Danmarks Befrielse 2.0

by morton_h, the blogger

It is the 44th anniversary of the liberation from the German occupation today. The closest you get to 5th of july. I can not help but think that it was with thissliberation, as it was with the Reformation: it never took place. Not really.

[scroll ned for at læse på dansk] 

It was only the small liberation. But it felt great then and it is still of such importance, so it is worth remembering. So make no mistake. But the liberation of Denmark is no more than a hollow PR-stunt if we dare not ask ourselves:

• Did Europe / Denmark become members of a truly free world?
• What exactly is freedom?
• Who was the enemy, and did it disappear?
• What was the Nazi relation to those who were the Allies?
• Did the war end when it ended?
• Do we know the truth about the war today?
• Did we win the peace, or did we just fall to the teat?
• Was the peace we won, followed up?
• If we deserved peace, why is Denmark as a belligerent nation today?
• Are we willing to fight once again for peace and freedom?
• Do we know our own history, do we know who we are?
• Have we accepted the so-called victorious powers history or have we post-war-surrendered to the enemy?
• Has the way WW2 ended on anything to do with the way WW3 is getting close?
• Do our generation even know what war is, and do we know one when we see it?
• Can freedom even be called by name when it takes place at the expense of other peoples lack of freedom?
• Have we confused the concept of freedom with a illusory right to take the liberty?

There are many questions and sub-questions of questions to be asked and answers to be persued. Just a few quick examples:

• What is the NATO Aggression Pact doing in virtually all of the world 24 years after, it should be shut down and dismantled?
• Are we struggling for true peace and freedom we we send troops, ships and aircrafts out to murder civilians in Afghanistan, Iraq and Libya?
• Do our young men, the Danish politicians, the Danish media and the Danish population know at all what we are actually doing in Afghanistan, Iraq and Libya?
• If we believe that the Allies fought against fascism and Nazism during WW2, how can it be that these allies this very day are supporting fascists and Nazis in Ukraine and the Islamic fascists in Syria?
• How can it be that the EU, claiming to be formed with the noble purpose of preventing war in Europe, is involved in financial wars against both its own members in the south and east countries bordering the EU (Ukraine)?
• Can a country and its people call themselves free, when its ally, the United States, England, France and America's so-called friends of Israel and until recently Saudi Arabia are subjugating and terrorizing dozens of countries around the world?
• What do a million dead Iraqis and 300,000 dead and 900,000 exiled Libyans to do with freedom?
• Denmark's Liberation May 4, 1940 was a liberation from five years of Nazi occupation. Was World then freed from Nazism `

We are drowning already in unspoken and unanswered questions. No leading politicians, journalists, cultural figures, historians and other scientists have neither the courage or ability to ask let alone try to answer them. And if they are out there in the corners (I know they are), they are either totally drowned out by an infernal noise in the ether, or they are simply dead, cannot open their mouths and are the unread. On the 44 anniversary of the liberation of Denmark this nation has ended up in a question-and-answer vacuum, being sucked by a black hole where honesty, truth, empathy and human responsibility is gone.

Between 1940 and 2014 the Danes managed to delude themselves into thinking that freedom was the same as material well-being, all inclusive, no enumeration required. They forgot that liberation is not a quick fix, a one-time event, the sacred tomb now well preserved. They forgot, or they did not understand that peace and freedom was something more than the absence of an occupying power. We did not discover that a brand new occupying force arrived who occupied our ideas, our landscapes, our street view, our pocketbook, our daily habits and our outlook on life. We did not notice that we became welfare opium wrecks that ended up being f..... ignorant about each other and the rest of the world! I am talking about Danes, but I am quite sure, that many Americans will know exactly what I am talking about.

The poet wrote that ' there is something wrong in the State of Denmark '. We need more than ever a Liberation of Denmark. We should start by shining som light on the word ' occupation ' in its double meaning: occupied by an enemy possessed by an evil spirit (in Danish it is the same word, like 'taking possession of'). The outer and the inner occupants. The outer disappeared - apparently - in 1940. The interior, which is far worse then snuck in through the back door. Since then the Danes has become a spiritual 5th column nation.

Danmarks befrielse 2.0

Det er 44 år siden i dag. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det var med befrielsen, som det var med Reformationen: den fandt aldrig sted. Altså egentlig.

