Fogh-Rasmussen - et tilbageblik

af morton_h, the blogger

Der kører lige nu en sag om bevidst tilbageholdelse af informationer om tortur i Irak i forbindelse med dansk deltagelse i Irak-krigen. Det handler ikke om direkte dansk udøvelse af tortur, men viden og fortielse fra højeste sted i regering om tortur udøvet i den krig, den danske nation deltog i. Danmark har i sandhed snavs og blod på hænderne. Det berører os alle sammen. Især fordi vi som borgere i dette land lod det ske.

Vi lod det blandt andet ske på grund af den tryllebinding, som den karismatiske, veltalende, beslutsomme mand - en del mænd, syntes, han var et mandfolk, en del kvinder syntes simpelthen, at han var 'lækker' - udøvede på den danske befolkning. Manden var den tidligere statsminister i Danmark, Anders Fogh-Rasmussen.

Vi har så senere lært, at manden for det første ødelagde den danske økonomi - hvad ellers kunne man forvente af en ærgerrig politiker, der allerede som skatteminister i Schütter-regeringen blev fanget med fingrene i kagedåsen for kreativ bogføring?

For det andet ødelagde han den sidste rest af et sundt politisk klima ved at overgå til skinsyg og kontrolsyg blokpolitik. Når halvdelen af de folkevalgte konstant er holdt udenfor indflydelse, og oppositionsbegrebet mister sin betydning, skabes en syg politisk kultur.

For det tredje indførte han en meget udansk udrensningspolitik, som man bla. har set i østlande, i diktaturer og i amerikansk administration. Han fyrede alle rådgivere med ekspertise, råd og nævn, der kunne tænkes at sige regeringen = ham imod. Hvorefter han indsatte sine egne rådgivere med ekspertise. Eller rettere: indsatte 4e22folk der var indsat af ham og derfor skyldte ham loyalitet. Det var 'operation smagsdommer'. Det var samtidig en 'operation skræk-og-rædsel', for det kunne jo ske for DIG!

For det fjerde indførte han en paranoid og kontrolsyg kultur i administrations- og undervisningsverdenen, hvor evalueringer, kontroller, rapporteringer, point-givninger, exponeringer blev dagsordenen. Det havde mange navne: kvalitetssikring, certificering, evaluering. Managementability.

For det femte indførte han en stupid og kontraproduktiv kassetænkning i den videnskabelige verden via regeringens afstumpede forskningsminister, hr. Sander, sportsjournalisten fra Herning. Det gik under parolen 'fra forskning til faktura'. Jeg har personligt hørt på de sarkasmer, som seriøse top-videnskabsfolk har fyret efter idioten. Han var en skandale, en latterlig nar. Men hvad værre er den skade, han gjorde på videnskab i DK. Kassetænkning er som udgangspunkt det mest usunde, man kan udsætte videnskab for, det er kreativ afmontering par excellence.

For det sjette blomstrede centralisering og privatisering i Fogh-Rasmussen-perioden. Det lokale selvstyre blev reduceret kraftigt. Løkke-Rasmussen blev sat til at give kommunerne kniven. Milton-Friedmans de-regulering og privatisering blev den ny-liberale stil. Vi har senere set, hvad de-regulering har betydet for verdensøkonomien. Den har mildest talt sejret ad helvede til.

Centralisering er et paranoidt kontrolsystem - det er mistillid sat i system. Hvis man skal tale i spirituelle termer om mistillid, kan man sige: hvor mistillid vokser, degenerer kærlighed og kreativitet.

For det syvende blomstrede det forlorne spinndoktori og korrumperende nysprog under mandens jerngreb. De sager med bevidst misinformation og manipulation med befolkningen, vi ser for tiden, er alle Fogh-Rasmussen-kreationer. Hans store læremester i den henseende var Tony Blair. Englænderne hader Blair i dag for nøjagtig de samme mistag mod den engelske befolkning, som Fogh-Rasmussen udøvede mod den danske.

Blair gik efter en toppost i EU. Den fik han så ikke. Efter min mening ufortjent, for han var nøjagtig så korrupt og manipulerende, som posten krævede. Den gik så til jesuitten og 'skatteopkræveren' von Rompoy. Fogh-Rasmussen gik efter posten som generalsekretær for NATO. Den fik han så. Helt fortjent, for han passer perfekt i profilen som leder for det nye NATO-International, den nyrenoverede og nydefinerede stormtroppe-hær, der i halen på USA, Israel og Saudiarabien er udset til at destabilisere hele bæltet fra Libyen, Ægypten, Syrien, Iran, Afghanistan og Pakistan og konfrontere Rusland og Kina i DEN STORE KRIG, der nu er startet. Den globaliserede krig, den egentlige Verdenskrig. Han passer også perfekt til profilen for sin evne til at lyve for åben skærm. Disinformation er en del af krigens psykologi, det er den helt afgørende krig mod den krigsførende nations egen befolkning. Det er den indre krig før den ydre.

Og det er så 'for det ottende'. Han var manden, der førte dette lille snoldede land ind på scenen som aggressivt krigsførende nation. Vi har nu deltaget aktivt og uprovokeret i 3 angrebskrige på lande i verden, som de færreste danske havde begreber om før! Det var Fogh-Rasmussen-doktrinen om 'aktivistisk udenrigspolitik'. Skyd først og spørg aldrig.

Fogh-Rasmussen i blandt ligesindede

Fogh-Rasmussen er den danske neo-con. Han er den danske Blair-Bush eller måske snarere Cheney. Han bærer også visse lighedstræk med en Berlusconi, dog uden mandens liderlighed. For mig at se minder han mere om en Goebbels. Fogh vidste langt hen ad vejen ganske nøje, hvad han gjorde. Han tilbad, som Goebbels, 'Big Daddy', den stærke mand, og søgte konstant selv at blive som sit ikon.

Han havde alle de karaktertræk, der er nødvendige i magtens verden: psykopati, non-empati, kynisme, høj intelligens, evnen til at lyve uden at fortrække en mine, karisma, evnen til at bøje og vride sproget - symbolsproget.

Selv den efterfølgende regering af anden observans kan ikke sidde hans regime, hans førergreb, overhørigt. Se fx. hvordan en Villy S. render i røven på den internationale krigsliderlige elite og bliver våd i underhylerne når en Hillary C. pjatter med ham. Som dansker skammer jeg mig dybt over det, jeg som borger er blevet tvangsindlagt til. Samtidig vedkender jeg mig også mit medansvar for, at jeg ikke så det komme i sit fulde omfang. Når 3. verdenskrig ruller af for fulde gardiner, har mit lille snoldede lorteland en temmelig kompromitteret rolle. Det har fostret en landsmand, der har forført sin nation ud i det Armageddon, der længe har været på tegnebordet hos den elite, der længes efter Den Ny Verdensorden.

Jeg skammer mig mest over, at vi er aktive deltagere i det, der sker. Jeg skammer mig dernæst over vore ledere, der så kynisk - eller stupidt - har ladet sig bruge som redskaber til projektet. Til sidst - og undskyld mig - skammer jeg mig over mine landsmænd, der så stupidt, dovent, kujonagtigt og i visse tilfælde: korrupt har ladet sig indrullere i projektet.

Det første årti af det nye årtusind vil jeg kalde 'skammens og løgnens årti'.
Hvad bliver det næste årti?

Terror - hvad er det?

af morton_h, the blogger

 
Vi hører, at en person, en gruppe eller indimellem et helt folkeslag står på en terrorliste. Altså: at nogen har følt sig berettigede til at lave en liste over mennesker eller grupper af mennesker, de anser for farlige for dem selv, som de er bange for, som udgør en fare for dem, som er onde, og som de - ved at at lave denne liste - ønsker at du og jeg og helst hele verden - undtagen selvfølgelig de onde og farlige personer - skal bekræfte dem i deres angst og denne angsts legitimitet og hermed yde terapeutisk bistand og angstdæmpende virkning hos dem.

