onsdag den 11. marts 2015

Det runde bord III - Dødens Teater i perspektiv


af morton_h, the blogger
og CVitch og Chaos Navigator og Landsbytossen

Denne afskrift er den 3. samtale i serien Det Runde Bord. Den ligger umiddelbart i forlængelse af den 2. samtale, der er en filmet rundbordssamtale med Ole Dammegård i forbindelse med hans besøg i Danmark.

Som du vil vide, hvis du har set afsnittet - særdeles anbefalelsesværdigt! - var hovedtemaet terror-aktioner, de falske flag og Dødens Teater. For det hele er et stort teaterstykke i mange afsnit med en stor drejescene i midten, hvor alle slags kulisser og aktører i forskellige forklædninger kan komme ind fra både højre og venstre, op gennem gulvbrædderne og ned fra loftet i snoretræk.

Spil for galleriet, neonlys på Broadway, Dødens Teater

Scenen skifter hver dag, og der er direkte transmission via medierne, der efterhånden alle er hægtet op på denne teatervirksomhed - både som vidende og uvidende. Så New York, så London, så Toulouse, så Dublin (det var i øvrigt en fuser), så Paris, så København. I København har teaterledelsen så sat sig mellem to stole. På den ene side har de brug for den ensomme galning, der helt på egen hånd udførte et mord eller to. På den anden side kalder de det en terrorhandling, hvilket antyder, at der står en islamistisk organisation bag, der fx vil myrde samtlige jøder i Danmark.

En ting er helt sikkert: der står organisation bag, for de ting vi ser, kræver organisation på højt niveau. Er du i tvivl, igen: se/hør samtale 2 i serien. Og ja, der er uden tvivl jøder indblandet, men ikke på den måde, vi får det at vide.

I Rusland oplever de masser af den slags. For nylig blev en oppositionspolitiker ved navn Boris Nemtsov likvideret, og åh-så-forudsigeligt blev det i de amerikansk-britisk-zionistiske medier straks udlagt til, at mr. Putin havde beordret mordet på en politisk modstander. Så ruller teaterstykket De Farvede Revolutioner igen, denne gang i Rusland.

Broen ved Kreml - en akt fra Dødens Teater

Likvideringen fandt sted på en bro, der ligger et spytklat fra Kremls mure. Stedet i sig selv er en provokation: Se, vi kan gøre det! Vi husker for nylig det ikke så hændelige uheld, hvor en direktør for et fransk oliefirma omkom efter at have været 'ulydig' mod den amerikanske blokade af Rusland. Vi husker, hvordan britere og amerikanere stjal bevismaterialet fra det nedskudte fly i Ukraine for at kunne bebrejde Putin for det. Og vi er os i allerhøjeste grad bevidst om situationerne, først omkring Syrien, hvor Putin forhindrede amerikanerne i reelt at invadere og ødelægge Syrien og dernæst hele Ukraine-krigen foranstaltet af USA og NATO - igen smurt af på Putin.

Mordet på Nemtsov er relativt højt profileret, selvom de meningsmålinger, der har været i og udenfor Rusland, kun giver ham ca. 1% opbakning hos de russiske vælgere. Han har haft en vis stemme og samlende kraft i den liberale, pro-vestlige opposition, omend han i dag er en anelse falleret og glemt. Det kan muligvis være derfor, man har valgt ham som mål, for i de farvede revolution bruger iscenesætterne netop den aktive opposition som løftestang for et statskup, der skal se ægte, folkeligt og internt ud. Vi husker Georgien, og Ukraine første gang - nu anden gang. Vi husker hele farveladen i form af Det Arabiske Forår - nøjagtig samme CIA-template. Vi kommer til at se mere til det i Georgien. Tjetjenien blev forsøgt lanceret som en farvet revolution, men i Tjetjenien vidste man udmærket, at det var importerede ballademagere. Skabelonen blev udviklet i forbindelse med Serbien-Bosnien-krigen i 90'erne (Otpor). Så prøvede man noget i Hong Kong, og der foregår til stadighed ting og sager i Sinkiang-provinsen i Kina.


På engelsk hedder renter Mort-Gage. Ågerkarlenes dødskult.

Mordet på Nemtsov sker lige nu, 28 februar, 2015, hvor den store konflikt i forhold til Donbass-regionen og Donetsk og Luhansk har nået et vendepunkt i og med at Tyskland og Frankrig har været inde og lave en aftale, der bestemt ikke har huet krigsmagerne i Washington. I Minsk var Hollande og Merkel tilstede med russerne og ukrainerne. Det handlede om tilbagetrækning af tropper, kontrol med Ukraines grænser, føderalisering af landet, m.m. IMF reagerede med at bevilge 16 milliarder carte blance på en time, men det vil blot betyde endnu et finansielt anslag mod det i forvejen nedkørte land. Kiev-regeringen er nu voldsomt trængt, da store dele af deres tungindustri ligger i Donbass.

Den ukrainske ministerpræsident, Yatsenyuk, der er købt og betalt som horebuk for USA og NATO og tilhører en luthersk-evangelisk sekt, der har forbindelser til de amerikanske ny-kristne, pro-zionistiske grupper, har været ude og udtale sig om faren for, at man vil tabe havnebyen Mariupol, der er tungindustriens udskibningsby ved det det Azoviske Hav, en lomme af Sortehavet. Skulle det ske, vil det være en forværring af en forværring for Kiev-juntaen, der er seriøst bange for, at byen skal falde i hænderne på seperatisterne.

Ikke nok med det. Der sker i øjeblikket noget, der er meget uheldigt set med Kiev-regiments øjne. Flere regioner i Ukraine gør oprør mod de økonomiske stramninger, ikke med militære midler, men med politiske. Folk ved, at den kollapsende økonomi skyldes regimets knæfald og sælgen-ud til EU, IMF og USA. Præsident Poroshenko har annonceret en ny massemobilisering, hvor han vil indkalde 102.000 nye soldater, reservister, til 'østfronten', som han kalder det. Men i de lokale hvervningstjenester i byerne er der enorme mængder af unge mennesker, der er forsvundet. Man kan simpelthen ikke få fat i dem. Det er primært i Odessa-områder, kaldet Besarabien, og i den sydlige del af Galicien kaldet Transkarpatien samt Ukraines næststørste by, Kharkov. Vi husker i øvrigt Odessa-massakren, endnu en svinestreg fra NATO's Operation Gladio og deres proxy-operatører. Folk i disse områder ved udmærket, hvad er foregår. Vi i Vesten, derimod, er ignorante.

Måske ønsker unge mennesker i Ukraine ikke at lad sig hverve til De Dødes Hær
1.3 - 1.5 millioner unge mennesker i den våbenføre alder mellem 18-25 år er simpelthen præ-deserteret og taget til Rusland - af alle steder! Officielt ifølge propaganda fra EU, USA, NATO og alle deres røvslikkere - vi inkluderer Danmark i dette fine selskab - er Rusland hovedfjenden for ukrainere, men virkeligheden er som bekendt ikke længere ikke officiel. De uofficielle tal for politisk-militære flygtninge ud af Ukraine er 2.6 millioner!

Det er vanvittige ødelæggelser, man ser i de østlige regioner. I den internationale lufthavn i Donetsk har man lige gravet lig op af 400 ukrainske lejesoldater, ødelæggere, der var skudt af de lokale selvforsvarsstyrker. Disse Kiev-lejesvende laver for tiden nogle af de samme stunts, som ISIS Ork-Uruk-Hai styrkerne gør: de æder leveren af deres ofre og udstiller det på internettet! Ja, du læser rigtigt. Bestialiteten er beregnet på at skræmme livet af deres ofre og alle andre. Hvad skal vi kalde disse folk? Kært såvel som ondt barn har mange navne: ultra-nationalister - en pervertering af nationalist, neo-fascister og neo-nazister - en pervertering af klassisk national-socialisme og fascisme. Verdenspolitik har i lang tid været en form for simpel gangstervirksomhed på højt plan, men metoderne er mafia, Hells-Angels, bolsjevikiske mongol-horder. Og da Rusland ikke længere er bolsjevikisk-kommunistisk, kan Ruslands fjender benytte sig af både neo-nazister og neo-bolsjevikker. Vi minder om, at Ukraine har en lyslevende hukommelse af, hvordan bolsjevikkerne myrdede løs under Stalin. Husk Sobibor!

10 millioner lig ligger bag disse trætoppe og rustne jernbanespor

Det er Azov-bataljonen og Aidar-bataljonen, vi ser i aktion, når disse mongolide perversiteter finder sted. De er finansieret fra den store centralukrainske by, Dnepropetrovsk, og en oligark, der hedder Kolomoisky, en slags lokal krigsherre. Blandt de 400 lejesoldater, der blev skudt i Donetsk, fandt man moderne amerikanske våbensystemer, så de bliver altså forsynet af CIA- og NATO-forbindelser. Ikke overraskende er der forbindelser mellem oligarkerne, mange af dem af jødisk-khazarisk herkomst, og USA's militære netværk. Man har bla fundet anti-mortér-systemer, som er noget af det mest avancerede militær-hitech, man kan få. Det har Donbass-styrkerne vist frem som bevis for, hvem de er oppe imod.

Historien med leverspisning er nem for folk og medier at afvise, for vi lever vel i en civiliseret verden ... eller gør vi? Den passer i hvert fald med den karakteristik, som de ukrainske oprørere konsekvent har givet af den ukrainske hær og deres lejesvende, deres grusomheder, deres tortur. Den passer også med karakteristikken af de folk, som vi med 100% sikkerhed ved er købt, organiseret og finansieret af USA, Israel, NATO, neo-mongolerne i form af ISIS-styrkerne - ligeledes velforsynede med Toyotaer, Nike-sko og amerikanske hitech-våben. Det kom frem helt til FN-rapport-niveau, at den israelske hær har foretaget tæt koordinering med ISIS i måneder. Og hvorfor mon det er, at neo-mongolerne ikke angriber Israel, som burde være deres hovedmål, hvis de er de fanatiske islamister, de siges at være?

Når vi hylder amerikansk imperialisme som NATO-medlem, hylder vi samtidigt amerikansk støtte til ham her.
Hver måned modtager han en check med et klækkeligt beløb fra amerikanske og europæiske skatteydere.

Her vil vi gerne anbefale en ypperlig militær-analytiker bosiddende i Florida, USA, der kalder sig som sit website: Vineyard Of The Saker, som har opnået en overvældende læser-lytter-seerskare på 3-400.000 hits om dagen og bliver oversat uopfordret på franske, new-zealandske, serbiske, tyske sider dag for dag. De følger det øjeblik for øjeblik, og det virker som om, at det er et internationalt efterretnings- og nyhedsnetværk. Selv i København kan man møde folk, der følger med dag-for-dag. Internettet er blevet efterretningslinier de-facto for, hvad der i virkeligheden foregår i Ukraine.

Vi vil stærkt anbefale Vinyard Of The Saker. De inviterer også højt profilerede internationale skribenter. De havde et direkte referat af den russiske udenrigsminister, Lavrovs tale for en måned siden, hvor han advarede kraftigt imod forsøg på at starte en global storkrig via Ukraine. Se en tidligere blogpost, hvor Joseph P. Farrell kommenterer videre på talen. Den uafhængige og fremragende journalist, der ved mere om geopolitik end samtlige europæiske statsledere og politikere tilsammen, Pepe Escobar, skriver der. Paul Craig Roberts, tidligere toprådgiver i den amerikanske administration, har skrevet der. Og så videre - go see for yourself.

Der var for nylig et toppolitisk møde ved Bayrischer Hof i München, hvor europæiske toppolitikere og Kerry og Merkel var til stede. Her begyndte man at kunne se en ny udenrigspolitisk strategi fra tyske side. I sidebemærkninger hørte man Merkel sige, at hun ønskede en orientering i nærheden af et samarbejde med det, der hedder EEU, den Euro-Asiatiske Økonomiske Union. Kort tid efter var Merkel og Hollande i Minsk for at arbejde for en de-eskalering af den konflikt, som USA hele tiden har eskaleret. Ukraine er altså et USA-NATO projekt, hvor EU har fået vredet armen rundt. Det røber samtidigt, at EU har dybe indre modsætninger. EEU er et russisk ledet hviderussisk, armensk, khazakhstansk, kirgisisk, tadjikkisk og selvfølgelig russisk fællesprojekt i Eurasien, der kommer til at lave forskellige handelsprojekter med Indien, Kina, Vietnam, Syrien, Iran, Egypten og Tyrkiet.

