af morton_h, the blogger
Vi hører, at en person, en gruppe eller indimellem et helt folkeslag står på en terrorliste. Altså: at nogen har følt sig berettigede til at lave en liste over mennesker eller grupper af mennesker, de anser for farlige for dem selv, som de er bange for, som udgør en fare for dem, som er onde, og som de - ved at at lave denne liste - ønsker at du og jeg og helst hele verden - undtagen selvfølgelig de onde og farlige personer - skal bekræfte dem i deres angst og denne angsts legitimitet og hermed yde terapeutisk bistand og angstdæmpende virkning hos dem.
Et passende spørgsmål kunne være: hvem har overhovedet givet visse mennesker ret til at bestemme, at andre mennesker, grupper og folkeslag skal figurere på lister, der udnævner dem til at være udøvere af terror? Og i det hele taget retten til at definere, hvad terror er.
Den imaginære, instinktive terror
Tillad mig at redefinere 'The White Mans Burden'. Det er ikke de noble og oplyste vesterlændinges tunge forpligtelse til at belære og hjælpe de stakkels underfrankerede vilde i den såkaldte 3. Verden. Den egentlige byrde og forbandelse for vesterlændingen er, at han er hunderæd for dem derude. Han ser spøgelser for et godt ord. Han dæmoniserer og projicerer. Han griber fjendebilleder ud af den blå luft.
I begyndelsen var frygten, og frygten var hos vesterlændingen, og frygten VAR vesterlændingen. Terrorisme er en projektion af vores frygt. Vi plejer at sige, at noget derude er frygteligt, og at vi derfor frygter det. Det passer ikke. Noget herinde har næret en frygt, hvorefter noget derude manifesterer sig som frygtens objekt. Vi har fremmanet og påkaldt os en fjende. Derfor frygter vi. Vi frygter 'mørkets hjerte', som Joseph Conrad kaldte det, hvilket ikke er andet end vores egen skygge. Og skyggen er skabt, som Freud lærte os, af fornægtelse.
Et land uden indre fjender, kan umuligt have ydre fjender. Så denne allesteds-nærværende terror, som hævdes at kræve den uendelige krig mod terror, hvad er det for en størrelse?
 |
| Skildpaddetilstand |
Lad os skifte synsvinkel fra den paranoide, grundangste og verdensforskrækkede vesterlænding til en særlig gruppe af vesterlændinge, der har opdaget, at frygt kan noget ganske særligt. De har lært at styre deres egen frygt og bruge den som våben mod deres nærmeste. Frygt er det ultimative styringsredskab. Med frygt kan man få store mængder af mennesker til at gøre det modsatte af, hvad der er til deres indlysende fordel. Med frygt kan man får disse store mængder af mennesker til at forråde sig selv og deres egne. Siden folk nu er så tilbøjelige til at projicere deres frygt over på 'det derude'. hvorfor så ikke udnytte situationen? Frygt er et giftstof, som, injiceret i de rigtige mængder på den rigtige måde, kan lamme byttet. Det primære bytte er … dig! Og dernæst alle dem derude.
Vi har at gøre med et rovdyrs tankesæt her. Man siger at mennesker efterhånden ikke har naturlige fjender. Intet kan være mere forkert. Rovdyrene er vore egne artsfæller. En særlig gruppe blandt menneskene har udviklet en besynderlig smag for menneskeblod, en særlig tæft for angstens sved, og hvad deraf følger. De bliver nærmest seksuelt ophidsede af, at se al denne angst og panik udfolde sig. De har lært sig selv at iscenesætte og arrangere angstscenarier. Som ulve, der jager en flok dyr, gør de det i ganske små grupper. Dyreflokkens automatreflekser driver dem i en bestemt retning, hvor de på et tidspunkt vil blotte sig for et direkte angreb.
