Hvorfor bliver vi fede?

af morton_h, the blogger 

 
Dr. Agro Allan Danfær siger i et indlæg i Information, at fedme har en simpel forklaring. Altså motion er godt, for meget mad er ikke godt, fedme er ikke indbildning, altså bare noget i hjernen, som nogle hævder. Blev vi klogere her?

Nej vi blev ikke klogere. Muligvis en anelse dummere, hvis det da kan blive værre. Vi bliver ikke klogere, hvis dybden mangler i det simple, så der kun er banalitet tilbage i stil med Danfærs overforsimpling. Vi ved det alt sammen. Det er alt det, vi IKKE ved og IKKE får at vide, der er interessant.

Emnet er ret omfattende, for det omfatter vores kultur i sin helhed. Men vi kommer ikke udenom en meget væsentlig faktor, som hvis blot den blev fjernet fra vores kultur, ville være så afgørende, at fedme som folkeligt problem og dermed som diskussionsemne ville forsvinde. 

Denne faktor er: SUKKER.

Der kan simpelthen ikke siges andet godt om sukker, end at det smager godt. Når det er sagt, er der en liste over dårlige ting, man kan sige (men som desværre sjældent bliver sagt) så lang, så lang.

For det første er sukker en gift. Ikke et akut giftstof, og man definerer som regel forgiftning som akut forgiftning. Sukker forgifter via det daglige indtag, de mange små eller mindre doser og er dermed en kronisk gift. Men det er NETOP sådan, vi har indrettet vores kultur. Sukker er overalt. Og sukker ødelægger vores forbrændingssystem, så vi bliver fede.

Dernæst er sukker kraftigt afhængighedsskabende. Når man måler på det, opfører det sig på samme måde som kokain. Eller som alle de antidepressive drugs, der også opfører sig som kokain, men det er en anden historie. Du bliver hooked på sukker, du bliver en narkoman. Men sukker er smartere end narko, for det slipper bekvemt udenom alle de regulativer, der gælder for narko. Det sniger sig ind netop fordi, det ikke giver det direkte kick som kokain.

Eller gør det? Tænk over, hvad der sker, når du spiser noget meget sødt. Du bliver høj af det. Hvad sker der halvanden time senere? Du bliver smådepressiv.

Her kommer så endnu en dårlig nyhed. Hvidt brød og hvide melprodukter opfører sig på samme måde som sukker. Og endnu en dårlig, ja nærmest endnu dårligere nyhed: sukkererstatning er endnu værre. Det opfører sig som Prozac. Folk, der er på light-produkter proppet med aspartam er narkomaner.

Hvorfor er vi en kultur, der doper os med sukker? Fordi vi har fået det tilbudt. Det tjener fødevareindustriens interesse. Det gør fødevarer billige. Det konserverer dem. Det sminker, at de smager dårligt og er rippet for naturlig næring og dermed også naturlige flavours. Konserveringen gør, at de kan holde sig længe og transporteres over store afstande. Og endelig, men ikke mindst vigtigt: de bliver billige.

Historien om, hvordan fedme - og diabetes med hvad deraf følger - blev til folkesygdomme i USA - har netop at gøre med billighed og er en historie om, hvordan en amerikansk præsident i klemme før en valgkamp greb til et ligeså billigt trick. 'Tricky Dicky', som de kaldte ham, Richard Nixon, så, at han ikke kunne vinde det næste valgt, medmindre han bestak befolkningen. Så han lovede dem billige fødevarer. Herved åbnedes for fødevareindustrien til at pumpe alle de produkter, de kunne komme afsted med, med sukker. Fructose, sucrose, corn-sugar, malt, ... på alle tænkelige måder.

I løbet af de følgende 20-30 år ses i USA en kurve, der knækker efter Nixons genvalg, stiger støt og skråt op og ikke er toppet endnu. Den samme kurve ses i resten af den vestlige verden med en forsinket effekt.

Når Danfær skriver, at fedme ikke er noget, der bare foregår i hjernen, er det både rigtigt og forkert. For der er en sammenhæng mellem fysisk ubalance og sukker og dermed også til den psykiske effekt af ubalance, der skaber depression. Når man får et sukker-kick skruer bugspytkirtlen op for insulinen. Kroppen kommer ud af balance og skruer op for adrenalinen, der er kroppens flugt- og kamphormon. Til gengæld skrues ned for lymfesystem og immunforsvar. Sukker gør også én agressiv. Se på dine børn, når de er blevet overfodret med slik. Hør dem skrige og tæve løs på hinanden og vælte hele interiøret. Får det ikke en klokke til at ringe?

Depression-aggression. Trøstespisnings-fænomenet viser mekanismen. Et sidefænomen ved alkoholisme er - hvilket vi glemmer - indtagelsen af sukker. Man bliver simpelthen fed af alkohol, fordi det er sukker. Men ligesom søde sager, bliver det jo også brugt som personligt anti-depressiv. Desværre - og det taler man ikke gerne om, mindst af alle medicinalindustrien - er en sideeffekt ved anti-depressiver netop: depression. Det er ligesom med sukker: først får man kicket og føler sig ovenpå. Dernæst kommer droppet ned i depressionen. Hvad gør man så? Så tager man en ny dosis, for man har jo fået at vide, at drug'et er kuren. Beeep! Drug'et en del af problemet og ikke en del af løsningen.