Tyskerne som de industri og handelsfolk de er, er interesseret i projektet. Men projektet er et mareridt for den britisk-amerikanske One World Order, the Empire of Envy, hvor Imperiet bestemmer ... ALT! Kina har lige startet den del af det Nye Silkevejs-projekt, som skal forbinde Østasien med Europa. En transportlinie skal sammenkoble Kina med Spanien. Den tager omkring to uger i transport mellem endestationerne. Det er det nye landbaserede transportsystem, som vil kunne konkurrere med det århundred gamle britisk-maritime system. Al den krigslarm, terrorisme, politiske uro, disinformations-propaganda osv, vi ser for tiden, er på en eller anden måde hægtet op på den århundredgamle britiske agenda om et maritimt overherredømme. Krig har altid været handels- og finanskrig, og den maritime tidsalder er måske omme.

Fra Wu-Ji ved en kinesiske kyst via Khazakhstan, Polen, Tyskland, Frankrig og videre til Madrid er det første spor i den nye silkevejsstrategi. Kina ved, at infrastruktur skaber handel, og at den vigtigste investering man som handelsnation kan gøre, er at etablere denne infrastruktur.

Jernbane-Silkeruten - kamelernes tid er fortid

Amerikanerne og deres britiske partnere på den anden side ved, at de som sø-imperium nu taber The Heartland, Halford Mackinder's, geopolitikkens faders strategiske område, Verdens Hjerte, som lige netop er den Ny Silkerutes arbejdssfære - fra Marocco til Mongoliet, fra Barcelona til Beijing. Vi taler om det store landmassiv, hvor størstedelen af verdens ressourcer befinder sig, og da de britiske industrialister har skabt et sygt system, der overforbruger ressourcer på andres bekostning, er dette selvfølgelig et must for deres geopolitiske overherredømme.

Sø-imperialisterne sover simpelthen dårligt om natten for tiden, og der meldes om øget forekomst af sengepisning.

Vi ser en gammel front gå i stilling: fronten fra 1. og 2. Verdenskrig. Husk at det britisk-amerikanske Dobbeltimperiums strategi var, at får de næststærkeste nationer til at smadre de stærkeste for dernæst at smadre sig selv. Det lykkedes i to verdenskrige, hvor Rusland og Frankrig som de næststærkeste smadrede Tyskland for dernæst at smadre sig selv. Frankrig blev til et second-hand falleret ex-imperium, og Rusland blev smadret af kommunismen. I dag er det ikke-kommunistiske Rusland hovedfjenden, men sø-imperiet ser nu til sin rædsel, at dets vante redskaber, Tyskland og Frankrig, er begyndt at interessere sig seriøst for det russiske projekt. Mere sengepisning. Der ser ud til, at der kommer til at finde en føderalisering sted i Ukraine, der ser ud til, at de tunge våben bliver trukket ud, og at OSCE (Organisation for Security and Organisation in Europe) får en større rolle at spille i forhold til grænsekontrol.

Den ukrainske præsident, Poroshenko, er under et voldsomt pres på flere fronter: krigspartiet og fredspartiet - det første repræsenteret af Yatsenyuk, USA's horebuk. Det kan meget vel være, at krigspartiet har en erklæret vilje til at overtale USA til at starte nuklear krig mod Rusland, men selv Poroshenko ved som gammel oligark, at han er nødt til at få skabt en eller anden holdbar løsning, hvis han skal have en blot minimal udsigt til politisk overlevelse.

Man kan spekulere i, hvorvidt det er en forhalingsmanøvre, mens Kong Vinter går sin gang. Vest-ukrainerne og Kiev er gået i hi, men vinteren raser, og den er meget hård - vi gør os næppe forestillinger om, hvor hård den Centralasiatiske/Eurasiske vinter kan være. Lad os da minde om, at den gjorde det af med både Napoleons og Hitlers hære. I den nuværende situation betyder det blot, at krigen er sat på stand-by og vender tilbage nu til foråret, Poroshenkos nyudskrivning af tropper tyder på netop det.

Rusland på deres side er trætte af det korrupte og dysfunktionelle Ukraines manglende betalinger for gas, så nu har de indgået en aftale med Tyrkiet om en erstatning af den pipeline, der er blevet blokeret via Ukraine. Den kommer til at gå over Grækenland. Interessant i øvrigt set i forhold til EU-Grækenland-problematikken, hvor Tyskland har haft en klemme på Grækenland, men nu selv synes at have fået deres bløddele i klemme, fordi Syriza-partiet har overtaget. Kommer vi til at se en deal, hvor Tyskland trækker sig tilbage fra deres krav i forhold til Grækenland for til gengæld at få del i den russiske progression?


En mand, der har fået nok af bagskiden fra de glade Junta-dage

Ganske vist er den nye gaslinie ikke helt etableret, men det bliver den i 2. kvartal 2015. Gasprom, det russiske statsejede olie- og gasselskab, har dog været ude og sige, at man ikke kan blive ved med at give ukrainerne løbepas i forhold til gassen. Ukraine har aldrig været et land med styr på sig selv. De har været svært ramt af mafiavirksomhed og deraf følgende underminering af sund statsøkonomi.

Den tidligere præsident, Janukovitch, danner nu en skyggeregering, en parallel eksilregering i Rusland i erkendelse af, at folk er dødtrætte af de nedskæringer, de hestekure, der altid følger i kølvandet, når IMF har været der. Spørg grækerne, cyprioterne, italienerne, spanierne, portugiserne og islændingene. Spørg Egypten, spørg alle de lande i verden, der er blevet udplyndret af dette organ, der altid har været et redskab for det amerikanske dollar-imperium. Når de kommer, er det tilsyneladende med penge i hånden. Når de er færdige, har de endnu flere i hånden. Big-Big-Business.

Sammenbruddet i Ukraine er i fuldt gang. Man har fx fyret 100.000 skolelærere, og det er bare en begyndelse. Der vil hobe sig en utilfredshed op, der kommer til at eksplodere i form af en omvæltning. Samtidig er tyskerne og Merkel ved at tabe spillet overfor Rusland, når det gælder om Balkan og middelhavsområdet. Der er indgået en aftale i Moskva om, russiske fly og skibe må bruge cypriotiske faciliteter. Den egyptiske præsident, al Sisi, har indgået militære aftaler med Rusland, der er mere omfattende end selv under Nasser. Et pro-russisk Egypten, Cypern og Grækenland sammen med Libanon og Syrien, der stadig er orienteret mod Rusland, skaber en helt anden situation i det østlige Middelhav. Det betyder reelt, at amerikanernes mulighed for at angribe Syrien bliver mindre og mindre for hver dag, der går. Tyrkiet er snart det sidste sted, hvorfra man kan angribe Syrien.

Rusland har også for nylig indgået en stor olieaftale med Tyrkiet, der jo ellers ikke har været venlig overfor Rusland i Syrienkonflikten. Det skyldes både det kurdiske problem og deres NATO-medlemsskab. Lægger bjørnen en venlig men bestemt lab om Tyrkiet?



Dele af den tyrkiske hær ønsker ikke at intervenere. Samtidig har tyrkerne aftaler med amerikanerne og har for nylig været inde med en masse tanks. Det var officielt for at hjembringe nogle historiske rester af det ottomanske riges sidste kejser ud, inden de blev ødelagt. Syrerne blev selvfølgelig rasende, for det var et brud på grænsen og et reelt tyveri. Det foregik oppe i Suleimanya-området, og der deltog mere end 100 kampvogne.

Europæerne og amerikanerne ser Tyrkiet som en enfant terrible, der ikke kan kontrolleres. Ikke desto mindre laver de en aftale med USA om at forsyne ISIS med nyt materiel - man gider altså ikke længere prøve at benægte, at terroristerne er redskaber for USA. Hvilket alle mennesker med en hjerne vidste i forvejen. Den eminente analytiker, Tony Cartalucci, har hele tiden fastholdt, at Syrien var mål nr. 1 fra begyndelsen, og alt har siden bekræftet det.
Iran er det næste ifølge den samlede plan, og hele det diplomatiske uenigheds-cirkus mellem USA og Israel er blot et spil for galleriet, for de arbejder alle hen mod det samme mål: total ødelæggelse af alle Israels nabolande og 'fjender'. Man kan forestille sig mange lag og muligheder. ISIS er også en slags lokkemad for at tvinge iranerne til at intervenere - hvilket de allerede gør - så man kan sige, at det var dem, der startede. Det vil dog være temmelig svært at sælge, da det er ved at gå op for folk i vesten, at iranerne ikke er the bad guys og at Israel til gengæld ikke er så sympatisk, som vi er blevet tudet i ørerne. Heller ikke selvom vi rammes at terrorhandlinger beregnet på at skabe distraktion i forhold til Gaza og fremtvinge en ellers ganske umotiveret sympatibølge overfor Israel, hvilket før er lykkedes for dem. Israelerne er verdens førende indenfor det teaterstykke, der hedder offerrollen. Bødlen spiller offeret og bebrejder de egentlige ofre.

Hvis dette ikke er teater, så har Shakespeare levet forgæves!

Nu er der så sket det, at to engelske fly og en amerikansk helikopter er blevet skudt ned over Iran af irakiske styrker, fordi de blev grebet i at levere våben til ISIS. Det har medført en voldsom polemik i den irakiske regering over det dobbeltspil, som amerikanerne fører. De har fløjet ind over Irak og har sagt, at de skød på terroristerne, hvorefter de så forærede dem våben fra luften. 90% af den irakiske befolkning ved, at USA støtter ISIS, men den vestlige intellektuelle elite har endnu ikke forstået en brik af det hele. De kommer med mystiske non-diskussioner og fyrer det ene falske logik af efter den anden, stråmænd, skyld ved association, ad hominem, appel til autoritet ... De skulle have stået som spydspidser af indsigt, og nu dækker de sig bag hul salonfägighed.

Hvis man fx rejser i Egypten og giver sig selv lejlighed til at tale med folk, man møder, så kan man opleve det forbløffende, at føre samtaler om politik med ganske almindelige og ofte uuddannede mennesker, der er mere vidende og intelligente, end noget, man kan komme i nærheden af blandt højt-uddannede i Vesten. De har været tæt på ilden, og har fået briternes, amerikanernes og franskmændenes lort i hovedet i flere menneskealdre.

Mht. Egypten er der sket det, at den libyske regering, som er blevet indsat som forventet lydigt dukketeater efter Gaddafi, nu beder Egypten om at intervenere og russerne om at levere våben til interventionen for at komme general Hiftar's styrker til undsætning. Ret utroligt - og en pinlig falliterklæring for dukkeførerne.
Den libyske præsident udtalte for nylig åbenlyst, at USA og Storbritanien støtter det muslimske broderskab mod Tubruk-regeringen. ISIS er trængt ind i Derna og Sirte, Gaddafis gamle område. De vil nu bruge Libyen som base for terrorangreb mod Italien, og de praler af, at de vil brænde Vatikanet ned.

Pseudo-islamisk-posering - en ny genre indenfor teaterkunsten

Det giver et link tilbage til Det Runde Bord 2. Hvad var det, den franske præsident havde gang i? Han ville anerkende en palæstinensisk stat, og han ville ophæve embargoen mod Rusland. Han havde en samtale med Putin, først kort i Charles de Gaule-lufthavnen og senere i Nukovo udenfor Moskva. Emnet har givetvis været gennemførelsen af store våbenhandler, der var blevet fastfrosset, topmødet i Minsk og situationen i Ukraine .. og andet godt. Samtidig bliver han presset fra siden af sin spindoktor, Grima Wormtongue aka zionisten og charlatan-filosoffen Bernard Henri-Levy, manden der fik Sarkozy til at gå i spidsen i overfaldet på Libyen, til endnu en gang at intervenere!
Men den hoppede Hollande ikke på. Englænder synes heller ikke, at det er en god ide. Den ville stort set være usælgelig i de to landes befolkninger. Hvorfor skulle de igen overfalde landet, når det nu er hævdet, at regeringen er 'demokratisk' og indsat af dem selv (var der nogen, der bemærkede den grelle selvmodsigelse her?). Eller set under overfladen: hvorfor skulle de være interesserede i at ødelægge det arnested, de har skabt for den terrorisme, som de har tænkt skulle ramme Mellemøsten og Europa som led i deres 'Great Game'?