Et passende spørgsmål kunne være: hvem har overhovedet givet visse mennesker ret til at bestemme, at andre mennesker, grupper og folkeslag skal figurere på lister, der udnævner dem til at være udøvere af terror? Og i det hele taget retten til at definere, hvad terror er.

Den imaginære, instinktive terror
Tillad mig at redefinere 'The White Mans Burden'. Det er ikke de noble og oplyste vesterlændinges tunge forpligtelse til at belære og hjælpe de stakkels underfrankerede vilde i den såkaldte 3. Verden. Den egentlige byrde og forbandelse for vesterlændingen er, at han er hunderæd for dem derude. Han ser spøgelser for et godt ord. Han dæmoniserer og projicerer. Han griber fjendebilleder ud af den blå luft. 

 

Den berømte og velskrivende rejsende, Carsten Niebuhr har i dagbogsform for flere hundrede år siden beskrevet, hvordan uforstand, fordom og simpel stupiditet tog livet af stort set samtlige i hans ekspedition til Arabien. Han overlevede selv på en grundlæggende attitudeforskel i forhold til sine rejsefæller. Han lærte det lokale sproget, han færdedes som de lokale, han var nysgerrig, han respekterede dem, han spillede efter deres grundregler, han red på kamelryg iført deres tøj. Han anså Arabien som et udfordrende men ikke-fjendtligt sted i modsætning til sine følgesvende, der hadede det som pesten og blot ønskede at komme hjem igen. De kom af samme grund ikke hjem igen. Det gjorde han, oven i købet med en hel masse værdifulde genstande - som så desværre rådnede op, fordi ingen tog sig af dem. Først tog en stak ignoranter livet af sig selv, dernæst tog en anden stak ignoranter livet af værdifulde genstande.

I begyndelsen var frygten, og frygten var hos vesterlændingen, og frygten VAR vesterlændingen. Terrorisme er en projektion af vores frygt. Vi plejer at sige, at noget derude er frygteligt, og at vi derfor frygter det. Det passer ikke. Noget herinde har næret en frygt, hvorefter noget derude manifesterer sig som frygtens objekt. Vi har fremmanet og påkaldt os en fjende. Derfor frygter vi. Vi frygter 'mørkets hjerte', som Joseph Conrad kaldte det, hvilket ikke er andet end vores egen skygge. Og skyggen er skabt, som Freud lærte os, af fornægtelse.

Et land uden indre fjender, kan umuligt have ydre fjender. Så denne allesteds-nærværende terror, som hævdes at kræve den uendelige krig mod terror, hvad er det for en størrelse? 

Skildpaddetilstand

Den bevidste, iscenesatte terror
Lad os skifte synsvinkel fra den paranoide, grundangste og verdensforskrækkede vesterlænding til en særlig gruppe af vesterlændinge, der har opdaget, at frygt kan noget ganske særligt. De har lært at styre deres egen frygt og bruge den som våben mod deres nærmeste. Frygt er det ultimative styringsredskab. Med frygt kan man få store mængder af mennesker til at gøre det modsatte af, hvad der er til deres indlysende fordel. Med frygt kan man får disse store mængder af mennesker til at forråde sig selv og deres egne. Siden folk nu er så tilbøjelige til at projicere deres frygt over på 'det derude'. hvorfor så ikke udnytte situationen? Frygt er et giftstof, som, injiceret i de rigtige mængder på den rigtige måde, kan lamme byttet. Det primære bytte er … dig! Og dernæst alle dem derude.

Vi har at gøre med et rovdyrs tankesæt her. Man siger at mennesker efterhånden ikke har naturlige fjender. Intet kan være mere forkert. Rovdyrene er vore egne artsfæller. En særlig gruppe blandt menneskene har udviklet en besynderlig smag for menneskeblod, en særlig tæft for angstens sved, og hvad deraf følger. De bliver nærmest seksuelt ophidsede af, at se al denne angst og panik udfolde sig. De har lært sig selv at iscenesætte og arrangere angstscenarier. Som ulve, der jager en flok dyr, gør de det i ganske små grupper. Dyreflokkens automatreflekser driver dem i en bestemt retning, hvor de på et tidspunkt vil blotte sig for et direkte angreb.

Vi kender alle reaktionens magt. Når vi er stressede, truede, bange, trækker vi os sammen. Vi mister overblikket. Vi koncentrerer os om her-og-nu. Vort synsfelt indsnævres. Alt, hvad der rører sig, opfattes som potentielt fjendtligt. Vi er byttet for rovdyret. Det kan meget vel tænkes, at rovdyret og faren er imaginær, men reflekserne er de samme. Enhver, der har spillet et 1. person shoot-out, real-time computerspil ved, at selvom der ikke er anden fjende end en skærm med billeder på og et par højttalere med grumme lyde, så er hele vort fysiske beredskab som-at-være-der-selv. Vi trækker skuldrene op, pulsen kører, adrenalinen pumper i kroppen, vi læner os til siden … for at se om bag skærmen (fæhoved - en skærm er 2D, selvom den simulerer 3D!). Vi er utrolig nemme at narre.

De humane rovdyr kender denne grundregel for menneskelig reaktion. De stiller computerskærme op for os hele tiden. De viser os billeder og afspiller lyde. De fremstiller udsagn for os, der er som-at-være-der-selv. Vi føler en angst, vi er under angreb, og se! DER ER HAN! DER ER FJENDEN! PAS PÅ, SØG DÆKNING! Det virker hver gang.

Iscenesætteren tilbyder herefter sin hjælp, og så er vi hooked. Så fører vi hans krige, så betaler vi til hans skatteopkrævere, så lægger vi selv lænken om vores fod, så begår vi, hvis det kommer så langt, villigt selvmord, så vi ikke længere er til besvær.

Der er kun ét springende og kritisk punkt. Hvis vi, hvis byttet opdager, at det er iscenesætteren, der udgiver sig for fjenden eller har hyret fjenden til at skræmme livet af os, falder hele hans projekt til jorden. Det er så her, man kan forundres over, at vi, der er flokken, ikke oftere - eller i det mindste bare en gang imellem - gennemskuer, at der kun er en lille og uanselig gruppe rovdyr, som, hvis vi vendte fælles front imod dem, kunne trampes ihjel så let som ingenting. Eller hvad med at lave en mur af horn imod dem som bisonner og muskusokser? Buh, en tiger ... !

Strategien er åbenbart så urørlig, at de elitære terror-fremmanere og -iscenesættere igennem århundreder har kørt den samme stil med samme succes. Den virker simpelthen hver gang uden undtagelse.

Men det stopper ikke her. Ikke nok med at regeringer som de krigsmaskiner, der er - hvor mange regeringer på denne jord har et fredsministerium? (svar 0) - udøver terror og køber sig til terror for ussel men rigelig mammon. De mennesker, der udsættes for deres egen eller en fremmed regering og deres terrormaskine får saftsumene LYST til at blive terrorist! Ovenikøbet får de konstant klæbet betegnelsen på sig vha. konstant ny-sproglig reklame-assosiations-teknik. Muslim-terrorist-Islam-Al-Qaeda-araber-muslim-terrorist-Islam. Ordsammenstillingerne gentages, byttes lidt rundt, gentages-gentages …

På et tidspunkt har man fået nok. På et punkt kan det være lige meget. Fuck dem og deres beskidte propaganda, jeg skal give dem terrorisme! Hvis jeg skal have skyld for noget, jeg ikke har gjort uden mulighed for at rense mig eller tilbagevise, så skal jeg saftsuseme også have den fornøjelse. For selvfølgelig findes der terrorister. Men det er os, der har gødet jorden for dem.