Vi kender alle reaktionens magt. Når vi er stressede, truede, bange, trækker vi os sammen. Vi mister overblikket. Vi koncentrerer os om her-og-nu. Vort synsfelt indsnævres. Alt, hvad der rører sig, opfattes som potentielt fjendtligt. Vi er byttet for rovdyret. Det kan meget vel tænkes, at rovdyret og faren er imaginær, men reflekserne er de samme. Enhver, der har spillet et 1. person shoot-out, real-time computerspil ved, at selvom der ikke er anden fjende end en skærm med billeder på og et par højttalere med grumme lyde, så er hele vort fysiske beredskab som-at-være-der-selv. Vi trækker skuldrene op, pulsen kører, adrenalinen pumper i kroppen, vi læner os til siden … for at se om bag skærmen (fæhoved - en skærm er 2D, selvom den simulerer 3D!). Vi er utrolig nemme at narre.
De humane rovdyr kender denne grundregel for menneskelig reaktion. De stiller computerskærme op for os hele tiden. De viser os billeder og afspiller lyde. De fremstiller udsagn for os, der er som-at-være-der-selv. Vi føler en angst, vi er under angreb, og se! DER ER HAN! DER ER FJENDEN! PAS PÅ, SØG DÆKNING! Det virker hver gang.
Iscenesætteren tilbyder herefter sin hjælp, og så er vi hooked. Så fører vi hans krige, så betaler vi til hans skatteopkrævere, så lægger vi selv lænken om vores fod, så begår vi, hvis det kommer så langt, villigt selvmord, så vi ikke længere er til besvær.
Der er kun ét springende og kritisk punkt. Hvis vi, hvis byttet opdager, at det er iscenesætteren, der udgiver sig for fjenden eller har hyret fjenden til at skræmme livet af os, falder hele hans projekt til jorden. Det er så her, man kan forundres over, at vi, der er flokken, ikke oftere - eller i det mindste bare en gang imellem - gennemskuer, at der kun er en lille og uanselig gruppe rovdyr, som, hvis vi vendte fælles front imod dem, kunne trampes ihjel så let som ingenting. Eller hvad med at lave en mur af horn imod dem som bisonner og muskusokser? Buh, en tiger ... !
Strategien er åbenbart så urørlig, at de elitære terror-fremmanere og -iscenesættere igennem århundreder har kørt den samme stil med samme succes. Den virker simpelthen hver gang uden undtagelse.
Men det stopper ikke her. Ikke nok med at regeringer som de krigsmaskiner, der er - hvor mange regeringer på denne jord har et fredsministerium? (svar 0) - udøver terror og køber sig til terror for ussel men rigelig mammon. De mennesker, der udsættes for deres egen eller en fremmed regering og deres terrormaskine får saftsumene LYST til at blive terrorist! Ovenikøbet får de konstant klæbet betegnelsen på sig vha. konstant ny-sproglig reklame-assosiations-teknik. Muslim-terrorist-Islam-Al-Qaeda-araber-muslim-terrorist-Islam. Ordsammenstillingerne gentages, byttes lidt rundt, gentages-gentages …
På et tidspunkt har man fået nok. På et punkt kan det være lige meget. Fuck dem og deres beskidte propaganda, jeg skal give dem terrorisme! Hvis jeg skal have skyld for noget, jeg ikke har gjort uden mulighed for at rense mig eller tilbagevise, så skal jeg saftsuseme også have den fornøjelse. For selvfølgelig findes der terrorister. Men det er os, der har gødet jorden for dem.
I øvrigt er det stadigvæk - og det kan ikke gentages for tit - ingen hemmelighed, det har ligget åbent på Pentagons eget website, hvis man ledte efter det i årevis. Al Qaeda er en celle oprettet, finansieret, trænet og brugt at CIA i slut-70'erne, start-80'erne til at bekæmpe russerne i Afghanistan, som man også dengang betragtede som retmæssig amerikansk 'ejendom'. Al Qaeda er arabisk for 'databasen'. De er en efterretningsenhed, en operativ 'asset' for amerikanske interesser. Vi finder dem i dette øjeblik aktive i Libyen, Iran, Syrien, Yemen og Sudan. De er lige efter bogen det, som den engelske brigadeer Frank Kitson beskrev som gængs engelsk taktik overfor oprørske elementer i de engelske kolonier, dengang Congo, nærmere bestemt under Mau-Mau-opstanden. De er 'the pseudo gang'. De mimer 'the counter gang', der er en given lokal oprørsbevægelse, begår ufattelige grusomheder, der så smøres af på oprørsbevægelsen, hvorefter imperiet slår igen - med deres egen befolknings forargede, 'retfærdige' indignation som support.