Egypten kan meget vel tænkes at være interesseret i at hjælpe libyerne. De er i hvert fald meget u-interesserede i alle de våben, der strømmer både ind og ud af Libyen. De våben, der er brugt af ISIS, er bla stjålet fra Gaddafis tidligere hær. Der strømmer også våben til Sinai, hvor egypterne er i gang med at bekæmpe islamistiske terrorgrupper oprettet af det Muslimske Broderskab og ISIS. Der bliver udskibet tonsvis af våben fra den libyske kyst, og russerne er blevet bedt af egypterne om at sende krigsskibe for at lukke kysten, primært i Tripoli-området.

ISIS har truet Europa med at sende 500.000 flygtningen ind over Europa. Her bliver det for første gang eksplicit, hvad mange har anet eller vidst i forvejen, altså at masseindvandring nu er blevet et masseødelæggelsesvåben beregnet på at destabilisere og svække hele nationer. Altså endnu et kulturfænomen, der ikke er, hvad det synes på overfladen. Der er en intentionel sammenhæng mellem destruktionen af de Mellemøstlige lande, de store flygtningestrømme, designerterror og flodbølger af masseindvandring til Vesten. Disse horder af indvandrer-flygtninge formodes så at indeholder 'sleeper cells' af terrorister, der kan udløses på et givet signal. Det lægger så grunden til tiltag med øget overvågning og færre civile rettigheder i 'sikkerhedens' navn - alt sammen godkendt af de i mellemtiden skræmte befolkninger.

Samtidig danner det påskud for at der skal være 25.000 'boots on the ground' i og omkring Syrien for at forhindre eksporten af celler. Kan vi se et mønster her? Kan vi få øje på den velkendte koreografi kaldet problem-reaktion-løsning?

Det hele er understøttet af en parallel flodbølge af falske informationer, disinformation, hackning, overvågning, destruktive vira, pervertering af alternative medier, så disse blive lige så utroværdige som mainstream. Det synes meget sandsynligt, at disse fænomener er kausalt forbundne, da det er standard-procedure i forbindelse med enhver krig at destruere sandheden, før man begynder at skyde løs. Og efter krigen, står den destruerede sandhed tilbage som officiel historieskrivning.

Historien om de 25.000 mand, der ifølge amerikanerne skal til for at befri Mosul fra de onde ISIS, er løgn ifølge kurderne, er løgn ifølge irakerne, er løgn ifølge livvagterne i København! Både Mosul og Tikrit er under angreb, og det er iranerne, der leder angrebet mod terroristernes baser der. Altså: iranerne styrer store dele af den irakiske hær! Hvorfor? Fordi amerikanerne har fucked hæren up til at være ubrugelig efter Irakkrigen, ellers ville en så latterlig amatørhær som ISIS aldrig have kunnet slippe af sted med, hvad den har gjort.  

En primus motor i kontraoffensiven mod ISIS er iraneren Suleimani, Al Quds-brigadernes øverste chef. Han er en ret hemmelighedsfuld person, der rejser frem og tilbage mellem Baghdad, Teheran og Damaskus. Her figurerer på de amerikanske terrorlister, da han udgør en reel trussel mod dem. Som vi efterhånden ved, så kaldes de, der bekæmper Imperiet for terrorister, og de andre kaldes for frihedskæmpere. Medmindre de andre blot er påskud for intervention, for så kaldes de igen for terrorister.

Jenderai Qassem Suleimani

Det er kommet frem, at ISrael har anmodet ISIS - er der ikke en sjov lighed i navnet ...? - om at bombe signifikante grænseposter til Syrien, hvor Hizbollah opererer. Der går ikke en uge, uden at Israel angriber disse lokaliter. Og hvis vi for en gangs skyld skal 'appellere til autoritet', hvilket normalt ville være en logisk fejl (fordi dette siges af en person eller institution, som er udnævnt til at være autoritet på området, er det per definition sandt = logisk fejlslutning), så må vi blot konstatere, at det er det, man gør hele tiden i medierne. Tag så den her, medier, æd jeres egen medicin: For nylig kom det frem i form af en rapport i FN-regi (= autoritet), at den israelske hær og ISIS har koordineret deres aktiviteter i længere tid. Denne rapport er nået helt frem til FN's sikkerhedsråd.

Men ikke desto mindre har man i FN-regi indset, at en ISIL-magtovertagelse af Syrien ville være katastrofal, og har fået et mandat til at forsøge at skabe en fredelig løsning. Ganske vist må vi konstatere, at FN er infiltreret af nogle af de mest dystre grupperinger i Verden og deres agendaer i løbet af de forløbne årtier - vi nævner i flæng Codex Alimentarius, Agenda 21, Klimasvindlen, de korrumperede miljøbevægelser og WHO-eugenikerne. Men en så stor organisation er ikke en entydig størrelse, selvom den er udset og misbrugt som platform for Den Nye Verdensorden. Også Assad og det syriske regime indgår i en fredelig løsning.

Det har været tvivlsomt, om de FN-mæglere, der i tidens løb er blevet sendt ind, overhovedet har haft som dybere formål at gøre det, vi fik at vide, de skulle gøre. Eller om FN efterhånden er blevet infiltreret og agenda'ficeret i samme stil som de 100'vis af NGO'ere, der udfører subversivt CIA-benarbejde. USA har ikke nedlagt veto imod det, selvom det er temmelig afslørende i forhold til deres egen agenda. Spiller de et dobbeltspil? Eller ser vi en reel indre modsætning i den amerikanske administration? Der er ingen tvivl om, at den amerikanske og den israelske præsident ikke kan fordrage hinanden. Jeg - morton_h, the blogger - vil stærkt gætte på, at psykopaten Netanyahu har behandlet Obama nøjagtig som det, han er tiltænkt til at være: en lydig dukkedreng udklækket af den pro-zionistiske Chicago-skole til at være en tjenestepige for Israel. Selv tjenestepiger bryder sig ikke om at blive trampet på som tyende, og Obama har ikke altid adlydt den globale zionist-lobby. Det er måske det samme skisma, vi ser slå igennem i FN?

Vi kan gisne om, hvorvidt det er et arrangeret initiativ-oppositions-spil, der foregår, altså et teaterstykke. Men et faktum er, at Israel er rasende på USA, fordi iranerne nu er ankommet til Anbar-provincen. De rykker ind i et område, hvor de ikke før at haft adgang. De etablerer baser i Kalamun-bjergene og Golan-højderne. Der indflyves lige nu afghanske og pakistanske shiamuslimske grupper til disse områder via Baghdad.

Der finder seriøse brud sted også i Israel for tiden. Tidligere Mossad-chef Dagan har udtalt, at man burde fjerne Netanyahu for at skabe reel sikkerhed - underforstået: manden udgør en reel sikkerheds-risiko. Han har 'the maniac look' og kan finde på at trykke på knappen, der udløser Israels 300 sprænghoveder, starte et angreb mod Iran, og dermed selvfølgelig udløse WW3. Andre kommentatorer, som fx. Gilad Atzmon, beskriver Netanyahu som den arketypiske jøde, der altid projicerer. Det er en integral del af jødisk selvforståelse at projicere. Kort sagt: ALT, hvad Israels påståede fjender bliver beskyldt for, er NØJAGTIG det, som Israel selv bedriver og begår! Natanyahu hyler op om Irans påståede endnu ikke-udviklede atomvåben, mens Israel har 300 fuldt udviklede a-våben klar til brug. Israels fjender beskyldes for terrorisme, mens det er staten Israel og de zionistiske settlere, der skabte det israelske okkupations-regime via systematisk udøvelse af terror. Og så videre, og så videre ...

Lad os igen minde om - hvilket vi har gjort ved flere lejligheder, fordi det er så vigtigt - at Zbigniew Brzezinski-skolen stadig holder fast ved det gamle grund-dogme fra geopolitikkens fader, Halford Mackinder, om The Heartland - se ovenfor. Med andre ord: den, der dominerer Eurasien/Centralasien, dominerer hele Verden. Det hele handler iflg. denne 1800-tals britiske imperialist-ideolog ALTID om dominans og ALDRIG om samhandel og sameksistens. Det handler om udslettelse, aldrig om bevarelse og tilpasning. Hvad Darwin og især socialdarwinismen beskrev og fordrede, stod i modsætning til resten af Verden, og inkluderede aldrig. Husk at Darwin skrev 'survival of the strongest', ikke 'of the fittest' - det er en fejlcitat, der er blevet hængende. Så grundlaget for det det post-britiske-imperium er stadigvæk imperialistisk koryfæer fra 1800-tallet - så langt er de altså kommet!

Ifølge Global Research, hvilket ikke er blevet gendrevet, er den eksekverbare, taktiske kontrol over atomvåben nu blevet et lokalt anliggende. De lokale kommandører har nu beføjelser til at fyre dem af! Før skulle de i det mindste have bekræftelse fra den centrale overkommando. Nu kan de efter forgodtbefindende bruge de taktiske atomvåben. USA og NATO bruger dem selv i flæng - Serbien, Irak, Libyen, Syrien (det var i øvrigt Israel). Så bliver 3. Verdenskrig en atomkrig? Spørgsmålet er forkert stillet. 3. Verdenskrig er allerede i gang i slow-motion, og der bliver allerede brugt atomvåben + alt andet, der kan kravle og gå, for det er den 'totale krig', der vil gøre ethvert nazi-citat til skamme.

Ukraine er derfor forbundet til Mellemøsten. Ukraine distraherer og kræver ressourser, den skærer forbindelsen over. Ukraine bliver et Eurasiens Israel eller forskudt Balkan. Det handler om kontrol via kaos. Også Balkan bliver for tiden også destabiliseret. Vi ihukommer 100-årsdagen for det, som Bismarck forudså 20 år forinden. Han sagde: 'Jeg ved ikke hvem der kommer til at starte, men jeg ved, hvor det kommer til at ske.'Han så, at briterne var ved at iscenesætte en storkrig, og at de ville bruge Balkan til at tænde lunten til krudttønden. Husk også, at Kissinger brugte ordet 'balkanisering'. I Bosnien-Herzegovina har der igen været en voldsom konfrontation mellem de bosniske serbere og bosniakkerne, de muslimske bosniere, om at levere våben til den ukrainske hær, da de har de samme våbensystemer. Her truede serberne så med at bryde ud af den bosniske føderation, hvis det fortsatte, hvorefter leverancerne standsede. Der har været et kupforsøg i Makedonien mod Gruevski-regeringen finansieret af ikke-navngivne udenlandske efterretningstjenester, hvilket stort set ingen medier har refereret. De er socialdemokrater og pro-russiske. Oppositionslederen havde haft kontakter til disse ikke-navngivne efterretningstjenester - vi kan ikke være meget i tvivl om, hvem det er - hvorefter han blev arresteret og sat i husarrest. Nu er sagen endt i højesteret, fordi man havde aflyttet hans telefon - en offerrolle gør sig altid godt i den slags sager. Serbien henvender sig i stigende grad til Rusland i sikkerhedspolitiske spørgsmål. Bulgariens premierminister, Borissov, har derimod henvendt sig til Tyskland for at genvinde magten. Vi kan ikke undgå at fornemme visse toner fra de fronter, der skabte og ønskede 1. Verdenskrig.

Tyskerne har stor indflydelse på Bulgarien, og det var grunden til, at bulgarerne ikke kunne modstå presset i forhold til South Stream, den olie-pipeline, der skulle have forbigået linien gennem Ukraine via Tyrkiet. 3. Verdenskrig, den totale krig, er også en oliekrig - no surprise. Grækenland og Cypern spiller et helt andet spil, som vi kan se.

Den tyske ambassade har også været involveret i det rumænske præsidentvalg. De udnytter altså en historisk modsætning til at bedrive geopolitik. Man kan sagtens forstå, hvorfor rumænerne ikke har været vilde med russerne, selvom de har været under kommunistisk indflydelse i stalintiden. Selv en karakter som Ceaucescu, som man kan sige meget dårligt om, handlede i modsætning til post-stalinisterne. Han var meget rundhåndet overfor folk og nationer, der ikke havde så mange penge, og han turde sige sovjetstaten imod. Han protesterede direkte imod Prager-foråret og den sovjetiske invasion. Han reparerede rent faktisk den nedtur, som stalintidens Rumænien havde skabt, men vi er i dag tilbøjelige til at tillægge ham fortidens ulykker. Han var reelt en Vestens kæledægge, indtil et bestemt punkt, hvor han forbrød sig imod Vesten, og så gik der ikke lang tid, før han blev voldsomt dæmoniseret og væltet/myrdet. Det er det billede, der er blevet stående i dag.