I øvrigt er det stadigvæk - og det kan ikke gentages for tit - ingen hemmelighed, det har ligget åbent på Pentagons eget website, hvis man ledte efter det i årevis. Al Qaeda er en celle oprettet, finansieret, trænet og brugt at CIA i slut-70'erne, start-80'erne til at bekæmpe russerne i Afghanistan, som man også dengang betragtede som retmæssig amerikansk 'ejendom'. Al Qaeda er arabisk for 'databasen'. De er en efterretningsenhed, en operativ 'asset' for amerikanske interesser. Vi finder dem i dette øjeblik aktive i Libyen, Iran, Syrien, Yemen og Sudan. De er lige efter bogen det, som den engelske brigadeer Frank Kitson beskrev som gængs engelsk taktik overfor oprørske elementer i de engelske kolonier, dengang Congo, nærmere bestemt under Mau-Mau-opstanden. De er 'the pseudo gang'. De mimer 'the counter gang', der er en given lokal oprørsbevægelse, begår ufattelige grusomheder, der så smøres af på oprørsbevægelsen, hvorefter imperiet slår igen - med deres egen befolknings forargede, 'retfærdige' indignation som support.

Dette er teknikken bag iscenesat terrorisme. 

Og i øvrig døde bin Laden i 2001 af den nyresygdom, han var i dialyse for på et pakistansk militærhospital i Islamabad, skarpt bevogtet af CIA. Heller ingen hemmelighed. Benazir Bhutto fortalte det til en journalist og to uger efter blev hun myrdet. Tidligere leder af det pakistanske efterretningsvæsen, Hamid Gül, har berettet sin historie. Det var en kendt sag i det amerikanske militær. Og pakistanerne er dødtrætte af amerikansk terrorisme, og nu har de lukket for NATO-transporter via Pakistan. De bliver konstant bombet af droner, og forleden døde et par dusin soldater af droner. Og nu søger amerikanerne og angrebspagten, NATO også at starte en krig med Pakistan.

Terror og revolution
Apropos tigeren. Rudyart Kipling kunne noget. Ja, det er rigtigt, at de engelske imperium anså ham som en af deres, en forherliger af den imperiale tanke og 'The White Mans Burden' - 'Oh, the way to Mandalay ...' Jeg tænker på en ganske særlig scene fra et af hans populære værker. Og det er ikke den tandløse Disney-udgave af Junglebogen, hvor jungledrengen bare sætter ild til halen af den feje tiger, der så løber hylende ud i junglen. I den rigtige Junglebog ridder drengen på ryggen af tyren i bøffelflokken ned gennem slugten og tramper den frygtelige dræber, den bengalske tiger Shera Khan ihjel.

Flokdyret har umådelige kræfter, hvis de har den rette impuls. Problemet er, at flokke er korrumperbare, forførbare og manipulerbare. Sålænge flokkens impuls er styret af det kollektivistiske ego frem for summen af individuelle intelligenser, så er den som en fåreflok. Det er laveste fællesnævner fremfor højeste. Det er ikke tilfældigt, at katolsk-kristen symbolik lovpriser fortællingen om hyrden og fåreflokken. Der går en lige linie fra denne - tilsyneladende - uskyldige fortælling om den gode hyrde og den førerløse flok til det 20. århundredes blodige fortællinger om fascistiske førere og deres folk.

Det er netop derfor, at folkelige revolutioner næsten aldrig fører noget godt med sig. Det er en besværlig og langsom maskine, og inden folkets retfærdige harme har gennemført noget seriøst konstruktivt, inden den kollektive bevidsthed er landet på alle fire, er der en ny despot, der har meldt sig på banen - frygteligere end den, man gjorde oprør imod. Folkeførerne bliver de nye folkeforførere. Revolutionshelten bliver den nye diktator. Man skal blot have folkeskolekendskab til det 20. århundredes historie for at genkende mønstret.

Problemet med revolutioner er, at det stadig er den kollektiviserede massetrængsel, der er hovedenergien, og flokdyret er aldrig klogere end individet. Den kollektive bevidsthed er summen af individuelle bevidstheder. Det ved terrorens mesterspillere alt om. De har mange gange gennem historien gamblet med held, når det kollektive kaos udfoldede sig. Det er en gambling, for det kan også gå galt. Nogle gange har de mistet hovederne, man alt for tit er de sluppet afsted med deres svindelnummer.

En ting har de altid været stærkt nervøse for: at blive afsløret, at blive blottet. De har investeret meget energi i at skjule deres spor og dække sig ind. Med det 20 århundredes sofistikerede og højteknologiske metoder til disinformation og massekontrol har de et meget stærkt redskab ved hånden, men angsten lurer altid. Det skyldes for det første, at magten på det seneste har blottet sig. Den har været overmodig, og dens Hybris udløser Nemesis. For det andet er der blandt de uvidende masser et antal individer - i dag et stigende antal -  der har skaffet sig indsigt i, hvad de er blevet udsat for, og hvordan magten gebærder sig. Disse individer er begyndt at tale højt og rykke på sig. Rygter løber stærkt i internettets tidsalder.

Magten ser meget, men den har en død vinkel. Den svenske forfatter Olof Lagerkrantz sagde det sådan: 'Magtens øje ser ikke sig selv'. Magt opsluger, magt korrumperer, magt er også et fængsel, et slaveri. Whistleblower'en er en person fra magtens cirkler, der ikke længere orker at være bundet til at spille spillet. Helt op i toppen af magthierarkiet fortærer magten sine udøvere. Intet menneske kan hele sit liv leve med undertrykke sin menneskelighed hele tiden. De finder måder til at lette trykket på. De køber sig syndsforladelse via filantropi. Nogle af de største filantroper er de største forbrydere mod menneskeheden i en klasse, som får både Hitler og Stalin til at blegne. Det er blandt dem, man finder de virkelige terrorister.

Financiel terror
Finansiel terrorisme er blevet en smutvej for dem. Går den så går den. Er det ikke det, kapitalismen drejer sig om?, spørger disse folk. Har vi ikke ret til at gøre, som vi gør, netop fordi vi er i stand til at gøre, som vi gør? Hører vi protester blandt alle I andre? Det er blot, fordi I er for dumme, for inkompetente og for sløve i betrækket. Og så er I jo misundelige, hvilket som bekendt en skidt ting. Men hvis nogen af jer undermålere på bunden af samfundet forsøger jer med de samme beskidte belejlige tricks i blot en fraktal-skalering, så skal I selvfølgelig straffes med det samme. Det skal vi så ikke. For vi er dem, der laver lovene.

Finanskrisen i 2008 var en nøje iscenesat terrorhandling. På det punkt adskiller vor tids big-scale terroristangreb sig ikke fra et primitivt hold-up i en B-westernfilm. Fx. Goldman Sachs, en af de helt store finansterrorister på markedet, gik på røven. Så satte de sammen med det større sammenrend af andre mafiøse finansagenter og The Federal Reserve (deres fælles organ der agerer som den amerikanske nationalbank) en stor magnum gun for panden af den amerikanske regering og de amerikanske skatteydere og sagde: 'Betal for vores underskud, eller vi går på røven, og så bliver det værst for jer selv, for vi er for store til at gå ned!'. Så hældte staten og skatteyderne 60 milliarder § ned i deres lommer. På det tidspunkt var alt på markedet til at købe for en slik, boliger, ejendom, aktier, land, virksomheder. Goldmans Sachs købte det for den slik, det var værd. De vidste i forvejen, at det ville ske, så det var kun et spørgsmål om timing. Gav de så de amerikanske skatteydere en del af aktiegevinsten, fordi de havde været så venlige at hjælpe klynke-kapitalisterne / klepto-terroristerne? Gæt selv ...