Set på en anden måde er det heller ikke rigtigt, at den psykiske faktor ikke spiller en rolle for fedme. Vi lever i en kultur, hvor smerte og tungsind er noget, vi bliver opfordret til at være bange for og flygte for. I stedet for at se det som en del af livet, at tale om det, at hjælpe hinanden med det, at prikke os på skuldrene og opdage HVORFOR vi er tungsindige - i stedet for stikker vi af og doper os med pain-killers.

Og det er her, motionen kommer ind. Ikke på den idiotiske og totalt misforståede måde, som de fedtforskrækkede fitness-vrag opfatter det. De har bare fået et nyt drug. Motion er simpelthen godt, fordi en del af vores sundhedssystem, lymfesystemet, ikke har en pumpe ligesom blodet har i hjertet. Vi skal selv pumpe det for at rense vores krop. Dernæst er motion godt, fordi det stimulerer hjernens og det hormonelle systems produktion af naturlige anti-depressiver, de såkaldte endorfiner. Som præsten, Poul Joachim Stender så rammende sagde det i et dobbeltinterview med Suzanne Bjerrehus, da denne sad og faldt i svime over, at dronningen i sin nytårstale opfordrede danskerne til at dyrke mere motion, sarkastisk sagde: 'Jeg synes, der er noget ulækker over joggerkulturen og alle de masochister, der render rundt og ser grimme ud, mens de piner sig selv. De skulle hellere tage og dyrke noget mere sex!'

Og manden har fuldstændig ret. Gå en tur, cykel en tur, gør noget der er sjovt, lad være med at pine dig selv og tro, du får syndsforladelse af den grund. Det er over hovedet ikke fedtforbrænding, der er pointen i motion.

Stillesiddende arbejde ER simpelthen usundt. Der SKAL kompenseres for det. Men hvis man så oven i det æder industrimad med masser af sukker, kæver bajere, spiser masser af hvidt brød og pasta med kødsovs (tag dog og nøjes med kødsovsen, hvis det endelig skal være), så går det for alvor galt.

Som en person, der som et eksperiment stort set har droppet indtagelse af mel med undtagelse af surdejshævet rugbrød UDEN malt i (temmelig svært at finde i dag, for rugbrød siges at være mørkebrunt - beeep! det er mørkt i kanten og lysere i midten, hvis man ikke tilføjer maltsukker), så opdager man, hvor svært det er. Fastfood er næste umulig at komme i nærheden af, da det som regel altid er pakket ind i hvidt brød. Pizza, sandwichs, shawarma, hotdogs, wraps. Læg dertil sushi-kulturen, hvor du æder masser af ris. Pommes frites er stivelsessukker. Prøv det en gang at finde fastfood uden, så skal du se. Heldigvis er der masser af andet, man kan spise, og man behøver hverken at være hellig eller at nægte sig selv noget (jeg gør i hvert fald ikke). Men vores samfund, vores gadebillede, vore butikker og vore cafeer/restauranter er indrettet på varer med 'det hvide': sukker og mel. Et interessant opgør med den syge kultur hedder: palæolitisk mad. Tjek det selv ud. Der er tonsvis af solid videnskab bag.

For fedme ER et symptom på en syg kultur. En af de store misforståelser og seriøse fejltagelser i forhold til fedme er fedtforskrækkelsen og ævlet om det farlige kolesterol. Hvis vi fortsætter ret længe af den vej, danner vi grunden til endnu større folkesygdoms-epidemier, der rammer vores børn og børnebørn - som om de ikke får problemer nok at kæmpe med, som deres forældre og bedsteforældre har skubbet over på dem. Fedtstoffer er SUPER-essentielle for vores krop og sundhed. Det fedeste af det fede: modermælk og råmælk, er vanvittigt sundt. Desværre har fødevareindustrien også i samarbejde med de dumme-dumme politikere ødelagt dette produkt ved at tillade pasteurisering og forbyde råmælk. Nu har de dumme-dumme politikere minsandten indført en fedtskat!

Og kolesterol er IKKE er giftstof, da det er helt essentielt som bestanddel i hjernen og nervesystemet. Det er kroppens eneste naturlige steroid, og en for høj tilstedeværelse af kolesterol i blodårerne er et symptom på en betændelsestilstand, som det forsøger at køle ned (inflamation <> nedkøling). Kolesterolsænkende medicin er dybt skadelig for kroppen og blot endnu et eksempel på et medicinal-industri-domineret symptom-i-stedet-for-årsag-behandlende forståelse af menneskelig sundhed. Hvilket igen er en overforsimpling af det komplekse forhold omkring denne industri, hvor størstedelen af dens millioner af ansatte - inklusive den lægevidenskab, der har ladet sig korrumpere og bestikke af den - ikke forstår, hvori misèren består. Men hvor enkeltindivider med stor indflydelse og som regel tilbagetrukket fra offentligheden UDMÆRKET ved, hvori misèren består. De ved, at de syge menneskemasser er selve kundegrundlaget for deres industri. Så al den medicin, alle de drugs og alle de behandlinger, der kommer ud af dette maskineri har som hovedformål at understøtte industriens indtjening.

