså de samme mennesker, der før ikke anede deres levende råd og er helt uden ansvar for udviklingen, har nu SET LYSET og er af deres gode hjerte villig til at betale for alle deres og især vores synder og fikse hele maskineriet. Det kræver blot - læs hvad der står med småt - at du stoler fuldt og fast på dem, og at du er villig til at foretage dette leap of faith / troens spring ved at opgive din egen agenda til fordel den store agenda i det nye årtusind.

Der hæfter sig et helt særligt sprogbrug i den store salgskampagne, der er indbygget i udrulningen af Agenda 21. Ord som vision, initiativ, fremskridt, bæredygtigt, grønt er tilsætningsord. De kan - og det er det smarte ved dem - betyde hvad som helst. De er containere for muligheder, de er åbne for manipulation. De er nysprog i den Orwellske betydning. De kræver en oversættelse og en læsen mellem og bag linierne. Det hedder også 'den tredje vej'. Det er den gradvise forrykkelse af normalitet, så vi med tid befinder os i en helt ny tilstand, som vi - hvis vi var blevet spurgt dengang - ville have afvist kategorisk. Dette er forførelsesteknik på allerhøjeste niveau.

Begrebet bæredygtighed finder vi indført for over 20 år siden. Det skete med Brundtland-kommissionen i FN-regi i 1987. Det blev formuleret som: 'Udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at kompromittere fremtidige generations muligheder for at opfylde deres behov.' Hvem kan være uenig i det? Det lyder jo som højeste visdom for menneskeheden. Men som det giftige og tveæggede sværd, det var, så ramte det os lige i vores skyld-skam-og-pligtcenter dengang i slut-80'erne, for vi var jo NETOP i fuld gang med at kompromittere fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ved at sende en ubetalelig gæld, et forgiftet globalt miljø og et udpint ressourcefelt videre til dem.

Kommissionen fik fem år til at komme op med en handlingsplan for bæredygtig udvikling. Denne handlingsplan hedder Agenda 21, agendaen for det 21. århundrede. Altså 20 år senere smides den på bordet i bogform. Du kan rent faktisk bestille den eller downloade den fra nettet. Og læse de 100-vis af sider.

Det skete ved FN's første Rio-topmøde i 1992. Maurice Strong, en af designerne af agendaen, udtalte dengang, at middelklassens livsstil er ikke-bæredygtig. Det skal nævnes at manden selv er stinkende rig. Men altså den måde, middelklassen, enhver nations største trussel for eliten, lever på med små huse, en lille have, et vist indtægtsniveau, måske en bil, kødspisning (Hitler var som bekendt vegetar), airconditionering og eksistens ikke på fattigdomsgrænsen er: ikke-bæredygtig. Ikke noget om, at de ganske, ganske fås gigantiske overforbrug, uforbrugelige rigdomme og konstante udplyndring af de virkelig, virkelig mange og virkelig, virkelig fattige ikke var bæredygtig. Middelklassen var en trussel for planeten, iflg. Maurice Strong.

Det er værd at bemærke, at den form for 'attack' på middelklassen har fundet sted i alle de fascistiske regimer. Middelklassen truede overklassen, som betalte for generalernes statskup. Det skete bla. i alle de lande i Sydeuropa - alle tidligere fascistiske regimer - der lige nu oplever Agenda 21 via EU, ECB og IMF og er ved at bukke under for den iscenesatte finanskrise. Og det skete i de lande i Sydamerika, der i den første bølge af totalitarisme havde militærdiktaturer i den amerikanske indflydelseszone, altid hjulpet på vej af CIA og afhoppere fra naziregimet efter 2. verdenskrig.