For 10 år siden møvede Goldman Sachs sig ind og gav den græske regering et 'tilbud de ikke kunne afslå'. Det talte til den stupide græske regeringleder og hans indbyggede korrupte grådighed, så han solgte ud. Man indgår som bekendt ikke en pagt med Djævelen uden at han forlanger noget igen. Som regel alt, hvad man ejer. Herefter ruller finansterroren sig op. De europæiske centralbanker og EU truer den græske regering: indgå aftaler på vores betingelser, indfør hestekure (austerity measures), hvor I gør jeres befolkning ansvarlig for jeres egne dumheder, ellers går i bankerot for ever. Evig forgældelse truer.

I bogen 'Confessions of an Economic Hitman' fra 2004 beskriver John Perkins, hvordan denne metode med succes blev brugt af den amerikanske regering mod lande i den såkaldte 3. Verden i Sydamerika, Afrika og Asien op gennem 70'erne og 80'erne. Han var en af dem, og arbejde efter ordre fra højeste niveau. Metoden er som følger: en dag ankommer en regeringsdelegation / bankdelegation (i USA's tilfælde er det ét fedt) til et udviklingsland i den 3. Verden. Det vil oversat til normalsprog sig til et land udenfor Vesteuropa eller Nordamerika, der ikke har en svinsk høj levestandard, men til gengæld har masser af naturlige ressourcer i deres undergrund, der er nødvendige for at Vesten kan opretholde denne levestandard.

Delegationen giver landet et tilbud, de har svært ved at afslå: Vi hjælper jer med at etablere infrastrukturer, så I kan udvikle jer i samme retning som os. Især den regerende elite i landet vil kunne se frem til herlige tider. Efter underskrivelsen af en kontrakt ankommer delegationen i næste omgang med en pose penge, som de .... skynder sig at hive tilbage igen, for de går jo til dem, der skal etablere infrastrukturerne. Det koster skam mange penge. Når infrastrukturerne er etableret ankommer militæret og forlanger at bygge en base. Herefter ankommer delegationen med en regning, som landet ikke kan betale, og som derefter må betales i form af fri adgang til ressourcer.

Den Internationale Monetære Fond, IMF, var en af hovedaktørerne i dette. Joseph Stieglitz, der havde en ledende position i Verdensbanken, afslørede i 2001 kildekoden til denne natiale selskabstømning og finansterrorisme. Denne strategi blev gennem årtier afprøvet og forfinet i den 3. Verden. Den fortsætter stadig i dette øjeblik i version 2.0 i fx. Afrika. Herefter begyndte man at udse sig lande i vores egen Verden. Og så er vi tilbage til Grækenland. Og Island, Irland, Italien, Spanien, Portugal. Og Frankrig?

Folk overalt i Verden er begyndt at finde ud af, at terroristerne - de ægte terrorister - forbeholder sig ret til at kalde andre for terrorister, mens de selv kalder sig for velgørere, entrepreneurs, bibringere af demokrati, budbringere for sandheden, lovens opretholdere, Underfulde Rådgivere, Fredsfyrster, Hallelujah - lovpris Herrerne!

Så kort kan det siges: terror er tyranni. Frygt er magt.

Terror gennemsyrer vores livsstil bag facaden. At Vesten er oversvømmet med drugs beregnet på at korrumpere generationer af specielt opvoksende, potentielle protestanter mod babyboomer-generations uholdbare livstil er at betegne som terror. Hjernelammende og passiviserende drugs har i 100-vis af år været et kendt og udbredt middel for dem, der ønskede at korrumpere befolkninger. De direkte forfædre til vor tids statsterrorister forsøgte i 1800-tallet at forgifte hele Kina med opium. En hel nation af kinesere, der lå stangskæve på en madras og hev på en klump, kunne ikke bekæmpe imperialisterne. Og hvis man spørger sig selv om, hvem der i dag styrer opiumshandel i Verden, og hvorfor der aldrig bliver pågrebet og straffet egentlige bagmænd med kun middle-life og low-life pushere, så: look no further. De findes i de fineste kontorer i de mest prestigiøse finansforetagender, regeringer, efterretningsvæsener og verdensorganisationer.

De holder også af menneskehandel, våbenhandel, organhandel, pengehandel og andet, der hører med til deres terrorregimente. Insidere kan berette om, hvordan Wall Street og The Fed er totalt inficeret af drug-penge. Terror er både et mafia-træk og et fascist-træk. Seneste oplysninger kan berette, hvordan den italienske mafia nu ER Italiens største bankvirksomhed.

Terrorismen i historisk dybdeperspektiv
Man kunne scanne sprogets udvikling ned gennem historien og så, hvordan begrebet har morfet og terminologien har tilpasset sig tiden og magtens stil.

Under Den Kolde Krig kaldte magteliten det for 'kommunismen'. Og sandt nok: Stalins Sovjet, Maos Kina og Pol Pots Cambodia var de ondeste terrorstater. Men hvad deres vesterlandske modpropagandører glemte at fortælle var, at de havde ganske vist selv udtænkt og påtvunget Verden kommunismen ved at financiere omstyrtning af Czar-styret i Rusland (Czar - Cæsar, same-same). Romanov'erne havde fornærmet den vesteuropæiske bankelite ved verbalt at konfrontere dem under Wienerkongressen i 1815. En sammenspist gruppe af amerikanske og europæiske frimurere besluttede sig for at omstyrte Romanov'erne og financierede Lenin og Trotskij. Marx var selv medlem af en af deres loger. Trotskij boede hos Rockefellerklanen i New York før han drog afsted til Rusland.

Yuri Lina har fortalt hele historien, og den samtlige venstrefløj kender den ikke. Det eneste, de kender til hudløshed, er kommunismens/socialismens mytomane selvsvingshistorie om de uselviske arbejderhelte og den gloriøse verdensrevolution. Lenin og Trotskij var perverse svin, der personligt beordrede henrettelsen af politiske modstandere. Under Czaren var der velstand i Rusland, bønderne i Sydrusland drev Vestens kornkammer. Det hele handlede om noget ganske andet: et storstilet socialt eksperiment til total social kontrol. Dannelsen af den nye industrirobot.
http://www.youtube.com/watch?v=Hq8_EkupU5A
http://www.youtube.com/watch?v=v4__jeW7D-o

En lignende historie kan fortælles om nazismen. Den selvsamme gruppe af bankfolk, der financierede kommunisterne stod bag nazisterne. The Bank of England var involveret. Kuhn-Loeb-bank, Warburg-brødrene og deres kæmpe bankforetagener i USA og Europa. Og det koordinerende og kanaliserende organ var Bank of International Settlement, BIS, den institution, der var oprettet for at sikre, at Tyskland betalte sin krigsgæld fra 1. Verdenskrig - som også var iscenesat af de samme bankfolk. Mens Nazityskland udøvede deres mega-terror over Europa, tjente de oversøiske bankmænd KASSEN! Enorme midler bliver udløst under krige i den skala.

I Fjernøsten udøvede tidens mest aggressive nation, Japan, sin terror over alt, den kunne komme i nærheden af. Japan angreb Rusland, Japan angreb Kina, Japan angreb alt, de kunne komme i nærheden af. Til sidst angreb de USA. Man har kaldt Pearl Harbor for et proto-9/11 og 9/11 for et nyt Pearl Harbor. Og sandt nok har effekten af de to events været de samme. Pearl Harbor udløste amerikansk engagement i 2. Verdenskrig, 9/11 udløste amerikansk engagement i bølgen af angreb på lande i Mellemøsten og Centralasien og hele 'Krigen mod Terror', som i princippet var evigt og foregår overalt. Den vådeste af våde drømme for MI-komplekset. Jeg leder dog stadig forgæves efter beviser på, at Pearl Harbor var iscenesat Stand-Down-False-Flag-Operation.

