Ekstremisten og andre essays

af morton_h, the blogger

Ekstremisten

Hvis nogen i et opløftet eller passioneret øjeblik skulle vove at løfte fingeren og adressere rod-problemerne i den verden, vi lever i, vil vedkommende omgående blive kaldt en ekstremist, en person der går til yderligheder.

Dette er et ekstremtparadoks. Personen, der løfter fingeren, adresser et samfund, et system, en virkelighed, der i ekstrem grad har fordummet, forgiftet, forløjet, forført, forulempet og fordærvet sine samfundne, bliver kaldt alt det, som systemet har udsat vedkommende for. 

Det er nu potentielt kriminelt at påpege kriminalitet udover lommetyvs-niveau.

Det er nu potentielt amoralsk at adressere amoral og dobbeltmoral.

Det er nu en potentiel terrorhandling at anholde regeringer, institutioner og organisationer, der udvikler og profitterer af terror mod egne og fremmede borgere.

Det er nu potentielt sundhedsskadeligt ikke at underkaste sig sygdomsindustriens(medicinalindustri + sundhedsstyrelser + lægevidenskab + sygehusvirksomhed + sundhedspolitik) produkter, kampagner, tiltag og forordninger.

Det er nu potentielt patologisk ikke at anerkende det patologiske prædikat, der er sat på dig, eller som du forventes at sætte på andre.

Det er nu potentielt samfundsskadeligt ikke at bifalde lalleglad, bajer-bøvet og hooligan-hellig deltagelse i plyndringstogter, folkemord, overfald, sønderbombninger og overfald på nationer-befolkninger-regeringer.

Det er nu potentielt ekstremistisk ikke at have det godt med ekstremisme.

Det regnes derimod for samfundsbevarende at dyrke ekstreme sager som:

• at se fjernsyn og læse aviser og tage deres udsagn for pålydende
• at afgive sin stemme til valg og afgive beføjelser til idioter, der lover guld og grønne skove men gør det modsatte af, hvad de lovede, og dernæst regne med, at du får indflydelse på væsentlige emner. Dette har afgørende konsekvenser for dig, dine børn og dine børne-børn ...
• at betale sin skat uden at vide, at krigskat i fredstid er ulovlig og at ingen multinational virksomhed betaler skat
• at acceptere gæld til sin bank uden at vide, at det er din bank, der skylder dig penge og ikke omvendt
• at passivt og helst applauderende godkende, ja helst hylde og forherlige ødelæggelsen af diverse nationer, samfund, regeringer, lande – fordi amerikanerne, briterne, israelerne, saudierne, tyrkerne og franskmændene siger, at det er politisk korrekt ifølge deres syn på verden og menneskeheden og deres selvopfattende storhed
• at se passivt og endog bifaldende til, mens en minister forærer en stor dansk virksomhed til et af verdens førende finansielle forbrydersyndikater samtidig med at folketinget vedtager en offentlighedslov, hvor du ikke længere har indsigt i beslutningsprocessen.

Du vil blive betegnet som radikaliseret, hvis du udtaler dig om roden (radix: rod) til ondskab.
Du vil få at vide, at det er hadefuld tale at give udtryk for vrede, som ethvert hæderligt menneske udstyret med samvittighed bliver nødt til at udtrykke i mødet med denne ondskab.
Du vil få prædikatet politisk ukorrekt, hvis du tillader dig at give udtryk for noget, der strider imod det nye globale kommissærvældes standarder for korrekthed.
Du vil blive udråbt som farlig for samfundet, hvis kommissærvældets lakajer - det må være på tide de tyndslidte marxist-floskler vender tilbage til dem, der sled dem tynde - finder, at dine interesser strider mod dem og deres neo-feudalherrers ditto.

Så meget desto mere grund til ikke at lægge fingrene imellem! 
Hvis kommissariatet mener, at de er nødt til at sætte hele det tumpe-tunge totalitære skyts ind overfor enhver anfægtelse, så er de på det, der på godt dansk hedder: skideren. 

Lad os endelig gå til yderligheder. 

 

Et samfund der fungerer

Der er noget, der tyder på, at bysamfund på over 500.000 mennesker ikke fungerer. Tallet kan diskuteres, men et faktum er, at samfund, det være sig byer, bebyggelser, beboede landskaber, fællesskaber, der vokser sig meget store, altid får problemer der synes uløselige, evigt tilbagevendende, og som accelererer, medmindre der konstant og massivt sættes alle mulige kompensatoriske programmer og styresystemer i værk. Det er derfor storbyer og metropoler altid generer en bærme af socialt katastrofale, dysfunktionelle, forarmede, kriminelle og trøstesløse kvarterer og sociale lag. Det er derfor, at storbymagneten er falsk varebetegnelse, når den lokker 1000-vis og atter 1000-vis af tilflyttere til med løftet om det fede liv, de fede relationer, den fede gang-i-den og den fede fortjeneste. Det gælder egentlig kun for det fåtal, der trives i parasittens mave på de manges bekostning. 

Den altædende Metropol

Et absolutistisk og trøstesløst udsagn, men ikke desto mindre med en virkelighed bag sig. Husk i øvrigt at gradbøje den slags udsagn.

Det samme synes at være tilfældet med kreative virksomheder. Her går grænsen ved syv personer. Alt over syv – tallet kan igen diskuteres - betyder, at teamet ikke længere fungerer som en organisme, der generer den dynamik, der kendetegner en kreativ virksomhed. I større virksomheder skal der iværksættes alle mulige og umulige management-procedurer, der kompenserer for tabet af kreativt flow og givende samarbejde. Industriel storproduktion, javist, men skabende virksomhed er ikke længere tilstede. Det er derfor, man hele tiden ser små kreative virksomheder blive opkøbt, spist, fordøjet og skidt ud igen i det korporatiske kannibal-orgie.

Samfund opskaleret til politiske styreformer synes at have en øvre grænse, hvor de begynder at udvise tegn på forfald. Imperiet er over grænsen. Alle styreformer kan i princippet fungere. Socialisme, kapitalisme, demokrati, monarki, anarki, diktatur. Alle kan fungere i et eller andet omfang, men størrelsen af de samfund, hvor det skulle fungere, vil modarbejde det og bringe systemet til fald.

Et tankeeksperiment om styreformer

Lad mig vove den påstand, som de fleste vil automat-reagere på pga indpiskede vaner og obligatoriske holdninger, men hold alligevel fast et øjeblik: selv nationalsocialismen ville have fungeret udmærket, hvis ikke Tyskland havde rodet sig ud i en storkrig mod primært Sovjet. Husk, at de aldrig ønskede krig med England og Frankrig, og at USA som i 1. Verdenskrig intet egentlig mellemværende havde med dem. Men krigen var planlagt og ønsket af styregrupperne hos de allierede, altså inklusive Sovjet, der var den egentlige aggressor. En meget lang historie i sig selv at få afdækket, da der er skrevet så meget selvforherligende pynten-på-vendenshistorien om det emne.