Dette er teknikken bag iscenesat terrorisme.
Og i øvrig døde bin Laden i 2001 af den nyresygdom, han var i dialyse for på et pakistansk militærhospital i Islamabad, skarpt bevogtet af CIA. Heller ingen hemmelighed. Benazir Bhutto fortalte det til en journalist og to uger efter blev hun myrdet. Tidligere leder af det pakistanske efterretningsvæsen, Hamid Gül, har berettet sin historie. Det var en kendt sag i det amerikanske militær. Og pakistanerne er dødtrætte af amerikansk terrorisme, og nu har de lukket for NATO-transporter via Pakistan. De bliver konstant bombet af droner, og forleden døde et par dusin soldater af droner. Og nu søger amerikanerne og angrebspagten, NATO også at starte en krig med Pakistan.
Terror og revolution
Apropos tigeren. Rudyart Kipling kunne noget. Ja, det er rigtigt, at de engelske imperium anså ham som en af deres, en forherliger af den imperiale tanke og 'The White Mans Burden' - 'Oh, the way to Mandalay ...' Jeg tænker på en ganske særlig scene fra et af hans populære værker. Og det er ikke den tandløse Disney-udgave af Junglebogen, hvor jungledrengen bare sætter ild til halen af den feje tiger, der så løber hylende ud i junglen. I den rigtige Junglebog ridder drengen på ryggen af tyren i bøffelflokken ned gennem slugten og tramper den frygtelige dræber, den bengalske tiger Shera Khan ihjel.
Flokdyret har umådelige kræfter, hvis de har den rette impuls. Problemet er, at flokke er korrumperbare, forførbare og manipulerbare. Sålænge flokkens impuls er styret af det kollektivistiske ego frem for summen af individuelle intelligenser, så er den som en fåreflok. Det er laveste fællesnævner fremfor højeste. Det er ikke tilfældigt, at katolsk-kristen symbolik lovpriser fortællingen om hyrden og fåreflokken. Der går en lige linie fra denne - tilsyneladende - uskyldige fortælling om den gode hyrde og den førerløse flok til det 20. århundredes blodige fortællinger om fascistiske førere og deres folk.
Det er netop derfor, at folkelige revolutioner næsten aldrig fører noget godt med sig. Det er en besværlig og langsom maskine, og inden folkets retfærdige harme har gennemført noget seriøst konstruktivt, inden den kollektive bevidsthed er landet på alle fire, er der en ny despot, der har meldt sig på banen - frygteligere end den, man gjorde oprør imod. Folkeførerne bliver de nye folkeforførere. Revolutionshelten bliver den nye diktator. Man skal blot have folkeskolekendskab til det 20. århundredes historie for at genkende mønstret.
Problemet med revolutioner er, at det stadig er den kollektiviserede massetrængsel, der er hovedenergien, og flokdyret er aldrig klogere end individet. Den kollektive bevidsthed er summen af individuelle bevidstheder. Det ved terrorens mesterspillere alt om. De har mange gange gennem historien gamblet med held, når det kollektive kaos udfoldede sig. Det er en gambling, for det kan også gå galt. Nogle gange har de mistet hovederne, man alt for tit er de sluppet afsted med deres svindelnummer.
En ting har de altid været stærkt nervøse for: at blive afsløret, at blive blottet. De har investeret meget energi i at skjule deres spor og dække sig ind. Med det 20 århundredes sofistikerede og højteknologiske metoder til disinformation og massekontrol har de et meget stærkt redskab ved hånden, men angsten lurer altid. Det skyldes for det første, at magten på det seneste har blottet sig. Den har været overmodig, og dens Hybris udløser Nemesis. For det andet er der blandt de uvidende masser et antal individer - i dag et stigende antal - der har skaffet sig indsigt i, hvad de er blevet udsat for, og hvordan magten gebærder sig. Disse individer er begyndt at tale højt og rykke på sig. Rygter løber stærkt i internettets tidsalder.