Interessant er det dog, at Rothshild'erne og senere Rockefellerne under Opiumskrigene intervenerede det japanske kejserdømme og indsatte en dummy i form af en dreng, en falsk tronarving. Den japanske kejserslægt stammer i dag fra dette kup. Japan havde afvist handel med de sejlende imperialister og slave-drug-handlere, og dette blev deres hævn. Japan havde udviklet sig til en ultra-aggressiv fascistnation. At japanerne i forvejen var et dybt traumatiseret-underkuet folk ovenpå Shogun'ernes terror-regime, gjorde det blot lettere at kuppe dette folk og land. Herefter agerede de som Østens aggressive pitbull. Kina var aldrig for alvor blevet erobret af de europæiske slave- og opiumshandlere (der har finansieret den engelske kongefamilie og deres enorme rigdomme), men nu gjorde japanerne det beskidte arbejde.

I spidsen for alle Imperiets erobringer ankom altid: missionærerne. Kirken havde allerede en lang og udbygget tradition for at udnævne individer og befolknings- og tros-grupper til terrorister. Kirken brugte ikke ordet terrorister, men syndere (individet) og kættere (befolknings- og tros-grupper) eller hedninge (fællesbetegnelse for alle der befandt sig uden for kirkens rum og tid). Kirken har selv udøvet massiv terrorisme helt fra oldtiden og op gennem middelalderen. Deres menneskeforfølgelser, henrettelser, afbrændinger, trusler, kvindeforagt, frygtmaneri og pengeafpresning baseret på frygt for det hinsides og helvedet evige ild er notorisk og enorm. Man kunne rejse en 14 km høj skamstøtte midt på Peterspladsen, hvis man skulle skrive alle navnene på kirkens ofre på.

Kirken, den Katolske Kirke, er den direkte arvtager af det Romerske Imperium. Der er en lang parallelføring. Konstantin indfører (og designer!) kristendommen som statskult. Kejser og Pave bliver sammenfaldende. Riget forsvinder, men kulten består intakt. Det er underligt, at så få historikere er i stand til at beskrive det, men det fortæller måske mere om historikere end om selve historien.

For romerne var alle, der modsagde kejserens og romerstatens uindskrænkede dominans, terrorister. Terra - terror. Landet, folket. Italia terror est. Det gjalt etruskerne, kelterne / gallerne, britterne, hebræerne, gotherne ... alt hvad der for alvor rørte på sig indenfor Imperiet. Ordet terrorisme var godtnok ikke opfundet dengang, men princippet: en person, en gruppe, et folkeslag, der modsætter sig Imperiets overherredømme og nægter at give kejseren, hvad kejserens er og bekende sig til Pax Romanorum (den romerske fred = åndssløv pacifisme og given afkald på al oprørs- og friheds-trang), nægter at betale skatter uden at kny og nægter at lade sig lægge i slavens lænker, er en oldtidens 'terrorist'. Og som slaver blev de korsfæstet.

Med lidt umage, kunne vi nok forfølge terrorbegrebet i hvert fald halvandet tusinde år længere tilbage. Akhenatons terrorregime er et godt bud. Herefter fortoner det sig.

________________________

Det er på tide, vi får taget os mod til at studere og afsløre denne mørke side af vores kultur. I dette øjeblik både implementeres og planlægges yderligere terrorhandlinger. Vi har travlt med at se den anden vej og være på vagt for alle mulige former for skyggeterror, fake-terror og iscenesat terror. Vi lader os terrorisere af Global War(ming)-mytespinn, denne nye designer-religion baseret på forloren videnskab. Kun få opdager, at terror ikke kommer fra den ydre fjende, ej heller fra den hjemmedyrkede radikaliserede. Den kommer fra de personer, der er højst placeret i vores samfund og til hvem vi har betroet vores tillid og naivt-dovent eller skræmt overgivet vores suverænitet.

Disse personer hævder, at de har ret til at stemple andre mennesker med prædikatet: terrorist, og at vi er nødt til at gøre det samme som dem.

Ingen har ret til at udnævne andre til være terrorist.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være syg i hovedet.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være en fjende af samfundet.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være en kætter.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være en hedning.
Ingen har ret til at udnævne andre til at være en fjende af demokratiet.
Ingen har ret til at dæmonisere, katalogisere, ekskludere og terrorisere andre mennesker, fordi de ikke villigt dukker nakken. Eller fordi de er blevet udset til bekvemmelige fjendebilleder i en hollywoodsk storskæmsvisning af en folkemotiverende propagandafilm.

Og må jeg tilføje: ingen har lov til at agere som små skrattende køkkenhøjttalere, der naive og bevidstløse efterplaprer totalitær terrorpropaganda UDEN at pådrage sig et medansvar. Med fuldt tilgængelige informationer på nettet i dag kan ingen længere helt påberåbe sig at være uvidende. Det kan undskyldes et stykke hen ad vejen, men grænsen er i dag nået. Vi har selv valgt at falde ned i lænestolen, åbne mund og polypper med et stort Homer-Simpson 'duuh' og dope os med mainstreampropaganda.

Personlig bekendelse. Jeg er ikke nær så bange for de statsterrorister, der kynisk iscenesætter deres perverterede handlinger som de horder af dumme, dumme mennesker, der ikke aner, hvad det er, der nu rammer os, og som bevidstløse har spillet med i et og alt, deres herrer og mestre og hjernevasker-syndikalister bød dem. Dette store, sovende dyr af ubevidsthed og ladhed og følgagtighed uden hvilket terror ALDRIG ville kunne udvikle sig.

Hvis dette dyr til gengæld omsider ser sig tilbage og opdager, at det bliver røvpulet big time af dem, det troede var dens velgørere, så er deres time slut.

Professoren og æggekagen

Professor i økonomi og tidligere vicedirektør i i OECD, Bengt-Åke Lundvall er en sympatisk mand. Han skriver en god artikel i Dagbladet Information, som du bør læse her:
http://www.information.dk/288109

Den handler om forholdet mellem den globale finanssektor og staten. Lundvall leverer en på flere måde sympatisk analyse. Alligevel er der røde lamper, der lyser.

Set bagfra: lamperne lyser, når han taler om Keynes og grøn vækst.

Keynes er efterspørgselsstimulation dvs. 'forbrug dig ud af krisen'. Vi må forbruge for at holde hjulene i gang, der må 'gang i væksten'. Socialdemokraterne elskede det og opposition førte socialdemokratisk politik herefter.

Evig vækst? Der findes intet sådant i naturen. Det er kun en kræftcelle, der praktiserer den slags. Eller rettere: den vokser, indtil dens værtsorganisme afgår ved døden. På det punkt ligner den rovdyr-kapitalismen, den usunde kapitalisme, som Lundvall så rigtigt beskriver. Vækst-vækst og atter vækst er blevet et helligt mantra, som ingen længere fatter betydningen af. Det er bare noget man siger.
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/vkst-en-krftform.html

Og så er der alt det grønne paradesludder, som man heller ikke mener noget med. Måske gør Lundvall, men de fleste, der ævler grønt gør ikke. De snakker om klima i stedet. Og grønne afgifter, afgifter og afgifter.
http://paradigmet.blogspot.com/2011/11/klima-hedder-det-ikke-milj.html

Lundvall kritiserer finansbranchen. Fint nok. Men han er alt for blid i sin kritik. Han er trods alt økonomiprofessor, så man forstår godt, at han er moderat i sine udtalelser. Også fint nok. Men der er hårdt brug for i dag at tage rigtig hårdt fat ved finansindustrien, for der er ikke bare tale om, at de har udviklet sig i uheldig retning. Det er en mild underdrivelse.