Bulgarien burde reelt være et pro-russisk land, og befolkningen er det helt bestemt. Regeringer afspejler ikke altid deres lands befolkning, men ofte udenlandsk dominans - hvis landet er så uheldigt at ligge i en eller anden geopolitisk landingsbane. En sag, man ikke bør glemme, er at hele området, inklusive Rumænien, er ortodoks kirke-zone. Det stikker altid dybere end dagen og vejens opportunistiske politikker. Rumænerne er ganske vist ikke slavere - de er daciere, de originale romere, hvilket er en omfattende og ukendt historie i sig selv - og det kan godt være, at de er EU-foriske for tiden, men når de opdager, at EU reelt er et elitært plyndringsprojekt, vil de være nødt til at komme på andre tanker.

Grækerne gør for tiden effektivt oprør mod EU-kratiet. Og hvad er EU-kratiet i dag andet end den konstruktion, der efter 2. Verdenskrig var beregnet - gentager beregnet på - at levere et sønderskudt Europa til de industrialister, der iscenesatte de to store krige? Grækenland er altså i gang med et opgør med deres fortid. De gør rent faktisk, hvad Europa og europæerne burde have gjort for et halvt århundrede siden - mindst. Deres opgør adresserer resterne af det postkrigsfænomen, der ramte hele den latinske verden - inklusive Sydamerika - efter WW2, som nogen har kaldt fascismen(uden at vide, hvad ordet betød). Altså juntastater kuppet af generaler med lakkasketter på vegne af ganske få stinkende rige familier, der ejede landet. Grækenland ejes stadigvæk af ca. 10 familier. Syriza er simpelthen en høtyvs-revolution mod godsejere, og vi er åbenbart ikke ankommet til det det 20. århundrede endnu, selvom vi befinder os i det 21. århundrede!

Grækerne er ved at privatisere Piræus' havn. Hvorfor? Det er kineserne, der opkøber. Og hvad laver kineserne for tiden? De er ved at bygge en jernbane fra Budapest til Beograd, der linker til jernbane-forbindelsen til Prag, der findes i forvejen. Orban og Nicolic, de ungarske og serbiske ledere, er pro-russiske og pro-kinesiske. Grækerne på deres side har planer om at bygge en forbindelse fra Piræus til Skopje/Makedonien og videre til Beograd. Vi ser igen den kinesiske strategi med infrastruktur og handelskultur udfolde sig - maritim/imperial handelskultur versus landbaseret silkerute/handelskultur. Der dannes altså en infrastuktur mellem lande, der har nogenlunde den samme politiske orientering: Grækenland > Makekonien > Serbien > Ungarn > Tjekkiet.

Hvis det stod til tyskerne, ville de koble sig til Rusland. Her må vi huske på, at britisk imperial politik de seneste 150 år er gået ud på at så splid mellem de to kejserdømmer og senere nationer, de to dynamoer, der set udfra et paranoidt, evigt krigshungrende Misundelsens Imperium tager sig ud som fjender, der for enhver pris må udslettes. Men tyskerne må ikke. Tyskland har ikke en egen forfatning, hvilket hverken tyskere eller andre er klar over. De har en undergrundstraktat, en hemmelig Versailles-traktat 2.0, der frakender dem egen forfatning og gør, at de frem til 2099 skal betale ubegribelige summer i krigsgæld - især til Israel - og ikke kan bestemme deres egen udenrigspolitik. Tyskerne spiller spillet indtil videre, selvom de rykker i tøjlerne og er den vigtigste økonomisk stormagt, som ingen europæiske lande kan hamle op med. En arbejdshest i seletøj.

Ungarn ligger i spændingsfeltet mellem Rusland og Tyskland. Viktor Orban har for nylig haft besøg af både Putin og Merkel og har klogt formået at holde dem begge skak. Den tjekkiske præsident, Miloš Zeman, er til gengæld ilde set af tyskerne, da han har talt om, at tyskerne skal passe på med det gamle sudeterspørgsmål. De tjekkiske tyskeres efterkommere er stadig meget aktive i Bayern og har en stor PR-maskine, og Zeman er meget nationalistisk og pro-russisk. Længere nede er der Slovenien, der også spiller med både tyskerne og russerne. Polen er interesseret i at komme overens med Tyskland, selvom der er en historisk modsætning mellem dem. Polen var som bekendt instrumental i at starte 2. Verdenskrig.

De baltiske lande er meget Rusland-forskrækkede. Det kan der være gode grunde til, men det lader til, at Europa stadigvæk lever i en verden, hvor muren ikke faldet. Som vi husker det, var det et Uffe Ellemann-projekt at indlemme balterne i det 'rigtige' Europa og redde dem fra de onde russere. De har selvfølgelig en vis kulturel tilknytning til Tyskland som gamle hansestæds-område. Det er det skisma mellem Tyskland og Rusland, vi ser i Ukraine. Merkel troede, at hun kunne få en pro-tysk lydstat med den nuværende Kiev-borgmester, den tysk-opdragede Klitschko. Han er nu røget lidt ud på et sidespor, så det kan forklare, hvorfor Merkel går langt nu for at skabe en diplomatisk løsning i Ukraine-konflikten. Ligesom Hollande, der ved, at hverken Front National eller Sarkozy ønsker at støtte amerikanernes krigsliderlighed. Franskmændene tager klart afstand fra det - hvilket måske var grunden til, at de fik en Hebdo ... ? De har en gammel og rodfæstet tradition for ikke bare at sige ja til amerikanerne - ligesom de heller ikke før sagde ja til englænderne. Tænk blot på de Gaule. Måske er der kloge hoveder i den franske administration, der har mindet ham om det.

Marie le Pen fra Front National skal ses som en slags neo-gaulist. Hun mener ikke, at EU repræsenterer de europæiske befolkninger - hvilket er svært at modbevise - og går ind for en sammenslutning fra Atlanterhavet til Ural-bjergene i stedet. Det er i øvrigt lige netop, hvad Putin har tilbudt europæerne. Altså: kom til jer selv, begynd at agere i egen interesse og hold op med at sutte p.. på amerikanerne og briterne, bare fordi de forlanger det.


Mackinder

Så det kan godt være, at geopolitikkens fader, Halford Mackinder, havde tænkt sig det netop det britiske Imperiums dominans over The Heartland, og at hans amerikanske lærlinge har adopteret hans ide. Men der bor rent faktisk mennesker der, som man i så fald er nødt til enten at overtale, forføre eller slå ihjel for at kunne rage til sig, og disse mennesker vil i dag ikke længere finde sig i hvad som helst. De har til og med midler til at forsvare sig, så 'Middle Earth' bliver en hårdere og hårdere nød at knække. At der så til og med findes gehør blandt flere og flere europæere for et samarbejde og handle i stedet for den sædvanlige og efterhånden afdankede angelsaksiske ide om kynisk og udspekuleret ragen-til-sig og plyndre, gør blot sagen mere speget.

Iran ligger i vejen og har ikke tænkt sig at flytte sig. Pakistan er også begyndt at lave ballade. For nylig var den russiske forsvarsminister, Sergei Sjoikov i Pakistan og underskrev en større våbenaftale. Var der nogen, der hørte om det i medierne? Endnu et bevis på, at vi vil kunne gå sovende lige ind i en storkrig, uden at vide, hvad der ramte os.

Hvad siger du til den her? 3. Verdenskrig er allerede startet!
  • Den er startet med de finans-terrorangreb, der foregår mod Rusland, de kunstigt sænkede oliepriser som et af våbensystemerne. IMF angriber rublen.
  • Den er startet som en handelskrig. Embargo er handels-belejring og dermed krigsførelse.
  • Der er en øredøvende informationskrig med tyk propaganda, så det driver ned af væggene.
  • Der er en GMO-krig, hvor Ukraine bliver brugt som affyringsrampe for Monsanto til at drive en giftig kile ind i det rige landbrugsområde med en hidtil sund agro-kultur.
  • Der foregår en vejrmodificeringskrig, hvor man med endnu ikke erkendte våbensystemer forgifter og manipulerer jordens atmosfære - medierne er larmende tavse om det.
  • Der foregår hele tiden en intens cyberkrig, hvor Vesten beskylder Østen for det, som de selv har gang i.
  • Der ruller en stribe egentlige krigsaktioner og invasioner et eller andet sted derude i periferien og udkantsverden.
  • Der finder veldesignede terroraktioner sted, der som små giftige stik vedligeholder rædslen på lavt blus, især i det hjemlige.
  • Der er spøgelseshærene, proxykrigene, hvor lejesoldater sætter støvlerne på jorden.
  • Der er de falske flag, så vi hele tiden tror, at vi bliver angrebet og derfor 'bliver nødt til' at slå igen.

En så sovende befolkning som den danske ville aldrig opdage det, før der landede et missil midt på Rådhuspladsen. Og så ville det aldrig blive erkendt som andet end de onde russere, de onde kinesere, de onde arabere. Hele verden bliver igen en sort-hvid tegneserie, og hele baglandet og forhistorien ville fuldstændig mangle. Fordi befolkningen aldrig har forstået det 20. århundredes store krige og i hvilket fænomenalt omfang, de blev taget i røven, vil de endnu mindre forstå, hvad der ankommer.

3 Verdenskrig bliver og er allerede en lige så u-erklæret krig, som alle de krige - det drejer sig om over 100 - som USA har ført siden 2. Verdenskrig. USA har ALDRIG erklæret sine krige, for så ville det stå klart, at de alle har været dybt forfatningsstridige og stridende mod alle mellemfolkelige konventioner. En seriemorder, der ikke bliver pågrebet, vil fortsætte uafbrudt til sidste ugerning før pågribelsen. Et krigs-imperium, der aldrig bliver undsagt, vil gentage sine krige i overmodig beruselse og foragt for menneskeheden.

Måske er det en variant af 'appel til autoritet'-argumentet, men det er dog slående, at 1000-vis af analytikere verden over har samstemmende bedømmelser af situationen. De kommer til de samme konklusioner uden at være organisatorisk sammenkædede. Behøver vi at sige, at deres konklusioner ikke levner mainstreams konklusioner megen troværdighed?

Folk elsker nærmest overvågning lige nu. Efter Krudttønden er det åbenbart blevet obligatorisk at synge i kor om overvågningens velsignelser - Je suis et overvåget, rettighedsberøvet fæ!Selv din Samsung-fladskærm ser på dig. Dit GPS-spor og data fra dit rejsekort er tydeligt som slæbesporet fra en skovsnegl. På en tilfældig indkøbstur byen har du været filmstjerne i de første 38 CCTV-reality-serier. Stasi, der var den kolde krigs største overvågnings- og kontrol-misfoster ville være grønne af misundelse over vor tids muligheder. Østtyskerne vidste udmærket, at det foregik. Vi er stort set uvidende. Russerne vidste i sovjettiden udmærket, at statsmedierne, the yellow papers, var fulde af løgn, vi tror, at de taler sandt. Vi har føjet sovjetterne spot til skade og overhalet dem indenom med 200 km i timen.

Vi vil meget gerne henvise til en foregående blog om 'subversion', der refererer til Jury Besminovs whistleblowing om KGB-tidens hovedstrategi. For at gøre en lang historie kort, så lader det nu til, at subversionen er blevet så omfattende og gensidig, at Vesten er blevet det nye Sovejetunionen. Russerne slår sig på låret af grin og skåler i vodka over, at EU er blevet til EUSSR med semi-bolsjevikkisk kommissærvælde og 5-årsplaner og hele udtrækket af teknokratisk despotisme og korruption. Hvor blev lige 'den frie verden' af?

.....

Samtalen fortsætter et stykke tid endnu. Vi vil stoppe transkriptionen her, men du er særdeles velkommen til at lytte med. Og hvis du endnu ikke har set videosamtalen med Ole Dammegaard, ligger den her:

søndag den 1. marts 2015

Holocaust - hvad er der med cyanidgas?


af morton_h, the blogger

Hvad er der med cyanid? Altså udover at det er giftigt for mennesker og dyr?