Magten ser meget, men den har en død vinkel. Den svenske forfatter Olof Lagerkrantz sagde det sådan: 'Magtens øje ser ikke sig selv'. Magt opsluger, magt korrumperer, magt er også et fængsel, et slaveri. Whistleblower'en er en person fra magtens cirkler, der ikke længere orker at være bundet til at spille spillet. Helt op i toppen af magthierarkiet fortærer magten sine udøvere. Intet menneske kan hele sit liv leve med undertrykke sin menneskelighed hele tiden. De finder måder til at lette trykket på. De køber sig syndsforladelse via filantropi. Nogle af de største filantroper er de største forbrydere mod menneskeheden i en klasse, som får både Hitler og Stalin til at blegne. Det er blandt dem, man finder de virkelige terrorister.
Financiel terror
Finansiel terrorisme er blevet en smutvej for dem. Går den så går den. Er det ikke det, kapitalismen drejer sig om?, spørger disse folk. Har vi ikke ret til at gøre, som vi gør, netop fordi vi er i stand til at gøre, som vi gør? Hører vi protester blandt alle I andre? Det er blot, fordi I er for dumme, for inkompetente og for sløve i betrækket. Og så er I jo misundelige, hvilket som bekendt en skidt ting. Men hvis nogen af jer undermålere på bunden af samfundet forsøger jer med de samme
Finanskrisen i 2008 var en nøje iscenesat terrorhandling. På det punkt adskiller vor tids big-scale terroristangreb sig ikke fra et primitivt hold-up i en B-westernfilm. Fx. Goldman Sachs, en af de helt store finansterrorister på markedet, gik på røven. Så satte de sammen med det større sammenrend af andre mafiøse finansagenter og The Federal Reserve (deres fælles organ der agerer som den amerikanske nationalbank) en stor magnum gun for panden af den amerikanske regering og de amerikanske skatteydere og sagde: 'Betal for vores underskud, eller vi går på røven, og så bliver det værst for jer selv, for vi er for store til at gå ned!'. Så hældte staten og skatteyderne 60 milliarder § ned i deres lommer. På det tidspunkt var alt på markedet til at købe for en slik, boliger, ejendom, aktier, land, virksomheder. Goldmans Sachs købte det for den slik, det var værd. De vidste i forvejen, at det ville ske, så det var kun et spørgsmål om timing. Gav de så de amerikanske skatteydere en del af aktiegevinsten, fordi de havde været så venlige at hjælpe klynke-kapitalisterne / klepto-terroristerne? Gæt selv ...
For 10 år siden møvede Goldman Sachs sig ind og gav den græske regering et 'tilbud de ikke kunne afslå'. Det talte til den stupide græske regeringleder og hans indbyggede korrupte grådighed, så han solgte ud. Man indgår som bekendt ikke en pagt med Djævelen uden at han forlanger noget igen. Som regel alt, hvad man ejer. Herefter ruller finansterroren sig op. De europæiske centralbanker og EU truer den græske regering: indgå aftaler på vores betingelser, indfør hestekure (austerity measures), hvor I gør jeres befolkning ansvarlig for jeres egne dumheder, ellers går i bankerot for ever. Evig forgældelse truer.
I bogen 'Confessions of an Economic Hitman' fra 2004 beskriver John Perkins, hvordan denne metode med succes blev brugt af den amerikanske regering mod lande i den såkaldte 3. Verden i Sydamerika, Afrika og Asien op gennem 70'erne og 80'erne. Han var en af dem, og arbejde efter ordre fra højeste niveau. Metoden er som følger: en dag ankommer en regeringsdelegation / bankdelegation (i USA's tilfælde er det ét fedt) til et udviklingsland i den 3. Verden. Det vil oversat til normalsprog sig til et land udenfor Vesteuropa eller Nordamerika, der ikke har en svinsk høj levestandard, men til gengæld har masser af naturlige ressourcer i deres undergrund, der er nødvendige for at Vesten kan opretholde denne levestandard.