Det var kun den lille befrielse. Men den føltes stor dengang, og den er stadig af en sådan betydning, så den er værd at mindes. Så tag ikke fejl. Men der, hvor Danmarks befrielse er opreklameret, er, når vi vover at spørge os selv:

• Blev Europa / Danmark en del en fri verden?
• Hvad er egentlig frihed?
• Hvem var fjenden, og forsvandt den?
• Hvad var nazisternes relation til dem, der var de allierede?
• Sluttede krigen, da den sluttede?
• Kender vi i dag sandheden om krigen?
• Vandt vi freden, eller faldt vi bare til patten?
• Blev den fred, vi vandt, fulgt op?
• Hvis vi fortjente freden, hvorfor er Danmark så en krigsførende nation i dag?
• Er vi villige til at kæmpe endnu engang for fred og frihed?
• Kender vi vores egen historie, og ved vi, hvem vi er?
• Har vi ved at acceptere de såkaldte sejrherrers historie overgivet os til fjenden?
• Har måden WW2 sluttede på noget at gøre med måden, WW3 starter på?
• Ved vores generationer overhovedet hvad krig er, og kan vi kende en, når vi ser den?
• Kan frihed overhovedet kaldes ved navn, når den foregår på andres bekostning?
• Har vi forvekslet begrebet frihed med 'retten til at tage sig dén frihed'?

Der er mange spørgsmål og delspørgsmål af spørgsmål, der skal stilles og forsøges besvares. Blot et par eksempler:

• Hvad laver angrebspagten NATO i stort set hele verden 24 år efter, den burde være nedlagt og afviklet?
• Kæmper vi for ægte fred og frihed, vi gør, når vi sender soldater, skibe og fly ud for at myrde civile i Afghanistan, Irak og Libyen?
• Ved vores unge mænd, de danske politikere, medierne og den danske befolkning overhovedet hvad vi egentlig laver i Afghanistan, Irak og Libyen?
• Hvis vi mener, at de allierede bekæmpede fascismen og nazismen under WW2, hvordan kan det så være, at disse stadig allierede støtter fascister og nazister i Ukraine og islamiske fascister i Syrien?
• Hvordan kan det være, at EU, der hævder at være dannet til at forhindre krig i Europa, er involveret i finansielle krige mod både egne medlemmer i syd og mod lande øst, der grænser op til EU (Ukraine)?
• Kan et land og dets befolkning kalde sig frie, når dets allierede, USA, England, Frankrig og USA's såkaldte venner Israel og indtil for nylig Saudiarabien underkuer og terroriserer dusinvis af lande overalt i verden?
• Hvad har en million døde irakere og 300.000 døde og 900.000 landsflygtige libyere at gøre med frihed?
• Danmarks Befrielse 4. maj 1940 var en befrielse fra 5 års nazistisk besættelse. Blev Verden herefter befriet for nazismen`

Vi drukner allerede i tiden uspurgte og ubesvarede spørgsmål. Ingen toneangivende politikere, journalister, kulturpersonligheder, historikere eller andre videnskabsfolk hverken vover eller evner at stille endsige forsøge besvare dem. Og hvis de findes ude i krogene (det gør de), så er de enten totalt overdøvede af en infernalsk støj i æteren, eller også er de døde. På 44-årsdagen for Danmarks Befrielse er nationen havnet i et spørgsmåls-og-svar-vakuum, et sugende sort hul, hvor hæderlighed, sandhed, empati og menneskeligt ansvar er forsvundet.

I tiden mellem 1940 og 2014 er det lykkedes danskerne at bilde sig selv ind, at frihed var det samme som materiel velfærd, alt inklusive, ingen opremsning nødvendig. De glemte, at befrielse ikke er et hurtigt fix, en engangsbegivenhed, en hellig grav, der herefter er vel forvaret. De glemte, eller de forstod ikke, at fred og frihed var andet og mere end fravær af en besættelsesmagt. De opdagede ikke, at der ankom helt nye 'besættelsesmagter', der okkuperede vores ideer, vores landskaber, vores gadebilleder, vores pengepunge, vores daglige vaner og vores livssyn. Vi opdagede ikke, at vi blev velfærds-opiumsvrag, der er endt op med at blive f...... ligeglade med både hinanden og resten af verden!