Men foretag for en stund tankeeksperimentet – også selvom det med rimelighed kunne indvendes, at man ikke kan skille emnet ad på den måde. At Tyskland kunne rejse sig og smide åget fra Versailles skyldtes opbakning fra befolkningen og den nationalsocialistiske økonomi. Naboerne, selv briterne, beundrede dem for det. De kan ikke lide at indrømme det, men det gjorde de. Kombineret med tyskernes enorme effektivitet skabte det en historisk styrke uden sidestykke. Men så kom krigen. Husk endvidere, du der per automatik har lært dig selv at sige: jaaa, men det var også kun, fordi de oprustede. Tyskland gendannede en national hær på størrelse med Frankrigs og Englands. Ikke yderligere. Men hemmeligheden bag opsvinget var, at de udmanøvrerede ågerkarlenes centralbankvæsen. Derfor ankom krigserklæringen i 1933 fra Judea, et ikke særlig kryptisk navn til lejligheden for den zionistiske verdensorganisation. Den kazariske mafia erklærede Tyskland krig. Den samme mafia, der havde skabt den russiske revolution med tilhørende folkemord (147 millioner, senere 100 millioner i the sequel: kulturrevolutionen i Kina), den tyrkiske revolution (inkl. det armenske folkemord), der finansierede og marionetdukke-styrede Winston Churchill (gruppen Focus), der i 1919 forsøgte at gentage revolutionen i München men blev opdaget og smidt ud, som satte ild til Rigsdagen, og som bragte USA ind i en verdenskrig igen (læs, hvad Chaim Weitzmann skriver til Churchill, manden der dengang medvirkede i sænkningen af Lusitania). Den mafia blev i 1933 blev frataget deres tag-selv-bord indenfor ågerkarleri i Tyskland, og derfor oplevede den tyske økonomi et historisk enestående opsving.

Den altfortærende ågerkarle-parasit

Havde tyskerne ikke lagt sig ud med den åger-parasit, der udsugede det tyske samfund og havde crashet dusinvis af tyske banker og stjålet kundernes penge, og havde de undgået krig med England, hvis hær allerede var slået ved Dunkerque, så ville deres model være blevet kopieret af andre lande med stor velstand til følge. Men det er alt sammen kontrafaktuel historieskrivning, hvor vi kan forestille os alt muligt. At det er hypotetisk skyldes to faktorer. At zionisterne og det internationale centralbankvæsen for enhver pris måtte forhindre Tyskland i fuldt ud at implementere og især eksportere deres økonomiske model. Hvis ikke det lykkedes ved at Tyskland blev ødelagt i en storkrig, så ville det have betydet faldet for hele den megaparasittiske grundstruktur, der stadigvæk i dag er garanten for global forarmelse og evig krig. For det andet var det utænkeligt, at England og USA ikke involverede sig i krigen, da dette allerede var indskrevet i manuskriptet. Hverken den engelske, franske eller amerikanske befolkning ønskede krigen, men i de kredse, hvor folk som netop Weizmann og Churchill færdedes (sidstnævnte psykopat var i virkeligheden blot en nyttig dukke i spillet), og hvor City-of-London og Wall Street hajer svømmede rundt, stod der krig og ødelæggelse af endnu to kejserdømmer på menuen.

Hvad nu hvis ...

De siger, at kontrafaktuel historieskrivning er forbudt i den hellige historieskrivnings navn. Jeg siger, at vi er nødt til at øve os i at forestille os hvad-nu-hvis, hvis vi nogensinde skal vende skibet, dødsejleren, Titanic 2.0.

Det står lige nu i manuskriptet, at Tredje Verdenskrig skal udrulles. Chancen for at det vil ske er indlysende, fordi vi intet har lært af de to foregående verdenskrige + alt 'det løse' i de 70 år, der er gået. 2 ½ generation forbrugs-liderlige og historieløse mennesker og en ny generation af iPhone- og social-lirs-narkomaner regnes af krigsmagerne som garanter og glidecreme for deres næste projekt. Hvis vi ikke træner os selv op i at genkende mønstre og forstå egentlige sammenhænge, og hvis vi fortsat er så naive at tro, at massemordere og psykopater fortæller sandheden om, hvad de har gang i, mens de er åh-så-bekymrede for vores ve og vel, så har vi med garanti en full-blown verdenskrig engang efter næste amerikanske valg.

By-the-way, glemte jeg at nævne, at Tredje Verdenskrig allerede er startet?

Hvad nu hvis? Hvis man ved valgsvindel – en herlig amerikansk tradition praktiseret med stor succes siden 1876, nu med computersystemer – får placeret en kvindelig neo-con og terrorist-hore som præsident (Benghazi, ISIS,...), så har vi en åben krig med Rusland, Iran og Kina indenfor et par år. Hvis det bliver en lettere forvirret milliardær, der betaler for sin egen valgkamp og udtaler det, som alle tænker, men få vover at sige, så skal de først have skudt en kugle gennem hjernen på ham – endnu en herlig amerikansk tradition – og det vil selvfølgelig igen-igen være en ensom, forstyrret galning uden forbindelser til hverken efterretningsvæsener eller hofsnoge i-og-omkring hans politiske modstandere. Måske vil det være – ja, det er faktisk en skidego ide! - en russisk agent udsendt af mr. Putin. Herefter hurtig magtovertagelse og omgående nucleart-konventionelt-eksotisk modangreb sættes ind. Militærindustrien har allerede ståpik og savl ned af hagen ved udsigten til endelig big-scale at afprøve deres seneste starwars-våben. Tre fluer med et smæk. Exit milliardæren, intro psyko-bitchen, falsk flag for næsen af vestens befolkninger og ud over stepperne med det store blodbad i det 21. århundrede.

Den alt-foragtende psyko-bitch før det store blodbad

Det ville dårlig nok være kontrafaktuelt gætværk, for alle erfaringer og historiske fakts peger i netop den retning. Altså fakta, kendsgerninger vel at mærke, ikke det slatne simili, der går under navnene journalistik, medieinformation og skolebogshistorie, men virkelig, vaskeægte, verificerbar viden frembragt af folk, der kan genkende mønstre og forstå egentlige sammenhænge.

Men hvad nu hvis? Hvis en kritisk masse af mennesker i den vestlige verden med en stigende viden i samarbejde med mennesker udenfor den vestlige verden, der længe forinden har vidst det meste, siden de er blevet overfaldet den ene gang efter den anden af Imperiet 1-2-3.0 de seneste 250 år – altså hvis tilstrækkelig mange mennesker hver for sig og i flok og med tilstrækkelig gennemslagskraft via en akkumuleret energi får kanaliseret deres vrede bort fra use the dark force og får skabt en ny megatrend:

• At alle spots og lamper peger på krigsmagerne og at der bliver sagt så tydeligt NEJ, at det svier langt op i røven, samt stillet krav om en fyldestgørende forklaring på, hvad det danske militær laver som en hund i halen på en aggressiv, krigsliderlig stormagt og dens forfatningsstridige krige.
• At det bliver hipster at spørge de uansvarlige politikere lige op i ansigtet, hvor mange fedterøvstillæg de har fået for at medvirke til folkemord.
• At det bliver mainstream at forlange en fyldesgørende forklaring på, hvad terrorisme er, hvem der opfinder, træner, finansierer, bevæbner og hyrer terrorister for dernæst at profittere via de befolkninger, de har skræmt livet af og hvis civile rettigheder de har inddraget (var der et hint til svaret i formuleringen af spørgsmålet? – sorry for that).
• At gøre så meget hjemmearbejde, at de dumme, dovne og kujonagtige medieredaktioners inkompetence bliver så skinger, at de for ikke at tabe deres sidste lag af faglig troværdighed + deres kunder + deres job bliver nødt til at beskrive virkeligheden og ikke længere kan nøjes med at lade studentermedhjælperen på redaktionen skrive af efter Reuters og Ritzaus med venstre hånd, mens hun flimrer på Facebook med den højre.
• At forlange 100% gennemsigtighed i alle nationaløkonomiske anliggender, startende med ejerskabet bag Nationalbanken, videre til, hvordan det kan lade sig gøre for et rigt land af have en kæmpe statsgæld, videre til hvor mange penge bankerne hvert år scorer på gældsættelse af borgerne via et okkult system, og endnu videre til helt nøjagtigt hvor meget de multinationale skylder i skat i et land, hvor der betales 50% i skat af borgerne men 0% af dem selv.