Det er et stykke kemi, der efterlader sig tydelige, målelige spor. Det burde være ganske befriende, for der er vel ikke noget at rafle om? Man burde langt hen ad vejen kunne undgå følelsesladede, agenda-befængte diskussioner og blot undersøge: Er der cyanidrester, eller er der ikke?

af morton_h, the blogger

Så simpelt skal det altså ikke være, selvom der ikke er grund til andet. Når visse mennesker har en agenda, de mener at have ret til at påtvinge andre, så er videnskab kun brugbar i det omfang, at den understøtter deres agenda. Skulle eksakt videnskab derimod komme i vejen, så er den pludselig ubrugelig eller endog decideret farlig. Vi taler om hardcore fysik- og kemi-baseret videnskab og ikke fluffy humaniora.

Vi taler om det t 20. århundredes mest agendabefængte emne. Fandt der et systematisk massemord sted via cyanidgas i lukkede rum i en række fange- og arbejdslejre i Tyskland mellem 1941-45, eller gjorde der ikke? Det burde være ret enkelt at finde ud af ved simpelthen at foretage kemiske undersøgelser af væggene i de påståede lokaliteter. Er der rester af cyanid, eller er der ikke? Er væggene indfarvet med den uundgåelige og usmiskendelige blå farve fra jern-cyanid i gasform, der uundgåeligt trænger ind i betonen? Eller er de ikke?

Hvis nogen er anklaget, er det ifølge hæderlig retspraksis op til anklageren at fremføre beviser, ikke den anklagede. Hvis en videnskabsmand ankommer med en teori, er det op til vedkommende at levere en underbygning, der udraderer summen af antagelser, ellers er det en simpelthen en dårlig teori, der omgående bør forkastes. At komme med påstande er i disse to verdener behæftet med visse spilleregler. Følger man ikke spillereglerne, falder hammeren. 

Men når det kommer til emner som Holocaust, gaskamre, udryddelse, folkemord, jøder-kristne-muslimer, verdenskrige ... er havnet i en højest besynderlig verden, hvor hæderlighedens spilleregler synes at være at ud af drift.

Det er nu, du skal beslutte, om du allerede her finder emnet anstødeligt og ønsker at leve i din egen forestillingsverden, der er koordineret med en acceptabel politisk korrekt mainstream-forestillingsverden baseret på frygt, skam og skyld - eller om du giver efter for din nysgerrighed. Zap-on, og må din Gud gå med dig.
Eller læs videre.




Når videnskab er farlig for magten
Du læser altså videre.
Da det gik op for skaberne og opretholderne af Holocaust-tanken, at benhård eksakt videnskab ikke understøttede et af deres kernepunkter, men derimod skød det i sænk, begyndte de at opføre sig mærkeligt. Når man ikke får ret i en diskussion, findes der en række kunstgreb, der kan gennemtvinge ens ret:
  • Destruktion eller bortkomst af primært materiale
  • Massiv overdøvelse af materiale med fabrikeret mod-materiale
  • Okkupering af videnskabelige publikationer og medie-distribution
  • Karaktermord og miskreditering af folk, der insisterer på substans og eksakt videnskab
  • Emotionel slagside og forførelse
  • Censur og indlæring af selvcensur
  • Gentagelse af løgne - gentagelse har en hypnotiserende effekt på folk, der ikke er trænet i eksakt videnskab
  • Grovere angreb på folk, der spørger ind forlanger svar: fængsling, mord, terror, trusler
  • Obstruering af spørgernes sekundære materiale baseret på primære kilder og fysiske beviser
  • 'Historieskrivning' i betydningen fabrikeret historie baseret på udvalgt, fravalgt og fortonet materiale
  • Mytemageri via filmindustrien med særlig vægtig på grådkvalt offerrollen og dens særlige evne til at fremkalde skyld, skam og frygt
  • Politisk korrekthed og tabuisering, der gør det nært umuligt at udtale sig, stille spørgsmål eller overhovedet at beskæftige sig med et emnet uden at blive udsat for stigmatisering eller social udstødelset
Der er ingen grænser for fantasien og variationen i de tiltag, man kan føle sig tvungen til at gøre, hvis man ikke har rent mel i posen og har forfattet en historie, der ikke holder til nærmere afprøvning.
Sandheden er aldrig bange for at blive undersøgt,siger man, så hvad er problemet? Er man reelt 'tvunget' til alle de krumspring, og hvorfor kan man ikke blot indrømme, at man måske tog fejl?

Det skyldes omfanget af den utroværdige historie og summen af privilegier, der står på spil for skaberne af historiens. En demaskering kunne afsløre, at der ikke har været tale om fejltagelser og misforståelser men om overlagt svindel og misbrug. Man tog altså ikke fejl, man forfalskede! Det hele var intentionelt. Hvis det forholder sig sådan, bliver svaret selvfølgelig og entydigt: NEJ! Det er ikke muligt at indrømme noget uden et totalt ansigtstab.

Arkiver og dødsrapporter - tre uafhængige kilder
I arbejdslejren Birkenau, nabolejren til Auschwitz, fandtes der og findes stadig et mindre rum, ca 10 m3, hvor der er tydelige blå aflejringer af cyanidgas, kaldet Zyklon-B. På den ene væg kan man se, at nogen har forsøgt at vaske farven af, men det har været så svært, da den er trængt dybt ind i betonen, så man har opgivet. Man ved nøjagtigt, hvad rummet blev brugt til: desinficering af tøj befængt med lus. Lus var bærere af krigssygdommen af alle, tyfus. Et udbrud af tyfus ville være dødbringende for store dele af en lejr. Amerikanerne havde lignende installationer i de sicilianske krigsfangelejre, hvor de brugte DDT til at udføre det samme. Med succes, skal vi huske at sige. DDT blev midlet i efterkrigstiden til skadedyrsbekæmpelse - med stor succes for alt andet end miljøet, som vi ved. Cyanidgas gik af mode, da det krævede kontrollerede omgivelser.

Lus og tæger er bærere af tyfus

Man ved ligeledes nøjagtig, hvad der sker med mennesker, der bliver gasset med cyanid. De bliver simpelhen lyserøde. Der findes ikke en eneste vidnesberetning fra Nürnbergprocessen om lyserøde kroppe. Man har senere forsøgt at bortforklare det med, at der ikke blev brugt cyanidgas i fx Treblinka men kul-monoxydgas. Det gør det blot mere pinligt, for kul-monoxyd giver også lyserøde kroppe! Og der er stadigvæk ingen rapporter om stakkevis af lyserøde kroppe fra nogen af de tyske fangelejre i form af hverken dødsrapporter eller vidnesudsagn. Man havde med andre ord glemt at instruere vidnerne i Nürnberg om, at de skulle sige 'lyserød'.

Tyskerne som de pedanter, de var, lavede minutiøse, detaljerede rapporter om alt i lejrene. Da bolsjevikkerne besatte lejrene i 1945, blev der lagt en jernring omkring lejrene. Ingen observatører fra de vestlige allierede fik lov til at komme ind, og det materiale, der blev fremlagt i Nürnberg, stammede udelukkende fra dem. Alle de tyske rapporter blev fjernet fra lejrene og lukket inde i sovjetiske arkiver, og det var først Gorbatjev, der i 90'erne efter murens fald frigav dem.

Der er ikke ret mange, der har kendskab til disse rapporter eller har benyttet sig af lejligheden til at gennemse dem. Alle dødsfald var nøje beskrevet i rapporterne på ægte tyskervis, og dødsårsagen var i alle tilfælde angivet. I Auschwitz døde der 29.000 jøder og 40.000 katolikker, de sidste overvejende polske, russiske og tyske krigsfanger. Dertil bør regnes 10% oveni, der ikke blev rapporteret. Den langt overvejende dødsårsag var tyfus.

Her kunne man i propaganda-øjemed forsøge at at hævde, at tyskerne havde forfalsket rapporterne systematisk. Altså en konspirationsteori. Men udover, at det ville være meget utysk og upedantisk, og at deres rapporter aldrig var beregnet som propagandamateriale men udelukkende til internt brug, så kan tallene samstemmes og sammenlignes med det Internationale Røde Kors' arkiver i Bad Arolsen og deres kæmpe-database nordvest for Kassel i Nordtyskland, hvor de 13-15 tyske arbejdslejres dødsstatistikker blev noteret måned for måned, år for år. De blev bevaret i efterkrigstiden for at stå til rådighed for påståede Holocaust-ofre og deres krav om kompensationer.

Disse tal er ved tre lejligheder i 1970-'erne og 80'erne blevet frigivet som samlede tal, der bekræfter de tyske tal, hvor Auschwitz figurerer med mellem 60-70.000 døde i alt, mens det samlede tal for specifikt jøder i alle lejrene var 271.000. Der er ikke blevet frigivet statistikker senere end det, for det politisk-ideologiske klima i Tyskland har gjort, at disse forhold nu er forbudt at omtale. Det er i dag strengt tabuiseret at nævne Holocaust ved at sætte det i forbindelse med statistikker og eksakt videnskab, for så er man en 'Holocaust-benægter' og kan idømmes lange fængselsstraffe blot for at spørge.
Arkivet i Bad Arolsen

I Bad Arolsen-arkiverne har man ligeledes optegnet dødsårsager. Disse er ikke blevet frigivet. Men der findes et brev fra manageren i arkiverne, hvor han slår fast, at der ikke er angivet gasning som dødsårsag nogetsteds. Dette er som sagt et internationalt arkiv, selvom det befinder sig Nordtyskland.

Så hvad med fjendens arkiver, der må formodes ikke at underspille dødstallene, snarere tværtimod? Vi taler om det Britiske Efterretningsvæsens dekrypteringer,det meget berømmede Enigma-projekt.På et tidspunkt var briterne i stand til at tyde de signaler, der blev sendt ud via radio fra arbejdslejrene. Det var rapporter fra lejrene til den tyske overkommando om, hvad der foregik. Her får man de samlede tal for de indsatte i lejrene, altså tallene for, hvor mange der bringes ind i lejrene, og hvor mange der kommer ud. Man kan altså konstatere, at der fandt dødsfald sted.

Enigma-maskinen

Vi har hørt englænderne berette vidt og bredt med stor stolthed om, hvordan Enigma-dekrypteringerne kunne lokalisere fx ubåds-aktiviteter, men de har ikke været tilsvarende ivrige for at prale af deres statistikker, når det kommer til de tyske fangelejre. De har altså ikke skønnet, at de var 'hensigtsmæssige' for det efterfølgende narrativ, der gik i gang allerede før, krigen var slut. Det er sejrherrernes historieskrivning, hvor tysk dæmonisering, jødisk offerrolle-teater og britisk selvforherligelse var beregnet gå op i den højere enhed. Det er det, vi i dag kender som Den Gode Krig mod De Onde for at frelse De Hjælpeløse. Det er en genfortælling af briternes yndlingsmyte om Sct. Georg, der heroisk redder prinsessen fra den fæle drage.
Se Terry Boardman:
Gåden om Kaspar Hauser og
Vesten versus Kina I
Vesten versus Kina II

Normal hygiejnepraksis
I midten af 1942 ramte en tyfus-epidemi Auschwitz-lejren. Det kostede 30% af den mandlige befolkning livet i løbet af en måned. Det betød at de tyske myndigheder ankom og iværksatte særlige foranstaltninger. Bla blev der indrettet aflusningskamre. Disse er senere blevet udlagt som udryddelseskamre. Der blev også indrettet krematorieovne for slippe af med de særdeles smittefarlige lig af dem, der omkom af tyfus. Man kunne ikke begrave døde i området omkring Auschwitz, der var gennemstrømmet af floder. Det ville have forurenet hele oplandet og skabt en omfattende spredning af epidemien. Alle kroppe måtte derfor kremeres.

I aflusningskamrene skulle man smide tøjet, barberes og dernæst i bad. Hvis man blot havde ønsket at gasse folk til aflivning, havde disse foranstaltninger ingen mening. Alt tøjet skulle afluses, og her kommer cyanidgassen ind i billedet. I årtier havde netop cyanid været standard-procedure til aflivning - ikke af mennesker, for det er en alt for risikofyldt og facilitetskrævende måde at masseaflive mennesker på - men af skadedyr. Et faktum, der ganske overses i narrativet om Holocaust. Det var altså helt almindelig kendt, hvad denne gas var udviklet til. Et år senere havde de særlige foranstaltninger givet bonus i lejren, og dødeligheden var reduceret med faktor 10 til 3%.