Poeten skrev, at 'der er noget galt i Staten Danmark'. Vi har mere end nogensinde brug for Danmarks Befrielse. Vi bør starte med at gennemlyse ordet 'besættelse' i dets dobbelte betydning: besat af en fjende, besat af en ond ånd. Den ydre og den indre. Den ydre forsvandt - tilsyneladende - i 1940. Den indre, som er langt værre, sneg sig herefter ind ad bagdøren. Siden er danskerne blevet en åndeligt 5. kolonne-nation.

_____________________

The Liberation of Denmark 2.0

'Da de kom efter mig ...'

Jhar bragt på plads, og som er endnu værre end diktaturet. Vær hilset, ædle vilde, vi kommer med demokrati og Coca Cola. Det første respekterer vi ikke i vores eget land, det sidste bæller vi en masse af. Begge dele er giftige.

Diktatur kan være alt fra oplyst enevælde til ren Pol Pot. Det glemmer man altid. Diktaturer opstår ofte i et land, der er under konstant angreb fra Vesten (inkl. Israel og Saudiarabien). Gadaffis Libyen og Assads Syrien er sådanne, og de har været tvunget til det, men Vestens medier kan ikke skelne mellem tilstanden i Nordkorea og i Libyen/Syrien. Libyerne og syrerne støttede/støtter deres præsident. Libyen var det land i den arabiske verden, der havde den højeste levestandard. Syrien var det land i mellemøsten med den største tolerance for kulturer og trossamfund – men nul-tolerance overfor zionistisk fascisme. Hvad var så problemet med Irak, Libyen, Syrien, Sudan og Nordkorea?

Ja det var, at disse fem lande, som George Bush kaldte for ‘slyngelstater’, ikke havde underkastet sig det internationale centralbankvæsens spilleregler, men insisterede på at at opretholde ægte nationalbanker, der tilgodeså landet selv og dets befolkning. De spredte simpelthen ikke ben for Vesten, de var ulydige. Det næste problem var, at flere af deres ledere bekendtgjorde, at de ikke længere ville afregne olie i petrodollar og dermed fortsat bidrage til at kanalisere rigdomme over til USA, selvom USA ikke havde ydet noget for disse rigdomme. Petrodollaren har siden Bretton-Woods-aftalen i 1944 været verdens største finansielle sugerør for den største slyngelstat af dem alle, dollarens hjemland, USA.

Det slette spil, som Vesten generelt, USA, UK, Frankrig i særdeleshed med DK som lille logrende skødehund fører lige nu i Ukraine, er en gentagelse af den terror, som nazisterne og de lokale fascistgrupper udøvede i forbindelse med 2. Verdenskrig. Vesten har altid benyttet sig af disse fascistoide grupper uanset deres observans på 2D-overfladen, den tegneseriefortælling, som afspilles 24-7-365 på alle tilgængelige storskærme. Altså det forlorne surrogat af en narresut-virkelighed, som vi åbenbart elsker at loade os med, mens kumpanerne klapper i deres fedtede hænder i ‘baglokalet’.

Det ene øjeblik støtter vi, det aggressive Vesten, ultra-nationale fascistgrupper, det andet øjeblik islamistiske massemordere og betalings-terrorister. Man tager et stykke lort og kalder det for en guldklump – man tager en psykopatisk lejesoldat og kalder ham for ‘folkets sande befrier’ og udstyrer ham og hans fætre med bazookaer og saringas. Dernæst kalder propagandisten og aggressoren landets præsident for det, som lejesoldaten og aggressoren selv repræsenterer og sig selv for en helt. Således udstyret med kappe og sværd laver man en Hollywood B-film.

Medierne beskæftiger sig ikke med 3D-virkeligheden men udelukkende med den 2D-virkelighed, der som Hollywood-kulisser er stillet op. Medierne er selv storforbrugere af medier. De er nøjagtig, som McLuhan formulerede selv budskabet. De er den historie, som propagandisternes opdragsgivere har ladet fremstillet i deres infokrigs-fabrikker og kanaliseret via deres agenturer og nyhedsbureauer. De er problemet. For det vi ser, er en krig. Medierne er i dag et regiment, ja nærmest en fuld armé i software-afdelingen af hæren. Medierne er dem, der gør det beskidte arbejde, nærmest som missionærerne gjorde det for konge, kejsere og kirke i fortiden: banede vejen for den fysiske krig/besættelse/intervention/udslettelse ved først at dreje halsen om på ‘de indfødte’, og så går det løs. Bagefter liner de op med det korps af historieforfalskere, som krigsmagten hyrer. Så de små skolebørn kan lære om de godes krige mod de onde.