Hvad nu hvis vi fik Apokalypsen – græsk: tæppefald, afsløring – og ikke Armageddon og Holocaust igen-igen? Altså det virkelige Holocaust – den halve milliard massemyrdede i det 20. århundrede og ikke det ynkelige zionistisk-bolsjevikkiske Hollywood-svindelnummer, der skulle aflede opmærksomheden fra den egentlige forbrydelse og samtidig skaffe en mikroskopisk og snotforkælet gruppe mennesker en langtidsholdbar dårlig undskyldning for at fortsætte etnisk udrensning, racisme og folkemord i lokalområdet.

Hvad nu hvis – og dette bringer os op i de højere luftlag udenfor vores egentlige indflydelsessfære og ind i feltet af høj-oktan-spekulationer(J.P. Farrell) – at den gamle energi, det Store Traume for menneskeheden efter katastrofen ved istidens afslutning, der udryddede det meste af Jordens befolkning samt den avancerede civilisation, som videnskab og historie ikke vover at beskrive … hvad nu hvis den energi er udslukt?

Konsekvenserne af det, vil i så fald være, at vi ikke kommer til at se en full-blown version Tredje Verdenskrig men blot psykopat-elitens febrilske tiltag og desperate forsøg på at gennemføre deres plan. At det er deres plan, står skrevet overalt på mure og plankeværker, det skriger til Himlen, så det er ikke et diskussionsoplæg men en konstatering. Hvorvidt planen lykkes, står derimod til diskussion. For hvad nu hvis de har de stærkest tænkelige universelle energier imod sig? Og hvad nu hvis Sort Magi ikke længere tilstrækkelig til at manipulere med energierne?

Tilstedeværelse

Den tyske filosof Martin Heidegger har et begreb for autencitet og åndsnærvær: das Dasein.

Skal vi så lige få den på plads fra starten: det 20. århundredes største og mest indflydelsesrige filosof har i sit eftermæle måttet kæmpe med beskyldninger for nazi-sympati og antisemitisme. Suk, gab, where to even begin!? Han mente i starten, at det nye styre var påvirkeligt og valgte at understøtte det. Da han så, at det ikke kunne lade sig gøre, tog han afstand, lige som han tog afstand fra den katolicisme, han var vokset op i, da han så kirkens korruption og stivnen i dogmatik. Han støttede uden forbehold sine jødiske kolleger, digtere og elever, og hans livs kærlighed var Hannah Arendt, tidligere elev, jødinde og filosof. Og kan vi så få lov at komme videre?

Jeg har endnu ikke læst den danske oversættelse af hans hovedværk Sein und Zeit/ Being and Time. Så uden at kende oversætterens valg, vil jeg sige Nærværenhed. Jeg skal jo opfinde et nyt ord, for det gjorde Heidegger selv for at bringe sine læsere og elever ud af ordets fængsel.

Nærværenheder i familie med Eckhard Tolles Væren i Nuet og det buddhistiske koncept for væren, det er afledt af. På det punkt er Heidegger ligesom Schopenhauer en slags mystiker, og ligesom Wittgenstein en slags zenbuddhist. Men han flirtede han aldrig med østlig mysticisme og tog sit udgangspunkt i den store vestlige tradition. Han kendte buddhismen, hvilket et filmet interview med enthailandsk buddhistmunk viser, men han kendte også forskellen og fandt intet behov for kulturspring.

Den altfavnende filosof på sin bænk

Hans eget liv demonstrerer hans tankesæt og hans bud på Nærværenhed. Ligesom en af det 19. århundredes vigtigste filosoffer, Søren Kierkegaard, færdedes han i sit lokalsamfund og hang ud med alt og alle, på gader og stræder. Han sad ikke dagen lang i sit elfenbenstårn som en parodi på en abstraktions-filosof, han drak sin øl i det lokale værtshus i Messkirch, Baden-Würtenberg, det yderste sydvest af Tyskland, før det bliver til Schweitz eller Frankrig. Vi er i Kaspar Hauser-land, en kernehistorie i sig selv. Han var ikke ud af en fin, akademisk familie men en simpel søn af bonderøve i Schwartzwald. Han var der, her-og-nu nærværende og tilstede.

Han delte sin store aversion mod teknologi med J.R. Tolkien – uden forbindelse i øvrigt - og han så det som fremmed for autencitet. Vi kan sige, at han så det (in)humane affaldsprodukt, som industrialismen havde skabt: overflade-mennesket, det ikke-nærværende menneske. Heidegger så tværs igennem det, som industrialismen havde gjort ved mennesket. Industrialisterne havde skabt en dehumaniseret Golem af et over-individualiseret, subjektiviseret væsen, der konstant var på vej et andet sted hen til en anden tid, og som aldrig var tilstede, for hvem ønsker at være i Helvede i tid og sted? Industrimennesket opfatter verden omkring sig som en serie redskaber, ligesom det selv opfattes og behandles som et redskab, en maskindel.

Mens vi har de store Fantasy-mestre fremme – før Fantasy-genren gik i forfald og blev plattenheimer-Hollywood-industri – så skriver en anden mester udi genren, Michael Ende, videre på et Heideggersk koncept: Intetheden,das Nichts. I sin mesterfortælling for børn og barnlige sjæle med en særdeles voksen dybde: Den Uendelige Historie, beskriver han, så det løber koldt ned af ryggen på én, hvordan Intetheden, meningsløsheden, uautenciteten, fremmegørelsen, den traumatiserede uvirkelighed angriber drengen, fortællingens hovedperson, og sender ham ud på en Quest of Selfhood, den store road-movie på vej hjem.

Heidegger-eleven Wittgenstein siger: Om det man ikke kan tale, må man tie. Heidegger forudgreb ham ved at praktisere, at man godt kan tale om det alligevel, blot man finder det rigtige sprog. Poesi og musik er derfor det sprog, der kan udsige det uudsigelige ved at inkludere stilheden, ordet bag ordet, lyden bag lyden. Fortiden er uigenkaldelig, nutiden er udefinerbar, og fremtiden er et uendeligt antal muligheder, hvilket er Intet. Vi ser hele tiden frem til noget, der ikke eksisterer. Kun døden er virkelig og ikke til at komme udenom. Heidegger svarede en gang på et spørgsmål om livets mening med: Mennesker burde tilbringe mere tid på kirkegårde. Friedhof – fredsgartner.