Delegationen giver landet et tilbud, de har svært ved at afslå: Vi hjælper jer med at etablere infrastrukturer, så I kan udvikle jer i samme retning som os. Især den regerende elite i landet vil kunne se frem til herlige tider. Efter underskrivelsen af en kontrakt ankommer delegationen i næste omgang med en pose penge, som de .... skynder sig at hive tilbage igen, for de går jo til dem, der skal etablere infrastrukturerne. Det koster skam mange penge. Når infrastrukturerne er etableret ankommer militæret og forlanger at bygge en base. Herefter ankommer delegationen med en regning, som landet ikke kan betale, og som derefter må betales i form af fri adgang til ressourcer.
Den Internationale Monetære Fond, IMF, var en af hovedaktørerne i dette. Joseph Stieglitz, der havde en ledende position i Verdensbanken, afslørede i 2001 kildekoden til denne natiale selskabstømning og finansterrorisme. Denne strategi blev gennem årtier afprøvet og forfinet i den 3. Verden. Den fortsætter stadig i dette øjeblik i version 2.0 i fx. Afrika. Herefter begyndte man at udse sig lande i vores egen Verden. Og så er vi tilbage til Grækenland. Og Island, Irland, Italien, Spanien, Portugal. Og Frankrig?
Folk overalt i Verden er begyndt at finde ud af, at terroristerne - de ægte terrorister - forbeholder sig ret til at kalde andre for terrorister, mens de selv kalder sig for velgørere, entrepreneurs, bibringere af demokrati, budbringere for sandheden, lovens opretholdere, Underfulde Rådgivere, Fredsfyrster, Hallelujah - lovpris Herrerne!
Så kort kan det siges: terror er tyranni. Frygt er magt.
Terror gennemsyrer vores livsstil bag facaden. At Vesten er oversvømmet med drugs beregnet på at korrumpere generationer af specielt opvoksende, potentielle protestanter mod babyboomer-generations uholdbare livstil er at betegne som terror. Hjernelammende og passiviserende drugs har i 100-vis af år været et kendt og udbredt middel for dem, der ønskede at korrumpere befolkninger. De direkte forfædre til vor tids statsterrorister forsøgte i 1800-tallet at forgifte hele Kina med opium. En hel nation af kinesere, der lå stangskæve på en madras og hev på en klump, kunne ikke bekæmpe imperialisterne. Og hvis man spørger sig selv om, hvem der i dag styrer opiumshandel i Verden, og hvorfor der aldrig bliver pågrebet og straffet egentlige bagmænd med kun middle-life og low-life pushere, så: look no further. De findes i de fineste kontorer i de mest prestigiøse finansforetagender, regeringer, efterretningsvæsener og verdensorganisationer.
De holder også af menneskehandel, våbenhandel, organhandel, pengehandel og andet, der hører med til deres terrorregimente. Insidere kan berette om, hvordan Wall Street og The Fed er totalt inficeret af drug-penge. Terror er både et mafia-træk og et fascist-træk. Seneste oplysninger kan berette, hvordan den italienske mafia nu ER Italiens største bankvirksomhed.
Terrorismen i historisk dybdeperspektiv
Man kunne scanne sprogets udvikling ned gennem historien og så, hvordan begrebet har morfet og terminologien har tilpasset sig tiden og magtens stil.
Under Den Kolde Krig kaldte magteliten det for 'kommunismen'. Og sandt nok: Stalins Sovjet, Maos Kina og Pol Pots Cambodia var de ondeste terrorstater. Men hvad deres vesterlandske modpropagandører glemte at fortælle var, at de havde ganske vist selv udtænkt og påtvunget Verden kommunismen ved at financiere omstyrtning af Czar-styret i Rusland (Czar - Cæsar, same-same). Romanov'erne havde fornærmet den vesteuropæiske bankelite ved verbalt at konfrontere dem under Wienerkongressen i 1815. En sammenspist gruppe af amerikanske og europæiske frimurere besluttede sig for at omstyrte Romanov'erne og financierede Lenin og Trotskij. Marx var selv medlem af en af deres loger. Trotskij boede hos Rockefellerklanen i New York før han drog afsted til Rusland.