Mens hele den egentlige og underliggende agenda stort set er uset og ubeskrevet i medierne, plaprer disse løs om alt den støj og de 2D-scenerier til ære for medierne, som er arrangeret på gader og stræder. Lige nu i Kiev. Mens asfalten koger, rykker fascismen nærmere. Og danskerne sidder i deres lille globale, velnærede forstad og klapper i hænderne.

En omskrivning af Martin Niemüller:

• Da de smadrede Irak, sagde jeg ikke noget,
  for jeg var ikke iraker.
• Da de smadrede Afghanistan, sagde jeg ikke noget,
  for jeg var ikke afghaner.
• Da de smadrede Libyen, sagde jeg ikke noget,
  for jeg var ikke libyer.
• Da de smadrede Egypten, sagde jeg ikke noget,
  for jeg var ikke egypter.
• Da de smadrede Mali, sagde jeg ikke noget,
  for jeg var ikke malineser.
• Da de smadrede Bahrain, sagde jeg ikke noget,
  for jeg var ikke bahrainer.
• Da de smadrede Sudan, sagde jeg ikke noget, f
  or jeg var ikke sudaneser.
• Da de smadrede Syrien, sagde jeg ikke noget,
  for jeg var ikke syrer.
• Når de nu smadrer Ukraine, siger jeg ikke noget,
  for jeg var ikke ukrainer.

• Da de plyndrede Argentina, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke argentiner, det er simpelthen for langt væk, og de var sikkert selv ude om det. Man kan jo ikke leve af tango, vel?
• Da de plyndrede Grækenland, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke græker, ja jeg buede af grækerne, jeg hånede dem sgu’, de havde jo selv været ude om det (havde de ikke …?).
• Da de plyndrede Italien, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke italiener. De er også så dovne og korrupte, se bare ham Berlusconi.
• Da de plyndrede Spanien, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke spanier. Fuck deres 50% ungdomsløshed, barer de sender tomater.
• Da de plyndrede Portugal, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke portugiser. Men jeg elsker at tage på billig ferie dér.
• Da de plyndrede Cypern, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke cypriot. De er også en slags grækere, så de var nok også selv ud om, at EU gik lige ind på folks bankkonti og stjal deres opsparing.
• Da de plyndrede Irland, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke irer. Er de ikke bare sådan en slags lowlife, reservebriter?
• Da de plyndrede Island, sagde jeg ikke noget, for jeg var ikke islænding – og hov! den gik så ikke alligevel, men det skynder vi os ikke at snakke om. Vi ignorerer det, for den slags ulydighed skulle jo nødig gribe om sig. Mon ikke den tidligere danske koloni vil respektere os for det? Gæt selv svaret.
  Island har som det eneste land i Verden turdet at dømme og fængsle bankfolk og politikere! Deres resoluthed har skabt trykbølger i det globale centralbankvæsen, IMF, Verdensbanken, BIS, Bank of England, ECB, FED, osv. De så til deres rædsel, at folk på en lille skide vindforblæst ø i Atlanten klædte dem af til skindet og tog sagen i egen hånd. De gjorde det! De var ulydige, og de skammede sig ikke engang over det!
  Det kunne lynhurtigt brede sig, hvad kunne der ikke ske?

• Da de til sidst KOM EFTER MIG (Niemüller), altså da de begyndte at plyndre Danmark ved hjælp af de lokale korrupte politikere – nøjagtig som i Grækenland og Spanien i øvrigt! og minsandten med Goldman Sachs som nuværende hovedaktør i en serie slette spil – nøjagtig ligesom i Grækenland, Italien, ECB, Bank of England og the FED – anede jeg først ikke, hvad der var gang i – som om jeg ikke havde set ‘et par’ gange for nylig, og du skal i hvert ikke kalde mig tungnem! -  og dernæst blev (bliver) jeg klar over, at ingen ønskede at hjælpe os.
  Da var det for sent.

Turen er ved at komme til lille Danmark. Den siddende regering er lige nu den pivåbne port i murværket, og de danske medier er deres tro væbnere. De ligger og hygger sig i den samme seng, hvor der er en trekant i gang med det globale centralbankvæsen og dets forskellige metastaser.