Her er jeg nødt til at indskyde en kommentar: at den gruppe af interessespecifikke kleptoparasitter (ct. Richard Grove) - folk gjort af samme stof med den livsvane at udnytte og stjæle de produkter, som andre frembringer - tillader sig at hi-jacke og misbruge ordet bæredygtig, burde gøre folk temmelig lorne ved projektet. For det er den selvsamme klan af mennesker, der et par generationer senere end  industrialisterne, der før og efter forrige århundredeskifte lokkede folk væk fra landområderne, hvor livsførelsen var 100% bæredygtig og ind i byerne, hvor livstilen konstant kræver overforbrug og udpining - de selvsamme folk prædiker nu hyklerisk bæredygtighed! Og hvor ordet så samtidig er vredet rundt på en perverteret måde, så vi nu er nødt til at undskylde og forklare, at vi tager det i munden. Og det er den selvsamme klan, der senere har lobbyet sig ind i FN og andre organer, der fortsætter og forstærker affolkningsagendaen version 2.0. Alt imens de ævler om bæredygtighed - og vi kommer til at høre rigtig meget af det fremover - så er bæredygtighed det sidste, de er interesseret i. For så ville de have for længst have promoveret bæredygtig energiforsyning, hvilket det er lykkedes dem at udsætte i 100 år så vi nu har svinet hele verden til i olie. Miljømæssigt, økonomisk, kropsligt og mentalt.

Vi bliver helt religiøse nu. Men Agenda 21 har mange ligheder med en religion. De taler om de tre søjler. Det er økonomi, økologi og social lighed. Enhver religion kræver en hellig treenighed. Når de balancerer, findes der bæredygtighed. Social lighed betyder fx. at ingen har mere end andre. Den totale jantelov, gammel kommunisme på nye flasker, individets udslettelse 3.0. Det 20. århundredes sociale eksperimenter var kun brutale og primitive forstudier i kollektivisering.

Agenda 21 dækker som sagt ALT: økonomi, boligformer, brug af jord, sundhed, uddannelse, vand, energiforsyning, transport, handel og fødevarer (Codex Alimentarius) og befolkningskontrol, også kaldet eugenik. Surprise-surprise! Kineserne har også en Agenda 21, hvor man via vacciner har tænkt sig at masse-sterilisere befolkningen. Og da vacciner har vældige potentialer, slår man mange fluer med et smæk: 'Vacciner er kemisk lobotomi', citat: filosoffen Bertrand Russell. Russell taler her som en af de virkelige insidere fra den engelske elite og som sådan en af de filosofiske bagmænd bag Agenda 21. I den gruppe, der kaldte sig 'The Fabian Society' findes hele oplægget. Fok, der kun hæfter Russell til Russell-tribunalet, og tror, at han er stor humanist og fredselsker, kender ikke til hans meget dystre side. Deres hovedtese er, at menneskeheden skal opdrages til at elske det totalitære samfund, så det ikke finder på at gøre oprør. Hans form for fred er Pax Romanorum, hvor slaverne ikke gør oprør, og alle folkeslag har lagt deres kultur på hylden for at dyrke kejseren og romerstaten. Staten er gud hos romerne. Studer EU og dets neo-romerske symbolik, en 'blød' udgave af den nazistiske og stalinistiske og korrupt som den romerske. Men Agenda 21 er en opgradering, og kontrollen skal finde sted via hi-tech og hjernevask. Og via internalisering.

Et eksempel på, hvordan tankesættet bag Agenda 21 er skruet sammen, finder vi i hele svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning. Tesen hedder 'det forebyggende princip, artikel 15: hvis man kan fremføre formodet mistanke om at noget kan være skadeligt for miljøet, en af de tre søjler, så vil det være op til dem, der fremfører det synspunkt, at det ikke passer at bevise det, og ikke dem, der uden videnskabelig underbyggelse påstår, at det er sådan. Videnskab er blevet til religion, hvor trossætninger og dogmer er blevet ubrydelige. Mangel på konsensus favoriserer de påståelige. I tilfældet svindelnummeret menneskeskabt global opvarmning betyder det derfor, at fordi nogen højt på strå påstår, at det forholder sig sådan, og du ikke kan fremvise konsensus i videnskaben (videnskab er bestikkelig), så skal DU betale en masse grønne afgifter og CO2-skatter til dem, skrue ned for din produktion og livsførelse, lukke for dit bageri og dit gartneri og stoppe en prop op i røven på din ko, der står der og prutter. Alt imens du afsynger en lovsang.

I normal lov eller bevisførelse gælder det, at alt er tilladt, indtil det forbydes med vægtig begrundelse. Her er alt, der ikke er tilladt, forbudt. Det hedder positivlister, og det hedder napoleansk lovgivning. Alt, hvad der ikke står på listen, er hermed forbudt. Alt, hvad du foretager der, erklærer dig skyldig, indtil du bliver fundet uskyldig. Ifølge Agenda 21. I EU er dette allerede obligatorisk og indbygget i form af lovgivning. I USA kaldes det en tilnærmelse, men det skaber politik og dermed også lovgivning.