Væren såvel som ikke-væren er evigt tilstedeværende i vores liv, sprog og bevidsthed. Intethed lever sit parallelle, parasitiske liv med Nærværenhed. Vi kender altså betydningen af at væreog derfor også ikke-at-være. To be, or not to be. Den herskende tilstand i det nutidige samfund er en systematiseret, totalitær, rendyrkning af not to be, uautencitet, fremmedhed, ikke-tilstede-væren. Das Nichts.

Heideggers opus er én stor kritik af det utilitære helvede udtænkt i Oplysningstiden, realiseret i Industrialismen og perfektioneret i Totalitarismen i det 20. århundrede.

Meninger til discountpris

At have en mening om noget er det letteste i verden. At have en kvalificeret mening en en anden sag.

I omgangen med det (efter dets egen opfattelse) dannede og tænkende segment, er det slående, hvor mange ukvalificerede meninger der flyver rundt i luften. Det er sagt før, og det siges nu igen: de er jo uddannede, de har titler, de er intellektuelle, de er akademikere, de har læst x-antal bøger indenfor deres speciale – så de kan jo ikke tage fejl. Et af problemerne er blot, at det, de troede var kritisk tænkning, i virkeligheden var præfabrikat og hjernevask. De lærte ikke at tænke, og deres ikke-tænkning gik under falsk varebetegnelse som tænkning. De kom aldrig videre end til den intellektuelle kravlegård, der var den ideologi, de abonnerede på, og som sikrede et steady flow af meningsdannelse.

Det gik et stykke tid, en håndfuld årtier. De levede højt via den aura, den selvhøjtidelige fims der omgærede dem. Men tiden overhalede dem, og deres manglende hjemmearbejde i forhold til virkeligheden indhentede dem. Når de stadigvæk uden at blinke fyrer deres bøvede discount-meninger af, er der et sært og grimt reverb, en distorsion, en normalize, et ekkokammer over lyden. De er med garanti politisk korrekte og klapper i udsigelsens øjeblik både sig selv og hinanden på ryggen. De elsker at være i hinandens selvbekræftende selskab og skyer enhver lejlighed til at møde folk, der tænker anderledes end dem selv. Hvis de meget imod deres vilje bliver konfronteret med noget, der anfægter deres selvtilstrækkelighed med anderledeshedens substans og indhold, vil de altid gå efter manden og aldrig efter bolden for hurtigst tænkeligt at lukke munden på den irriterende modstand. Karaktermord er deres speciale, substans er et hul i jorden for dem. Falsk logik sidder på rygmarven. Deres interesse i forskellighed er lig nul, men de kan vældig godt lide at tale om diversitet. De mener, at kritik er filosofien, men bliver de selv udsat for kritik, skider de både røde og grønne grise. 

Hvem sked mig ud?!

Efter et stykke tid og en håndfuld årtier var det slut. De opdagede det ikke lige med det samme. Der var bare noget ved den måde, de grinede på … he-he-heeh? (grines der med?), der fik dem til at se sig over skulderen. Det var ikke sjovt længere at være akademiker-smart og ironi-arrogant. Der var et par af de gamle venner, der var begyndt at stille ubehagelig spørgsmål. Landskabet var begyndt at opføre sig anderledes end kortet. Det var ikke længere nok at råve kapitalist!og så regne med som sikkert, at der blev klappet i hænderne og sunget i kor. Der var ved at blive ufedt at sige, at man havde set det i fjernsynet – eller ikke at indrømme, at man bare havde set det i fjernsynet uden at have tjekket det ud. Det var ikke længere nok at hyle fascist!, for hvad var det nu, det betød. Det var ikke længere nok at vræle antisemit, for hvad var det lige, en semit var for en fætter? Der var endog de, der var begyndt at mene, at EU og NATO burde nedlægges. Kan man nu ikke længere få lov til at være teknokrat-elitær eller krigsliderlig uden at stå til ansvar for det? Det er saftsuseme den stiveste!!

Og hvis man også skal til at kvalificere sine meninger, så kan det fanderme også være lige meget ...

Sandhed, svindel og samtale

af morton_h, the blogger

Hvor blev den politiske samtale af?

Hvor forsvandt den fælles forståelsehen?

Hvad er det for misfostre af pseudo-substitutter for meningsudvekslinger, vi sidder tilbage med?

Var det meningen at vi overhovedet skulle tale sammen
- nogensinde, længere?

Hvordan kan vi i flok tro, at latterliggørelse af tanker, udsagn og følelser blot anderledes end lige netop vore kan udgøre det for en samtale?

Hvor længe kan virkeligheden udsættes, monstro,

mens vi håner, nedgør, udskælder og udstøder?
Hvori består det sande i at være en politisk korrekt røvslikker?

Vi lever i fejhedens tidsalder

Vi lever i forvirringens tidsalder

Vi lever i tider, hvor totalitært er det nye sort
(hvordan kan jeg jeg være totalitær, når jeg kalder mig selv for socialt engageret? - hvor skal  vi overhovedet starte ..)

Vi lever i krigszoner, hvor der klappes i hænderne

Jeg mødte engang et anstændigt menneske

Han tillod sig at blive vred på vegne af ofre for løgn og folkemord

Det kostede ham sin stilling, sit helbred, sin familie og til sidst sit liv

Han forstod ikke, at det var hipster at være en medvirker 
Han forstod blot, at han overhovedet ikke ønskede at medvirke

Hvor blev politikeren med et politisk kald af?

Hvor blev journalisten med en faglig etik af?

Hvor blev borgeren med ansvar for medborgeren af?

Var demokratiet en narresut fra starten af, eller røg det blot af sporet
- hen ad vejen?

Hvordan kan vi i flok tro, at vore børns børn vil tilgive os, at vi lukkede øjnene, slukkede for lyset og skyede det indlysende?

Hvor længe til Jerikos mure falder og historien om tårnenes fald falder? 
Hvori består det saliggørende i moderniseret menneskeofring

Vi lever i psykopaternes tidsalder

Vi lever i fornægtelsens tidsalder

Vi lever i tider, hvor løgn kaldes latin,

og hvor den bedste løgner står til forfremmelse
(hvordan kan jeg lyve mig til forfremmelse? - det er den mindste kunst ..)

Vi lever i en tilstand, hvor staten, hvis ypperste ansvar burde være at varetage borgernes interesser, ser sig selv som stumtjener for oligarker fra et børsdistrikt

Jeg mødte engang et ærligtmenneske

Han tillod sig spørge en professor om,

hvorvidt vederhæftighed stadig var standarden

Det kostede ham sin karriere, sine kolleger og muligheden for at afbetale sin ubetalelige studiegæld

Han kører som taxachauffør - mest om natten

Han forstod ikke dengang, at han var forventet aldrig at spørge om det forkerte 
Han forstod efterfølgende, hvordan det forkerte spørgsmål kunne være det rigtige

Hvor blev folkets tjenere af?

Hvor blev samvittigheden af?

Hvor blev vogtere af tradition, moral, historie og viden af?