Jeg forudsiger Københavns bombardement 2.0 (allegorisk taget), fordi det lille tegneserieland valgte at holde på den forkerte hest. Vi har moralsk set kompromitteret os i grelleste grad, og selvom jeg ikke hepper på The Fall of The House of Denmark, tvært imod, jeg siger: Holger, vågn dog for helvede op i krypten under slottet, vi kan ikke holde din højlydte snorken ud længere! – vil jeg have meget svært ved at forsvare et land, der har inviteret til terrorangreb af fysisk, finansiel eller informatorisk art via deres mere end villige og ukritiske deltagelse i de store drenges beskidte krige af fysisk, finansiel og informatorisk art.

Jeg griner ikke smørret den dag, heller ikke selvom der vil være en hel masse danskere, der vågner op til gevaldige med velfortjente tømmermænd og for første gang i deres velfærdsliv er nødt til at skrotte deres naive tro på autoriteterne. De vil pludselig befinde sig midt i en åndelig pubertet, hvor de vil få valget mellem hjemmearbejde eller hjemløshed. Grunden til, at jeg ikke griner smørret den dag, er, at jeg ikke griner smørret i dag, når jeg oplever, hvordan andre folk og nationer bliver ødelagt. Det er måske derfor denne lille ubetydelige blog har 55.000 hits i hele Verden, selvom den er skrevet på et mærkeligt sprog, der tales af en befolknings-mængde, der svarer til en mellemstor by derude.

De danske politikere og medier er muligvis udenfor pædagogisk rækkevidde. Men derfor behøver vi som potentielt tænkende mennesker uden investeret interesse i tidens manipulatoriske løgne ikke at være udenfor rækkevidde.

Jeg har altid undret mig over, hvordan dette kæmpe bedrag har kunnet finde sted. Den ene del af svaret kan findes i ‘den engelske syge’, som startede med Københavns bombardement 1807. Her startede det Stockholmssyndrom, vi aldrig er kommet os over siden. Det er set i bakspejlet langt værre og mere indædt end 1864, for vi render stadig i røven på det imperium, der sønderbombede os til lydighed dengang. Den anden del af svaret kan findes i begrebet dimensionering af virkeligheden. Der mangler grundlæggende en dimension af virkeligheden. Hvor blev den af?

Virkeligheden som tegneserie
Mainstreammedier er helt grundlæggende spild af tid. Men det er meget mere foruroligende og langt større end blot tomme kalorier og spild af tid. Elektroniske og trykte mainstreammedier fjerner 1/3 dimensioner og forurener de to, der er tilbage. Mainstreammedier er dimensionelt afstumpende.

Vi lever i en 2D-verden, et fladt og manipuleret billede af ‘noget’ derude, vi kunne kalde for en 3D-verden. 2D-verdenen er et fladt udkog af en multidimensionel virkelighed med dybde og sammenhæng. Vi møder 2D-virkeligheden på fladskærme og som sværte på dårligt papir. Vi møder den som flade udsagn fra de mange munde på gader og i stuer. Den har ædt sig ind i vores nervesystemer som en neurotoxin.

2D-virkeligheden postulerer at være 4D, altså virkelige hændelsesforløb i både rum og tid (tiden er den fjerde dimension) og med logisk sammenhæng og konsekvens, dynamisk 3D-virkelighed. Hvad vi aldrig ser er, at dygtige mennesker og deres dygtige maskiner har placeret sig i en 5D-verden, en intentions- og agendaverden (vilje), hvorfra de omredigerer 4D-verdenen og præsenterer den for os alle sammen i 2D.

Som grafiker kender jeg den funktion i Photoshop, der hedder ‘flatten image’. Alle lag og dermed al dybde forsvinder. JPEG-billedet bliver udsat for destruktiv kompression, og det fladgjorte billede viser aldrig, hvordan billedet er komponeret og manipuleret. Hvad værre er: man kan ikke gå tilbage, for det fladgjorte billede har udraderet al historik. Der er ingen fortrydelse, der er ingen hukommelse, der er ingen erfaring, der er ingen historie. Medmindre man har gemt 1.-generations-billedet. Men det beholder de dygtige ‘grafikere’ altid for sig selv.

Vores 2D-virkelighed er simpelthen photoshop’et. Vi glor på den og siger ‘nøøj!’, men hvad værre er, vi handler, eller ikke-handler eller giver mandater til handling på baggrund af en 2D-forståelse af verden.

Intelligentsians forfald
Den tredje del af svaret skal findes i den miserable tilstand, som den danske intelligentsia befinder sig i, dem der var ‘blomsten af Danmarks ungdom’ og nu er ved at afblomstre.