Under Rio-topmødet i 1992 blev agendaen ratificeret af 198 statsoverhoder. Det er det, man kalder 'blød lovgivning' og ligesom med Codex Alimentarius, der er et parallelt lovkompleks, er det ikke obligatorisk for landene at indføre det. Det er en hensigtserklæring. Hvad er så problemet? Problemet er, at senater, parlamenter og folketing aldrig behøver at behandle det som lovforslag. Det kan stille og rolig snige sig ind, uden at politikere eller befolkning har hørt om det. Det er en handlingsplan, der handles, uden at der forhandles. Det er allerede virkelighed, når du hører om det.

Glemte vi at sige, at ordet 'forandring' er et af de dyre ord, man hører hele tiden i Agenda 21. Det samme ord var jo det enstavelsesord, som brandede Barack Obama (change). Som i en af agendaens hellige skrifter: Growing Smart, Legislated Guidebook for the Planning and Management of Change. i 2002 var denne bog standardlæsning ved alle Universiteter i USA. Alle folk, der havde studeret planlægning og management kunne den udenad. Den skabte bla. baggrunden for en masse byggeri udført for skatteyderpenge, meget af det urentabelt, mange tomme bygninger, en grundlæggende fiasko.

Herefter kom der en anden bog: Sustainable America, a New Consensus. Her har vi endnu et af ordene: konsensus. Et herligt ord. Det betyder jo: noget alle er enige om. Jeg har et tvindskole-øjeblik, et maoisme-øjeblik her. Selvfølgelig kan man ikke allesammen blive enige, tanken er absurd. If you don't aggree (with us) zen vee have our vayz to MAKE you aggree (udtales med amerikansk film-nazist-accent). Det er falsk konsensus, fordi det er indbærer neutralisering af opposionnen. Det er derfor, det hedder 'New Consensus'.. Ægte gammeldags konsensus inkluderer forskelligheder og respekt for anderledes tænkende, og det kræver lang tid, lydhørhed og utvungen samtale.

Det er den teknik, der hedder delphi-møder, en teknik til hjernevask udviklet af The Rand Corporation i 1960'erne. I England florerer en bevægelse kaldet 'Common Purpose', der flittigt bruger den slags mødeteknikker. Man inviteres til give sit besyv med i en eller anden spændende høring/workshop i fx. en lokalplan, hvor man gerne vil have borgerne med på råd ... siger man. Så placeres man ved små runde borde med legoklodser og farveblyanter. Spørg enhver coachuddannet, og vedkommende har noget lignende i sin 'værktøjskasse', måske uden den manipulerende intention. Men i delphi-teknikken behandler man folk som børn, og skulle der være nogen, der føler sig lidt underlig tilpas, falder vedkommende nok på plads, når resten af gruppens øjne på mødeledernes foranledning falder på vedkommende. Som i børnehaven og i folkeskolen er der bevidst indbygget et opdragelses og afretningselement. Og målet er manipuleret, prædefineret konsensus via gruppepres og den illusion, at mødedeltager selv kom op med ideerne.

Et andet navn for teknikken er NLP - Neo Lingvistisk Programmering. Man spejler sin modspiller, og vender vedkommendes udsagt mod sig selv. Neo-lingvistik hedder på dansk ny-sprog. Ny-sprog er det omvendte sprog, magthaverne betjener sig af i George Orwell's 1984, hvor ord betyder det modsatte af deres oprindelige mening. NLP er en behavouristisk teknik til at invadere sindet. Ligesom al anden teknologi har det en potentiel gavnlig side - i hænderne på den rigtige - og en potentiel destruktiv side - i hænderne på den forkerte.

Et halvt år efter mødet, hvor borgerne blev taget med på råd om lokalplanen, finder nogle af borgerne ud af, at der med deres konsensus er truffet beslutninger om udradering af boligområder med lav-tæt bebyggelse, gennemføring af motorveje, opførelsen af et nyt butikscenter, der smadrer al lokalhandel og opførelsen af en kemisk fabrik og en ny svinefarm i nærområdet. Til gengæld kan man læse om, at der også var konsensus om at hæve regionsskatten, nedlægge 11 børneinstitutioner og fjerne støtten til et kulturcenter med en lokal biograf og et teater.