Hvordan aflusede man tøj? Man hang tøjet op på stativer og kørte dem ind i gaskammeret i Birkenau, der var ca 10 m3stort. Dette skulle være absolut isoleret og uden vinduer. Døren skulle være en solid metaldør, der sluttede fuldstændig tæt. Gasningen tog omkring to timer og alle skadedyr var herefter døde. Derefter kørte man stativerne ud til tørring, hvor vinden blæste igennem tøjet og fjernede alle rester af cyanidgas. Det var en ret sikker procedure, man behøvede ikke engang at bruge gasmaske, og tøjet var smittefrit bagefter.
En turist på afveje

I det britiske efterretningsvæsens rapport om Auschwitz fra september 1942 berettedes om, hvordan lejren blev sat i karantæne. Men ved Nürnbergprocessen i 1946 havde verden pludselig glemt alt om dette i en tilstand af kollektiv amnesi. På det tidspunkt havde DDT overtaget markedet som det nye middel til aflusning af tøj. Ikke et ord i processen om den normale procedure med cyanid. Hvis man i dag hævder, at den normale, velkendte procedure virkede under de normale, velkendte omstændigheder i Auschwitz, så er man i dag - og i særdeleshed i Tyskland - en Holocaust-benægter. Bizart, men ikke desto mindre dagens orden! Det er lykkedes for en særlig magtfuld gruppe af professionelle virkeligheds-benægtere, fakta-benægtere, data-benægtere og ideologiske historie-benægtereat sætte en grotesk dagsorden, hvor naturlig og relevant menneskelig spørgelyst med et statsapparat i ryggen kan obstruere al udfordring af deres massive benægtelse ved at kalde udfordrerne for det samme, som de selv er: altså benægtere. Der findes et ord for det: INVERSION. Everything Is Upside Down.

Hvordan skulle et stort gaskammer være indrettet, beregnet på at aflive 10.000'er af mennesker om dagen, som mytologien fortæller os? Og tænk desuden på logistikken - 1000 aflivninger på 10 minutter, ingen har nogensinde gjort rede for en så forrygende logistik med alt inklusive!

For det første har et sådant kammer aldrig eksisteret i verden. Det er teknisk set nært umuligt. Derudover ville det være både irrationelt, ineffektivt og overbesværligt. Det påståede gaskammer i Auschwitz havde vinduer i taget, utætte døre, afløb i gulvet. Alt sammen ville have være katastrofalt, det ville have forgiftet hele lejren - inklusive de påståede bødler.

Gulag

Vi har oplysningerne fra udelukkende én primær kilde: de 'pålidelige' bolsjevikker, der henrettede 20.000 polske reserveofficerer i Katyn-skoven ved Smolensk og smurte det af på tyskerne, de samme bolsjevikker, der på den jødiske kommissær (Stalins propagandaminister), Ilya Ehrenburgs opfordring massevoldtog 2 millioner tyske kvinder alenei Østpreussen i 1944-45, de jødiske kommissærer og bolsjevikker, der havde kuppet den russiske revolution og gjort den til deres ved at massemyrde 10 millioner russere, de jødiske bolsjevikker, der i 1919, Valpurgisnacht, ankom til München og gik rundt i gaderne og myrdede folk i den 'hellige sovjet-kommunes navn' (inden de blev smidt på porten af tyske frikorps), bolsjevikkerne, der havde udryddelseslejre i Gulag, hvor der omkom 50 millioner mennesker! - her var man i mellemtiden holdt op med at kalde dem 'jødiske' bolsjevikker, da det var officiel verdslig statsreligion under Stalin frem til murens fald. Altså igen: bolsjevikkerne der løj, svindlede, myrdede og undertrykte, blev altså regnet for fuldt ud pålidelige ved Nürnberg-processen, fordi det passede de allierede. Som tak for veludført arbejde blev de tildelt status som monopol-forsynere af oplysningerne om de tyske arbejdslejre og det, som vi i dag kender som Holocaust!Er der nogen, der kan se antydningen af et problem her?


David Cole interviewer en
intetanende guide i Auschwitz
Den jødiske historiker David Cole (Stein) lavede i 1991 en nu klassisk dokumentarvideo om Auschwitz, hvor mange af disse anomalier blev konfronteret. Med jødisk snedighed, der matcher den snedighed, hvormed Holocaust-historien er blevet markedsført, lykkes det David Cole at få historien ud ved at spille nysgerrig og naiv overfor ledelsen i Auschwitz-museet og dets ansatte. Her bliver kuratoren, historikeren og lederen af museet, Franciszek Piper, lokket til at indrømme, at antallet af døde er stærkt overdrevet, og at gaskammeret er en rekonstruktion, et stykke teater skabt for de efterhånden 30 millioner mennesker, der siden har passeret igennem turistfælden. Piper er ankommet til et dødstal på 1.1 million jøder i løbet af krigen, mens Røde Kors altså er nede på 271.000. Vi kommer længere og længere væk fra de påståede obligatoriske 6 millioner, et tal der er blevet brugt løbende siden 1919 og har flyttet sig rundt i landskabet til, hvor der var brug for det. 

Kuratoren Piper interviewes af David Cole

Turister bliver aldrig guided forbi det rigtige gaskammer i Birkenau, ej heller swimmingpoolen, teatret i Auschwitz. Ej heller fodboldbanen, der ligger lige foran 'gaskammeret' (altså den badefacilitet, hvor folk blev skyllet rene for lus efter glatbarbering). Kammeret havde haft flere formål i løbet af krigen, både beskyttelsesrum og vaskerum. Der er senere lavet huller i taget, så man kunne hævde, at Zyklon-gassen blev hældt ned her, hvilket gør det til den eneste bygning i Tyskland og resten af verden med den slags huller i taget.

Hvis ikke Auschwitz var den udryddelseslejr, som senere er hævdet, hvad var den så? Den var nøjagtig, hvad der stod på porten med den lakoniske indskrift, der i øvrigt dengang blev taget helt alvorlig: 'Arbeit macht frei'. Det var en arbejdslejr til den enorme produktion, der vedligeholdt det tyske krigsapparat. Der var den kemiske fabrik i Birkenau, hvor man fik olie ud af koks med katalyse. Der var en fabrik, hvor man lavede syntetisk gummi til erstatning for rågummi fra den malaysiske jungle. Der var våbenfabrikker. Hver morgen ankom de indsatte for at arbejde her. 
Porten til Auschwitz II, Birkenau
 
Ingen feriekoloni
Hvis man sammenligner forholdende for de indsatte med de tilsvarende i de egne af verden, som vi først langt senere hørte om: Gulag Øhavet, hvor 50 millioner i stalintiden arbejdede sig selv til døde i den Sibiriske kulde (hvilket var meningen) - og vi er nødt til at kalde dem tvangsarbejdere og slavearbejdere - så var der nærmest tale om luksuspension. Forstå det ret: i sammenligning! Man burde nok snarere sammenligne de forhold, som en gennemsnitlig fabriksarbejder i Southhampton, Liverpool eller Sheffield og hans familie måtte leve under. Der var ikke mure med pigtråd rundt om de britiske arbejderbyer, men der var lige så lidt mulighed for at stikke af. Det neofeudale industri- og lønslavesamfund, som briterne havde skabt fra midten af 1800-tallet, lod ikke meget tilbage at ønske i forhold til de tyske arbejdslejre. Men ingen har siden kaldt kulminerne i Midt-England for 'udryddelseslejre', selvom der omkom 1000-vis af voksne og børn - husk at der blev sendt børneslaver ned for at kravle i kulmineskakterne i allerede 1850.
Børn tager ikke skade af en smule arbejde. Så kan de lære det.

Derimod har de distingverede historikere i Oxford og Cambridge udeladt en af de største, og britiske udryddelseslejre af verdenshistorien: Irland. Vi taler om den militære jernring, der blev lagt om Irland 1845-49, hvor der - konservativt vurderet - omkom seks millioner irlændere af sult (hvor er det, vi har hørt det tal før?). Det er en historisk løgn af dimensioner, at det skyldtes kartoffelpesten, the Great Famine. Er det ikke underligt, at briterne altid kalder deres mest vellykkede destruktionsprojekter for Great? WWI kalder de for the Great War, den herlige krig! Kartoffelpest var no big deal, det havde man prøvet før. Irlænderne blev derimod bestjålet for deres agrikulturelle rigdomme med et geværløb for hovedet. 60-70 skibe udskibgedee hver dagvarer, som man ikke havde betalt en penny for. Der var i perioden involveret 200.000 britiske soldater. Resultatet var, at de, der ikke nåede at flygte ud af landet - hvilket var meget svært pga den militære belejring - omkom af sult. Irland er i dag oversået med massegrave. De ligger med typisk to kilometers mellemrum. Irlænderne, især de ældre, ved det udmærket, men det er forbudt at tale om det, og hvis de gør, kan de forvente repressalier.

Vi kunne tale om Indien, Tasmanien og Boerkrigen. Men vi vil nøjes med at konstatere det besynderlige i, at netop det Imperium, der i flere hundrede år excellerede i folkemord, havde så travlt med at bemale deres fjende med konceptet efter WW2. Besynderligt, men psykologisk set desværre ikke atypisk. Vi bør også nævne, at ordet Holocaust faktisk blev anvendt om den irske hungersnød allerede i 1800-tallet!

Både de britiske industrialister og de tyske administratorer af arbejdslejrene var klar over, at de var nødt til at forsyne arbejderne med et vist mål af rekreationsmuligheder. Derfor de ovennævnte faciliteter, der fandtes både i britiske arbejderkvarterer og tyske arbejdslejre - med lejren som krigsfænomen. I Auschwitz var der orkestre, der spillede i weekenden. Der var et hospital, hvis man blev syg. Epidemien i 1942 var en undtagelsestilstand. Og i 1944, hvor de allierede intensiverede deres civil-bombardementer og ødelagde al infrastruktur, så det ikke godt ud, da man ikke kunne få forsyninger frem. Der var et bageri. Der var oven i købet et bordel. Der var et pengesystem, hvor de indsatte fik løn, så de kunne købe cigaretter og andet rekreativt. Man kunne modtage besøg fra familie. Der var postkontor, hvor de indsatte kunne sende og modtage breve.
All work and no fun?

Don't get it wrong.En tysk arbejdslejr i 40'erne var ingen feriekoloni. Der var tale om hårdt tvangsarbejde, og folk var der bestemt ikke af fri vilje. Men det billede, vi har fået beskrevet af helvede på jord, er aldrig blevet sat i perspektiv. Vi ved udmærket, at folk der prøvede at stikke af, ville blive skudt, hvilket det allierede propaganda-apparat aldrig har forsøgt at skjule, tværtimod. Skudt blev man også efterfølgende i det kommunistiske regime, der overtog de områder af Tyskland og Polen, hvor de fleste af arbejdslejrene havde ligget. Muren om lejren blev til muren gennem Berlin og det jerntæppe, der skar Europa over, og hvis man krydsede den, blev man skudt.

Hvad de allierede i de allieredes udpensling af de tyske rædsler i eftertiden formåede at dække over, var imidlertid deres egne krigsforbrydelser og udryddelseslejre. Eisenhowers udryddelseslejre i Rhinlandet, hvor 1.5 millioner tyske krigsfanger bevidst blev aflivet på trods af alle underskrevne konventioner, er aldrig blevet beskrevet i den officielle og blåstemplede historieskrivning. De blev tvungne til at bo uden telte, uden mad, uden medicin i blot 30 dage, hvorved disse i forvejen stærkt svækkede mennesker selvfølgelig kreperede.

Man kan filosofere lidt over, at det netop var denne uhellige alliance mellem englændere, franskmænd, amerikanere og bolsjevikker, hvis bagland er bjerge af krigsforbrydelser, folkemord, udryddelseslejre, brug af masseødelæggelsesvåben - og ikke at forglemme: ansvaret for at de store krigsscenarier overhovedet blev skabt! - at det netop er dem, der havde brug for at smøre deres forbrydelser af. Afsmøringsfeltet var primært tyskerne, dernæst var det post-WW2 russerne. Altså de to kejserdømmer, som de britiske industrialister, The Empire of Envy, i slutningen af 1800-tallet beskrev som deres hovedfjender, var i midten af 1900-tallet begge nedbrudt, og nedbrydelsen var allerede beskrevet i 1800-tallet. Den tyske rigskansler, Bismarck, beskrev 1. Verdenskrig 20 år forinden. Den russiske forfatter, Leo Tolstoy, forudsagde 1. Verdenskrig 20 år forinden. Begge havde set, hvad de britiske industrialister havde i støbeskeen.