En temmelig satirisk og overordentlig velskrevet artikel i Dagbladet Information, ‘Folket vil ikke lytte, de tager altid fejl’, tager afsæt i en af de mest brugte medie-pundits, Anne Knudsen og hendes gennemsnitlige udsagn. Hvis man er uvenlig, vil man nok kalde hende for en kulturpamper. Hun har en skråsikker mening om, hvad som helst. Hun har ikke høje tanker om danskernes evne til at skelne og vurdere, og senest har hun udtrykt den mening, at danskerne er ukvalificerede til at have en mening om, hvorvidt staten burde forære det meste af DONG-Energy til Goldman Sachs. Noget overraskende. Her gik man lige og fik en smule optimisme over, at temmelig mange danskere faktisk var ved at vågne op til 3D-virkeligheden ved at finde ud af, at nationen blev angrebet af dette zionistiske forbrydersyndikat. Og så sidder der en meningssnob og siger, at almindelige mennesker er inkompetente og egentlig blot bør holde deres dumme kæft og overlade al beslutningsdygtighed til en noget grødet klump af mørklægnings-fikserede politikere der … sjovt nok siger det samme som hun!

Hun repræsenterer ganske godt et helt intellektuelt segment for tiden. Det største problem med Anne-Knudsen-cafe-latte-segmentet er efter min overbevisning, at de postulerer indsigt uden i virkeligheden at have den. Anne Knudsen har med garanti – og jeg tør lægge hovedet på blokken for det – ALDIG sat sig seriøst ind i, hvad det zionistiske gangstersyndikat, Goldman Sachs, er for en størrelse, hvor mange millioner menneskeliv og -skæbner de har på deres non-samvittighed, og hvilken større 3-4-5D-virkelighed, de repræsenterer. Anne Knudsen aner nada-de-luxe om den større geo-politiske sammenhæng og de finansielle tiltag som DONG-kapringen skal ses i sammenhæng med.

Intellektuelle fjolser som Anne Knudsen i segmentet kombinerer reel uvidenhed med arrogant, skråsikker påståelighed.

Den matematiske ligning er:
u+p=sx?
Dvs: uvidenhed kombineret med påståelighed er lig med stupiditet i ukendt potens.

Problemet med den danske intelligentsia er, at de ikke længere udfører egentlig tænkning. Til gengæld er de knaldhamrende gode til at mene noget om hvad-som-helst, de har bare ingen ydmyghed overfor egentlig viden, og de har ikke kvalificeret sig til denne postulerede viden – som de herefter oven i købet hævder at pøbelen er ukvalificeret til at have. De er inkompetente, og i stedet for ærligt og redeligt at indrømme det, siger de: ‘øh og dette er for eksperter, og vi jeg ikke ved noget (hvilket vi aldrig har sagt), kan ingen almindelig dansker vide noget og DERFOR bør de holde deres snottede kæft og ikke blande sig, mens de store drenge og piger snakker business, og hvis I gør det, får vi det rigtig dårligt (hvilket vi heller aldrig har sagt) …’ De hælder arrogance ovenpå arrogance, og de undgår behændigt at beskæftige sig med substans, men henviser altid til en eller anden politisk korrekt menings-mogul og vedkommendes postulerede ekspertise. Aldrig substans, aldrig substans.
Gud har sagt det – efter selvfølgelig at have spurgt MIG til råds… hvilket jeg er alt for beskeden til at omtale …

Det er ligesom produktet af mikrofon-pædagogikken. Altså dengang lærere i folkeskolen og gymnasiet var så hunderædde for at modsige deres ukvalificerede, bedrevidende elever og bare holdt en en mikrofon op i hovedet på curlingbørnene generation 2.0 (1.0 var baby-boomerne = dem selv): Og hvad mener du så om verdenssituationen, Magnus, Alexander, Victor, Louise, Sofie, Amalie? – de hed alle sammen et eller andet konge-kejser-eller-dronningeligt, svarende til den prinse-prinsesse-status, deres forældre havde tildelt dem. På et splitsekund havde poden opfundet en mening, hvorefter læreren prompte svarede: ‘øøh, ja, det kan man jo mene, det er godt, jamen ... det er da nærmest fantaaastisk!’ Curlingbørnene fik verdens længste line og lyserødt indpakningspapir ligesom mediernes darlings og forvoksede mediebørn. Men disse meninger har hverken substans eller autencitet, og deres meningsdannere ved ikke noget om det Store Spil, for de er selv en del af det. De er bare knaldende gode til at føre sig selv frem, og de er aldrig blevet seriøst og substantielt modsagt og udfordre.