De globale finansinstitutioner har udviklet sig i totalt graverende forbryderisk, totalt uansvarlig og totalitær og hæmningsløst grådig retning! De og deres institutioner er et netværk af rendyrket mafia- og gangstervirksomhed. Det er nålestribet Al Capone. Det er financiel terrorisme. Det er nationaltøming.

Og hvad der er endnu mere pinligt: det er blevet til klynkekapitalisme. 'Åh nej, nu har vi brugt alle pengene på rouletten. Nu må staten betale. Mooaaar - jeg er færdig, kom og tør mig i numsen!' Finanshusene er blevet til forvoksede og slikforstoppede, sukkerchokkede, hyperaktive kæmpebabyer med DAMP, der vil have mer-mer-og-mer.

Lundvall er moderat, men han siger det dog. Finansimperierne følger ikke spillereglerne. De er ikke længere kapitalister, de er bare pirater (det sagde han ikke).

Er staterne så heltene, siden de har bail'et finanshusene ud, bankpakket dem ind, så de ikke skulle slå sig? Det mener jeg ikke, selvom jeg 'hører hvad han siger'. Jeg mener, de har været nogle skvat. Finansspekulanterne skulle have haft lov til at gå ned med et brag, og staten skulle have sat grænser for møgungerne, for det er de eneste, de forstår. I Guds og kapitalismens eget hovedland, USA har de fået fuldstændig frit løb.

Deregulering skulle have været bandlyst, Milton Friedman skulle have været tvunget til at levere sin Nobelpris tilbage, for han har som ingen anden i nyere tid leveret argumentation for den nu kroniske finanskrise. Sammen med Obama, der har forelsket sig i finans-kleptokratiet, holder hånden over dem for enhver pris og er villig til at føre en 3. Verdenskrig for deres skyld. Og Al Gore, der er en af hovedmændene bag det grønne svindelnummer.

Endelig lyser der røde lamper, når Lundvall taler om globale tiltag for at dæmme op for den kapitalistiske afsporing. Hvem tror vi lige, der er i gang med at rykke i stilling for tiden, når verdensøkonomien bryder sammen - som planlagt! Hvem er det, der lige om lidt vil tilbyde disse globale tiltag til en ny verdensorden, en ny verdensøkonomi og en verdensregering? Hvem er det, der om nogen ved, at orden skabes af kaos, at fuglen først skal brænde op i sin rede, for at en ny kan komme ud af ægget?

Det er såmænd ingen andre en de selvsamme storsvindlere, oligarker, kleptokrater, aristokrater og master-minds, der har ført Verden ud i den nuværende krise, og som financierer og kommanderer de globale lejesoldater, der rykker ind i lande udenfor 'den civiliserede' under påskud af humanitær bistand og demokratisk korstog.

Det er en meget selvbevidst Fugl Føniks, vi ser positionere sig for tiden. Den ved, at den skal brænde op og er allerede i gang med at forberede ægget.

Jeg synes vi skal snyde bæstet og for en gangs skyld lave en æggekage.

Løgnens psykologi

af morton_h, the blogger

En ansat i det amerikanske militær har lækket dokumenter, som militæret og regeringen ikke ønskede skulle blive kendt. Vi kender sagen om Bradley Manning og WikiLeaks. Men vi kender egentlig sagen under mange navne, for der er mange, der for tiden blæser i fløjten, simpelthen fordi de ikke kan leve med mere løgn. I Danmark kører der for tiden sager om folk, der har røbet beskidte tricks sat i værk af politikere og deres spinndoktorer. Jeg har en personlig bekendt, der blev fyret fra sit job, hvor han havde produceret et film, der ikke behagede den tidligere statsminister. Et stykke professionel courage. Bradley Manning står nu til livstidsstraf for sin civil-courage.

Verden har brug for Bradley Manning.
Verden har brug for 1000-vis af Bradley Mannings.
Verden er fyldt til randen af løgne, fortielser, hemmeligholdelser, bagkontors-manipulationer, spinn, lumre dagsordener og korruption.
Verden har brug for en Bradley Manning på hvert eneste niveau af samfundet, simpelthen fordi løgn er blevet standard på alle niveauer - og er forskellig på alle niveauer.

Vi lever i tider, hvor civil-courage burde stå højest på ønskelisten men desværre står højest på straffelisten. Manning-sagen er som mange lignende sager en rituel menneskeofring beregnet på frygtindgydelse: 'Hvis du laver en bradley-manning, er dit liv ødelagt!' Enhver mafiaboss, der kan sit 'håndværk' ved, at han ikke kan henrette alle sine fjender. Men en nøje planlagt henrettelse, præcist iscenesat og udført i fuld offentlighed har en ligeså præcis skræmmende effekt. På samme måde virker fængsling af dissidenter. Dissidenter bliver ikke 'omskolet' og non-dissidente, nærmest tværtimod, de laver en Madela. Men alle andre bliver ramt af frygt for selv at blive berøvet deres frihed.

Løgn og frygt er intimt forbundne. De trives begge i det samme betændte miljø. Vi lever i tider, hvor løgn desværre står i høj kurs hos den globale magtelite. Det viser, hvor ynkelig deres habitus er blevet. Det viser også, hvor usikre, de efterhånden er blevet på, at deres årtusindgamle selvbestaltede privilegier kan opretholdes. Magt korrumperer, absolut magt korrumperer absolut. Løgn er blevet en acceptabel norm.

Men hvad sker der med den mentale organisme, når niveauet af løgn bliver for højt i både den kollektive og individuelle bevidsthed?

Skyggeverdenen
Der sker afsondring af bevidstheden i belyst og mørkelagt område. I dybdepsykologien  (i Jungsk forstand) består den menneskelige bevidsthed af 5% dagsbevidsthed og 95% nattebevidsthed. De 5% har du indflydelse på, her har du lov til at træffe beslutninger, der kan udføres. De 95% er et område, hvor de fleste mennesker er 'in charge of shit'. Her opererer alle de mentale computerprogrammer, der har at gøre med overlevelse, reflekser/reaktioner. Her er det autonome bevidsthedsfelt, hvor alle de vigtige beslutninger træffes. Ofte lynhurtigt. Og beslutningerne står ikke til diskussion. 5%-bevidstheden beslutter nytårsaften i en brandert, at nu vil den holde op med at ryge, men 95%-bevidstheden siger 'Det bestemmer jeg i sidste ende. Du kan hygge dig med dit umulige forsæt i 3 uger, og så er det slut, for jeg har lavet et program, hvor kroppen er gearet til at leve med giften'.

Dette er et billede af mennesket, som vi kender det. Verden, den kollektive bevidsthed, er et spejl eller en opskalering af individet, din og min bevidsthed, som vi kender den. Eller ikke kender den. Du og jeg har en individuel bevidsthed, der er placeret i forhold til vandoverfladen / det synlige felt ligesom et isbjerg. Der stikker en lille top op, men resten er usynlig. Medmindre, selvfølgelig, man har anskaffet sig en ubåd ;-)

Når vi træffer beslutninger, eller bliver udsat for beslutninger, der træffes på baggrund af bevidst misinformation med det formål at skaffe fordele for nogle på bekostning af andre - det kaldtes af de gamle for en løgn - så skaber det en forstyrrelse af bevidsthedsfeltet. Det er oftest de fås beslutning på bekostning af de mange. En del af os ved det hele. Spirituelle lærere siger ofte: du er allerede oplyst. Dvs. en del af dig ved allerede, hvad der foregår, men denne del har en diskret stemme, for der er så meget verdens-støj på bevidsthedskanalen, at stemmen drukner. Den fornemmes, men den fornemmes blot som en uro, en understrøm. Psykologer har kaldt det for 'angst'. Frygt kan have en ydre årsag, angst har en indre, udefinerbar, ikke umiddelbart identificerbar 'ikke-årsag'.