Var det en revolutionskommissær, der erklærede dem uhensigtsmæssige i forhold til gennemførelse af den store ødelæggelse
- engang efter 1700-grøn-langkål?

Hvordan kan vi i flok tro, at forandring til det værste er det samme som udvist handlekraft?

Hvor længe er der til den sidste bus gennem de udbombede landskaber, forstæder og baggårde?
Hvori består det velgørende i endnu en verdenskrig?

Vi lever i det nye sprogs tidsalder

Vi lever i civile kujoners og politiske storsvindleres tidsalder

Vi lever i tider, hvor Femkanten og Babelstårnet beslutter, hvem der skal myrdes i dag og betale regningen i morgen
(hvordan kan de myrdede betale regningen? - jo nu skal du høre ..)

Vi lever bag mentale pigtrådshegn pakket ind tåger af øregas, øjenlir og kommunikative spiseforstyrrelser

Jeg mødte engang et hæderligtmenneske

Hun tillod sig i naivitet at spørge ministeren om,

hvorfor vedkommendes politiske forbilleder var finansterrorister og massemordere

Det kostede hende resten af taletiden og muligheden for at søge sin egen stilling bagefter

Hun forstod først da, at hun nok burde have væretmere samarbejdsvillig 
Hun forstod forleden, at naivitet kunne være spontan indsigt uden at være et generelt synonym

Sort Magi

af morton_h, the blogger

Udøvelsen af magi beror på, at en person, der tilskrives og tildeles en aura af autoritet, udtaler ord, der bliver taget for pålydende. Med tilskrevet og accepteret autoritet udtaler personen sig i en tilstand hævet over dem, der tales til med et mandat ovenfra, så at sige. Personen er en 'autor', en der er, hvad han er i sig selv.

Sådan beskriver Yahweh (YHWH) ifølge Torah sig selv: Jeg er den, jeg er. Gud modtager ikke oplysninger fra andre end sig selv. Gud er alvidende og ubetvivlelig, og skulle nogen forsøge, vil det være blasfemisk, helligbrøde og syndigt. Magi er, at gøre ligesom Gud og i realiteten at gøre sig til Gud. Magi er at skabe et stykke virkelighed, der i ordets natur virker. Magikeren transformerer, han forandrer én form til en anden, substans til form eller form til substans udelukkende gennem ordetskraft.

Magikeren suger kraft via en arketype. Vi er født med denne arketype i form af vores forældre, der er naturgivne absolutte autoriteter. De har bragt os til denne verden, de har båret rundt på os, fodret os og lært os alt fra starten. Når de sagde nej, betød det nej, når de sagde ja, betød det ja. I parentes bemærket er det en af grundene til, at en del af tidens forældre fucker deres børn op, for de vover ikke at være autoriteter, hvorefter barnet lynhurtigt finder ud af, at et nej betyder nå-så-pyt-da og udvikler sig til små frustrede, grænseoverskridendesociopater. Men forældreautoritet er en del af ennaturlig og nødvendigrelation så længe, atforældreskabet eret sundt forhold, og så længe barnet i overgangen til sit voksne liv bliveri stand til at revurdere den absolutte autoritet forenten atbekræfte den ved selvsyn og afprøvning eller revidere den og i visse tilfælde forkaste den. Men den absolutte autoritet kan også og vil ofte glide uafprøvet over på en række ydre skikkelser eller institutioner. Deter her,magikeren ser sigi stand til at træde ind og udføre et kup viaden evigtaktive arketype. 

AbraKadabra:
Jeg skaber det ved at sige det

En af teknikkerne til det arketypiske kup er løftet. Vel at mærke et løfte, der aldrig bliver indfriet. Vi finder flittige og moralsk ubekymrede udøvere af denne teknik blandt PR-folk, pantelånere, prangere, politikere, pretenders, præster, pushere, pilletrillereog pengemænd. PR lover dig luksus og identitet, men leverer lidt for ofte forgyldt bras. Prangeren sælger dig en hest, der kan vise sig at være en halt krikke. Politikeren lover dig skattelettelser, fuld beskæfigelseog medvind på cykelstierne – behøver vi at sige mere? Præsterne lover dig det evige liv – dogpå visse betingelser. Pusherne lover dig en genvej til Paradis – prisen er dog snarlig afgang til Helvede. Pilletrillerne lover dig en kur mod sygdom, men giver dig i stedet en kontrolleret udsættelse af din egen død, så de kan tjene penge i mellemtiden. Og pengemændene tilbyder dig omgående velstand, men du vil herefterbefinde dig i livslang gæld.

Når vi peger fingre ad alt, der begynder med P, såmå vi samtidigtforstå, at både i forhold til den ukritiske underkastelse til autoritet, den loyalehengivelse til en syntetiskvirkelighed og den ubekymredetiltro til falskeløfter, så kræver det i hvert eneste tilfælde accept og medvirken. Magi udføres af magikeremen kan kun effektueresaf detilstedeværende/deltagende i den magiske handling. Uden en sådan energioverførsel falder tryllekunsten til jorden. Dette altafgørende omdrejningspunkt er meget lidt forstået generelt. Af den simple grund, at sort magi ikke er identificeret som sådan, hvorfor transformationen af virkeligheden allerede har fundet sted. 

Konsensuser nødvendigt for, at en magisk handling kan træde i kraft. Et svindelnummer som menneskabt global opvarmningog den efterfølgende milliardærforretning, der malkede menneskeheden viaCO₂-afgifter, kunne kunfinde sted, fordi iscenesætterne via skyld, skam, trusler og frygt fikmobiliseret konsensus– et ord, der aldrig burde udtales i forbindelse medvidenskab. Videnskab handler ikke om en politisk forhandlingsløsning menom undersøgelse, analyse, afprøvningog bevisførelse. Den blotte brug af ordet konsensus fra svindleren Al Gores side røber det politisk-ideologiske kup, der fandt sted af videnskaben. 

At det magiske teaterstykke 9/11 overhovedetkunne sælges som et islamisk terroristangreb, hvor et stak højhuse forstøvede i den blå luft efter indflyvning af et par rutefly, skyldtesen kunstig og nøje forberedt global medie-konsensus. Medier bedriver åbenbart ikkeinformationsvirksomhed, de bedriver sort magi. De færreste mediarbejdere havde i øvrigt nogen som helst anelse om det.

Definér sort magi. Sort går på intention. Magi er forandring af virkeligheden. Sort magi er forandring af virkeligheden med den intentionat udnytte mennesker og få dem til at forråde deres egen interesse til fordel for magikerens interesse, uden at de opdager det. Sort magi er manipulation. Sort magi er forførelse. 