Der bliver tænkt ALT for lidt i det danske såkaldte tænkende segment.

Når 2D-virkeligheden sænker sig over os, sænker Maya’s slør sig. Verden bliver til oplyst virkelighed. Ikke ‘oplyst’ i betydningen indisk seer, men oplyst i betydningen neonrør med ledning i røven og strøm i kontakten. Rummet bliver oplyst i et bleggult, farvefattigt, ensartet armatur siddende højt oppe i loftet bag et gitter, som gør dig ukoncentreret og giver dig hovedpine og træthed efter et par timer.

Når 2D-virkeligheden sænker sig over os, kan vi ikke bedømme afstande, tid og sammenhænge. Vi bliver det sidste led i den omvendte informations-fødekæde, og vi havner på endestationen, hvor vi ikke kan komme videre.

2D-virkeligheden er skyggespillet i Platons hule. De paralyserede individer i hulen anser skyggerne for at være virkeligheden, og det individ, der ved et tilfælde opdager, at det kun er skygger, og at skyggerne er en projektion på hulens bagvæg forårsaget af en lyskilde og de objekter, som lyset rammer, bliver i hans historie myrdet af hulens beboere for at gøre dem opmærksom på deres 2D-virkelighed. Noget tilsvarende sker i dette øjeblik med det mediedyrkende menneske.

2D-virkeligheden er Jean Beaudrillards simulacrum. Orden beskriver ‘det der ligner uden at være’. Hvis man vil have den tyndest mulige (tynd i form sideantal) og dog mest komprimerede præsentation af denne meget præcise beskrivelse af 2D-virkeligheden, så læs filosoffens bog ‘America’.

2D-virkeligheden er Marshall McLuhan’s udsagn: ‘The media is the message’. Altså budskabet er ikke længere sig selv, budskabet. Budskabet er mediet. Ingen dybde, ren overflade. Rent simulacrum.
2D-virkeligheden er også Frankfurterskolens udsagn for, hvad deres projekt gik ud på: ‘Teorien er at kritisere’. En finurlig tilsløring af egen agenda, samtidig med at de faktisk røber den. Deres såkaldte ‘kritik’ – et gammelt filosofisk begreb i øvrigt – var en tilkendegivelse af, at de fra 5D-virkeligheden af intention ønskede at omarrangere folks bevidsthed og handlesæt. Frankfurterne ønskede via ‘kritik’ at destruere vestlig kultur, siden den skide nølende og inkompetente arbejderklasse åbenbart ikke levede op til det historiske rollespil, som Karl Marx havde tildelt dem. Deres 2D-virkelighed hed og hedder i dag mere end nogensinde: politisk korrekthed.

2D-virkelighed er af-dimenionalisering af vores bevidtshed. Det er en dehumanisering af mennesket, siden mennesket i sin natur er et særdeles potent væsen med et uendeligt sæt af muligheder og evner.
2D er bare … jeg er sgu nødt til at sige det, so-last-millenium! Det er på vej ud. Det holder ikke længere, fordi al løgn kun har den levetid, som en løgn nu har.

Sådan er det bare.

Efterskrift: De forsvundne bloggere
Ovenstående blog er tilskrevet en blogger på dagbladet Information ved navn Mariam Hashimi. Hun kom desværre til at fornærme zionisterne og deres forbrydelser mod menneskeheden, så de anmeldte hende for 'anstødelig kommentar'.

Det omtalte dagblad er altid lydigt, når zionisterne ankommer, og man sletter derfor prompte hele bloggerprofiler uden at blinke. Det samme sker, når en blogger insisterer på, at dagbladets journalister - som de kalder sig - skal udføre journalistisk arbejde og leve op til definitionen på deres profession. Hvilket de i faldende grad gør for tiden.

Mariam Hashimis forgænger Martin Hansson led samme skæbne. Dette såkaldte dagblad dyrker systematisk censur. De mener selv, at det blot er 'politisk korrekte', men de har aldrig forstået begrebet politisk korrekthed og dets historik.

Deres efterfølger Mark Hanuman fortsætter så længe, der ikke censureres.
Men det gør der. Og det er allerede sket, så nu hedder vi ........