Helvede ankommer
Helvede på jord opstod i det sidste krigsår. Her døde de fleste, og de døde af sult og udmattelse. Bunkerne af udsultede lig fortæller historien. Men den fortæller netop historien om sult kombineret med tyfus, for hvis de var blevet gassede, ville de være døde, før de blev udhungrede. En mindre detalje, måske ... Men på grund af de allieredes tæppebombardementer, blev det til sidst umuligt at få forsyninger frem til lejrene. Når man bliver udhungret, går immunforsvaret ned, og sygdomme får frit spil.
Dresden - made in Great Britain,
the maker of Great Wars, Great Famines and Great Destructions.

Man kunne hævde, at de allierede derfor bærer hovedansvaret for det, som de har tilladt sig at kalde for Holocaust. Det var ikke den tyske hær, men Tyskland, tyskerne, tysk kultur og tysk infrastruktur, der var hovedmålet for angrebet. Det var en genindspilning af horrorfilmen om Irland, Indien, Tasmanien, Sydafrika og slagterierne i skyttegravene under 1. Verdenskrig, den krig som briterne kunstigt og helt unødvendigt forlængede i to år. Formålet med dette egentlige Holocaust var åbenbart ikke blot underkuelse og ussel mammon, men massemordetan sich! Det var eugenik i stor skala udført af netop de, der havde udruget begrebet, for det er en udbredt misforståelse, at eugenik, misvisende kaldt for racehygiejne, var en nazistisk opfindelse. Briterne opfandt det, og det var the Rockefeller Foundation, der sponsorerede Keiser Wilhelm Institut i Berlin, hvor man forskede i den slags.

Hunger og tyfus

Hvorvidt bunkerne af lig efter hunger og tyfus allerede under krigen var udset til at blive led i en postkrigs-propaganda-mytologi, kan vi kun gætte om. Med et vist kendskab til det krigsførende oligarkis langtidsplanlægning, er mit gæt et JA. Dette er indrømmet en teori - kend den, når du omsider ser én!

Ikke alle lejre var arbejdslejre. Nogle var transitlejre: Sobibor, Treblinka. De befandt sig nær den polske og russiske grænse. Det var herfra, man deporterede folk østpå. Heriblandt jøder, som på det tidspunkt af en række årsager (herom senere) var uønskede i Tyskland. Den oprindelige ide om deportation involverede ikke udryddelse. Madagaskar var det foretrukne sted på et tidspunkt, hvilket nærmest ville have været paradis på jord for jøderne og så langt væk som muligt for tyskerne. Det var fase 1 i planen, den Endelige Løsning, men blev ikke til noget. I anden omgang blev det til Israel, og derfor indgik nazister og zionister Haavara-overførselsaftalen til Palæstina. Derom også senere, men faktisk kunne man hævde, at det var nazisterne, der var medskabere af det, vi i dag kender som det palæstinensiske problem. At det dog ikke var forudset og intentionelt ved vi fra de tætte forbindelser, de havde til de arabiske lande, hvoraf mange var sympatiske overfor den nation, der turde stille op imod de forhadte britiske imperialister. Min fjendes fjende er min ven. Men igen: der er en skjult og svært gennemskuelig tråd, der er trukket fra det påståede Holocaust i Auschwitz til det virkelige Holocaust i Gaza 70 år senere.

Der findes ingen evidens for at folk blev aflivet i transitlejrene. Der findes historier, selvfølgelig, og der er smurt tykt på. Men de kan ikke understøttes af konkrete beviser. Men hvorfor disse historier på trods af virkeligheden?

Myten med de mange formål
Holocaust-myten havde mange formål og dækker over mange forhold, der har dannet bevidstheden for folk i efterkrigstiden. Historien om de britiske tæppebombninger for eksempel. Der blev udelukkende bombet civile mål om natten. I krigens sidste år var det ikke kun en massakre i Dresden, der var massakrer i samtlige tysker byer over 25.000 indbyggere, hvilket nærmest gør Dresden, som man havde svært ved at bortforklare, til et 'limited hangout', et midlertidigt udstillingsvindue, så man ikke så og lærte om uhyrligheden i sit fulde omfang.
The eyes of a liar

Myten med de mange formål dækker over de afsindige grusomheder, som bolsjevikkerne begik fra revolutionens start og gennem hele stalintiden. Myten dækker over både Stalin, Churchill og Roosevelt. Alle tre skikkelser er særdeles dystre personligheder, men den berømmelse, som især Churchill vandt med krigen er fuldstændig ude af proportion med de uhyrligheder, han begik. Han var gennem-alkoholiseret og kunne ikke formulere et sammenhængende ord efter klokken 16, hvor han var stang-stiv. Han var massemorder og involveret allerede i 1. Verdenskrig i sænkningen af Lusitania, hvor 1198, størstedelen britiske passagerer blev ofret som et teaterstunt - hvorefter zionisterne som lovet sørgede for, at USA kom ind i krigen (Chaim Wetzmann, lederen af de zionistiske verdenssamfund, indrømmede det direkte i et brev til Churchill). Han var korrupt og lod sig klækkeligt bestikke af lobbyist-gruppen 'Focus' (ca 30 industrialister, socialister, bankfolk, hovedsagelig jøder - udeladt af historieskrivningen!) og af pressionsgrupper i Tjekkoslovakiet for at starte krigen. Han var krigsliderlig og afslog 30 forslag fra tyskerne om fred efter Dunkerque, hvor 350.000 omringede og slagne britiske soldater nådigt blev sparet for en massakre og sendt hjem med halen mellem benene. Han var en kujon, der stak af, da han fik efterretning om at Coventry ville blive bombet, og da han dernæst fik efterretning om, at det ville ske udenfor London, tog han tilbage og hyklede overfor sin stab, at han ville være sammen med dem i nødens stund. Vi har fra hans egen mund og hånd, at krigen ikke var ment som en krig mod nazisterne, men som en ødelæggelseskrig mod Tyskland og tyskerne, en gentagelse af 1. Verdenskrig. Så mange som mulig skulle dø. Her bliver han massemorder igen. Han var en notorisk løgner om samtlige ovennævne forhold. Der er intetsom helst godt at sige om den mand, som af eftertiden er afmalet som en helt. Og der er intet som helst godt at sige om den 'Gode Krig', som ham om nogen er ansvarlig for.
Sænkningen af Lusitania under Winston Churchills formandsskab af Admiraliteten

Myten med de mange formål dækker over den studehandel, som zionisterne havde indgået allerede før krigen med briterne om at involvere amerikanerne nøjagtig som i 1. Verdenskrig for til gengæld at få Israel. Dette er det forsinkede svar på spørgsmålet: hvorfor alle disse historier? Det betyder også, at da Holocaust-myten er blevet officiel efter Nürnberg, begynder hvad der herefter betegnes som Holocaust-overlevende at fortælle historier. De fik penge mod at fortælle en historie. Når folk hørte, at nogen havde fået erstatning ved at fortælle en bestemt historie, fortalte de den samme. Jøder får udbetalt livstidserstatning fra Tyskland. I dag har Tyskland betalt over 100 milliarder Deutschmark til især staten Israel, og det er meningen at de skal blive ved at betale frem til 2099 til deres efterkommeres efterkommere. Tyskland er en gigantisk malkeko for de forkælede israelere, der er i gang med deres eget Holocaust mod palæstinenserne og bruger alle deres penge på at bestikke amerikanere til at indlede krige mod deres naboer i Mellemøsten. Tyskerne betaler simpelthen mafia-beskyttelsespenge, for hvis de pludselig holdt op, ville de opleve en bølge af terror med israelsk fingeraftryk. Eller finansterror, som Rusland oplever lige nu. Det er for nyligt kommet helt frem via en rapport i FN-regi, at den israelske hær i et helt år har koordineret deres aktioner med ISIS. Den nation, der fra starten af opstod vha terrorisme og etnisk udrensning mod den lokale befolkning, samarbejder altså beviselig tæt med terrorister. Den terror, vi nu oplever målrettet færdigstrikket til europæiske storbyer, bærer netop alle et israelsk fingeraftryk og er gjort over den samme skabelon. De tjener som afledningsmanøvre fra folkemordet i Gaza og for at skræmme jøder til at gøre Aliya, udvandre til Israel. 
BBC's droneoptagelser i Gaza efter de israelske bombardementer

Når man får gennemført en livslang skadeserstatning erstatning betalt af et forsikringsselskab, skriver man samtidig under på, at selskabet har ret til løbende at afkræve dokumentation for, at man stadig befinder sig i den tilstand, der udløste erstatningen. Dette princip synes at være sat ud af spil med de livslange erstatninger for Holocaust-overlevende. Der er nogle, der undret sig over, så enormt mange overlevende, der har meldt sig på banen og 'fortalt deres historie'. Over en million. Der er nogle tal, der ikke længere passer her, og det enorme tal begynder at ligne et dementi af myten med de mange formål.

Myten med de mange formål dækker over den ovennævnte Haavara-aftale, hvor jøder uhindret fik lov til at rejse ud af Tyskland med hele deres gods og formue og lande i Tel Aviv, hvor de fik udbetalt penge og hentede deres bagage. Den historie er - lige som alle andre historier, der var belastende for det store narrativ om den Gode Krig - skrevet ud af historiebøgerne. Det ser ikke godt ud på papiret, at nazisterne hjalp jøderne, når det nu hed sig, at de gassede dem.
Et jødisk emigrantskib under Haavara-aftalen

Myten med de mange formål dækker over, at jøder som nævnt blev sendt mod øst, hvor mange rent faktisk slap for at brænde op i byerne sammen med tyskerne, når briterne begik deres folkemord fra luften. For det er ikke en myte, at Tyskland ønskede at slippe af med så mange jøder som muligt. Hvad der derimod er skrevet ud af historiebøgerne, er hvorfor

Redaktørerne af blåstemplet britisk historieskrivning i Oxford og Cambridge har ganske forsømt at beskrive, hvad jøderne gjorde ved tyskerne.

Myten om det iboende tyske jødehad
Otto von Bismarck
Det er hævdet, at tyskere hader jøder, med et nonsense-ord kaldet 'anti-semitisk'. Semit er en person, der taler et semitisk sprog, og da arabisk er et semitisk sprog, der bliver talt af 1.6 milliarder muslimer i verden. Jøder hader dem over én kam, hvorved de selv kvalificerer sig betegnelsen anti-semitter. Der var intet jødehad i det Tyske Kejserrige. Jøder blev behandlet overordentlig godt på foranledning af rigskansler Bismarck. De var 'emanciperede', de kunne deltage i alle samfundsforhold. Hvad de brugte deres frigørelse til var i slående grad utaknemligt mod det Tyskland, der havde givet dem rige muligheder. I løbet af 1800-tallet havde de okkuperet det tyske bankvæsen, og en serie bevidst iscenesatte bankkrak frarøvede millioner af tyske sparere deres formue. Ligeledes okkuperede de tyske trykte medier, teaterverdenen, senere filmindustrien. Jøder var overrepræsenteret i et så vigtigt område som det tyske retsvæsen. Bismarck blev som tak for venligheden udsat for to mordforsøg, begge af jødiske kommunister.

Frem mod 1. Verdenskrig ser vi den britiske, jødiske premierminister Disraeli sammen med frimurerkongen, Edward d. VII, iscenesætte 1. Verdenskrig, den krig som både Bismarck og Tolstoy så ankomme 20 år forinden. Krigen var ønsket og dybt planlag af præcis de samme årsager, som senere 2. Verdenskrig: ødelæggelsen af de britiske hovedfjender, Det Tyske og det Russiske Kejserdømme. Men hovedet på sømmet blev slået i, da Tyskland stort set vandt krigen og satte sine modstandere skak. Da arrangerede de jødiske kommunister generalstrejker, så forsyningsapparatet fejlede. Herved tabte Tyskland krigen og hele elendigheden om det 20. århundrede var cementeret.

Dette forhold, der er ganske faktuelt, er blevet kaldt for en legende (dolkestødet). I mytemagerkunsten, som i en foregående blogpost er identificeret som identisk med ideologien satanisme, eller sort luciferianisme [se denne], er alting vendt på hovedet. Myten er blevet til sandhed og virkeligheden er blevet til en legende.