Det liberale projekt
Hollywood lægger egentlig ikke skjul på, at de udøver magi. The Holly Wood er den stav, druiden brugte til sine magiske operationer. Det er ikke tilfældigt, at Hollywood køres som en industriel magi-fabrik af kabbalister, nihilister og satanikere. De perfide ting, der foregår indenfor murene i Hollywood er for længst sluppet ud, men læg herefter mærke til, at perfiditeter og perversiteter nu også har overtaget skærmen. De foregår ikke kun backstage men on-screen. De fremviser nu skamløst det, som de selv bedriver i baglokalet. De har selv røbet det i en af deres store klassikere, The Wizard of Oz: det hele er blot er et stort bluffnummer, og den skræmmende troldmand bag sin røgskærm er blot er en impotent gammel knark, som ved afsløringen mister al magt over sin illusion. På trods af den patetiske ynkelighed pakket ind i guldpapir, harfilmens mega-institution for sort magi ikke desto mindre gennem et århundrede været en af de mest effektive omformere af vestlig civilisation, kultur, moral og menneskesyn. I løbet af de næste 5-10 år vil Hollywood have flyttet yderligere grænser. Pædofili vil blive kulturelt accepteret inden ret længe, hvis det står til dem. Intet må stå i vejen for deres frihedsprojekt.

I magerens univers er alt frigjort for at kunne være tryllebundet. Et paradoks. Det store liberale projekt, den nihilistiske liberalisme, handler om frigørelse fra al Naturlig Lov. Den Store Natur, Kosmos, og de bindinger/love, der for alvor giver mennesket en fri vilje – igen et paradoks – bliver i det liberale projekt myrdet, for at surrogatmageren, illusionisten kan skyde sig ind. Mageren er misundelig på Gud. Magernes imperium er Misundelsens Imperium. Ikke nok med, at magerne er misundelige på Gud, de er også misundelige på Skabelsen og dermed alle mennesker, grupper af mennesker eller nationer, der kunne tænkes at være i øjenhøjde med deres regimente. Det i ekstremt grad frimurerstyrede (Rule by Secrecy) Britiske Imperium er indbegrebet af misundelse. Destruktionen af det kinesiske, det indiske, det franske, det russiske, det persiske, det osmanniske, det østrig-ungarske og det tyske rige lå dem i en sådan grad på sinde, at de var villige til at sende Østen ud i imperiale overgreb og folkemord og Vesten ud i verdenskrige – og folkemord. Imperiets metastase, USA, følger den samme fornemme tradition.

En af de primære magiske teknikker er distraktion, afledning af opmærksomheden. Opmærksomhed bevæger sig i nærheden af aktivitet. Vores fremadrettede rovdyrøjne fokuserer altid på det sted, hvor bevægelsen finder sted. Når tryllekunstneren vifter med sin højre hånd, opdager tilskuerens øje ikke, hvad hans venstre hånd er i færd med. Det er teknikken bag det falske flag som afsæt for krigsførelse. Distraktionen er det falske angreb, der flytter opmærksomheden i én bestemt retning. Når alles øjne er rettet mod den formodede og påståede fjende, opdager ingen, at den virkelige fjende står lige bagved. Fjenden var den, der blæste til forsvar og modangreb. I realiteten startede det falske flag allerede der, hvor alles øjne var uopmærksomme på, at deres falske venner var i færd med at arrangere et falsk angreb fra en falsk fjende. Jo hurtigere, vi kan træne os selv op til at få øje på de indledende manøvrer, jo sværere er det for vore falske venner aka vores egentlige fjender at udøve deres sorte magi. 

Modgift
Det bringer os til, at der findesmodgift mod den form for sort magi, vi har beskrevet her. Én form kunne kaldeskonstruktiv desillusionering. De siger, at man aldrig må tage illusionen fra folk. Vi kunne i stedet sige, at Verden ikke kan hive sig selv ud af kløerne på sortekunstnerne, uden at illusionerne tages fra folk, uden at en massiv desillusionering finder sted. Lad os punktere de forførende og destruktive illusioner med konstruktiv desillusionering. Ingen ondsindet magiker kan overleve som kunstner blandt et publikum af buende desillusionister, der råber 'svindler, humbugmager og kejser i bar røv!'Ejheller vil han kunneoverleve med forestillinger, der ikke længere kansælgebilletter.

En velgørende troldmand med en model af stjernernes geometri

En anden formfølger Buckminster Fullers råd. Lad være med at bekæmpe systemet. Skab i stedet noget andet.Systemet har det vældigsvært med for meget kreativitet, for systemeter vant tilat have monopol på leverancenaf diverse surrogater. Magi skaber et indskudt, parasittisk lag via destruktiv skaberevne, menIntet bliveri virkeligheden skabt!Til gengæld misteraftagerne af den syntetisk skabte intethed den essentielleskaberkraft, der har frembragt menneskelige samfund, teknologier, kulturer ogkunstværker. I forbruger-, kedsomheds- og underholdningskulturen er al kreativitet smidt i skraldespanden. Skraldespande i alle lande, forener eder! 

En tredje og mere kompliceret variation er emanciperet magi. Det kan godt være, at menneskelig trivsel kun er en vision, men hvis tilstrækkelig mange insisterer på en ny vision, vil den blotte mængde af visionære overtrumfe de ganske fås illusionsfabrikat. Pas imidlertid på her, der spilles på udebane. Det virker ikke uden handling bag ordene. For meget ævl om luftige visioner vil blive læst af illusionisterne. Der vil hurtigt indfinde sig en sværm af forførende indskudte sætninger, der vil begynde at komme ud af munden på os, og vi vil igen-igen falde i ideologifælden, hugge hoderne af hinanden for en skål peanuts og falde til patten. De store forførende og hjernevaskende ideologier var alle sort magi par excellence. Emanciperet magi, hvid magi, er ikke for begyndere og let øvede. Og hvem skal udføre mod-magien? Hvem siger, at de sorte magikere ikke har sneget sig ind ad bagdøren for endnu engang at skabe kontrolleret opposition? Vælg din hvide troldmand med omhu!

Både sort og hvid magi er realiteter 24/7/365 i den verden, vi færdes i.

Men hvorfor er det, at den sorte magi i alle dens besynderlige former synes at have overtaget?

Det første svar
er, at de sorte magikere er skide-hamrende dygtige, at de behersker en stribe ikke kendte magiske teknikker, og at de har en meget lang tradition og et stærkt netværk. Det er beskrevet indgående i blogposten om Den Døende Gud og Kabbalah. Indsigten i det universelle blueprint har gennem hele menneskehedens historie tiltrukket sig en særlig blodsugende mennesketype, hvis intention altid har været magt og selvberigelse på andres bekostning. Lad os kalde dem humanoide parasitter for dermed at levne muligheden for, at der er en ikke-menneskelig indflydelse tilstede, siden det er nærmest umuligt at forklare summen af inhumane hændelser i det historiske spektrum på anden vis. Intet levende væsen på Planeten Jorden agerer så destruktivt overfor både sig selv og andre levende væsener, hvilket antyder, at noget ikke-menneskeligt er på færde.
Den Sataniske Verdensorden

Det andet svar
er, at magi officielt er afskaffet, erklæret ikke-eksisterende og henvist til overtroen og barnekammeret. Det er dybt paradoksalt, at det store boom for fantasy-genren er opstået simultant med en intensivering af udøvelse af sort magi hos de manipulerende social-ingeniører. Hvis vi gik og troede, at teknokrati og trolddom er uforenelige, så tro om igen. Den officielle afskaffelse har simpelthen betydet fri bane for udøverne af magi. Magerne har hyldet sig i en kappe af probable deniability– de kan benægte alt, da det jo er ganske usandsynligt. Skulle nogen anfægte benægtelsen, må de enten være utroværdige, barnagtige og overtroiske og kan ignoreres og latterliggøres. Eller de må være decideret sindsforstyrrede og kan derfor spærres inde eller medicineres.