Selvfølgelig har angst en årsag, men den er blot uigennemskuelig for dagsbevidsheden. Her er vi tæt på en definition af løgn: manglende kontakt til og forbindelse med 95%-dels-feltet, af psykologer kaldet 'det ubevidste' eller 'det underbevidste'. Visse spirituelle skoler vil sige 'det højere selv'. Man kunne muligvis også sige 'den ikke-dominante hjernehalvdel'. De gamle grækere talte om menneskets 'daemon' i forhold til det 'aidalon'. De romerske kristne definerede det højere Selv som dæmonen, djævelen - de dæmoniserede det alvidende Selv. De tog patent på alvidenheden og hævdede at en Gud repræsenteret ved en stedfortræder udtalte det højere Selvs viden, og at individet ikke længere havde direkte adgang til denne viden. Viden erstattedes af blind tro.

Traumet
Mennesket som artsvæsen er traumatiseret. Alle med øjne og ører kan se og høre det. Det kan ikke diskutteres, det kan blot konstateres. Det kan selvfølgelig benægtes og forties, men det er ikke det samme. Det kan derimod diskuteres, hvori traumet består, og hvordan menneskeheden er blevet traumatiseret.

Vi opfører os kollektivt som psykopater, sociopater og neurotikere. Den findes ingen anden art eller organisme på Jorden, der ødelægger og misbruger med så stor fryd og dedikation som mennesket. Intet dyr på planeten dræber og udpiner med så stor overbevisning som mennesket.

I Bibelen - i de gamles sprog - beskrives det som et 'syndefald'. Vi falder fra en kontakt med vort højere Selv til en uvidenhed og ikke-kontakt med dette højere Selv.
Viden (gnosis) bliver erstattet af blind tro (religion).
Helhed erstattes af fragmentering - det fælles sprog erstattes af de mange uforståelige sprog (myten om Babel).
Vi er ikke længere selvforsynende og autonome, vi er afhængige og underlagte.
De fries samfund erstattes af herskernes og slavernes samfund.

I det Gamle Testamente, der er en afskrift af de sumeriske tavler - de 40.000 bevarede sumeriske lertavler er nu oversat, og kernehistorierne i de ældste bibelske skrifter er blot afskrifter, vandrehistorier - fortæller om en event, der går igen i ALLE verdens kulturer og deres beretninger: historien om Syndfloden, den store katastrofe, kataklysmen, det store traume. Det er ikke blot vand, det er også ild, røg, gift, mørke, krig, lynnedslag/tordenkiler.

Hvordan reagerer mennesket på traumatiserende events? Det splitter sig selv op i områder af følelse og ikke-følelse, det indkapsler smerten og rædslen, det danner felter af lys og mørke, bevidshed og ubevidshed. Og hvis der er tale om ekstremt traumatiserende events, som de gamles fortællinger siger, har fundet sted, vil der også være tale om en ekstrem opsplitning og indkapsling af den menneskelige bevidsthed med en langtidsvirkende effekt. Langtidsvirkningen er både social og genetisk.

Det menneskelige ego er en historisk event, der har bidt sig fast. Det har lagret sig i vores dna. Det var noget, der fandt sted, som bevirkede en tilstand, der satte ind. Egoet er af natur defensivt og ekskluderende. Det er uvidende om andet end sig selv. Det repræsenterer en synsvinkel, der ser alt omkring sig som fjendtligt. Egoet er en intensivering af Aidalon i forhold til Daemon. Der forsvinder store dele af bevidsheden ned i underbevidstheden og låget, kloakdækslet støbes i jern. Det store smertefulde område mørkelægges og forsegles.

Skriget
Jeg ser for mig Edward Munchs 'Skriget'. Det er i virkeligheden et primitivt billede, det er ikke særligt godt malet. Men det er i enestående grad præcist som billede på skriget mod løgnen, mennesket, der føler den eksistentielle angst og uballance og ikke socialt har lov til at fremsige sit ubehag. I al sin ekspressive, barnlige primitivisme rammer billedet lige i tyrens øje. Munch tunede præcist ind på den intensivering af verdensløgnen, der fandt sted fra midten af 1800-tallet og ind i de første årtier af 1900-tallet. Verdensløgnen udløste 1. Verdenskrig, den første af de 3 store krige i de sidste dage af den mytiske tid, fiskens tidsalder.

Alle krige i det 20 århundrede er arrangerede krige. De er alle opbyggede af et kompleks af løgne. Den næste krig er bygget på de rygende rester af den foregående. Den næste løgn har hobet sig ovenpå den foregående. Den næste historiebog er skrevet på de dokumentforfalskede skrotdynger fra den foregående. Bankmændene, fyrsterne, politikerne og deres skriverkarle: historikerne har brygget på det store medie-spinn om det 20. århundrede. Forfatteren Orwell sagde: 'Den der kontrollerer historien, kontrollerer nutiden. Den, der behersker nutiden styrer fremtiden.'

Mennesket i 'Edens Have' er en beskrivelse af tilstanden før det afgørende skisma i bevidstheden, før traumet, før Syndfloden. Det beskriver manden og kvinden, der taler direkte med Gud, deres højeste Selv. Og med hinanden. De har ikke brug for mellemhandlere - pushere, paver, præster og politikere.

Geografen James deMeo har sammenkørt alle de store databaser om livsforhold fra de ældste registrerede tider til i dag og kan berette om 'ørkengørelsen' i sin bog Saharasia. Der var et frodigt bælte fra Vestsahara til Kina engang. Så forandrede klimaet sig og ørkenen ankom for ca. 5.000 år siden. De matriarkalske kulturer med værdier forankret i omsorg forandrede sig til patriarkalske kulturer forankret i krig og forsvar. De udtørrede kulturer emigrerer og angriber, de angrebne kulturer forhærder og forsvarer sig. Den kinesiske kultur - for eksempel - forandrer sig fra at være en have-landsby-kultur til en krigs-imperie-kultur. Når krybben er tom, bides hestene. Selv fredelige og harmoniske kulturer kommer ud af balance, fordi de bliver tvunget til at sikre deres overlevelse.

Kultur ER havebrug. Ordet siger det. Og hukommelsen om 'haven' er en reel hukommelse om noget, der fandtes i virkeligheden. Men ligesom tyven, der tror at hvermand stjæler, så tror løgneren også, at alle lyver og at mennesker altid har løjet. For sammen med 'faldet' og udsmidningen af 'haven', der skete da ørkentilstanden satte ind - både den geofysisk-klimatiske og den mentalt-kulturelle - skete der også et tab af de evner, mennesket har i sin naturlige tilstand som ikke-traumatiseret individ: evnen til direkte at skelne sandhed fra løgn. Det er ganske simpelthen umuligt at lyve i en utraumatiseret tilstand. Og der er heller ikke brug for det.

Der var heller ikke brug for at føre konstant krig, som vi har vænnet os til gennem årtusinderne. I det store 'havebælte' var der rigeligt til alle. I de før-romerske kulturer fandtes der ikke ejendomsret, for det var romerne, der indførte den slags. Mennesker havde landet til låns, og de havde ansvar for at passe haven. Man ved fx. fra studier af kelternes lovgivning, at det var sådan, man levede og tænkte. Men med romerriget sætter den systematiske løgn sig igennem.