Yuri Lina har fortalt hele historien, og den samtlige venstrefløj kender den ikke. Det eneste, de kender til hudløshed, er kommunismens/socialismens mytomane selvsvingshistorie om de uselviske arbejderhelte og den gloriøse verdensrevolution. Lenin og Trotskij var perverse svin, der personligt beordrede henrettelsen af politiske modstandere. Under Czaren var der velstand i Rusland, bønderne i Sydrusland drev Vestens kornkammer. Det hele handlede om noget ganske andet: et storstilet socialt eksperiment til total social kontrol. Dannelsen af den nye industrirobot.
http://www.youtube.com/watch?v=Hq8_EkupU5A
http://www.youtube.com/watch?v=v4__jeW7D-o
En lignende historie kan fortælles om nazismen. Den selvsamme gruppe af bankfolk, der financierede kommunisterne stod bag nazisterne. The Bank of England var involveret. Kuhn-Loeb-bank, Warburg-brødrene og deres kæmpe bankforetagener i USA og Europa. Og det koordinerende og kanaliserende organ var Bank of International Settlement, BIS, den institution, der var oprettet for at sikre, at Tyskland betalte sin krigsgæld fra 1. Verdenskrig - som også var iscenesat af de samme bankfolk. Mens Nazityskland udøvede deres mega-terror over Europa, tjente de oversøiske bankmænd KASSEN! Enorme midler bliver udløst under krige i den skala.
I Fjernøsten udøvede tidens mest aggressive nation, Japan, sin terror over alt, den kunne komme i nærheden af. Japan angreb Rusland, Japan angreb Kina, Japan angreb alt, de kunne komme i nærheden af. Til sidst angreb de USA. Man har kaldt Pearl Harbor for et proto-9/11 og 9/11 for et nyt Pearl Harbor. Og sandt nok har effekten af de to events været de samme. Pearl Harbor udløste amerikansk engagement i 2. Verdenskrig, 9/11 udløste amerikansk engagement i bølgen af angreb på lande i Mellemøsten og Centralasien og hele 'Krigen mod Terror', som i princippet var evigt og foregår overalt. Den vådeste af våde drømme for MI-komplekset. Jeg leder dog stadig forgæves efter beviser på, at Pearl Harbor var iscenesat Stand-Down-False-Flag-Operation.
Interessant er det dog, at Rothshild'erne og senere Rockefellerne under Opiumskrigene intervenerede det japanske kejserdømme og indsatte en dummy i form af en dreng, en falsk tronarving. Den japanske kejserslægt stammer i dag fra dette kup. Japan havde afvist handel med de sejlende imperialister og slave-drug-handlere, og dette blev deres hævn. Japan havde udviklet sig til en ultra-aggressiv fascistnation. At japanerne i forvejen var et dybt traumatiseret-underkuet folk ovenpå Shogun'ernes terror-regime, gjorde det blot lettere at kuppe dette folk og land. Herefter agerede de som Østens aggressive pitbull. Kina var aldrig for alvor blevet erobret af de europæiske slave- og opiumshandlere (der har finansieret den engelske kongefamilie og deres enorme rigdomme), men nu gjorde japanerne det beskidte arbejde.
I spidsen for alle Imperiets erobringer ankom altid: missionærerne. Kirken havde allerede en lang og udbygget tradition for at udnævne individer og befolknings- og tros-grupper til terrorister. Kirken brugte ikke ordet terrorister, men syndere (individet) og kættere (befolknings- og tros-grupper) eller hedninge (fællesbetegnelse for alle der befandt sig uden for kirkens rum og tid). Kirken har selv udøvet massiv terrorisme helt fra oldtiden og op gennem middelalderen. Deres menneskeforfølgelser, henrettelser, afbrændinger, trusler, kvindeforagt, frygtmaneri og pengeafpresning baseret på frygt for det hinsides og helvedet evige ild er notorisk og enorm. Man kunne rejse en 14 km høj skamstøtte midt på Peterspladsen, hvis man skulle skrive alle navnene på kirkens ofre på.