Nu er man minsandten også begyndt med børneudgaven af Agenda 21. I USA hedder det: Resque Mission, Planet Earth. Den er skrevet - eller har i hvert fald han navn som forfatter: Boutros Boutros-Ghali, tidligere generalsekretær for FN. Med den følger en manual til børnenes opdragere om, hvordan børnene nu kan starte med at være en del af den tapre nye verden, der skabes. Vi har oplevet i Danmark, hvordan man i skolerne er begyndt at indoktrinere børn til, hvad de skal synes om global opvarmning = vores skyld. Små børn børn skal føle skyld over de svin af nogle voksne i en global overklasse, der har ødelagt deres fremtid, og føle sig dårlig tilpas over, at de allerede i en alder af 7 år er en trussel for planeten !

Dengang i 70'erne hed det indoktrinering, og dengang var det marxister og socialister, der var aktive. Og det er det sørme også i dag! Bortset fra, at de meget sjældent bekender kulør. Fællesnævneren er 'kollektivisering'. Individet er synd og skam, gruppemennesket er velsignet. Det fortæller en meget gammel historie om det kristent-romerske ophav til 1700-tallets revolutionære bevægelser og de følgende århundreders social-kollektivistiske samfunds-eksperimenter. Den industrielle revolution havde brug for denne mennesketype. Calvinismen og det preussiske skolesystem dannede baggrunden. Jesuitternes teknikker for dannelsen af små individer til voksne non-individer indgik i værktøjskassen. Senere kom behavouristerne til med deres avancerede tekno-psyko-teknikker.

Målet er total udjævning af menneskers performance. Ingen mulighed for excellence, heller ingen mulighed for fejl. Alt er middelmådighed. Dette er Agenda 21's 3. søjle: social lighed. I Danmark ville vi kalde det for socialdemokratisk jantelovs-middelmådighed.

Agenda 21 figurerer overalt. Køb National Geographic, se glittede glamourbilleder fra hele verden og få agendaen ind i øjet. En lækker artikel fremlægger byen som svaret på alt. Landet er kun for bonderøve. Væk med det spraglede, ind med det ensfarvede. Alt skal kunne kontrolleres af kontrollørerne, og det er alt for svært ude på markerne, i skovene og oppe i bjergene. Det er 'smart vækst', byfængsler. Regeringer er hunderædde for skovdistrikter, især den amerikanske. Den husker alt for godt, hvordan de fik lammetæv af en flok 'skævøjede skovaber' ude i den vietnamesiske jungle. Officielt ifølge amerikanerne vandt USA Vietnamkrigen, resten af verden ved, at det er løgn.

Det er meget symbolsk med hele den kampagne mod drivhusgasser. Drivhusgasser er, som navnet siger, de luftarter - ilt for eksempel - der skaber livet her på planeten. CO2 er en livsfremmende drivhusgas. Jo mere CO2, jo mere plantevækst. Alle gartnere ved det. Hvis indholdet i luften var 4 gange så højt, så ville plantevæksten fordobles. Det ville betyde, at de uduelige, dumme, grovædende halenegre (håber du fatter ironien) i Afrika ville kunne brødføde sig selv. God damn it! Men noget kunne tyde på, at alle etniggerne derude i den 3. verden ikke er så dumme endda, for det har vist sig meget svært at sælge svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning og CO2-beskatning til dem. De synes at have fattet mere end os, nemlig at det vil ødelægge deres mulighed for at udvikle sig og dermed bringe al initiativ tilbage til Vesten, hvor Agenda 21 kommer fra. Agenda 21 og klimasvindlen er et angreb på selve LIVET på jorden. Og det er hele verden på hovedet, for mens de er i fuld gang med ødelægge livet på jorden, så har de travlt med at beskylde DIG og dine børn for det.

Der er dannet en international netværksorganisation kaldet ICLEI - Local Councils of Local Environmental Initiatives, der render rundt og holder øje med drivhusgasser. De får at vide, at de aldrig skal fortælle, at de er medlem af en international gruppe og at de har meldt sig under fanerne i kadrene, hos stormtropperne. De repræsenterer lige nu omkring 600 millioner mennesker i verden, og de har beføjelser, for de kan henvise til Agenda 21, som regeringer og lande jo har ratificeret.