Den officielle afskaffelse af magi er et produkt af Oplysningstiden. Paradoks igen. Blev vi ikke oplyste i Oplysningstiden? Var det ikke befriende for menneskeheden, at videnskaben blev rationalistisk, positivistisk og materialistisk og overtog rollen som sandhedsfllorsyner? Ikke rigtig. Ganske vist fandt der en løsrivning sted fra kirkens omklamring af videnskaben, og der kan meget vel argumenteres for, at det var nødvendigt. Men åbningen efter den mørke middelalder i Renaissancen til den præantikke viden via bla Corpus Hermetica gik fløjten i Oplysningstiden. Hvor blæste fløjten hen? Den blæste lige lukt i armene på det herskende segment. De beholdt de hermetiske videnskaber for sig selv, og i stedet fik folk materialisme. Alle de store blindgyder i videnskaben stammer herfra, fra Newton til Einstein.
Ophævelse af tyngdekraften

En pædofil kabbalist forklædt som videnskabsmand.
Her fortæller han dig, at hans såkaldte videnskab stammer fra den Sorte Moder, Kali Ma, og at hans æt engang før vores tidsregning blev udsat for deres første exodus ved at blive uddrevet fra Dravidia, den nuværende Indien på grund af dårlig opførsel. At manden overhovedet ikke var videnskabsmand, ved vi fra hans kone, der skrev alle hans artikler og taler. At hans hovedformål var at drive zionistisk propaganda har vi fra hans egne breve.

Det tredje svar 
er, at mennesket, som vi kender det i dag, lider af et posttraumatisk syndrom, der går tilbage til måden, seneste istid fandt sin afslutning på. Der fandt en global katastrofe sted. Der er ingen tvivl om det, og vi ved det fra samtlige kulturers nedskrevne eller fortalte beretninger. Is er indkapslet vand, og iskappen på den nordlige halvkugle var op til 1 kilometer tyk. Indkapslet vand, der smelter, giver oversvømmelse. De store smeltepunkter befandt sig i Hudson Bay og Himalaya. Her revnede skallerne omkring de største smeltevandssøer i planetens historie, og enorme mængder af vand strømmede ud herfra. Beretningen om Syndfloden er den folkelig-kulturelle beretning om dette geofysiske fænomen. I Cambrai-bugten i det Indiske Ocean ud for den gamle flod Saraswati – en smeltevandsflod fra Himalaya, der på et tidspunkt var 10 kilometer bred – befinder sig et bykompleks på størrelse med Manhattan på 60 meters dybde. Den indiske regering har (efter ordre fra …?) har stoppet yderligere undersøgelse af Dwarka, Krishnas by, og dermed informationer om den tidligere civilisation, der gik under for 10-12.000 år siden. Vi må ikke vide noget om vores fortid. Misundelsens Imperium tillader intet over-under eller før dem.

Den traumatiserende effekt af den post-glaciale katastrofe er ubeskrivelig og dog beskrevet. Mennesket som et 1% bevidst og 99% ubevidst væsen blev dannet her. Menneskets enorme felt af underbevidsthed er ingen naturlig eller sund tilstand. Det mørkelagte menneskesind afspejler det magiske teater, hvor 99% er mørkelagt. I dette mørke kan alt muligt foregå. Symboler og ritualer griber ind i det mørke felt. Okkultister gennem årtusinder har opereret i feltet – med forskellige intentioner. Og da der er denne enorme proportionsforskydning mellem dags- og nattebevidsthed med et nærmest totalt magtovertag hos nattebevidstheden, har beherskelsen af og nøglen til dette felt været altafgørende for parasittiske individer.

Sort magi opererer i et traumatisk mørke, der er sårbart for sindskontrol. Torturbødler og efterretningsvæsener kender alt til potentialet i traumatisering. De store verdenskrige i det 20. århundrede var på sin vis gigantiske torturkamre, og menneskeheden var ikke den samme bagefter. De var samtidig gigantiske illusioner, hvor alt var forløjet og forskruet, og hvor historieskrivningen efterfølgende fikserede løgnen og forskruelsen til mainstream selvfølgelighed. Illusionen er det oplyste fokuspunkt i mørket. I teatret og biografen sidder vi i mørket med blikket rettet mod lyset, illusionen. Så en uddybning af det andet svar er det traumatiserede menneskesinds ulyksalige hang til illusioner, selvbedrag, forførelse, tro på autoriteter og villighed til som små børn at overgive vores suverænitet til disse autoriteter, de okkuperede/infiltrerede arketyper.

Hokus Pokus - Hoc est Corpus Christi / Dette er Kristi legeme - æd det. Så vi har altså stadigvæk ritualiseret menneskeofring i den kristne nadver. Hvis ikke det er sort magi, så vides ikke ...

Det fjerde svar
er den for mennesker størst tænkelige forståelsesramme, det kosmiske perspektiv. Vi lever i efterdønningerne af den Sorte Moders tid, Kali Yuga. Vi er blot for nylig startet på overgangen til den mindre mørke tid, Dvapara Yuga. Iflg. den mest pålidelige kilde til dette urgamle forståelsessystem for livsbetingelserne for levende væsener i dette solsystem (som sådan et levende væsen i sig selv), den indisk/vediske videnskabsmand, Yukteswar Giri, så startede transformationen omkr. år 1600 vestlig tidsregning og sluttede omkr. årtusindskiftet. Vi er ikke længere i Kali Yuga, vi lider bare af en bagskid, da alle institutionerne fra den mørke tid stadigvæk er okkuperet af de energier, der har kontrolleret menneskeheden i over 2000 år. Det forklarer den træghed, der karakteriserer overgangen. De nye energier er subtile, og parasitterne, der levede af den gamle energi, klamrer sig til den som gnieren til en sæk med guld, mens han synker til bunds.

Yukteswar Giri, astronom og vismand.
Bengalens Løve og avatar blev han også kaldt.

Det er først på det seneste, at typerne, parasitterne aka den psykopatiske verdensorden for alvor er begyndt at føle sædet blive varmt og jorden brænde under sig. Psykokratiet havde oprindelig planlagt sejrssikkert at træde frem fra skyggerne efter fuldbyrdet global magtovertagelse og omsider give sig til kende. I stedet bliver de eksponeret via et indkast af lys i deres skyggeimperium. De bryder sig meget lidt om det, og der fornemmes en vis panik.

Det betyder, at der er hjælp at hente fra selve Den Store Natur til konstruktiv desillusionering. Tiden og rummet arbejder på sagen. Retfærdighedens store møllehjul kværner langsomt men sikkert. Magernes tid er ved at være forbi. Illusioner kan kun trives i formørkelse.

Okkult magi
Det kan hævdes, at det kun er den teatralske form for sort magi, der er beskrevet her, og at egentlig okkult sort magi virker uden konsensus.
Der skal ikke protesteres.