Nøjagtig den samme mekanisme findes i fødevareindustriens produkter og dens markedsstrategi. Når dårlig mad bliver pumpet med noget, der skaber afhængighed, så kommer kunden tilbage efter mere. Man kunne godt få den mistanke, at der har fundet en serie møder sted - jeg fantaserer uden at vide det, men jeg gør det kvalificeret, da det meget vel KUNNE være sådan - mellem centrale beslutningstager i førdevare- og medicinalbranchen, der aftalte, at når folk blev syge, men afhængige, af dårlig mad pumpet med sukker og andre giftstoffer fra den petrokemiske industri - hvoraf medicinalindustrien blot er en filial - så overtager sundheds- sygdoms-systemet den derfra. Vi ser for tiden de samme to industrier ankomme med deres gigantiske lovkomplekser og regulativer, fx. Codex Alimentarius, der forbyder en hel stribe af essentielle, ufarlige og naturlige føde-supplementer, mineraler, naturlægemidler, vitaminer, o.a. der kan forebygge sygdomme. Der er simpelthen ingen penge i sundhed, og hvis folk opdagede, at de kunne helbrede sig selv via sund ernæring, står der kolossale summer på spil for industrierne. Der er SÅ mange penge i drugs, syge mennesker og dårlig mad. Blot de 5 mest sælgende anti-depressive drugs indbringer medicinalindustrien, hvad der svarer tilhalvdelen af bruttonationalprodukterne for samtlige nationer i Verden! Gang det med et par hundrede for at få et begreb om det ufattelige beløb, der tjenes på sygdom. Spørg dernæst dig selv om, hvilket incitament der skulle være for en branche, der tjener så meget, for at udvikle egentlige kure for sygdomme?

Men hele cirkus'et med fedforskrækkelse og fedme slår Danfær retfærdigvis ikke ind på. Han forsimpler bare. Forsimpling kan være godt. Men hvis der ikke ligger dybde og perspektiv bag, bliver vi bare dummere på et højere niveau. Eller lavere ...

Til slut: den GODE nyhed :-)
Der findes et helt naturligt sødestof, der søder endnu mere end sukker, men som til gengæld ikke bliver optaget af kroppen på samme måde. Lav de vildeste kager uden at blive fed eller narkoman! Det er helt naturligt og bliver udvundet af et træ. Det hedder Stevia. Det har ovenikøbet en rensende og normaliserende effekt på bugspytkirtlen. Kan det være bedre?

Og tror du lige, at fødevareindustrien eller medicinalindustrien ville være interesserede i det? Mit bud er, hvis det hele fortsætter af det nedslående spor, vi har set indtil videre, at Stevia bliver forbudt i den nærmeste fremtid. Man vil opfinde et-eller-andet om det. Så vil man lave en kampagne. Så kan du læse om det i avisen og se det i fjernsynet. I øjeblikket hører du ikke om det, fordi første fase i strategien er ignorering - en slags præ-kampagne. Når man så observerer, at det er blevet kendt, så starter ondskaben og 'krigen mod naturen'.

Du kan også overveje at lære dig en kinesisk power-teknik, der hedder Dragon QiGong. På tre uger med 12.5 minitter om dagen har du genvundet din naturlige vægt. Men lige for tiden er du nødt til at tage til Malmö for at lære den, da jeg ikke tror, der undervises i den i DK. Og dernæst: den er benhård! Så de fleste skal bruge tid på blot at træne sig op til de 12.5 minutter. Mindre er også gavlig, men den fulde effekt og den vægttabende effekt for den overvægtige indtræffer først for alvor ved den fulde dosis.

Og den er så effektiv, at man ikke behøver at ‘tro’ på den. Den går direkte ind i det, der kaldes ‘the tripple burner’, der er kroppens samlede metabolisme-system. Den virker også omvendt. Hvis folk er for tynde, tager de på i vægt og muskelmasse.

Det har INTET med workout og fitness at gøre. Den går ikke, som fitness, på den røde muskelmasse og afbrænding af kalorier. Den går dybt ind i det totale, grundlæggende system. Og når du har lært den, er den gratis resten af dine dage i modsætning til alt det kommercielle crab, du finder i dameblade om slankekure. Der er nemlig både industri i at skabe fedme, kurere følgesygdommene og alle de pseudokure, der tilbydes på det kulørte marked. Og det er ikke kun såkaldte 'kvaksalvere', der tilbyder den slags. Lægen, forskeren og mediepersonen Arne Astrup anbefalede for år tilbage et ny og heeelt fantastisk slankeprodukt. Det viste sig senere, at han havde modtaget anselige beløb fra producenten. Føj!