Global tænkning kræver regional handling. Regional er endnu et Agenda 21-ord. Regionerne er det nye koncept, der skærer som en kniv gennem den firdelte gamle struktur: byer, kommuner, amter og stat. Nu overtager regionerne. Hvis du tror, det er et dansk fænomen, så tager du fejl. Det er et globalistisk koncept. Det svarer til de romerske provinser, eller rettere underdelingen af provinserne. Det romerske element består i, at alt er udtænkt og dirigeret af Superstaten, her EU, der De Forenede Stater eller den nye superstat, som man planlægger, sammenlægningen af USA, Canada og Mexico med en fælles valuta og en fælles centralt styret føderation.

Regionerne fjerner kontrol fra nærområdet. Man kan ikke længere gå hen og banke i bordet hos sin lokale borgmester, for der er lang vej til det sted, hvor beslutningerne træffes. Jeg synes lidt, jeg ved, hvad jeg snakker om, for jeg er ansat i Region Hovedstaden og ser til daglig de problemer, der opstår, når enheder sammenlægges til mastodontvirksomheder, og det, der før var lokale initiativer, centraliseres. Strukturproblemerne er formidable. Der argumenteres hele tiden for fordelene ved stordrift. Og rigtigt er det, at der kan spares på det administrative. Men når systemer vokser for store, opstår der nogle strukturelle 'sygdomme', der kræver en masse opmærksomhed for at kompensere for, at de selvsamme systemer har det med at blive dysfunktionelle.

En undersøgelse viste, at kreative celler dør ved en størrelse på over syv mennesker. Når en virksomhed bliver større, genererer den træghed. Og så nytter det ikke længere at have smarte businessplaner, der snakker om innovation og jeg-ska-gi-dig. Et hobetal af små super-kreative celler er på denne måde blevet opkøbt af koporationerne. Microsoft er et godt eksempel. De tidligere ejere får en to-tre-cifret millionbeløb for at sælge biksen, så de kan vælge at leve som playboys resten af deres liv eller starte forfra. Herefter udsuges virksomheden for viden og erfaring og spyttes ud som et uglegylp i skovbunden. Korporationen har et produkt mere på lager og ikke mindst: en konkurrent mindre. Mange geniale opfindelser har aldrig set dagens lys derudover, fordi de er endt i kældre og skraldespande.

Men det er regulær korporatisme. De globale regioner er et nyere super-korporatisktisk-elitært koncept, som smadrer de gamle strukturer, der i det mindste havde den fordel set fra borgernes synspunkt, at de havde vænnet sig til at manøvrere i dem og få noget igennem systemet. Suverænitet bliver udvasket gennem disse konstante og forcerede pseudo-fornyelser og strukturændringer. Initiativer ankommer hurtigere ovenfra, end man kan følge med. I USA er der 50 stater. Nu har man med Agenda 21 reduceret det til 11 mega-regioner. På denne måde fjerner man staternes, distrikternes (counties), bystyrernes og dermed borgernes mulighed for at modvirke agendens føderale overgreb. En af agendaens teknikker er at splitte folk lige fra mikroniveauet (delphi-teknikken ved møder) til makroniveauet (regionalisering). I USA går de endog så vidt fra den føderale regerings side at true de folk, der har tænkt sig at prøve at modstå agendaen ad lovlig og demokratisk vej - ved fx. at fremføre lovforslag - med repressalier.

Herefter er der ikke en sjæl, der aner, hvor det møde foregår og hvor de egentlige beslutninger træffes. Hverken indenfor rammerne af DK eller i EU. I stedet får vi serveret en lind strøm af events og møder vha brochurer, hvor man kan gå hen for at deltage i konsensus-møder, hvor man får stukket blår i øjnene. Lokalplaner, høringer, brugerundersøgelser, m.m. Og ingen af dem bliver brugt til noget, for det er ren 'smoke screen', demokrati-afledning. En anden overskrift på Agenda 21 kunne være: demokratiets afmontering.