Thomas Sheridan skriver:

The most commonly accepted definition of the term 'magic' is: 'the application of Science and Art in conformity with Will in order to create Change within the material world'. Hexes, spells, incantations, sigils, animal and human sacrifices and other trappings of the dark sorcerer's trade are purely optional. As British occultist Francis (X) King so eloquently stated on the subject of magic in general; 'The motivating power, then, in all magical operations, is the trained Will of the magician. All the adjuncts of Ceremonial Magic - lights, colours, circles, triangles, perfumes - are merely aids to concentrating the Will of the magician into a blazing stream of pure energy.'  

    

So therefore, everything from propaganda to smear campaigns can be considered forms of black magic.
  

Sheridans hovedemne i artiklen Psychic Attacks Are Very Real er mere psykiske angreb. Disse angreb kan forekomme mod alle og kan udføres af individer, der blot er besat af et indædt had og intention om at skade andre. Til gengæld kan den bevidste sorte magiker træne sig selv op til ved en viljesakt at udføre det samme. En anbefalelsesværdig artikel, hvor der som i denne blogpost gøres opmærksom på, at magien er særlig virkningsfuld i vor tid, fordi den ifølge tidens opfattelse af virkeligheden kun findes som Harry Potter-bøger.

Disse sataniske skikkelser og deres univers er af Hollywood erklæret velegnede til mindreårige. Man kan måske mene, at de er en del af en pædofil-mental voldtægtskultur, der har fået frit spil.

Interessant er det også, at smædekampagner, altså organiserede karaktermord bør betragtes som en form for sort magi. Ifølge det ovenfor beskrevne giver det fuld mening.

Sheridan nævner, at et sikkert tegn på, at man udsættes for sort magi, er en konstant fornemmelse af at blive overvåget. Fratrukket egentlig paranoia åbner vi her sluserne til en helt felt af virkeligheds-manipulation: Overvågnings-monstret, der har formeret sig på den sygeste vis siden især 2. Verdenskrig, og er nu via hi-tech kommunikations- og netværks-udstyr i stand til at læse dine tanker, stikke elektroniske vodoo-nåle i dig, stjæle alle dine ejendele, ødelægge din karriere ved gaming, ... Sammenlign det med en rimelig ondsindet Fantasy-roman eller en middelalderlig heksekunstners dagbog. Hvad er egentlig forskellen? 

Alkymi
Alt, hvad man i middelalderen og før gik til en sortekunstner for at få udført - tankelæsning/spionage, sindskontrol, forbandelse med skade til følge - hele menageriet kan man i dag få efterretningsvæsener og deres agenter til at udføre. Og i stedet for at tale udenom og hævde, at vi i dag ikke har brug for sort magi, fordi vi har teknologi, så bør vi se i øjnene, at sort magi ER teknologi, og at det, som efterretningsvæsenerne udøver ER sort magi.

I middelalderen hyrede man alkymister, hvis man ønskede at lave sit eget guld. De fleste rygter går på, at det aldrig lykkedes, men der er de, der hævder, at det rent faktisk lykkedes, og at man blot ikke ville ud med sproget, hvis en sådan proces lykkedes. Alkymien er på kraftig retur i en hi-tech version, og at man nu rent faktisk kan flytte sig mellem stoffer i det periodiske system.
Alkymi er fysisk virkelighed i dag!

Mere mainstream: hvem går man til i dag for at lave sit eget guld? Man går til efterretningsvæsenerne. Både CIA og NSA har været intimt og omfattende involveret i at 'spinde guld'. NSA-apparatet med lagring af de enorme mængder af information om alle digitalt tilgængelige aktiviteter blandt mennesker på kloden har som et af hovedformålene at skaffe ågerkarle og finanssvindlere i Wall Street adgang til den mest effektive form for insiderhandel i verdenshistorien. CIA har siden bureauets dannelse efter WW2 skabt fænomenet The Shadow Banking System, og er den store ubekendte spiller. Skyggebankvæsenet håndterer over halvdelen af det finansielt-økonomiske flow worldwide.
Det er et kæmpestort sort hul, hvor alt forsvinder ned i. 

Hvis der er noget sted, hvor sort magi er en realitet, så er det det internationale banksystem. Ordet 'kryptisering' er en fællesnævner for efterretnings- og bankvæsen. Okkult - kryptisk. Det handler om det lyssky, det mørkelagte, det okkulte (det, som øjet ikke ser), det hemmelige, hvad der ikke tåler dagens lys, det fordækte/skjulte, det tågede/uforståelige. Hokus-pokus fili-hankat! 

Vi har sagt, at magikeren jonglerer med transformationer mellem substans og form. Når et firma eller en rigmand ønsker at unddrage sig skat, så kan han flytte sine penge og sin firma-adresse til et skattely. Cayman Island, Panama, Monaco, bagsiden af Månen, whatever. I det venetianske bankvæsen med dets dobbelte bogføring gælder der en hoved-præmis om 'substans over form'. Substansen her er, at der flyttes penge, hvilket lyder som en simpel og tilforladelig transaktion/transformation. Det nævnes overhovedet ikke (substans over form), at det moralsk betændte, det juridisk angribelige i denne substantialitet er himmelråbende. Det er skide-hamrende ulovligt, fordi de er umoralsk, fordi de snyder samfundet = alle andre, men de slipper afsted med det hver eneste gang og hver eneste dag. Multinationale selskaber betaler NUL kroner i skat i staten Danmark pga substans-over-form. Danskerne betaler halvdelen af alt, hvad de knokler for og tjener. Hvis de multinationale blot betalte 1% af deres indtjening til staterne, vil samtlige borgere i samtlige lande have en skatteprocent på 0% !! 

Så store er deres profitter, og så slavebundne og underkuede er jordens befolkning. Hvis ikke det er sort magi, hvad er så?!

Tulpa

Emnet er uudtømmeligt, kaninhullet er uden bund. Ingen beskrivelse af sort magi kan dog påberåbe sig nogen tilnærmelsesvis fyldestgørenhed uden Tulpaen, den måske mest skræmmende af de magiske entiteter.

Begrebet stammer fra tibetansk buddhisme. En Tulpa er en kunstig skabt tankeform. Når denne tankeform er skabt, lever den sit eget liv udfra dens skabers intention. Den kræver stor energi og bevidst målrettet vilje og tankekraft. Og magikerens gennemslagskraft består netop i hans vilje - ritualet eller teknikken er reelt underordnet. Vælg din teknik, udøv din vilje. Tibetansk Buddhisme er kort fortalt en afledt form for urgammel mongolsk Bön-kult, en shamansk praksis, hvor magi - sort såvel som hvid - var et ekspertise-felt.

Når en Tulpa slippes løs, gør den sit arbejde, den laver sit Havoc. Kender vi til det i den fladpandede, af-ritualiserede, såkaldt ikke-magiske, materialistisk-sekulære verden? Det gør vi i allerhøjeste grad, det hedder en ideologi.
Ideology Sucks

En ideologi er en på forhånd og til et bestemt formål designet tankeform, der, når den slippes løs, udfører sit destruktive arbejde. Nej-nej! hører vi i baggrunden, den udfører et konstruktivt (ideologisk-politisk korrekt) arbejde. Og NEJ, er vi nødt til at svare igen, for retningen for hvilket som helst stykke magisk arbejde er nøje forbundet med intentionen bag, og intentionen hos ideologer i alle lande til alle tider har været overvældende destruktiv / konstruktiv til eget favør.