Det romerske rige var en plyndrings-, krigs- og beskatnings-kultur. Det var et samfund bygget på slaveri og konstant ekspansion. For at opretholde slaveriet med så lidt oprørstrang som muligt hyrede de ideologiske eksperter, der kunne omskrive historien for slaverne (alle beboere i romerrigets provinser var slaver på et eller andet niveau, selvom de ikke var direkte defineret som en slave, en ikke-fri mand), så slaverne glemte, hvem de var og hvor de kom fra. Man stjal først alt værdifuldt, som provinsboerne havde udviklet og medbragt fra deres forfædre, og dernæst enten udslettede man dem eller indhegnede dem. Fysisk set besatte man deres land og hævdede, at det herefter tilhørte Imperiet. Mentalt set besatte man deres selvopfattelse ved at omskole dem fra hedninge (på engelsk: pagans, landboere) til kristne - den nye romerske statsreligion. Vandets lov overtager landets lov. Det talte ord, som alle kan beherske, erstattes af det skrevne ord, som kun de få behersker. Da romerriget forsvandt var dets fantomsmerte, kristendommen, intakt, og den romersk-katolske kirke var en morf af det romerske imperium.

At vi i dag har løgn sat i system, skyldes det romerske rige og dets morf, kristendommen. Ikke at der ikke findes ægte værdier og sandhed i kristendommen, men vi har glemt, hvori den består, og vi er ikke længere i stand til at læse teksten. Ikke at der ikke fandtes kristne, men statsautoriseret kristendom efter år 325 (spinndoktor-kongressen i Nicæa) har intet at gøre med kristendom, som den fandtes. De romerske spinndoktorer var smarte. De kendte til kryptisering af det skrevne sprog. De gav folket en passifistisk, fordummende slave-filosofi, mens de beholdt nøglen for sig selv. Sct. Peters kryptiserende USB-nøgle. Og så var kontrollen over det skrevne ord så totalitær i romerriget, at de var i stand til at udslette alt, der modsagde den officielle fortælling om virkeligheden, som de ønskede den. Det var romerne og de kristne, der opfandt biblioteks-afbrændingen, der som et supereffektivt masseødelæggelsesvåben udslettede antik viden med gud-ved-hvor-mange årtusinder på bagen (Serapeon, Alexandria, først år 48 v. Julius Cæsar, dernæst år 392 v. Theophilus af Alexandria og hans kristen-fanatiske horder).

Sidenhen har det været gængs praksis at brænde biblioteker af. Se listen her. Ordet 'library' på engelsk er flertal for det latinske ord 'liber', der betyder to ting. Det ene er bog, det andet er fri. Det fortæller direkte, hvad en biblioteksafbrænding - eller som nazisterne og kommunisterne senere udviklede det: pogromen, bogafbrændingen - er for en størrelse. Det er et angreb på friheden. I romerriget var artes liberales, de frie kunstarter, trivium og quadrivium, kunsten at tænke, lære og vide, forbeholdt frie mænd. De var ikke tilgængelige for slaver. En biblioteksafbrænding er et masseødelæggelsesvåben mod friheden.

Det næste masseanslag mod friheden kommer som et forsøg på at lamme internettet. Det vil blive vor tids biblioteksafbrænding.

Opsummering
Man kan sige, at den store katastrofe og det store traume gjorde mennesket som organisme egnet til bevidst misbrug. En mental organisme og bevidsthed, der består af 5% råderet og 95% mørkelægning er velegnet til mørkets gerninger. Det er på baggrund af dette skæve skisma at ganske få mennesker med selviske og kyniske hensigter - OG viden om, hvordan man opererer i det mørkelagte felt - kan manipulere mange mennesker uden denne viden om symbolernes verden. Adgangen til underbevidstheden foregår teknisk set vha. symboler. Underbevidstheden er kryptiseret og okkultiseret, og kun dem med nøglerne og øjet, der ser ser, kan gennemskue og manøvrere i feltet.

Det er ligesom med al viden og med teknologi. Det er ikke i sig selv hverken godt eller ondt. Det kommer ganske an på intentionen hos de mennesker, der skaffer sig viden og råderet over teknologien. For den perverterede, selvoptagede hjerne kan alt våbengøres. Al viden kan bruges til at udnytte andre mod deres vilje. Det gælder også viden om, hvordan man planter en ide, en grundlæggende tanke og får den til at gro hos mange mennesker. Tanker og ideer er i langt højere grad, end mennesker er klar over, implantater og designprodukter.

Problemet med løgn
Der er et stort problem med løgn. Jo større løgn, jo større problem. Løgn er ikke bæredygtig, den holder ikke i længden. Der står indskrevet i stregkoden og med småt, at der er en sidste holdbarhedsdato. Den har sit egen momentum, når den først kører, men på et tidspunkt har den opbrugt sin energi. Løgn skal konstant tilføres energi for at vedligeholdes. Sandhed vedligeholder sig selv, hvis den ikke forstyrres eller forurenes.

Jeg tror, jeg fornemmer, jeg næsten-ved, at mange mennesker i dag er syge og trætte af niveauet af løgn i det offentlige informationsrum. Der er alt for meget, der skurrer. Skrigeren i Edward Munchs billede har fået nok af sit fængsel og den dårlige luft. Måske har skikkelsen fået nok af sig selv, for løgnen er inde i hans/hendes hovede. Vi har indtaget for meget løgn intravenøst. Vi har begloet løgn-på-løgn på en TV-skærm, vi har hældt den ørerne gennem højttalere. Vi har terpet den i klasselokalerne. Vi har nærmest spist os igennem den via vores indtalelse af dårlig mad. Jeg mener, er industriforarbejdet og næringsudpint mad sminket med sukker og kemisk konservering ikke en heftig form for løgn? Vi har afgivet vores stemme og indflydelse til politikere, der bagefter stiller sig op og lyver os ind i ansigtet for åben skærm.

Der er klimaløgn. Der er kollesterol- og fedtforskrækkelses-løgn. Der er medicinal-industriel løgn. Der er løgn-de-luxe til op over begge ører i den globale finansverden. Der er løgn og korruption i EU. Der er historiske løgne om motiverne for de store krige. Paven, Kristus, Guds søns vikar på denne jord lyver sig fra kirkens og hans egen rolle i organiseret massepædofili.

Vi har som nation involveret os i angrebskrige for at hjælpe USA og England med at rage til sig af ressourcer. Alle vidste, at Bush, Blair og Fogh løj så vandet drev af dem. Og deres efterfølgere forsætter, hvor slap. Retorikeren Obama lyver, så det driver. Netanyahu er den inkarnerede løgn fra ende til anden og er stolt af det. Sarkozy og Cameron er fulde af det (blot fx. Libyen). Begge europæiske eks-imperier og wannabe-ledernationer har en lang og hæderskronet tradition for løgn. Berlusconi gider man dårlig nok kommentere. De er dygtige til det, de er professionelle løgnere, ligesom alle psykopater. De fortrækker ikke en mine. Men ved at acceptere deres løgne, også selvom de hele tiden bliver udstillet og afsløret i medierne, så lader vi os konstant kompromittere ved at tro på deres udsagn. De mange uvidende og godtroende mennesker er daglig med til at pakke en hård kerne af bevidst løgn ind i et kæmpestort fluffy felt af blød løgn. Acceptens og med-misbrugets løgn.

Men på et tidspunkt bliver det for meget. Vi bliver kvalt i vores eget opkast.

Er det bare mig, der ser syner, eller er trenden ved at vende? Har selv løgnens mestre og håndværkere fået nok af stanken i bageriet?