Vi kender det i Europa. Regionstanken er en af EU's kerneideer. En bestemt region fratages muligheden for at producere, fordi de er tiltænkt en anden funktion: fx turisme og finansproduktion (England). Konflikten kendes på alle niveauer. I Danmark har vi den mellem stat og kommuner. I kommunerne har man kunnet få det hele til at fungere, hvis man havde ordentlige ledere. Jeg har lige været i Herning, hvor det kører fremragende. Men staten saboterer konstant de kommunale initiativer, og andre steder kører det mindre fremragende. Amterne er nu afskaffet, men i stedet har vi fået regioner. Og at de til stadigvæk fungerer, skyldes kun, at Danmark er et miniput-land, hvor afstanden aldrig bliver støre end de fem millioner. Til gengæld rykker eurokratiet, og så kan alt lokale bestræbelser være lige meget.

Er der nogen, der tænker: hvem betaler for alt det her? Det må da være enormt dyrt og krævende. Svaret er meget simpelt: det gør DU! Alle de skattepenge, der inddrives - og det gælder også de famøse grønne CO2-skatter - er dine penge. Og de forsvinder som koprutter i den blå luft.

Med Agenda 21 tegner sig for alvor billedet af, hvad der menes med Den Nye Verdensorden. Husker du, da globalisterne og krigsforbryderne lige pludselig blev grønne? Altså dengang George W. Bush, Toni Blair og Anders Fogh Rasmussen pludselig blev miljøaktivister. Var det ikke underligt og påfaldende? Altså som om de lige havde aftalt ude i baglokalet, at det, der førhen var ugleset hos liberale og konservative nu pludselig var supersmart liberalisme. Det var dengang, Agenda 21 kørte af stablen sammen med klimasvindlen. Det var også dengang, Bjørn Lomborg kom lidt på kant med Fogh Rasmussen, der ellers havde ansat ham. Og Lomborg er bestemt ikke Agenda 21-mand, hvilket også betyder, at venstrefløjen ikke bryder sig om at tale med ham. Han klæder deres religiøsitet af med hårde facts og beregninger.

Rosa Koire har skrevet en bog med titlen: Behind the Green Mask. Der hænger et besnærende og politisk korrekt grønt gardin foran hele Agenda 21. Det blev hængt op for et årti siden samtidig med, at miljøbevægelser blev hi-jacked til agendaen. Fra Greenpeace til Grøn Fascisme - det kunne også have været en bogtitel.

I USA antager alt vanen tro en særlig grotesk karakter. Et nyt Agenda 21 ord - der er rigtig mange smarte ord her - hedder PPP, Private-Public Partnership. I USA er fængselsvæsenet privatiseret, men modtager tilskud fra det offentlige pr. fange, de burer inde. I fængsler findes fanger. At blive fanger kræver, at man har begået en forbrydelse. For at kunne køre en lukrativ privat business med offentlig støtte, kræves det derfor, at der er nødt til at være flere og flere ting, der er strafbare.

Inden vi lukker den for i dag, er vi nødt til at spørge os selv: sker det bare i USA? Jeg mener selvfølgelig, at jeg har gjort et vist nummer ud af at sige, at det sker overalt, men jeg må også indrømme, at alt i USA er mere grotesk. Men EU er endnu længere fremme end i USA! Og Danmark var et af de første lande i Europa, der bakkede op om Codex Alimentarius, der falder som fod i hose ind i Agenda 21. Hvis du ikke har hørt om det, er det ultrakort eksemplificeret med, at hylderne i helsekostforretningerne nu bliver tømt for naturprodukter, der er blevet forbudt. Plus en kæmpemasse andet, det er et uhyre lovkompleks, der omfatter total kontrol med al handel, al transport, alle fødevarer og sundhedsprodukter. Det er det store WTO-WHO-helvede for menneskeheden.

Selvfølgelig sker det i Europa, i Skandinavien, i Danmark, i din kommune, i din opgang. Lige nu. Den skandinaviske model er perfekt til den slags. Den er en sleeping beauty med enorme totalitære potentialer. De er slet ikke udnyttet endnu. Vi har så meget stat i Skandinavien, at det er lige før den holder dig i hånden med regulativer, når du skal ud og skide. Det er som en virus, der ligger sovende i organismen og blot venter på et signal til at bryde ud. Og dette signal er givet.

Og lad endelig være med at tro, at jeg så er blevet liberalist på mine gamle dage. Nyliberalisterne elsker Agenda 21. Muligvis får de problemer med nogle af de konservative. Men så sender de bare Connie efter dem, og så ka det nok være ...

Danske eksempler på Agenda 21? Det ka du tro! I stedet for at rode mig ud i en lang liste, vil jeg bare nævne journalisten Henrik Steen Nielsens bog: 'Den store omstilling. Fra systemkrise til grøn økonomi'.  Han er en af de sande troende i hele kulten. Agenda 21 er en kult, en kæmpe kult, der vokser frem for tiden. Han har som en tapper ridder i et korstog igennem et årti med visir og skyklapper på forfægtet svindelnummeret om menneskeskabt global opvarmning. Han er nærmest indbegrebet af Agenda 21. Men hvis man skal nævne personer, der går ind for sagen: miljøministeren fx.

Men i øvrigt er det lidt farligt - jeg griber strax mig selv i det - at køre på personer. For dette drejer sig om noget ganske upersonligt, der blot trænger ind i personer. Men det er alligevel skræmmende at være vidne til disse ambassadører, facilitatorer, eller som det hedder i den digitale mediebranche, som jeg arbejder i: 'evangelister'. Det kalder de sig sgu, guruerne, der rejser rundt og præsenterer alt fra Adobe Creative Suite til Apple-computere! Apples succes skyldes, at de har skabt en kult omkring deres labre maskiner (jeg bruger dem selv). Jeg troede ikke mine øjne og ører, da jeg så det første gang. Udover det ræbende selvhøjtidelige i en sådan titel - meget amerikansk i øvrigt, klamt! - så fortæller det, hvad der sælger for alvor. Og det er også sådan, man sælger Agenda 21.

Det er det 21 århundredes religion, hvor superstaten er blevet til Gud. Og du kan møde Guds Søn på hvert gadehjørne for tiden, for Tusindårsriget er ankommet. Eller hvordan var det nu, der stod i globalisternes foretrukne hellige bog: Johannes Åbenbaring? Var det Apokalypsen, der først skulle overstås?

Agenda 21 og deres evangelister rasler med Apokalypsen og lover os Tusindårsriget, mens de skiller fårene fra bukkene. Mæh sagde fåret, og blev til uldsokker og kebab.

Hvorhen herfra? Er løbet kørt?
Svaret er nej - efter min mening:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/mikrolsninger.html

Agenda 21 for dummies:
http://www.youtube.com/watch?v=TzEEgtOFFlM

6 kommentarer:

  1. Min statistik siger lige nu 300 hits på dette blogindlæg.

    Det giver et fingerpeg om, hvor vigtigt det er at få sat fokus på dette kæmpe og uoverskuelige emne, som kun er nødtørftigt berørt her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Morton
      Jeg er overrasket over at der er en dansker, som bruger sin tid på at offentliggøre disse vigtige globale planer som man implementerer lokalt. Jeg har i flere år undret mig over politikeres sprogbrug. Det er ikke som almindelige mennesker bruger det. Det har haft en underlig udefinerbar klang af robotsprog for særligt indviede individer. Nærmest religiøst.Intet af denne karakter er at finde eller læse på mainstream medier. Så tak for dit bidrag til en uhyggelig god sag - oplysning til borgerne om den skjulte dagsorden for vores alles fremtid! Godt arbejde og initiativ. Tænk på hvad de unge i de ældste klasser både i folkeskoler og ungdomsuddannelser ville måske begynde at få øjnene op for hvad der i den virkelige verden på alle niveau af vores samfund! Wow - det vill jeg ønske at nogen ville fortælle dem om... Vi har brug for uafhængig og ærlig og redelig information NU.Tak for din indsats. Mange hilsner Anne

      Slet
    2. Selv tak Anne!
      Du har fuldstændig ret. At afkode politisk sprogbrug af denne type er som at hacke en robot. Et program er blevet skrevet et eller andet sted. Nogen har installeret det. Nu vælter det ud, hver gang man tænder maskinen.

      Slet
  2. Dejligt at kunne læse dette på dansk - jeg vil dele det forskellige steder her på nettet. Tak!!! :-)

    SvarSlet
  3. Hej, jeg vil gerne have lov at printe dette indlæg ud som et indlæg til en debat - er det i orden?

    Mvh

    Veebee

    SvarSlet
  4. Opdatering: Blogposten har nået 1265 hits.
    Det viser noget om interessen for dette emne. Og så er det på dansk.
    Lad os se, hvad der sker, hvis vi oversætter til engelsk.

    SvarSlet