Det lykkedes ikke at indkassere krigsgælden i 1. Verdenskrig.
Så måtte der arrangeres endnu en verdenskrig.

Da tyskerne så, hvordan nationen kollapsede og blev lagt i slavelænker i den perfide Versailles-traktat, hvor man med en kugle for panden blev tvunget til at underskrive en traktat (ifølge normal retspraksis er traktater indgået under tvang ugyldige), gik der en prås op for dem. Tyskerne så, hvordan jøderne var kraftigt involveret i det ulidelige helvede, der fulgte efter krigen med fattigdom, ubetalelig krigsgæld, arbejdsløshed og arrogant fransk militærstatsførelse i Ruhrdistriktet. Og al skyld for den krig, der var arrangeret af briterne. Den jødiske baron Rothschild (udtales råt-sjilt, og ikke ruoth-tjaild, lær det så, briter!) sad med ved bordet efter forinden at have bagt rævekagen, Balfour-deklarationen, der førte til oprettelsen af Israel.

Da tyskerne så, hvordan de jødiske bolsjevikker ankom til München, skød folk ned på gaden og erklærede, at nu ankom den 'befriede sovjet', begyndte de at forstå, hvem deres fjende var. Tyskland oplevede ikke desto mindre en reel emancipering ved nationalsocialisternes magtovertagelse, hvor det misbrugerisk centralbankvæsen for en stund blev tilsidesat. Velstanden var mærkbar. Den forbryderiske Versaillestraktat blev erklæret lige så ugyldig, som den var. Industrien blomstrede, og der var optur. Nabolande var misundelige på tyskerne og begyndte at studere, hvad der skulle til for at skaffe en sådan fremgang. Dette blev set på med største bekymring fra det jødisk-zionistiske verdensnetværk. Da Tyskland i 1933 modtog en finansiel krigserklæring fra 'Judæa', den zionistiske Übernation, netværket af internationale centralbankfyrster, finanshajer og industrimoguler, var tyskerne ikke længere i tvivl om, at en bestemt og magtfuld gruppe af jøder ikke ønskede noget som helst godt for landet.

I myten med de mange formål, fortællingen og ny-religionen Holocaust, er hele dette opspil til 2. Verdenskrig fuldstændig udeladt.

Angsten for afsløring
Frygten for at kendskabet til de faktuelle forhold om, hvad der foregik og ikke foregik i de tyske arbejds- og krigsfangelejre, skal underminere myten med de mange formål er derfor enorm. Med faldet af en sådan myte, vil hele fundamentet for efterkrigstiden falde sammen. Folk vil blive chokerede over at forstå, hvor omfattende løgnen har været. Vreden vil blive enorm og autoritetstroen vil forsvinde på relativ kort tid. Relativt i forhold til enormiteten og forgreningen den mega-løgn, der er indvævet i al magtstruktur i den vestlige verden i dette øjeblik. Terrorisme som vi ser den udøvet af stater by-proxy af lejesvende ville være utænkelig uden den store løgn fra det 20 århundrede. Det samme med finans-kollaps, masseødelæggelsesvåben, Mellemøst-krige, Ukraine-krisen - blot et par punkter fra den uendelige liste. Glemte jeg at nævne: tonsvis af elendigt fjernsyn og værdiløs, forløjet journalistik.

Denne angst for afsløring af myten med de mange formål forklarer, hvorfor der bliver slået så perfidt ned på folk, der især i Tyskland, undrer sig over de uoverensstemmelser og fortielser, der omgærer myten. Det er blevet så grotesk, at advokater, der tillader sig at udføre deres arbejde og forsvarer en anklaget, selv bliver anklaget og fængslet. Burde en sådan skingerhed ikke få en del mennesker til at fornemme, at 'tampen brænder', og at der klart er et ømtåleligt punkt her, at man har ramt plet uden måske helt at vide det? Igen: Sandheden er aldrig bange for at blive undersøgt. Hvorfor er denne 'sandhed' så hunderæd for at blive undersøgt? Er den monstro ikke en sandhed?

Skingerheden i sig selv er dyb mistænkelig adfærd. Hvis løgnen/myten blev afsløret, ville blot en af konsekvenserne blive, at Israel mistede en af sine hovedindtægter. De ville også miste enhver sympati og støtte fra amerikanerne, for deres befolkning ville tvinge de politikere, der har modtaget milliarder i støtte fra zionistiske lobbyorganisationer mod at føre israelsk udenrigspolitik, fra posten. Den zionistisk-amerikanske ide om 'venner af Israel' kan kun opretholdes med Holocaust som bagtæppe. Amerikanerne ville få øje på, hvordan den amerikanske og globale finansindustri er domineret af jøder, og at samtlige amerikanske mainstream-medier er blevet opkøbet af jøder. De ville se, hvad krypto-jøderne, Rockefellerne, har gjort ved det amerikanske samfund. De ville for alvor få øje på de zionistiske neocons, der konstant skriger på krig, krig og atter krig.

De ville måske endog give fingeren til det jødisk-drevne Hollywood-maskineri, hvem ved. Men én ting er sikkert: Verden ville se meget anderledes ud, efter rengøringen af det mytologiske gaskammer.  

Ved et vendepunkt?
Dette er muligvis ved at ske. Mange mennesker er meget, meget trætte af israelernes opførsel i Gaza. Folk begynder at udtale sig, og frygten for at udtale sig bliver lagt til side. Holocaust-myten, som er designet til at vi ALLE skal føle os skyldige, er i sig selv en form for terrorisme.

Tyskerne er i dag så terroriserede, at det er blevet masochistiske selvfornægtere. Men en del tyskere er begyndt at sige fra. Jøder har i højeste grad været terroriseret af andre jøder. De har internaliseret myten i så høj grad, at de tror på den. De opdrager deres egne børn til at tro, at alle vil dem noget ondt og at en ond nazist venter bag hvert gadehjørne. De 'store jøder', zionisterne, har ofret 'de små jøder', og de er villige til at gøre det når som helst igen. De sefardiske jøder er blevet udsat for stor diskriminering og foragt fra de azkenaziske jøder. De sorte, ethiopiske jøder er udsat for grov racisme og smidt ud af Israel, så de ikke kunne 'forurene israelske gener'! Nu arrangerer 'nogen' så, at der bliver skudt på jøder af arabiske 'patsies' i europæiske storbyer, lejesvende der ikke selv ved, hvorfor de gør, som de gør. Og straks efter ser man psykopaten, Benjamin Netanyahu, springe til og overtage scenen 'og der kan I bare se, og de er alle ude efter os, og derfor må vi have fuld ret til at forsvare os' - 'forsvare os' betyder retten til at begå folkemord i Gaza.


En iraner, der sagde sin mening
 
Et af de eneste lande, der har turdet at stille spørgsmålstegn ved Holocaust-mytologien, er et land, hvor der bor temmelig mange jøder: Iran. Der er et historisk bånd mellem Palæstina og Iran, det går 3.000 år tilbage til det babyloniske eksil. De jødiske modstandsgrupper i den messianske bevægelse var tæt linket op til Persien. Der har boet op til 150.000 jøder i Iran, men en del har emigreret til Israel. For tiden er retorikken dæmpet en anelse ned, men under tidligere præsident Ahmadinejad blev det, som man udmærket ved i Iran, sagt direkte: at Holocaust var et svindelnummer. Og det har heller ikke skortet på trusler fra israelsk og amerikansk side om at sønderbombe Iran. Hvis det stod til Netanyahu og de zionistiske neocons med dobbelt statsborgerskab i USA, var det sket for længst, og WW3 ville have været en varm realitet. Lige nu kører verdenskrigen i stedet som finanskrig, cyberkrig, miljøkrig, handelskrig og vejrkrig - sammen med en række lokale militære operationer provokeret af USA og NATO.

Den britiske historiker, Nicholas Kollerstrom, som denne blogpost henter en del af sit materiale fra, mener, at flodbølgen af bedrag allerede er vendt, og at den ikke er til at stoppe. En løgn har kun en vis holdbarhed før den ikke kan opretholde sig selv, og tidspunktet for sidste holdbarhedsdato er overskredet.

Zion - nozi/nazi azkhe-nazi, naza-rean, NATO. Alle disse ord synes at være morfet ud af den samme kerne. ISIS ligner Israel. Hvad israelske jøder ikke gør sig klart er, i hvor høj grad den oprindelige national-socialisme og zionismen som ideologier ligner hinanden. De to er historisk forbundne. Heller ikke mange er klar over, hvor mange jøder, der deltog i den tyske hær, hvoraf en række med høj rang. Hitlers personlige livvagt var jøde, og han forsvarede ham som 'ægte arisk', da nogen antydede, at hans blod ikke var helt rent.



Flere velformulerede og intellektuelle jøder har taget bladet fra munden og smidt det kollektivistiske åg af selvcensur. Gilad Atzmon er meget eksplicit med, at Holocaust er et svindelnummer. Hvad kan det ikke udvikle sig til? Folk, der gjort sig selv den tjeneste og umage at sætte sig ind i forholdene omkring 9/11, er allerede klar over, hvor tydelig det jødiske fingeraftryk er. Vi så jøder stå og danse på gaden, da tårnene faldt. Mange af de jødiske ansatte blev tilfældigvis væk fra arbejde den dag. Jødiske børsmæglere begik insiderhandel baseret på forvarsler. Den jødiske finansmand, Larry Silverstein, der ejede bygningerne, transformerede eventen til en gigantisk forsikrings-svindelsag. Og der bliver mere end antydet, at det var Mossad, der udførte aktionen. Man ved med sikkerhed, at Israels gode venner, Saudiarabien, finansierede det, og uanset om han overhovedet han andet at gøre med det end som skuespiller, var Osama bin Laden ud af en af de rigeste saudiske familier, der var i færd med at gøre store oliehandler med Bush-mafiaklanen. The House of Saud er i øvrigt en gammel jødisk familie indsat af briterne for over 100 år siden for at underkue stammerne i området.



Hvorvidt Mossad udførte 9/11-aktionen er, må vi indrømme, kun plausible teorier, men foreløbig ikke mere. Til gengæld ved vi, at det var israelske sikkerhedsfirmaer, der stod for 'sikkerheden' ved at fejle på det groveste både under 9/11, 7/7 Underground-bombardementerne i London, Madrid-bombardementet og nedbruddet af Fukushima, hvor alle sikkerhedsprocedurer svigtede. Vi også, at det var Mossad, der sammen med amerikanerne udviklede Stuxnet-virusen, der angreb iranske atomforsøgs-anlæg. Vi ved, at Mossad har 30.000 agenter på verdensplan, og at de har været involveret i et utal af terrorangreb og likvideringer. Vi ved en masse i forholdsvis begrænsede cirkler af folk, der interesserer sig og bekymrer sig for verdens fremtid og seriøst mener, at det er vigtigt at vide det, som er forbudt og svært tilgængelig viden. Men hvad nu, hvis Nich Kollerstrom har ret, at denne viden er begyndet at accellerere og at uvidenheds-strømmen er vendt?

Holocaust-myten er blevet skamridt til at skræmme folk og lokke dem til nye krige. Men der er kun en vis energi i at skræmme, true og forføre med en løgn. Har folk fået nok, og er tiden blevet moden til at smide frygten? Skal vi blive ved med at lytte til, at Guds udvalgte folk anklager andre for at udbrede had, når emnet kommer op. Man kan i dag slippe af sted med at beskylde andre for såkaldte 'had-forbrydelser'. Altså en følelse kan være en forbrydelse! Hele begrebet forbrydelse er dermed udhulet, og der er åbnet for en uhørt grad af manipulation af andre. Hykleriet bliver dobbelt, når de samme folk før og bagefter lovsynger dem selv som ytringsfrihedens forsvarere. 

Det er i sandhed sære psykopatier, der udleves i disse år. Men denne trend af skingerhed og absurd falsk logik eskalerer, mærkes der en anden trend i modsat retning. Og skingerhed er ikke just tegn på selvsikkerhed, men en svaghedstegn og tegn på, at løgnens ophavsmænd har nået er punkt, hvor desperationen er sat ind. Hold øje med, hvad der så sker. Det er her, de kommer til at røbe sig selv. De har alt at tabe og intet at vinde.