Kirken, den Katolske Kirke, er den direkte arvtager af det Romerske Imperium. Der er en lang parallelføring. Konstantin indfører (og designer!) kristendommen som statskult. Kejser og Pave bliver sammenfaldende. Riget forsvinder, men kulten består intakt. Det er underligt, at så få historikere er i stand til at beskrive det, men det fortæller måske mere om historikere end om selve historien.
For romerne var alle, der modsagde kejserens og romerstatens uindskrænkede dominans, terrorister. Terra - terror. Landet, folket. Italia terror est. Det gjalt etruskerne, kelterne / gallerne, britterne, hebræerne, gotherne ... alt hvad der for alvor rørte på sig indenfor Imperiet. Ordet terrorisme var godtnok ikke opfundet dengang, men princippet: en person, en gruppe, et folkeslag, der modsætter sig Imperiets overherredømme og nægter at give kejseren, hvad kejserens er og bekende sig til Pax Romanorum (den romerske fred = åndssløv pacifisme og given afkald på al oprørs- og friheds-trang), nægter at betale skatter uden at kny og nægter at lade sig lægge i slavens lænker, er en oldtidens 'terrorist'. Og som slaver blev de korsfæstet.
Med lidt umage, kunne vi nok forfølge terrorbegrebet i hvert fald halvandet tusinde år længere tilbage. Akhenatons terrorregime er et godt bud. Herefter fortoner det sig.
________________________
Det er på tide, vi får taget os mod til at studere og afsløre denne mørke side af vores kultur. I dette øjeblik både implementeres og planlægges yderligere terrorhandlinger. Vi har travlt med at se den anden vej og være på vagt for alle mulige former for skyggeterror, fake-terror og iscenesat terror. Vi lader os terrorisere af Global War(ming)-mytespinn, denne nye designer-religion baseret på forloren videnskab. Kun få opdager, at terror ikke kommer fra den ydre fjende, ej heller fra den hjemmedyrkede radikaliserede. Den kommer fra de personer, der er højst placeret i vores samfund og til hvem vi har betroet vores tillid og naivt-dovent eller skræmt overgivet vores suverænitet.
Disse personer hævder, at de har ret til at stemple andre mennesker med prædikatet: terrorist, og at vi er nødt til at gøre det samme som dem.
Ingen har ret til at udnævne andre til være terrorist.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være syg i hovedet.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være en fjende af samfundet.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være en kætter.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være en hedning.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være en fjende af demokratiet.
Ingen har ret til at dæmonisere, katalogisere, ekskludere og terrorisere andre mennesker, fordi de ikke villigt dukker nakken. Eller fordi de er blevet udset til bekvemmelige fjendebilleder i en hollywoodsk storskæmsvisning af en folkemotiverende propagandafilm.
Og må jeg tilføje: ingen har lov til at agere som små skrattende køkkenhøjttalere, der naive og bevidstløse efterplaprer totalitær terrorpropaganda UDEN at pådrage sig et medansvar. Med fuldt tilgængelige informationer på nettet i dag kan ingen længere helt påberåbe sig at være uvidende. Det kan undskyldes et stykke hen ad vejen, men grænsen er i dag nået. Vi har selv valgt at falde ned i lænestolen, åbne mund og polypper med et stort Homer-Simpson 'duuh' og dope os med mainstreampropaganda.
Personlig bekendelse. Jeg er ikke nær så bange for de statsterrorister, der kynisk iscenesætter deres perverterede handlinger som de horder af dumme, dumme mennesker, der ikke aner, hvad det er, der nu rammer os, og som bevidstløse har spillet med i et og alt, deres herrer og mestre og hjernevasker-syndikalister bød dem. Dette store, sovende dyr af ubevidsthed og ladhed og følgagtighed uden hvilket terror ALDRIG ville kunne udvikle sig.
Hvis dette dyr til gengæld omsider ser sig tilbage og opdager, at det bliver røvpulet big time af dem, det troede var dens velgørere, så er deres time slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar